Økonomistrukturen Omkostningstyper.

Præsentationer af emnet: "Økonomistrukturen Omkostningstyper."— Præsentationens transcript:

1 Økonomistrukturen Omkostningstyper

2 litteratur Andersen og Rohde kap 2 (og 8)
Melander kap 3, 5.1 – 5.7 og a ppendix C

3 Virksomhedens lønsomhedsmønster (Andersen side 20)
Aktiviteten er central. Den styrer Indtægter Variable omkostninger Behov for kapacitet Varestrømmens pengebinding Behov for kapacitet betinger Kontante kapacitetsomkostninger Anlægsomkostninger og herigennem Behov for finansiering Finansielle betalinger kompletteret finansieringsbehov Salgsfremmende omkostninger er med til at styre aktiviteterne

4 Virksomhedens økonomiske struktur
Figur 2.1 Model af virksomhedens lønsomheds- og likviditetsmønster

5 Begreber og sammenhænge 1
Variable omkostninger er omkostninger ved forbrug af ressourcer, der i enhver situation er styret af aktivitetens mængde og sammensætning Salgsfremmende omkostninger er modsat omkostninger ved forbrug af ressourcer, der har til formål. at styre aktivitetens mængde og sammensætning Dækningsbidraget er forskellen mellem salgspris og variable omkostninger Markedsføringsbidraget er forskellen mellem dækningsbidraget og de salgsfremmende omkostninger

6 Begreber og sammenhænge 2
Kapacitet er de ressourcer som ikke i enhver situation er styret af aktivitetens øjeblikkelige mængde og sammensætning Kapacitets omkostninger er de omkostninger besiddelse af kapaciteten medfører Kontante kapacitetsomkostninger er kapacitetsomkostninger, hvor forbrug og betaling tidsmæssigt er sammenfaldende Datering af kapacitetsomkostninger kan foretages ud fra forbrug, anskaffelse eller betaling

7 Resultatopgørelse udarbejdet efter bidragsmodellen
Salgsindtægt – Vareforbrug (VO) 90.000 51.000 Dækningsbidrag – Salgsfremmende omkostninger 39.000 04.500 Markedsføringsbidrag Kontante kapacitetsomkostninger 34.500 21.600 Indtjeningsbidrag – Afskrivninger 12.900 02.500 Driftsresultat før renter – Renter 10.400 Driftsresultat 10.000 Figur 2.2 Resultatopgørelse udarbejdet efter bidragsmodellen

8 Indbetalt dækningsbidrag og markedsføringsbidrag
Indbetalt dækningsbidrag er dækningsbidrag periodiseret med forskydning i beholdningen af Debitorer Varelagre Varekreditorer Indbetalt markedsføringsbidrag er tilsvarende markedsføringsbidrag periodiseret med samme beholdnings forskydelser

9 Virksomhedens likviditetsmønster
Virksomhedens likviditet kan beskrives ved forholdet mellem virksomhedens indbetalinger og udbetalinger. Debitorer Pengebinding, dvs. forringer virksomhedens likviditet. Lager Kreditorer Forbedre virksomhedens likviditet.

10 Beholdningsforskydningsmodellen: Indbetalt dækningsbidrag
Salgsindtægt Vareforbrug (VO) 90.000 51.000 Dækningsbidrag 39.000 Primo Ultimo  Debitorer Varelagre Varekreditorer – 8.000 – 8.500 1– 9.000 – – 1.000 – 1.500 Ændring i nettodriftskapital – 7.000 1– 8.800 – 1.800 Indbetalt dækningsbidrag 37.200 Figur 2.5 Beholdningsforskydningsmodellen anvendt til illustration af sammenhængen mellem dækningsbidrag og indbetalt dækningsbidrag

11 Beholdningsforskydningsmodellen: Indbetalt markedsføringsbidrag
Salgsindtægt – Vareforbrug 90.000 51.000 Dækningsbidrag – Salgsfremmende omkostninger 39.000 4.500 Markedsføringsbidrag 34.500 Primo Ultimo  Debitorer Varelagre Varekreditorer – 8.000 – 8.500 – 9.000 – – 1.000 – 1.500 + 700 Ændring i nettodriftskapital – 7.000 – 8.800 – 1.800 Indbetalt markedsføringsbidrag 32.700 Figur 2.6 Beholdningsforskydningsmodellen anvendt til illustration af sammenhængen mellem markedsføringsbidrag og indbetalt markedsføringsbidrag

12 Beholdningsforskydningsmodellen: Likviditetsforskydning fra driften
Salgsindtægt – Vareforbrug (VO) 90.000 51.000 Dækningsbidrag – Salgsfremmende omkostninger 39.000 4.500 Markedsføringsbidrag – »Kontante« kapacitetsomkostninger 34.500 21.600 Indtjeningsbidrag 12.900 Primo Ultimo  Debitorer Varelagre Varekreditorer Omkostningskreditorer – 8.000 – 8.500 – 9.000 – – 1.000 – 1.500 + 700 + 300 Ændring i nettodriftskapital – 5.500 – 7.000 Periodens likviditetsforskydning fra driften 11.400 Figur 2.7 Beholdningsforskydningsmodellen anvendt til illustration af sammenhængen mellem indtjeningsbidrag og periodens likviditetsvirkning fra driften

13 Beholdningsforskydningsmodellen: Indbetalt dækningsbidrag
Salgsindtægt Vareforbrug (VO) 90.000 51.000 Dækningsbidrag 39.000 Primo Ultimo  Debitorer Varelagre Varekreditorer – 8.000 – 8.500 1– 9.000 – – 1.000 – 1.500 Ændring i nettodriftskapital – 7.000 1– 8.800 – 1.800 Indbetalt dækningsbidrag 37.200 Figur 2.5 Beholdningsforskydningsmodellen anvendt til illustration af sammenhængen mellem dækningsbidrag og indbetalt dækningsbidrag

14 Beholdningsforskydningsmodellen: Indbetalt markedsføringsbidrag
Salgsindtægt – Vareforbrug 90.000 51.000 Dækningsbidrag – Salgsfremmende omkostninger 39.000 4.500 Markedsføringsbidrag 34.500 Primo Ultimo  Debitorer Varelagre Varekreditorer – 8.000 – 8.500 – 9.000 – – 1.000 – 1.500 + 700 Ændring i nettodriftskapital – 7.000 – 8.800 – 1.800 Indbetalt markedsføringsbidrag 32.700 Figur 2.6 Beholdningsforskydningsmodellen anvendt til illustration af sammenhængen mellem markedsføringsbidrag og indbetalt markedsføringsbidrag

15 Indtjeningsbidrag Indtjeningsbidraget er markedsføringsbidraget minus de kontante kapacitetsomkostninger Det kontante IB er IB periodiseret med beholdnings forskydelse på Debitorer Varelagre Varekreditorer Omkostningskreditorer Det kontante IB er driftens likviditetsbidrag

16 Samlet likviditetsoversigt: Anlægs- og finansielle betalinger
Driftens likviditetsbidrag Anlægsbetalinger Udlodning Finansielle betalinger Udgør tilsammen periodens forskydning på den likvide beholdning

17 Beholdningsforskydningsmodellen: Likviditetsforskydning fra driften
Salgsindtægt – Vareforbrug (VO) 90.000 51.000 Dækningsbidrag – Salgsfremmende omkostninger 39.000 4.500 Markedsføringsbidrag – »Kontante« kapacitetsomkostninger 34.500 21.600 Indtjeningsbidrag 12.900 Primo Ultimo  Debitorer Varelagre Varekreditorer Omkostningskreditorer – 8.000 – 8.500 – 9.000 – – 1.000 – 1.500 + 700 + 300 Ændring i nettodriftskapital – 5.500 – 7.000 Periodens likviditetsforskydning fra driften 11.400 Figur 2.7 Beholdningsforskydningsmodellen anvendt til illustration af sammenhængen mellem indtjeningsbidrag og periodens likviditetsvirkning fra driften

18 Beholdningsforskydningsmodellen Periodens samlede likviditetsvirkning
Salgsindtægt – Vareforbrug (VO) 90.000 51.000 Dækningsbidrag – Salgsfremmende omkostninger 39.000 4.500 Markedsføringsbidrag – »Kontante« kapacitetsomkostninger 34.500 21.600 Indtjeningsbidrag 12.900 Primo Ultimo  Debitorer Varelagre Varekreditorer Omkostningskreditorer – 8.000 – 8.500 – 9.000 – – 1.000 – 1.500 + 700 + 300 Ændring i nettodriftskapital – 5.500 – 7.000 Periodens likviditetsvirkning fra driften 11.400 Betaling for køb af anlæg – Resultatudlodning Finansielle ind- og udbetalinger – 400 Likviditetsforskydning i alt Likvide beholdninger primo Likvide beholdninger ultimo Figur 2.8 Beholdningsforskydningsmodellen anvendt til illustration af periodens samlede likviditetsvirkning

19 Betalingsstrømmodellen
Dette er en alternativ måde at opgøre periodens likviditetspåvirkning, s 28 i Andersen Se også samlet oversigt side 29 i Andersen

20 Betalingsstrømsmodellen: Periodens samlede likviditetsvirkning
+ Indbetaling fra periodens varesalg – Udbetalinger vedr. driften: – Udbetaling vedr. varekøb – Udbetaling vedr. salgsfremmende omkostninger – Udbetaling vedr. »kontante« kapacitetsomkostninger – – 4.500 – – Driftsudbetalinger i alt – + Periodens likviditetsforskydning fra driften – Betaling for køb af anlæg – Resultatudlodning – Finansielle ind- og udbetalinger – – 1.000 – 400 – Periodens likviditetsforskydning + Likvide beholdninger primo + Likvide beholdninger ultimo Figur 2.9 Betalingsstrømsmodellen anvendt til illustration af periodens samlede likviditetsvirkning fra driften

21 Sammenligning af de to modeller
+ Indbetaling fra periodens varesalg – Udbetalinger vedr. driften: – Udbetaling vedr. varekøb – Udbetaling vedr. salgsfremmende omkostninger – Udbetaling vedr. »kontante« kapacitetsomkostninger – – 4.500 – – Driftsudbetalinger i alt – + Periodens likviditetsforskydning fra driften – Betaling for køb af anlæg – Resultatudlodning – Finansielle ind- og udbetalinger – – 1.000 – 400 – Periodens likviditetsforskydning + Likvide beholdninger primo + Likvide beholdninger ultimo Salgsindtægt – Vareforbrug (VO) 90.000 51.000 Dækningsbidrag – Salgsfremmende omkostninger 39.000 4.500 Markedsføringsbidrag – »Kontante« kapacitetsomkostninger 34.500 21.600 Indtjeningsbidrag 12.900 Primo Ultimo  Debitorer Varelagre Varekreditorer Omkostningskreditorer – 8.000 – 8.500 – 9.000 – – 1.000 – 1.500 + 700 + 300 Ændring i nettodriftskapital – 5.500 – 7.000 Periodens likviditetsvirkning fra driften 11.400 Betaling for køb af anlæg – Resultatudlodning Finansielle ind- og udbetalinger – 400 Likviditetsforskydning i alt Likvide beholdninger primo Likvide beholdninger ultimo Samme resultat uanset modelvalg

22 Simplere opdeling Stykomkostninger Kapacitetsomkostninger

23 Grundlæggende egenskaber
Variabilitet. Graden af samvarians med aktivitetens mængde. For variable omkostninger er den 1. For kapacitetsomkostninger er den under 1 Reversibilitet. Dvs er der symmetri i anskaffelse ag afskaffelse. Afgøres af Markedsforhold Funktionsperiode Kontraktforhold/ansættelsesforhold Politikker Organisationer og lovgivning målelighed

24 Styksomkostninger Stykomkostninger er (modsat de fleste kapacitetsomkostninger) Reversible Variable Delbare målelige Stykomkostninger afhænger af Antal forbrugte omkostningsenheder Pris pr omkostningsenhed

25 Typer af kapacitetsomkostninger
Særbestemte kapacitetsomkostninger Sambestemte direkte kapacitetsomkostninger Karakteriseret ved stor grad af målbarhed – belastningsenhed er god indikator Sambestemte indirekte kapacitetsomkostninger Lønsomhed for produktgrupper kan herefter opgøres på Dækningsbidrag Varegruppebidrag 1 – efter fradrag af særbestemte k. Varegruppebidrag 2 – efter yderligere fradrag af sambestemte dir. K Resultat – efter yderligere fradrag af sambestemte indir. K Lønsomhed på kundegrupper kan opstilles analogt hermed

26 Kapacitetsstyring (Melander s 48)
Udgangspunkt er kunders behov Der tilvælges gennem politikker (forretnings-, service-, kvalitets-, pris- etc) Aktivitetsstyringen Der indeholder valg af niveau for service, specialisering, fleksibilitet samt organisationsform Effektiviteten Der bestemmer forholdet mellem det valgte output og brugen af ressourcer. Påvirkes af produktivitt, arbejdsmetode, medarbejderkvalifikation, synergi m.m. Kapacitetsdimensionering Valg af overkapacitet (slack), tidsmæssig fordeling m.m Kapacitetsdimensionering påvirkes af delelighed, reversibilitet, substitutionsmuligheder

27 Resultat- og likviditetssystem
© Jurist- og Økonomforbundets Forlag Figur 2.10 Model til illustration af de elementer, der udgør virksomhedens samledes resultat- og likviditetessystem

28 Opgave Kap 1 FAST OG KLAMMER A/S