1 Lektion 17 Finansielle markeder 1.Økonomiske nyheder 2.Repetition 3.Dagens pensum 4.Hvad kan I få eksamensspørgsmål i? 5.Næste lektion 6.Tilbagemelding.

Præsentationer af emnet: "1 Lektion 17 Finansielle markeder 1.Økonomiske nyheder 2.Repetition 3.Dagens pensum 4.Hvad kan I få eksamensspørgsmål i? 5.Næste lektion 6.Tilbagemelding."— Præsentationens transcript:

1 1 Lektion 17 Finansielle markeder 1.Økonomiske nyheder 2.Repetition 3.Dagens pensum 4.Hvad kan I få eksamensspørgsmål i? 5.Næste lektion 6.Tilbagemelding på afløsningsopgaven (23 slides!) 7.Derfor makroprøver næste gang…

2 2 1. Økonomiske nyheder ’Bankpakken’? (Bemærk ’samfundspakke’, ’kreditpakke’) –Er der overhovedet behov for en bankpakke? –Hvorfor? –Vil den virke efter hensigten? –For sent? –Er det nok? Næppe:

3 3 1. Økonomiske nyheder ’Vækstpakken’ – Men hvornår? Vismand: til sommer Hvorfor tager økonomer og regering det så roligt, medens erhvervsliv, fagforeninger og oppositionen er i noget nær panik?

4 4 1. Økonomiske nyheder ’Dermed har rublen mistet en femtedel af sin værdi over for euro og dollar, siden finanskrisen tog fart i august i fjor. Det er især den stærkt faldende efterspørgsel efter russisk olie og gas, der har skabt krise.’ Hvad er sammenhængen? Statsobligationer: Nu forlanger investorerne større afkast fra de lande med den højeste gæld (dvs. investorer kan påvirke afkastet!)

5 5 1. Økonomiske nyheder

6 6 2. Repetition 1.Renten på danske statsobligationer stiger voldsomt i Danmark og falder i USA. Hvilke konsekvenser vil det få for dollarkursen i Danmark? 2. Der opstår en voldsom spekulation mod en dansk fastkurs overfor euroen: a.Hvordan kan man ’se’ det? b.Danmark hæver den korte rente voldsomt. Hvad betyder det for spekulationen (og hvad afhænger det af)?

7 7 2. Repetition 3.Hvorfor har ’inflationsudvikling, produktivitet, vækst, investeringsudvikling og ændringer i samfundets formue’ i Danmark og USA betydning for kursen på dollar i Danmark på lang sigt? 4.Hvilken slags ’marked’ er et valutakurs marked med ’faste’ kurser? (Fuldkommen konkurrence eller?).

8 8 2. Repetition 5. Er det danske valutapolitiske ’regime’ et fastkurssystem eller et flydende system? 6. Hvorfor har en devaluering oftest følgende konsekvenser? a.På helt kort sigt: primært en stigende import mål i udenlandsk valuta (0-1 år) b.På lidt længere sigt: en øget økonomisk aktivitet (1-2 år) c.På endnu længere sigt (2-3 år): en noget højere inflation. d.Usikker nettoeffekt

9 9 3. Dagens pensum – kapitel 34 Om formuesammensætning (portefølje), (fri)kapitalbevægelser og pengepolitik under faste og flydende valutakursregimer To fejlagtige antagelser i kapitlet (som jeg korrigerer i det følgende): –At Nationalbanken fører pengepolitik ved at: Købe og sælge statsobligationer (p. 334) Direkte ændre (!) pengemængden (p. 333)

10 10 3. Dagens pensum 1.Hvad bestemmer udbuddet og efterspørgslen på valutamarkedet? a.Udbuddet (af udenlandsk valuta i Danmark) bestemmes af eksporten og kapitalimporten. Husk sidstnævnte flytter udbudskurven = kan ændre kursen b.Efterspørgslen (efter udenlandsk valuta) bestemmes af importen og kapitaleksporten

11 11 3. Dagens pensum Dvs. –DK skal bruge valuta for at importere varer og eksportere kapital –DK får valuta ved at eksportere varer og importere kapital (det kan tilføre valuta til DK, at private optager lån i udland)

12 12 3. Dagens pensum 2. Hvad er ’kapital’, og hvad styrer dens ’bevægelser’ på tværs af grænser? –Tænk på kapital som pensionsfondes beholdninger af penge, aktier og obligationer –Søger højest mulig afkast med mindst mulig risiko = meget følsomme over valutakursudsving og ændringer i den korte rente (og lange rente, som de selv kan påvirke gennem udbud og eftersp. efter obligationer).

13 13 3. Dagens pensum 3. Hvad er sammenhængen mellem ændringer af den korte rente og så valutakursen? –Først sammenfatter jeg det generelt i en figur –Derefter diskuteres det for faste og flydende valutakurser (3 a og b)

14 14 3. Dagens pensum Erstatter figur 6, p. 333 Bemærk intet om pengeudbud Plus en ’retning’ i pengepolitikken Omvendte sammenhæng ved korte rente op (antager ofte symmetri i økonomi – gælder ikke altid) Valuta- kurs svækket Kort rente↓ Kapital- bevægel- ser ud af landet Mindre udbud af/større eftersp. efter valuta Penge- politik

15 15 3. Dagens pensum 3. a. Hvad sker der, hvis den danske nationalbank ensidigt sænker den korte rente for at stimulere den indenlandske økonomiske aktivitet? Ved at mindske den korte rente ’forstyrres’ den eksisterende porteføljesammensætning => –Skal der indskydes flere penge på bankkonti i andre lande med en højere kort rente? Skal pensionskasser placere bankpenge i udenlandske eller danske statsobligationer?

16 16 3. Dagens pensum En central overvejelser er ’valutakursrisikoen’ (lande med høj kort rente har ofte højere devaluerings/deprecieringsrisiko) Den korte rente påvirker ’de fri kapitalbevægelser’ => valuta, der flyder ind og ud af landet => påvirker kronekursen (p. 334)

17 17 3. Dagens pensum r ↓ => Kapitalbevægelser ud af landet = kapitaleksport => øget udbud af kroner ift. valutaen i det land, som kapitalen eksporteres til = øget eftersp. efter valuta => svække kronekursen Under faste kurser: NB øger udbuddet af den pågældende valuta = øge efterspørgslen efter kroner ift. valutaen for at fastholde kursen = mindsker ’valutakassen’ i NB (ca. 200 mia. kr i forskellige valutaer)

18 18 3. Dagens pensum Kan illustreres med kurven fra figur 6, p. 320 (ingen nye kurver i dette kapitel) Hvis det ikke fastholder kursen: r ↑ Eller rettere: NB vil slet ikke ensidigt sænke renten… pga. den faste kronekurspolitik – tager ingen chancer… Derfor pengepolitik = valutapolitik i DK

19 19 3. Dagens pensum 3 b.Hvad sker der, hvis ECB eller Fed ensidigt sænker den korte rente? Euro’en eller dollaren vil svækkes, fordi den lavere rente vil føre til kapitaleksport

20 20 3. Dagens pensum 4. Hvad er tilbageslagseffekten? (p. 335, p. 336) Det kan besvares med et nyt spørgsmål: 5.Hvad er de lidt mere langsigtede effekter af en ændring af den korte rente under faste og flydende kurser? Glem dem under faste kurser. Hvorfor?

21 21 3. Dagens pensum a.Faste kurser: når NB støtteopkøber (intervention) danske kroner, så får NB flere danske kroner i bytte for udenlandsk valuta). Ifølge bogen påvirker det renten (øget pengeudbud => lavere rente). i.Men den korte rente er sat uafhængigt af pengemængden ii.Den lange rente bestemmes af udbud og efterspørgsel efter obligationer, der ikke berøres af ændringer i pengemængde

22 22 3. Dagens pensum Hvad så med de ekstra danske kroner? For de er jo et faktum… Hvis de bliver i Nationalbanken, er de ’neutraliseret’… (ikke med i pengemængden) Hvis NB vil ’af med dem’, må de sænke renten, men det gør de ikke pga. fastkursen… Dvs. ingen tilbageslagseffekt ved faste kronekurser (mange lærebøger vil være uenige pga. gamle modeller)

23 23 3. Dagens pensum b. Ved flydende kurser: en lavere rente svækker euro eller dollar => øget eksport => stimulerer den økonomiske aktivitet. Valutakursen forstærker renteeffekten. Kan give øget inflation (importeret inflation og lønpres).

24 24 Dagens pensum 6.Vil der så ikke være rente-crowding out (=højere rente) ved flydende kurser? (påstår bogen p. 336). –Kun hvis vi antager fast pengemængde = urealistisk. Eller vi antager, at den generelle vækst fører til et øget udbud af obligationer => kurs ned => lang rente op. Realistisk? –Mere realistisk billede: I euroland – øget vækst => inflation op => kort rente op for at modvirke – påvirker også DK

25 25 4. Hvad kan I få eksamensspørgsmål i? Spørgsmål 1, 2 og 3! (Men ikke de indviklede 4, 5 og 6)

26 26 5. Næste lektion Kapitel 35-36 – nu kommer priser med og dermed også inflation –Indtil videre har vi implicit antaget ’konstante priser’ = upåvirkede priser Eller at priserne kan have opført sig ’skørt’, men uden at det påvirker den reale (produktion/beskæftigelse) aktivitet. Dvs. øget inflation kan per definition ikke skade konkurrenceevnen e.l. =>

27 27 5. Næste lektion Ofte kritik af keynesiansk teori for at inflationens skadelige virkninger undervurderes Omvendt at monetarister overvurderer de skadelige effekter af inflation. Uenige om, hvordan en økonomi fungerer - herunder om hvor vigtig ’inflation’ er.

28 28 6. Tilbagemelding på afløsningsopgaven - generelle kommentarer Rigtig godt arbejde – ikke mindst fordi: Ikke en nem opgave: –Der kunne have været mere hjælp gennem formuleringen af spørgsmålene (se mit bud) –Nogle af spørgsmålene er meget ’store’ –Pensum svært for især protektionisme og ikke dybt gennemgået af undertegnede –Og opgaven længere fremme i pensum end jer (faste/flydende valutakurser)

29 29 6. Tilbagemelding på afløsningsopgaven - generelle kommentarer Karaktergennemsnit: 5,3. Alle på nær fire afleverede 10: 3; 8,5: 2; 7: 14; 5,5: 7; 4: 3; 3: 2; 2: 3 og 00: 1 Lidt højt i bunden – lidt lavt i toppen (ingen 12’ere) Hvad betyder: ’med anvendelse af økonomisk teori’? (finanskrisespørgsmål som eksempel)

30 30 6. Tilbagemelding på afløsningsopgaven - generelle kommentarer Eneste skuffelse: I roder rundt i (konstante) pengemængder og køb og salg af obligationer på trods af: –GLEM PENGEMÆNGDE OG OBLIGATIONER!! –FOKUSER PÅ DEN KORTE RENTE = PENGEPOLITIK!!!!!

31 31 6. Tilbagemelding på afløsningsopgaven - specifikke kommentarer Jeg vil fokusere på eksamenspointer frem for at gennemgå opgaven fra a til z Samme metode som ellers: Spørgsmål og svar

32 32 Opgave 1 1.Hvad er forskellen på betalingsbalance og handelsbalance? –Når man ser bort fra en række af de løbende poster og kapitalposterne, som i opgave 1, så er betalingsbalancen og handelsbalancen den samme. –Burde været betegnet som ’saldoen på handelsbalancen’ = forskellen mellem eksport og import.

33 33 Opgave 1 2. Hvad er en multiplikator? –Det er et mål for, hvor meget en finanspolitisk ændring (ΔG) påvirker produktionen (ΔY). I en lukket økonomi begrænses denne effekt (ca. 5) kun af opsparing. –I en åben økonomi med offentlige sektor udtyndes effekten af skatteopkrævning og import (fungerer som ’læk’ i kredsløbet - derfor er effekten kun omkring 1) –Svarende til større tal under brøkstregen

34 34 Opgave 1 3. Hvad er finanspolitik? –Finanspolitik er påvirkning af efterspørgslen i samfundet gennem statens indtægter (skat) og udgifter (løn til offentlige ansatte, offentligt indkøb, overførselsindkomster og offentlige investeringer). Pas på med at glemme den ’ene’ side eller kun nævne overførselsindkomster…

35 35 Opgave 1 –Påvirkning af efterspørgslen sker ved at ændre på skat eller de offentlige udgifter –Man kan ikke ’se’ en lempelig finanspolitik den annonceres som ufinansierede lettelser eller øgede offentlige udgifter på eksempelvis 12 mia. som i 1993

36 36 Opgave 2 1.Hvilke bud har den økonomisk teori, som I har lært, på den nuværende globale finansielle krise? [Obs! Genlæst – fokus på den danske krise] –Teori: muligheden af en svigtende efterspørgsel (en keynesiansk forklaring)? –Virkelighed: problemer med den finansielle sektor –Teori: for høje renter sænker efterspørgsel? Men de har snarere været for lave. –Virkelighed: Huspriserne faldet voldsomt i USA –ifølge teorien i høj grad skyldes et overudbud af huse.

37 37 Opgave 2 Den danske del af krisen - svigtende efterspørgsel central: –eksporten er faldet drastisk. Den korte rente relativt høj – pga. fastkurs og en faldende inflation = en høj realrente. –At bankerne ikke har sænket renten i takt med nationalbanken bryder derimod med den økonomisk teori, I har lært –Og kreditklemme og kreditrationering indgår heller ikke i jeres pensum

38 38 Opgave 3 Opgave 3: ”Hvilke fordele og ulemper er der ved at etablere handelshindringer for en stor økonomi som den amerikanske, som opererer på markeder kendetegnet af såvel fuldkommen som ufuldkommen konkurrence på henholdsvis kort og lang sigt?”

39 39 Opgave 3 Fordele for USA: –At man kan fastholde/øge den nationale produktion –Øget udnyttelse af stordriftsfordele –Hvis told = indtægter til staten –At finanspolitikken har større national gennemslag (mindre læk til import) –At det presser verdensmarkedspriserne ned (ikke fuldkommen konkurrence) Det giver billigere import eller højere told

40 40 Opgave 3 –Hvis eksportsubsidier og faldende verdensmarkedspriser = øget efterspørgsel efter amerikanske varer –Hvad hvis monopol (=ufuldk. konkurrence)?

41 41 Opgave 3 Ulempe for USA: –Gengældelse => Faldende eksport –Dyrere og dårligere produkter for forbrugerne –Begrænser konkurrencen: Holder liv i ineffektive producenter = lukker hvis frihandel igen Presser dygtige producenter mindre Kan give mindre innovation osv.

42 42 Opgave 3 Hvad er nettoresultatet? –På kort sigt en fordel –På længere sigt? Vigtigt at handelshindringer afvikles igen Skadeeffekterne kan være større end fordelene Skadeligt for verden = lavere vækst = skadeligt for efterspørgslen efter amerikanske eksport varer (USA ca. 15 % åben)

43 43 Opgave 4 1.Hvorfor er det en dårlig ide at føre en lempelig finanspolitik i den øjeblikkelige danske situation? Hovedargumentet er, at ledigheden er så lav, at det ikke vil føre til en tilsvarende produktionsstigning, og at man samtidigt risikerer stigende lønninger.

44 44 Opgave 4 2.Hvorfor er det god en idé at føre en ekspansiv finanspolitik? a.Ledigheden er ved at eksplodere b.Det tager tid, inden lempelsen slår igennem, og imens vokser ledigheden c.Nedgangen kan være selvforstærkende d.Niveauet for den strukturelle ledighed usikkert og kan stige som følge af krisen…

45 45 Opgave 4 Teoretisk er der tale om to type af argumenter –Et keynesiansk, der lægger vægten på efterspørgslen –Et mere monetaristisk, der lægger vægten på arbejdsmarkedet og den strukturelle ledighed (Noget tyder på, at krisen er ved at blive så dyb, at synspunkterne nærmer sig hinanden)

46 46 Opgave 5 1.Hvad er en ekspansiv pengepolitik? Det svarer til en sænkning af den korte rente af Nationalbanken. Hvis der reageres positivt herpå, fører det til en øget efterspørgsel efter penge og dermed også en udvidelse af pengemængden. Men man fører ikke ekspansiv pengepolitik ved at lade seddelpressen gå! ’At pumpe penge ud i samfundet’ = finanspolitik.

47 47 GLEM PENGEMÆNGDEN og obligationer… ’Mængdestyringen af likviditeten spiller under normale omstændigheder ingen rolle i pengepolitikken’ (p. 35, NB). ’centralbanken… ikke kan kontrollere penge- mængden, men kun den snævrere pengebase’ (NB, p. 128). ’Variationer i mængden af sedler og mønter spiller ingen rolle i pengepolitikken’ (p. NB, p.15)

48 48 Opgave 5 2. Hvorfor kan en lavere kort rente virke ekspansivt? –Ifølge teorien påvirkes såvel forbrug som efterspørgsel positivt af en lavere rente. –Empirisk mere tvetydigt. –Husk begge kanaler…

49 49 Opgave 5 3. Hvad begrænser effekten af en rentesænkning? (tilbageslagseffekten!). a. Hvis hverken banker, forbrugere eller virksomheder reagerer Hvis bankerne undlader at sænke renten eller øge udlånet (kreditrationering) b.Under faste valutakurser kan udlandets manglende tillid til kursen presse den korte rente op igen. c.Valutakursen ville svækkes ved flydende kurser = depreciering. Faste kurser begrænser effekten af en rentesænkning. Pengepolitik ’impotent’.

50 50 Opgave 5 (Ifølge teorien vil en øget efterspørgslen efter penge presse renten op igen, men det gælder kun, hvis vi antager en konstant pengemængde. Er den det?) d. Den væsentlige crowding-out effekt i virkeligheden er inflationær crowding out. Rentesænkning kan føre til en løn-pris spiral, som undergraver den umiddelbart positive effekt e.Øget import, som må begrænses af en strammere finanspolitik, er også en mulig modvirkende effekt

51 51 Opgave 5 4. Har Danmark mulighed for at føre en selvstændig pengepolitik? –Ikke så længe vi har en fastkursaftale med euro-lande. –Hvis vi ensidigt sænker den korte rente (under normale omstændigheder) => kapitalflugt => pres på kronen ift. euro => ændringer i udbud/efterspørgsel efter kroner ift. euro presser kronen ud fra udsvingsbåndet.