A A R H U S U N I V E R S I T E T 1 Nordisk Institut Ole Togeby, Forudsættelser og underforståelse SFN: Basis-2. Tekstlingvistik Forudsættelser og underforståelser.

Præsentationer af emnet: "A A R H U S U N I V E R S I T E T 1 Nordisk Institut Ole Togeby, Forudsættelser og underforståelse SFN: Basis-2. Tekstlingvistik Forudsættelser og underforståelser."— Præsentationens transcript:

1 A A R H U S U N I V E R S I T E T 1 Nordisk Institut Ole Togeby, Forudsættelser og underforståelse SFN: Basis-2. Tekstlingvistik Forudsættelser og underforståelser Om præsuppositioner og implikaturer i tekstanalysen

2 A A R H U S U N I V E R S I T E T 2 Nordisk Institut Ole Togeby, Forudsættelser og underforståelse SFN: Basis-2. Tekstlingvistik Forudsættelser og underforståelser  I. Kommunikation  II. Det sagte  III. Det forudsatte  IV. Det underforståede  V. Bedrag og Humbug

3 A A R H U S U N I V E R S I T E T 3 Nordisk Institut Ole Togeby, Forudsættelser og underforståelse SFN: Basis-2. Tekstlingvistik I. Kommunikation  Kommunikation består i at afsenderen udfører bestemte handlinger der som tale kan høres, eller hvoraf spor som skrift kan ses af modtagerne, der opfatter at de tæller som fælles repræsentationer af noget andet - som information om noget andet end selve handlingerne.

4 A A R H U S U N I V E R S I T E T 4 Nordisk Institut Ole Togeby, Forudsættelser og underforståelse SFN: Basis-2. Tekstlingvistik Kommunikation  Efter den epokegørende artikel af Paul Grice (1975) om Logic and conversation har det været helt almindeligt at tale om im- plicature som det der også kommunikeres i Bs replik i følgen- de samtale. A står og roder under kølerhjelmen på sin bil midt på en gade. Til B, som kommer hen og ser på det, siger hun:  A: - Jeg er løbet tør for benzin  B: - Der er en tank henne om hjørnet.

5 A A R H U S U N I V E R S I T E T 5 Nordisk Institut Ole Togeby, Forudsættelser og underforståelse SFN: Basis-2. Tekstlingvistik Kommunikation  Meningen med ordene der indgår i Bs replik, er vel a). Men B kommunikerer også b) til A.  a) ‘Der ligger en tankstationstation kort henne ad den første vej til højre i bilens køselsretning’  b) ‘På denne tankstation kan man hente benzin’  Grices argument er at hvis B vidste at tankstationen var lukket, ville han ikke have sagt at der var en tank, og hvis han havde vidst at den var åben, ville han have sagt at A kunne hente benzin der, og derfor kan A slutte sig til at hun antagelig kan hente benzin på tanken. Denne information, som modtageren kan slutte sig til, kalder Grice for implicature. Jeg foreslår at dette oversættes til dansk som underforståelse.

6 A A R H U S U N I V E R S I T E T 6 Nordisk Institut Ole Togeby, Forudsættelser og underforståelse SFN: Basis-2. Tekstlingvistik Kommunikation  Hvis man tager den mundtlige situation som den grundlæggende, kan man skelne mellem  1) det der udtales (også kaldet det eksplicitte),  2) det der siges med det udtalte (også kaldet eksplikaturen eller den kodede mening), og  3) det der uudtalt kommunikeres med det der siges, herunder både det der kaldes forudsættelse (presupposition), og det der kaldes underforståelse (implicature).

7 A A R H U S U N I V E R S I T E T 7 Nordisk Institut Ole Togeby, Forudsættelser og underforståelse SFN: Basis-2. Tekstlingvistik Kommunikation  På den anden led kan man skelne mellem  a) de informationer som afsenderen forudsætter for at kommunikationen af det udtalte kan komme i stand, og  b) de informationer som netop fremsættes som dem det er formålet med kommunikationen at modtagerne opfatter.  Det giver så seks typer af information:  benævnelser, omsagn, det benævnte, det omtalte, det forudsatte og det underforståede.

8 A A R H U S U N I V E R S I T E T 8 Nordisk Institut Ole Togeby, Forudsættelser og underforståelse SFN: Basis-2. Tekstlingvistik Kommunikation

9 A A R H U S U N I V E R S I T E T 9 Nordisk Institut Ole Togeby, Forudsættelser og underforståelse SFN: Basis-2. Tekstlingvistik Kommunikation

10 A A R H U S U N I V E R S I T E T 10 Nordisk Institut Ole Togeby, Forudsættelser og underforståelse SFN: Basis-2. Tekstlingvistik Kommunikation

11 A A R H U S U N I V E R S I T E T 11 Nordisk Institut Ole Togeby, Forudsættelser og underforståelse SFN: Basis-2. Tekstlingvistik Kommunikation Hun vågnede ikke før kl. 4 udtales med tryk på før, i den betydning som analyseres her

12 A A R H U S U N I V E R S I T E T 12 Nordisk Institut Ole Togeby, Forudsættelser og underforståelse SFN: Basis-2. Tekstlingvistik II. Det sagte  1/ Da jeg for tyve Aar siden var i Wien,« 2/ begyndte hun, 1/ »var der en smuk, blaaøjet Dreng, som gjorde stor Furore der ved at danse paa Line med tilbundne Øjne. 3/ Han dansede med vidunderlig Kunst og Ynde, 4/ og der var ingen Bedrag med i Spillet, eftersom Bindet om hans Øjne altid blev knyttet af en blandt Tilskuerne. 5/ Hans Optræden var Sæsonens store Sensation, 6/ og der blev sendt Bud efter ham, for at han skulle danse for Kejseren og Kejserinden, Ærkehertugerne og hele Hoffet. 7/ Den store Øjenlæge, Professor Helmholz, var til Stede; 8/ Kejseren havde ladet ham tilkalde, fordi hele Verden talte om Problemet Clairvoyance. 9/ Men midt under Forestillingen rejste Professoren sig i det største Oprør og raabte: 10/ »Deres Majestæt, Deres Kejserlige Højheder. Dette Nummer er Humbug.«  11/ »Det kan umulig være Humbug,« 12/ sagde Hoflægen. 13/ »Jeg har med egen Haand bundet Bindet om Drengens Øjne.«  14/ »Det er Humbug fra Ende til anden,« 15/ hævdede den store Professor harmdirrende, 16/ » denne Dreng er født blind.««  Karen Blixen: Syndfloden over Norderney fra Syv fantastiske Fortællinger 1935

13 A A R H U S U N I V E R S I T E T 13 Nordisk Institut Ole Togeby, Forudsættelser og underforståelse SFN: Basis-2. Tekstlingvistik Det sagte  Det sagte (som også kan kaldes eksplikaturen) kan defineres på følgende måde:  Det sagte er informationer om benævnte genstande og omtalte forhold som modtagerne - for at kunne tage stilling til udsagnets sandhedsværdi - uddrager alene af det udtalte og dets kontekst, på grundlag af kendskab til sprogets regler og leksikon.

14 A A R H U S U N I V E R S I T E T 14 Nordisk Institut Ole Togeby, Forudsættelser og underforståelse SFN: Basis-2. Tekstlingvistik Det sagte  Denne tydeliggørelse (udvikling eller eksplicitering) af hvad der siges med det udtalte, består af fire operationer:  1) modtagerne må fastlægge hvad de udtalte benævnelser (bestemte nominaler og adverbialer) henviser til (deres referencer),  2) entydiggøre (monosemiere) de leksikalske størrelser og de syntaktiske konstruktioner,  3) indsætte (enrichment) de informationer som er udeladt ved ellipse, og  4) uddrage de logiske følger (implikationer) af selve udsagnet som er nødvendige.

15 A A R H U S U N I V E R S I T E T 15 Nordisk Institut Ole Togeby, Forudsættelser og underforståelse SFN: Basis-2. Tekstlingvistik Det sagte  I 1/: Da jeg for tyve Aar siden var i Wien,« 2/ begyndte hun,  må modtagerne fastlægge at jeg og hun begge henviser til ‘frøken Malin Nat-og-Dag’, og at for tyve Aar siden henviser til ‘året 1815’.  Entydiggørelse er nødvendig, både af leksikalske størrelser og af syntaktiske konstruktioner: i  1/... en smuk, blaaøjet Dreng  må læserne afgøre om blaaøjet betyder ‘med blå øjne’, eller ‘naiv’ (NDO). Eftersom det er sideordnet med smuk er det ‘med blå øjne’ der falder en først ind, men ‘naiv’ spiller bestemt med i opfattelsen af drengen (og det er nok også fortællerens hensigt), og i en sætning som  De måtte kun tale fransk når lærerinden var der,  må modtagerne beslutte sig til om det betyder ‘kun når lærerinden var der, måtte de tale fransk’, eller ‘når lærerinden var der, måtte de kun tale fransk’.

16 A A R H U S U N I V E R S I T E T 16 Nordisk Institut Ole Togeby, Forudsættelser og underforståelse SFN: Basis-2. Tekstlingvistik Det sagte  I 3/ Han dansede med vidunderlig Kunst og Ynde,  må modtagerne indsætte at han med stor ynde dansede ‘på linen’ og ikke ‘vals på gulvet’ eller ‘ud af teatret’. Som bevægelsesverbum kræver danse at det er kendt hvor eller hvorhen dansen foregår eller bevæger sig. Her er det udeladt ved ellipse fordi det står i det foregående.  I 16/ » denne Dreng er født blind.«  Må man uddrage den logiske implikation at når det er sandt ‘at drengen er blind’, så er det også sandt ‘at drengen ikke kan se’.  Og det er det vel også i  1/ »var der en smuk blaaøjet Dreng, som gjorde stor Furore der ved at danse paa Line med tilbundne Øjne;  også her er det en implikation ‘at drengen ikke kunne se hvor linen var, når han havde bind for øjnene’. Det er jo dette der vagte furore.

17 A A R H U S U N I V E R S I T E T 17 Nordisk Institut Ole Togeby, Forudsættelser og underforståelse SFN: Basis-2. Tekstlingvistik III. Forudsættelse

18 A A R H U S U N I V E R S I T E T 18 Nordisk Institut Ole Togeby, Forudsættelser og underforståelse SFN: Basis-2. Tekstlingvistik Forudsættelse  forudsættelser (som ikke omtales under dette navn af Grice) kan defineres således:  Forudsættelsen er de informationer som afsenderen ved sine leksikalske og syntaktiske valg signalerer at modtagerne må tage for givet for at forstå det sagte i sammenhæng med hvad de allerede har som baggrundsviden - det der falder uden for en eventuel nægtelses virkeområde.

19 A A R H U S U N I V E R S I T E T 19 Nordisk Institut Ole Togeby, Forudsættelser og underforståelse SFN: Basis-2. Tekstlingvistik Forudsættelse  Som regel signaleres forudsættelser af leksikalske størrelser, fx præsupponerer afsenderen ved alle overgangsprædikater at førtilstanden var tilfældet da overgangen satte ind.  Med 9/ Men midt under Forestillingen rejste Professoren sig i det største Oprør og raabte...  præsupponerer afsenderen ‘at professoren før dette sad ned’, hvad modtagerne ellers ikke har fået at vide

20 A A R H U S U N I V E R S I T E T 20 Nordisk Institut Ole Togeby, Forudsættelser og underforståelse SFN: Basis-2. Tekstlingvistik Forudsættelse  Et kendt eksempel på forudsættelser er følgende spørgsmål:  Hvornår er De holdt op med at tæve Deres kone?,  hvor Deres kone forudsætter at ‘modtageren er gift’, holdt op med forudsætter at ‘modtageren har gjort det’, og Hvornår forudsætter at ‘modtageren er holdt op’; det eneste sagte i denne sætning er således ‘Modtageren bedes oplyse tidpunktet’.  I dette tilfælde kan man godt forestille sig at det faktisk ikke ér givet for modtageren, det som afsenderen signalerer at han skal tage for givet, nemlig at han er holdt op, at han har tævet konen og at han har en kone. I så faldt kan det kaldes møveri,(bullying, Harder & Kock 1976) eller, hvad jeg synes er en bedre betegnelse: pådutning.

21 A A R H U S U N I V E R S I T E T 21 Nordisk Institut Ole Togeby, Forudsættelser og underforståelse SFN: Basis-2. Tekstlingvistik Forudsættelse  Mange siger at ordet vide præsupponerer det som vides. Med en sætning som  Professoren vidste at drengen var født blind  forudsætter afsenderen ‘at drengen var født blind’, og med sætningen  Hoflægen vidste ikke at drengen var født blind  forudsætter afsenderen også ‘at drengen var født blind’. Det kan således bruges som en prøve på forudsættelse at forudsatte informationer både forudsættes af en fremsat og af den samme benægtede sætning.

22 A A R H U S U N I V E R S I T E T 22 Nordisk Institut Ole Togeby, Forudsættelser og underforståelse SFN: Basis-2. Tekstlingvistik Forudsættelse  Det har været indvendt mod denne prøve at den ikke gælder altid, og at forudsættelser kan annulleres:  Hvis hoflægen havde vidst at drengen ikke var blind, havde hans replik været meningsfuld  præsupponerer ikke ‘at drengen ikke var blind’; det er imidlertid ikke en alvorlig indvending, for hvis- sætningen fremstiller en hypotetisk situation hvor drengen faktisk ikke er blind, og vidst præsupponerer i denne situation stadig ‘det der vides’.)

23 A A R H U S U N I V E R S I T E T 23 Nordisk Institut Ole Togeby, Forudsættelser og underforståelse SFN: Basis-2. Tekstlingvistik Forudsættelse  Nogen har også kaldt det forudsættelse at afsenderen nøjes med at bruge pronominer og ellipser når sætningen siges i en situation hvor disse formuleringer er tilstrækkeligt tydelige til at modtagerne kan fastlægge deres betydning i den omtalte verden. Jeg foreslår i modsætning hertil at ordet forudsættelse  reserveres til de informationer som er uudtalte, dvs. at hverken bestemte nominaler, fx Kejseren og kejserinden, eller at- sætningen efter vide, kaldes forudsatte, men (i min terminologi) benævnte.

24 A A R H U S U N I V E R S I T E T 24 Nordisk Institut Ole Togeby, Forudsættelser og underforståelse SFN: Basis-2. Tekstlingvistik Forudsættelse  Konjunktioner og adverbier kan også forudsætte informationer; fx præsupponerer men at der er modsætning mellem det der kommer før og det der kommer efter:  Tjeneren er neger, men velsoigneret  præsupponerer således  ‘at der er modsætning mellem at være neger og at være velsoigneret’.  I et eksempel som dette lyser forudsættelsen op fordi det ikke blot ikke er givet, det som afsenderen signalerer skal tages som givet, men også en pådutning af antagelser som modtagerne overhovedet ikke kan acceptere.

25 A A R H U S U N I V E R S I T E T 25 Nordisk Institut Ole Togeby, Forudsættelser og underforståelse SFN: Basis-2. Tekstlingvistik Forudsættelse  Hvis de påduttede informationer hverken er givne eller kontroversielle, er resultatet kun forvirring:  Den kvinde, der blev fundet i Fredericia centrum sent fredag aften, er nu identificeret. Hun er en 28-årig tysker, der kommer fra en institution i Hamborg. Den retarderede kvinde blev fundet i en rundkørsel ved Norgesgade ved 23- tiden fredag aften, men hun har intet sprog.  Politiken 8.4.2003 I side 6.

26 A A R H U S U N I V E R S I T E T 26 Nordisk Institut Ole Togeby, Forudsættelser og underforståelse SFN: Basis-2. Tekstlingvistik Forudsættelse  Her er det præsupponeret at der er modsætning mellem  ‘det at blive fundet i en rundkørsel’ og  ‘det ikke at have noget sprog’.  Dette er for mig hverken givet eller kontroversielt, og jeg opfatter det nærmest som en formuleringsfejl.  (Der er antagelig sket det at redaktionessekretæren har klippet det sidste af artiklen væk for at få plads; der kan have stået: så man kan ikke finde ud af hvordan hun er kommet frem til rundkørslen i Fredericia.  Og det kan man egentlig godt ræsonnere sig til.)

27 A A R H U S U N I V E R S I T E T 27 Nordisk Institut Ole Togeby, Forudsættelser og underforståelse SFN: Basis-2. Tekstlingvistik Forudsættelse Metaforer er en effektiv måde at overbevise om kontroversielle ting på ved at forudsætte dem. I Ekstra Bladet 12.3.1986 stod der med store typer på forsiden:

28 A A R H U S U N I V E R S I T E T 28 Nordisk Institut Ole Togeby, Forudsættelser og underforståelse SFN: Basis-2. Tekstlingvistik Forudsættelse  Da der i en overskrift på forsiden af en avis ikke er nogen kontekst som giver tekstuel relevans, er valget af POLITIK - isotopien ikke indlysende; det viste sig når man læste længere nede i teksten at der var tale om at statsminister Poul Schlüter havde udskiftet 6 ministre med seks andre mennesker:  Seks ministre faldt i nat for Poul Schlüters massakre på sit kabinet... Danmark vågner i dag op til i alt ni nybesættelser af ministerposter....  Dette var sikkert en klog og fornuftig politisk manøvre, men bladet vurderede altså at det var groft gjort, grusomt og hensynsløst.

29 A A R H U S U N I V E R S I T E T 29 Nordisk Institut Ole Togeby, Forudsættelser og underforståelse SFN: Basis-2. Tekstlingvistik

30 A A R H U S U N I V E R S I T E T 30 Nordisk Institut Ole Togeby, Forudsættelser og underforståelse SFN: Basis-2. Tekstlingvistik Forudsættelse  MINISTERMASSAKRE.  I KRIGS -isotopien opfattes minister- som ’at et stort antal forsvarsløse personer dræbes på grusom vis’,  og i POLITIK -isotopien opfattes -massakre som ‘afskedigelse’.  POLITIK-ISOTOPI: MINISTER # ‘afskedigelse’  KRIGS-ISOTOPI ‘person’ # MASSAKRE

31 A A R H U S U N I V E R S I T E T 31 Nordisk Institut Ole Togeby, Forudsættelser og underforståelse SFN: Basis-2. Tekstlingvistik Forudsættelse  Men dette er faktisk pådutning, for vurderingen,  ’at det var grusomt gjort’,  er uudtalt forudsat,  meddelelsen er at det er sket.  Læserne kan kun begribe henvisningen til den omtalte situation (’at statsministeren har udskiftet nogle ministre’), hvis de accepterer den forudsatte vurdering der ligger i den metaforiske betegnelse (’at det var groft og grusomt gjort’).

32 A A R H U S U N I V E R S I T E T 32 Nordisk Institut Ole Togeby, Forudsættelser og underforståelse SFN: Basis-2. Tekstlingvistik Forudsættelse  Denne læsernes prisgivelse til afsenderens manipulation, er meget præcist beskrevet ved en metafor af Kierkegaard:  Naar en Hai vil gribe sit Bytte, da maa den kaste sig om paa Ryggen, da dens Mund sidder paa dens Bug; den er mørk paa Ryggen, sølvhvid under Bugen. Det skal være et herligt Syn, at se denne Afvexling i Farve; den skal stundom blinke saa stærkt, at det næsten gjør ondt i Øiet, og dog forlyster det at see derpaa.  Søren Kirkegaard: Johannes Climacus eller De Omnibus Dubitandum est. En Fortælling. Indledning. Papirer IV B 1.

33 A A R H U S U N I V E R S I T E T 33 Nordisk Institut Ole Togeby, Forudsættelser og underforståelse SFN: Basis-2. Tekstlingvistik Forudsættelse  Som beskrevet er den almindeligste alternation i beskrivelse af sociale forhold at regulerende mentale foregange beskrives som materielle. I andre tekster er det andre alternationer der dominerer, og nogle alternationer er uundgåelige i alle tekster (de døde metaforer):  a) forhold i tid beskrives som forhold i rum,  b) mentale og sociale forhold beskrives som materielle forhold (reifikation),  c) essentielle foregange beskrives som materielle (personificering),  d) fysiske ting, planter og dyr beskrives som mennesker (besjæling).

34 A A R H U S U N I V E R S I T E T 34 Nordisk Institut Ole Togeby, Forudsættelser og underforståelse SFN: Basis-2. Tekstlingvistik Forudsættelse  a) tid som rum:  F1/ Døgnet # rundt udkæmpes der drabelige slag i vores krop; H9/ Han var gammel og havde ikke fulgt med # tiden; Q.vii1/Valg # på vej i Kenya; S14/ Freden # kommer nærmere; 39/ Gøg og nattergal # før aftenkaffen; Z14/ når de kommer... # i de voksnes rækker;

35 A A R H U S U N I V E R S I T E T 35 Nordisk Institut Ole Togeby, Forudsættelser og underforståelse SFN: Basis-2. Tekstlingvistik Forudsættelse  b) det mentale og sociale som materielt:  G 5/ omgåelse # af frihandelsaftalerne; O3/Det rummer måske # nøglen; Q.i.1/Jørgen Grys forsvar for # materialismen (31. okt.) har genoplivet # den gamle filosofiske debat; Q.ix.3/ Jordbær er søde/ Du # ligeså; Q.vi.3/ Kenyas præsident, Daniel Arap Moi, opløste i går # landets parlament; R.i.3/ Glistrups # gennembrud; 4/ Pia Kjærsgaards # fremstormen. # Begge bevægelser.. der går dybt ned i # befolkningen...S7/ Gammel kærlighed # ruster ikke; V1/Harmen # når nye højder.

36 A A R H U S U N I V E R S I T E T 36 Nordisk Institut Ole Togeby, Forudsættelser og underforståelse SFN: Basis-2. Tekstlingvistik Forudsættelse  c) det essentielle som materielt:  G1/ De økonomiske argumenter for dybtgående # integration i EF # er meget tynde; 9/ F.eks. skal afgiften på en pakke cigaretter # sænkes med et beløb af størrelsesordenen 9 kr. R.i3/de historiske # tråde; S20/ værdier # ved at smuldre; 28/ skatte-#-smæk; Q.vii1/Valg # på vej i Kenya; S14/ Freden # kommer nærmere;;

37 A A R H U S U N I V E R S I T E T 37 Nordisk Institut Ole Togeby, Forudsættelser og underforståelse SFN: Basis-2. Tekstlingvistik Forudsættelse  d) Fysiske ting, planter og dyr som mennesker:  F1/ Døgnet rundt udkæmpes der drabelige slag # i vores krop; 6/når en af immunsystemets ædeceller støder på # en fjende; 12/ Det er antigenerne, 13/ # en slags kemiske fingeraftryk, som # fortæller immunforsvaret, at der er fjendtlige organismer i kroppen; J5/ Rankerne # krøb over taget...; 16/ Træerne groede i haven, # som de havde lyst til...K 4/ hvor grumme # storme # stred i mørket, L2/et ildsprudende Bjerg i Skovene, med sit sorte # arrede Hoved ovenud af Skyerne, 3/ ved dets # Fod voksede der Palmer; 14/det er Gunung Api der # blotter sig for Firmamentet og lader det se sin Størrelse. 15/Og Stjernerne # spreder sig ud i lysende Hærskarer for ham,

38 A A R H U S U N I V E R S I T E T 38 Nordisk Institut Ole Togeby, Forudsættelser og underforståelse SFN: Basis-2. Tekstlingvistik IV. Underforståelse

39 A A R H U S U N I V E R S I T E T 39 Nordisk Institut Ole Togeby, Forudsættelser og underforståelse SFN: Basis-2. Tekstlingvistik IV. Underforståelse  Det underforståede (implikaturen)  Grice’s implicature, som jeg altså foreslår på dansk kaldes underforståelse, kan defineres således:  Underståelser er de uudtalte informationer som modtagerne må slutte sig til for at det sagte skal have optimal relevans på baggrund af kommunikationssituationen, det forudsatte, deres interesser og deres baggrundsantagelser.

40 A A R H U S U N I V E R S I T E T 40 Nordisk Institut Ole Togeby, Forudsættelser og underforståelse SFN: Basis-2. Tekstlingvistik Underforståelse  Optimal relevans vil sige at afsenderen ved ytringen af sætningen garanterer at det sagte er den korteste formulering af hele sandheden om emnet (relativt til modtagernes interesser i kommunikationen).  A: - Jeg er løbet tør for benzin  B: - Der er en tank henne om hjørnet.  Her er det med Bs replik garanteret at det er hele sandheden om det emne som er relevant for modtageren, dvs. at B ikke ved om den er åben eller ej, men kun at den er der; så må A slutte sig til at hun antagelig kan hente benzin der.

41 A A R H U S U N I V E R S I T E T 41 Nordisk Institut Ole Togeby, Forudsættelser og underforståelse SFN: Basis-2. Tekstlingvistik Underforståelse  Sandheden af underforståelser kan - i modsætningen til sandheden af det forudsatte - normalt annulleres af afsenderen ved benægtelse efter at de er kommunikeret. B kan sagtens sige:  B:- Der er en tank henne om hjørnet. Men jeg er bange for at den ikke har åbent.

42 A A R H U S U N I V E R S I T E T 42 Nordisk Institut Ole Togeby, Forudsættelser og underforståelse SFN: Basis-2. Tekstlingvistik Underforståelse  Prøv at se på følgende eksempel:  A: - Det siges at Ulla Tørnæs holdt en morsom tale om danskfagets fremtid.  B: - Har Ulla Tørnæs da sans for humor?  A: - Alle danskere har jo sans for humor!  Her underforstår (markeret i tuborgparentes):  ‘at Ulla Tørnæs er dansker’,  og det giver da i første omgang den underforståede konklusion  ‘at Ulla Tørnæs har sans for Humor’,  nemlig efter en gyldig modus ponens-syllogisme:  Alle danskere har sans for humor  {Ulla Tørnæs er dansker}  Ergo: {Ulla Tørnæs har sans for humor}

43 A A R H U S U N I V E R S I T E T 43 Nordisk Institut Ole Togeby, Forudsættelser og underforståelse SFN: Basis-2. Tekstlingvistik Underforståelse  Men hvis denne konklusion var hvad A ville kommunikere, ville det ikke være kommunikeret med optimal relevans, for det havde været lettere at sige: Ja, det har hun faktisk. B må derfor ud fra det forhold at A ved ytringen af sin sætning har garanteret at præmissen om ‘at alle danske har sans for humor’, er det stærkeste argument for ‘at Ulla Tørnæs har sans for humor’, ræsonnere på følgende måde:  {Det er åbenlyst usandt at alle danskere har sans for humor}  {Ulla Tørnæs er dansker}  Ergo: {Det er åbenlyst usandt at Ulla Tørnæs har sans for humor.}

44 A A R H U S U N I V E R S I T E T 44 Nordisk Institut Ole Togeby, Forudsættelser og underforståelse SFN: Basis-2. Tekstlingvistik Underforståelse  Her er der altså to lag af underforståelser som modsiger hinanden, men hvoraf den sidste overtrumfer den første som må opfattes ironisk.  (Dette er en gendigtning af et eksempel fra Wilson and Sperber (1987) som lyder:  Peter: “-Is George a good sailor?”  Mary: “-All the English are good sailors”.  Og deres analyse standser ved ‘George is a good sailor’ og ‘England deserves a good navy’, hvad jeg finder er en misforståelse.  Deidre Wilson har dog forklaret mig at englændere standser her fordi det er helt udelukket at opfatte All the English are good sailors ironisk, selv om det er åbenlyst falsk.)

45 A A R H U S U N I V E R S I T E T 45 Nordisk Institut Ole Togeby, Forudsættelser og underforståelse SFN: Basis-2. Tekstlingvistik Underfortsåelse  I mange tilfælde er der både forudsættelser og underforståelser på spil i de eksempler som er bemærkelsesværdige.  I eksemplet  Tjeneren er neger, men velsoigneret  er det, som beskrevet, præsupponeret at der er modsætning mellem ‘at være neger’ og ‘at være velsoigneret’, men det er underforstået ‘at derfor kan vi godt spise på denne restaurant’, for det er ved konstruktioner med men underforstået at det er modsætningens andet led der har relevans som en præmis i ræsonnementet. Den der havde sagt:  Tjeneren er velsoigneret, men neger,  havde været en endnu større racist, og konklusionen havde været: ‘derfor kan vi ikke spise på denne restaurant’.

46 A A R H U S U N I V E R S I T E T 46 Nordisk Institut Ole Togeby, Forudsættelser og underforståelse SFN: Basis-2. Tekstlingvistik Underforståelse  Underforståelser er altid involveret i et ræsonnement, enten som præmis eller som konklusion. I Eksemplet med den velsoignerede tjener er underforståelsen konklusionen. Her kommer et eksempel hvor det er præmissen der er underforstået. To universitetslærere møder hinanden på gangen:  A: - Hvor skal du hen?  B: - Til institutmøde?  A: - Jamen mødet er jo kun for de forskningsaktive.

47 A A R H U S U N I V E R S I T E T 47 Nordisk Institut Ole Togeby, Forudsættelser og underforståelse SFN: Basis-2. Tekstlingvistik Underforståelse  Her løber ræsonnenemtet således:  Institutmødet er kun for de forskningsaktive medarbejdere  {Du er ikke forskningsaktiv}  Ergo: Du skal ikke med til mødet  Konklusionen, er i og for sig udtalt, nemlig med ordet Jamen, så her er det alene præmissen der er underforstået. At den er fornærmende har ikke noget med dens relevans at gøre.  Underforståelser kan være bevidste og fornærmende som Jammen mødet er kun for det forskningsaktive, eller de kan for afsenderen være ubevidste og symptomatiske.

48 A A R H U S U N I V E R S I T E T 48 Nordisk Institut Ole Togeby, Forudsættelser og underforståelse SFN: Basis-2. Tekstlingvistik Underforståelse  I en bog med børns skriblerier kan kan se følgende eksempel:  Den første tand kommer i munden.  Her er ræsonnementet noget i retning af:  Den første tand kommer i munden  {De andre tænder kommer andre steder, fx på knæet}  {Ergo: den første tand er den vigtigste og bedste}

49 A A R H U S U N I V E R S I T E T 49 Nordisk Institut Ole Togeby, Forudsættelser og underforståelse SFN: Basis-2. Tekstlingvistik Underforståelse  Uden på en pakke italiensk lasagne kunne man på dansk læse:  Denne lasagne er forkogt. Den skal ikke koges i 20 minutter i letsaltet vand  Det er her underforstået ‘at den skal koges i 20 minutter i fuldsaltet vand’. Var meningen at den slet ikke skal koges, ville den optimalt relevante formulering være: Den skal ikke koges.

50 A A R H U S U N I V E R S I T E T 50 Nordisk Institut Ole Togeby, Forudsættelser og underforståelse SFN: Basis-2. Tekstlingvistik Underforståelser i tekstlæsning  Læs følgende indledning til en novelle:  Cand. Phil.Thorvald Petersen sprang let ned fra en anden Klasses Waggon og “satte af” med en vis gymnastisk Dygtighed paa Perronens Brædegulv. Thorvald Petersen kunde ikke andet end være i godt Humør. For første gang i ti Aar skulde han gjæste sin Fødeby...  Sophus Schandorf: ”Kommissionæren” i Fortællinger 1901

51 A A R H U S U N I V E R S I T E T 51 Nordisk Institut Ole Togeby, Forudsættelser og underforståelse SFN: Basis-2. Tekstlingvistik Man kan nu som læser med lidt overvejelse let svare på følgende spørgsmål om den situation der omtales i teksten:  Hvor gammel er Thorvald Petersen cirka?  Han er antagelig i slutningen af tyverne.  Hvor velhavende er Thorvald Petersen?  Han er hverken rig eller fattig.  Hvorfor havde Thorvald Petersen ikke gæstet sin fødeby i ti år?  Fordi han rejste til København da han skulle studere, og ikke har haft råd til at tage hjem siden. Han må jo nemlig være holdt op med at studere, siden han efter 10 år ikke har en embedseksamen.  Hvad lever han mon af?  Han er antagelig privat huslærer; som cand. phil. kan han ikke få et embede.

52 A A R H U S U N I V E R S I T E T 52 Nordisk Institut Ole Togeby, Forudsættelser og underforståelse SFN: Basis-2. Tekstlingvistik Underforståelser: Princippet om relevans  Alle disse ræsonnementer kan man som læser kun lave hvis man har tillid til at forfatteren har formuleret oplysningerne med optimal relevans, dvs. således at de  ikke er stærkere end nødvendigt for genkendelighed,  ikke svagere end tilstrækkeligt for relevans.  Fx signalerer cand. phil., som er en eksamen og ikke et embede, at manden ikke har noget embede, for hvis han havde haft det, ville forfatteren have skrevet det.  På den anden side er oplysningen tilstrækkelig til at være relevant, fx ved at antyde at han gerne vil have et embede.

53 A A R H U S U N I V E R S I T E T 53 Nordisk Institut Ole Togeby, Forudsættelser og underforståelse SFN: Basis-2. Tekstlingvistik Underforståelser i tekstlæsning  Hvorfor var det ’let’ Thorvald Petersen sprang ned fra vognen, og ’med en vis gymnastisk dygtighed’ han satte af?  Fordi han var i godt humør.  Hvorfor var Thorvald Petersen i godt humør?  Fordi han skulle gæste sin fødeby igen efter ti år.  Hvorfor satte det ham i godt humør at han skulle gense sin fødeby?  Fordi han længes efter at se sine barndomsvenner og alle de gamle steder igen – altså romantisk nostalgi.

54 A A R H U S U N I V E R S I T E T 54 Nordisk Institut Ole Togeby, Forudsættelser og underforståelse SFN: Basis-2. Tekstlingvistik Underforståelser i tekstlæsning  Ved ræsonnementer over forudsættelser og underforståelser på grundlag af formuleringerne i teksten, kan og vil man som læser også inddrage svarene på disse spørgsmål i sin helhedsforståelse af teksten:  Hvor gammel er Thorvald Petersen cirka?  Hvor velhavende er Thorvald Petersen?  Hvorfor havde Thorvald Petersen ikke gæstet sin fødeby i ti år?  Hvad lever han mon af?  Hvorfor var det let Thorvald Petersen sprang ned fra vognen, og med en vis gymnastisk dygtighed han satte af?  Hvorfor var Thorvald Petersen i godt humør?  Hvorfor satte det ham i godt humør at han skulle gense sin fødeby?

55 A A R H U S U N I V E R S I T E T 55 Nordisk Institut Ole Togeby, Forudsættelser og underforståelse SFN: Basis-2. Tekstlingvistik Teksten fortsætter imidlertid således:  Cand. Phil.Thorvald Petersen sprang let ned fra en anden Klasses Waggon og “satte af” med en vis gymnastisk Dygtighed paa Perronens Brædegulv. Thorvald Petersen kunde ikke andet end være i godt Humør. For første gang i ti Aar skulde han gjæste sin Fødeby...  ja, det var just ikke d e t, som glædede ham... men han kom der i det behagelige ærinde at hæve en Arv paa fem hundrede Daler.  Sophus Schandorf: ”Kommissionæren” i Fortællinger 1901

56 A A R H U S U N I V E R S I T E T 56 Nordisk Institut Ole Togeby, Forudsættelser og underforståelse SFN: Basis-2. Tekstlingvistik Underforståelser i tekstlæsning Lokkeduer, blindgyder og omslag  Læserne må her annullere noget af det de tidligere har ræsonneret sig til på grundlag af forudsættelser og underforståelser i teksten.  Dette omslag (peripeti) i læsernes forståelsesproces er planlagt af forfatteren og er karakteristisk for skønlitteratur.  Forfatteren har kalkuleret med at visse sproglige træk, som lokkeduer, forfører læserne til at drage konklusioner som ikke er holdbare, og  afslører dernæst for læserne at det er en blindgyde de ved deres ræsonnementer er kommet ind i.  Simon Borchmann 2005: Funktionel tekstteori og fiktivt fortællende tekster med refleksiv funktion. RUC forlag

57 A A R H U S U N I V E R S I T E T 57 Nordisk Institut Ole Togeby, Forudsættelser og underforståelse SFN: Basis-2. Tekstlingvistik Underforståelser i tekstlæsning: Plot og pointe  Tekster med lokkeduer, blindgyder og omslag tilhører en stor del, men ikke alt, af det man kan kalde skønlitteratur: vittigheder, kriminalhistorier og de fleste noveller. Lokkeduer, blindgyder og omslag er hovedbestanddelen af det man kalder plot, og hænger uløseligt sammen med begrebet pointe

58 A A R H U S U N I V E R S I T E T 58 Nordisk Institut Ole Togeby, Forudsættelser og underforståelse SFN: Basis-2. Tekstlingvistik V. Bedrag og humbug

59 A A R H U S U N I V E R S I T E T 59 Nordisk Institut Ole Togeby, Forudsættelser og underforståelse SFN: Basis-2. Tekstlingvistik Bedrag og humbug  I historien om linedanseren sker der flere ting: Sætningen  4/ og der var ingen Bedrag med i Spillet, eftersom Bindet om hans Øjne altid blev knyttet af en blandt Tilskuerne  må der skulle gennemføres følgende ræsonnement:  {Hvis drengen selv bandt bindet for øjnene, kunne han binde det så han alligevel kunne se ud gennem det.}  Drengen bandt ikke bindet for øjnene  Ergo: {Drengen kunne ikke se ud gennem bindet}

60 A A R H U S U N I V E R S I T E T 60 Nordisk Institut Ole Togeby, Forudsættelser og underforståelse SFN: Basis-2. Tekstlingvistik Bedrag og humbug  (Man lægger mærke til at dette ikke er ikke er en gyldig syllogisme, men en modus tollens ponendo.  Ordet Bedrag, som betyder ‘det at handle uhæderligt og vildledende’(NDO,ODS), må her entydiggøres til ‘det at knytte et bind for øjnene sådan at man alligevel kan se ud gennem det’.  Og det er underforstået ‘at det er sværere - og derfor et større artistnummer - at gå på line hvis man ikke se, end hvis man kan se.’

61 A A R H U S U N I V E R S I T E T 61 Nordisk Institut Ole Togeby, Forudsættelser og underforståelse SFN: Basis-2. Tekstlingvistik Bedrag og humbug  Men det er også ved ytringen af sætningen underforstået  ‘at en blandt tilskuerne knyttede bindet for drengens øjne for at han ikke skulle kunne se’,  og dette forudsætter igen  ‘at drengen kunne se, (nemlig hvis han ikke havde bind for øjnene)’.  Og det er denne forudsættelse af en underforståelse som bliver benægtet i pointen:  Denne Dreng er født blind.

62 A A R H U S U N I V E R S I T E T 62 Nordisk Institut Ole Togeby, Forudsættelser og underforståelse SFN: Basis-2. Tekstlingvistik Bedrag og humbug  Dermed ser man at ordet Humbug kommer til at betyde noget andet end Bedrag, som jo har betydningen ‘at handle uhæderligt og vildledende’.  Humbug kommer til at betyde ‘at det er humbug hvis man foregøgler folk at de kan forhindre en blind i et se’.  Humbug er således underforståelse af noget usandt.

63 A A R H U S U N I V E R S I T E T 63 Nordisk Institut Ole Togeby, Forudsættelser og underforståelse SFN: Basis-2. Tekstlingvistik Forudsættelser og underforståelser i tekstanalysen  I. Redegør for kommunikationssituationen, og for hvad teksten tæller som i den (den interaktionelle mening)!  II. Hvad er den pålydende kommunikative intention (genre), find de ikke-trivielle forudsættelser (adressaterne) og underforståelser (fortællerinstansen)!  III. Hvad henviser teksten til og hvad udsiger den om det, dvs. hvad er den propositionelle mening?  IV. Hvad er de tematiske hovedmodsætninger i teksten, dvs. hvad er den konceptuelle mening med teksten  V. Hvad er pointen (budskabet, kernen, tesen, det sjove, det skønne, det æstetiske) i teksten?  Bo Hakon Jørgensen 2003: Intentionalitet – om litterær analyse på fænomenologisk grundlag, Syddansk Universitetsforlag.

64 A A R H U S U N I V E R S I T E T 64 Nordisk Institut Ole Togeby, Forudsættelser og underforståelse SFN: Basis-2. Tekstlingvistik Ole Togeby 2003: Fungerer denne sætning? Gads Forlag

65 A A R H U S U N I V E R S I T E T 65 Nordisk Institut Ole Togeby, Forudsættelser og underforståelse SFN: Basis-2. Tekstlingvistik Domkirken i Nørre-Snede DOMKIRKEN I NØRRE- SNEDE. Nærmer man sig den nord fra ser man fra en bakke byen brede sig på den næste for enden af hovedvejens lange bue. I overskyede nætter skal man ned i bunden og et stykke op, før man kan se noget og da foruden byens silhuet og rækker af søvnige lys undertiden også domkirken. Ragende højt op over de lave huse kan dette monstrum dukke frem i det grødede mørke med sit tårn. Længe troede jeg, at jeg var alene om denne indbildning, men er- hvervschauffører i døgncafeteriet ved Vejle, har fortalt mig noget andet. Om dagen kan man ikke se den. Lokale entusiaster vil vide, at den da vender nedad, og henviser til en underlig mark sydvest for byen, Kirkeageren, hvor ingenting rigtig kan gro. –fra Per Højholt: Praksis 7: Hundekunstneren og andre blindgyder. København 1988, side 25.

66 A A R H U S U N I V E R S I T E T 66 Nordisk Institut Ole Togeby, Forudsættelser og underforståelse SFN: Basis-2. Tekstlingvistik Domkirken i Nørre-Snede  I. Redegør for kommunikationssituationen, og for hvad teksten tæller som i den (den interaktionelle mening)!  Svar: Teksten er skønlitteratur som hører hjemme i den litterære offentlighed med den funktion at være et (metaforisk) billede på livet som sådan (uden metonymisk kontakt til specifikke dele af virkeligheden).  Mere præcist fungerer teksten som parodi, dvs. komisk, ironisk og spottende efterligning af en anden tekst, og som sådan useriøs.

67 A A R H U S U N I V E R S I T E T 67 Nordisk Institut Ole Togeby, Forudsættelser og underforståelse SFN: Basis-2. Tekstlingvistik Domkirken i Nørre-Snede  I de fleste tekster er det markeret hvilken type man skal gå ud fra at teksten hører til. Denne markering sker som regel ved en tærskeltekst (paratekst) som der jo findes hele bøger om (Genette 1997) med angivelser som roman, lærebog brugsanvisning, kronik, annonce, check signaleres det at teksten hører til en taksonomi, som klassifikationssystemet på et bibliotek, hvor der skelnes mellem skønlitteratur, fx en roman, faglitteratur, fx en lærebog i kemi, og øvrige brugstekster, fx en annonce, og inden for hver af overkategorierne, kan man skelne mellem mange arter på mange dimensioner.

68 A A R H U S U N I V E R S I T E T 68 Nordisk Institut Ole Togeby, Forudsættelser og underforståelse SFN: Basis-2. Tekstlingvistik Domkirken i Nørre-Snede  Genreordet blindgyder angiver, som jeg forstår det, at teksten er skønlitteratur,  dvs. en tekst som ikke har en bestemt funktion i en bestemt samfundsmæssig institution eller sfære, men at den signalerede pragmatiske funktion er sat ud af kraft.  Men derudover angiver ordet at teksten ikke er en af de gængse former for skønlitteratur: epik, lyrik eller drama, men noget andet, som snarest er en parodi på en tekst, altså en som-om-brugstekst.

69 A A R H U S U N I V E R S I T E T 69 Nordisk Institut Ole Togeby, Forudsættelser og underforståelse SFN: Basis-2. Tekstlingvistik Domkirken i Nørre-Snede  II. Hvad er den pålydende kommunikative intention, genre. Find  a) de ikke-trivielle forudsættelser (adressaterne) og  b) de ikke trivielle underforståelser (fortællerinstansen)!

70 A A R H U S U N I V E R S I T E T 70 Nordisk Institut Ole Togeby, Forudsættelser og underforståelse SFN: Basis-2. Tekstlingvistik Domkirken i Nørre-Snede  I enhver tekst vil de allerførste linjer have stor signalværdi om hvilken type teksten hører til. Indledningsformlen Der var en gang er et eksempel på det. Og Højholt-teksten indledes med :  DOMKIRKEN I NØRRE-SNEDE. Nærmer man sig den nord fra ser man fra en bakke byen brede sig på den næste for enden af hovedvejens lange bue.  Prøv at se indledningen til et afsnit om Møns Klint fra en populær rejsefører:  MØNS KLINT  Lige før Campingpladsen med den lille stubmølle kan man se Klintholm lidt til højre for vejen. Her græsser bl. a. det engelske Herefordkvæg...  Politikens Ture i Danmark 1996 side 69  Dette angiver næsten helt entydigt at det er en (parodi på) en rejsefører.

71 A A R H U S U N I V E R S I T E T 71 Nordisk Institut Ole Togeby, Forudsættelser og underforståelse SFN: Basis-2. Tekstlingvistik Domkirken i Nørre-Snede  Tekstens fortæller er i sætningerne 1-4 og 6-7, som i en rejsefører, en apersonal implicit fortæller der skriver generisk om enhver (man) til enhver tid (nærmer man sig … ser man).  Fortælleren er en der kender stederne, kender alt hvad der fortælles om stederne, og som ved ad hvilken vej adressaterne kommer til stederne. Kompositionen er som i en instruktion. Fortælleren skal ikke argumentere for sandheden, kun oplyse om alle relevante sagforhold og angive de epistemiske kriterier for dem.  Adressaterne er tegnet som dem der kører ad den beskrevne rute, dem der accepterer pådutningerne, følger instruktionerne, og oplever at de forudsatte ting faktisk eksisterer.

72 A A R H U S U N I V E R S I T E T 72 Nordisk Institut Ole Togeby, Forudsættelser og underforståelse SFN: Basis-2. Tekstlingvistik Domkirken i Nørre-Snede  I sætning 5  Længe troede jeg, at jeg var alene om denne indbildning, men erhvervschauffører i døgncafeteriet ved Vejle, har fortalt mig noget andet.  er der pludselig en personal fortæller der skriver om sig selv (jeg) i historisk fortid (troede) og nutidig eftertilstand (har fortalt).  Dermed tematiseres sandheden (og ikke underholdning og relevans), og fortællerens kilder til oplysning om det fortalte.  Men sætning 5 angiver kun at oplysningerne ikke stammer fra erhvervschauffører i døgncafeteriet ved Vejle (de kender dem også, og er derfor ikke kilden).

73 A A R H U S U N I V E R S I T E T 73 Nordisk Institut Ole Togeby, Forudsættelser og underforståelse SFN: Basis-2. Tekstlingvistik Domkirken i Nørre-Snede  De ikke-trivielle forudsættelser (præsuppositioner) og underforståelser (implikaturer) i teksten  Der er de trivielle genreafledte bestemte former der fungerer som acceptabelt møveri (fx hovedvejens), domkirken, dette monstrum, sit tårn, denne indbildning. En rejsefører forudsætter en rejsendes perspektiv, at stederne og bygningerne eksisterer, og det forklarer de bestemte former,  men ordet monstrum forudsætter også at domkirken er ’stor og klodset, evt. vanskabt’, og indbildning forudsætter at dom- kirken er ’en urigtig forestilling som ikke har grundlag i virkeligheden’.

74 A A R H U S U N I V E R S I T E T 74 Nordisk Institut Ole Togeby, Forudsættelser og underforståelse SFN: Basis-2. Tekstlingvistik Domkirken i Nørre-Snede  III. Hvad henviser teksten til og hvad udsiger den om det, dvs. hvad er den propositionelle mening?  Svar: Om ’domkirken i Nørre Snede’ ‘at man på en overskyet nat kan se den hvis man kommer nedefra og nordfra, men at man ikke kan se den om dagen, fordi den da vender nedad’.

75 A A R H U S U N I V E R S I T E T 75 Nordisk Institut Ole Togeby, Forudsættelser og underforståelse SFN: Basis-2. Tekstlingvistik Domkirken i Nørre-Snede  Denne propositionelle mening er dog modificeret af ord som troede jeg, indbildning, fortalt mig noget andet, vil vide, som alle angiver at udsagnets epistemiske status er at være usandt.  Den der siger Jeg troede at han kom, underforstår ’at han ikke kom’  Med ordet indbildning forudsættes det at det indbildte blot er ’en urigtig forestilling som ikke har grundlag i virkeligheden’.  Med vide angiver afsenderen normalt at at-sætningen forud- sættes at være sand, men med vil vide angives ’at subjektet netop ikke ved det’, og har som underforståelse ’at det derfor nok ikke er sandt’.

76 A A R H U S U N I V E R S I T E T 76 Nordisk Institut Ole Togeby, Forudsættelser og underforståelse SFN: Basis-2. Tekstlingvistik Domkirken i Nørre-Snede  Når flere ord hvormed afsenderen forudsætter eller underforstår at udsagnene er usande står i hinandens virkeområde, opstår der et logisk paradoks ligesom løgner paradokset.  Kretenseren Epimenides siger at alle kretensere lyver.  Paradokset er nu at det at Epimenides er kretenser betyder at han lyver, og så er det løgn at alle kretensere lyver, og det betyder at de taler sandt, og dermed er det sandt at alle kretensere lyver … osv.

77 A A R H U S U N I V E R S I T E T 77 Nordisk Institut Ole Togeby, Forudsættelser og underforståelse SFN: Basis-2. Tekstlingvistik Domkirken i Nørre-Snede  Paradokset i sætning 5 er da følgende:  Hvis det er usandt (troede) at det kun (være alene om) er rejseførerforfatteren der tror at det er en indbildning at der er en domkirke i Nørre Snede, er det usikkert om det overhovedet er en indbildning at der er en domkirke der vender nedad, … osv.

78 A A R H U S U N I V E R S I T E T 78 Nordisk Institut Ole Togeby, Forudsættelser og underforståelse SFN: Basis-2. Tekstlingvistik Domkirken i Nørre-Snede  IV. Hvad er de tematiske hovedmodsætninger i teksten, dvs. hvad er den konceptuelle mening med teksten  Svar: Det er ikke modsætningen mellem det religiøse og det profane, men mellem sandhed og skrøner.  Når den så omtaler hvad den beskriver, som en ‘indbildning’, opstår der et løgnerparadoks, som gør at læseren ikke kan afgøre hvad der egentlig er intentionen med at ytre teksten.

79 A A R H U S U N I V E R S I T E T 79 Nordisk Institut Ole Togeby, Forudsættelser og underforståelse SFN: Basis-2. Tekstlingvistik Domkirken i Nørre-Snede  V. Hvad er pointen (budskabet, kernen, tesen, det sjove, det skønne, det æstetiske) i teksten? Svar: Teksten viser hvordan ingenting er en turist- attraktion i Nørre Snede, nemlig Kirkeageren, hvor ingenting rigtig kan gro, hvis man skriver godt nok til at bygge flere løgnerparadokser ind i hinanden uden at læserne opdager det.