Dias 1 Forskningscenter for Arbejdsmarkeds- og Organisationsstudier Insidere/Outsidere - den danske models rækkevidde: 28/9 2010 Segmenteringsteori- insidere.

Præsentationer af emnet: "Dias 1 Forskningscenter for Arbejdsmarkeds- og Organisationsstudier Insidere/Outsidere - den danske models rækkevidde: 28/9 2010 Segmenteringsteori- insidere."— Præsentationens transcript:

1 Dias 1 Forskningscenter for Arbejdsmarkeds- og Organisationsstudier Insidere/Outsidere - den danske models rækkevidde: 28/9 2010 Segmenteringsteori- insidere og outsidere på det danske arbejdsmarked Trine P. Larsen Adjunkt FAOS, Sociologisk Institut

2 Dias 2 Forskningscenter for Arbejdsmarkeds- og Organisationsstudier Insidere/Outsidere - den danske models rækkevidde: 28/9 2010 Disposition Insider/outsiderproblematikken et emne der drøftes i EU og DK regi Hvad er en insider og en outsider - et væld af definitioner? Er Danmark et multi-segmenteret arbejdsmarked? Potentielle forklaringer – segmenteringslitteraturens teoretiske og analytiske tilgange Opsamling og diskussion

3 Insider/outsider problematikken Insider/outsider problematikken - et emne der har fået stigende opmærksomhed fra EU og dansk side Fokus er især på: Integration af ledige Nye og gamle indvandregrupper Atypiske ansættelsesformer (bureauvikarer, freelancere, deltids-, tidsbegrænset ansættelser) Emnerne i debatten: Udnyttelse og underbetaling af østarbejdere Dårlige arbejdsvilkår og høj jobusikkerhed for fx bureauvikarer Fleksibel arbejdskraft vis a vis manglende sociale rettigheder Faldende medlemstal og overenskomstdækning Fokus er sjældent på: den danske models betydning for insider/outsiderproblematikken Dias 3 Forskningscenter for Arbejdsmarkeds- og Organisationsstudier Insider/Outsider - den danske models rækkevidde: 28/9 2010

4 Tekst starter uden punktopstilling For at få punkt- opstilling på teksten, brug forøg indrykning For at få venstre- stillet tekst uden punktopstilling, brug formindsk indrykning Overskrift her For at ændre ”Enhedens navn” og ”Sted og dato”: Klik i menulinjen, vælg ”Indsæt” > ”Sidehoved / Sidefod”. Indføj ”Sted og dato” i feltet for dato og ”Enhedens navn” i Sidefod Hvad er en insider/outsider- et væld af definitioner Bred vifte af teoretiske og empiriske bidrag: sociologien, segmenteringslitteraturen, neoklassisk arbejdsmarkedsøkonomi, politisk økonomi Forskellige tilgange -men en række fællestræk: Afklare marginalisering og diskrimination af bestemte lønmodtagergrupper – kvinder, etniske grupper, arbejdsløse Opgør med human capital ressource teoriernes antagelse: (fri konkurrence og uddannelseskvalifikationer er bestemmende for løn og arbejdsvilkår) Antagelse: Regler, normer og procedurer plus sociale faktorer skaber segmenter på arbejdsmarked Typisk to segmenter, men der kan være op til flere Dias 4 www.faos.ku.dk Insider/Outsider - den danske models rækkevidde:, 28/9 2010

5 Tekst starter uden punktopstilling For at få punkt- opstilling på teksten, brug forøg indrykning For at få venstre- stillet tekst uden punktopstilling, brug formindsk indrykning Overskrift her For at ændre ”Enhedens navn” og ”Sted og dato”: Klik i menulinjen, vælg ”Indsæt” > ”Sidehoved / Sidefod”. Indføj ”Sted og dato” i feltet for dato og ”Enhedens navn” i Sidefod Hvad er en insider/outsider- et væld af definitioner Segmentering af lønmodtagergrupper - dvs. opdeling af arbejdsmarkedet i insidere versus outsidere: Insidere/kernemedarbejdere: Behandles ofte mere gunstigt end outsidere Typisk ansat i faste fuldtidsstillinger, Uddannet arbejdskraft og gode lønninger Adgang til diverse rettigheder, høj jobsikkerhed osv. Outsidere/randgrupperne: lønmodtagere ansat i atypiske ansættelsesformer, uuddannet arbejdskraft, stor jobusikkerhed, lettere at hyre/fyre, begrænset adgang til diverse rettigheder og efteruddannelsesmuligheder Dias 5 www.faos.ku.dk Insidere/Outsidere - den danske models rækkevidde:, 28/9 2010

6 Tekst starter uden punktopstilling For at få punkt- opstilling på teksten, brug forøg indrykning For at få venstre- stillet tekst uden punktopstilling, brug formindsk indrykning Overskrift her For at ændre ”Enhedens navn” og ”Sted og dato”: Klik i menulinjen, vælg ”Indsæt” > ”Sidehoved / Sidefod”. Indføj ”Sted og dato” i feltet for dato og ”Enhedens navn” i Sidefod Hvad er en insider/outsider- et væld af definitioner Løn og arbejdsvilkår i de to segmenter reguleres forskelligt: Insideres løn og arbejdsvilkår: (formelle regler og procedurer og anciennitetsbestemmelser) Outsideres løn og arbejdsvilkår: (i mindre udstrækning omfattet af formelle regelsæt – markedskræfternes frie spil og konkurrenceudsatte) Relative skarpe skillelinjer mellem de to segmenter Udvikles over tid pga. forskelsbehandling vanskeligt at flytte fra et segment til et andet Dog ingen entydig definition af insidere/outsidere: Men typisk fokus på lønmodtagergrupper som fx kvinder og etniske grupper Betragtes ofte som to homogene frem for heterogene grupper Insider/outsider debatten på arbejdsgiverside – begrænset - typisk behandles som aktør der fordrer segmentering Dias 6 www.faos.ku.dk Insider/Outsider - den danske models rækkevidde:, 28/9 2010

7 Tekst starter uden punktopstilling For at få punkt- opstilling på teksten, brug forøg indrykning For at få venstre- stillet tekst uden punktopstilling, brug formindsk indrykning Overskrift her For at ændre ”Enhedens navn” og ”Sted og dato”: Klik i menulinjen, vælg ”Indsæt” > ”Sidehoved / Sidefod”. Indføj ”Sted og dato” i feltet for dato og ”Enhedens navn” i Sidefod Hvad er en insider/outsider- et væld af definitioner Neoklassisk arbejdsmarkedsøkonomi: 2 - potentielt 3 segmenter - i henhold til beskæftigelsesstatus (nyuddannede, arbejdsløse/langtidsledige/uformelle økonomi og folk i arbejde) Insidere: folk allerede i arbejde med høj jobsikkerhed, gunstige lønninger, medlem af fagforening og mulighed for at påvirke lønninger Outsidere høj jobusikkerhed, og ingen indflydelse på lønfastsættelse Politisk økonomi: samme insider/outsider begreber Udgpkt.: repræsentativitet og indflydelse på fagbevægelse og politiske partier Insidere: gunstige lønninger, organiseret og faglært arbejdskraft medlem af politisk parti (kernevælgere -venstrefløjspartier) Outsidere: ufaglærte, lavtlønsgrupper, uorganiserede og ikke politisk aktive (opfattes som mindre vigtige) Dias 7 www.faos.ku.dk Insider/Outsider - den danske models rækkevidde:, 28/9 2010

8 Tekst starter uden punktopstilling For at få punkt- opstilling på teksten, brug forøg indrykning For at få venstre- stillet tekst uden punktopstilling, brug formindsk indrykning Overskrift her For at ændre ”Enhedens navn” og ”Sted og dato”: Klik i menulinjen, vælg ”Indsæt” > ”Sidehoved / Sidefod”. Indføj ”Sted og dato” i feltet for dato og ”Enhedens navn” i Sidefod Hvad er en insider/outsider- et væld af definitioner Segmenteringslitteratur: primære og sekundære arbejdsmarkeder: Udgpkt: lønmodtageres løn og arbejdsvilkår Tidlige litteratur: to segmenter + et potentielt 3. segment Sekundære arbejdsmarked: lave lønninger, dårlige arbejdsvilkår, ufaglært arbejde, begrænset karrieremuligheder og sociale rettigheder, stor jobusikkerhed, høj mobilitet Primære arbejdsmarked (nedre segment) gode jobs fuldtidsstillinger, gode karrieremuligheder, stabilitet og høj jobsikkerhed Primære arbejdsmarked (øvre segment): høj autonomi, beslutningskompetence, høj mobilitet, men lav jobusikkerhed, gode karrieremuligheder Sociologien: trækker på segmenteringslitteraturen, Men ser også på frivillighedsaspektet plus atypiske kontra faste fuldtidsstillinger Dias 8 www.faos.ku.dk Insider/Outsider - den danske models rækkevidde:, 28/9 2010

9 Tekst starter uden punktopstilling For at få punkt- opstilling på teksten, brug forøg indrykning For at få venstre- stillet tekst uden punktopstilling, brug formindsk indrykning Overskrift her For at ændre ”Enhedens navn” og ”Sted og dato”: Klik i menulinjen, vælg ”Indsæt” > ”Sidehoved / Sidefod”. Indføj ”Sted og dato” i feltet for dato og ”Enhedens navn” i Sidefod Hvad er en insider/outsider- et væld af definitioner Væld af definitioner - forskellige måder at være insider/outsider Kan være insider på nogle parametre, men outsider på andre Frivillig/ufrivillig dimension Lidt af en spiral frem for enten eller dikotomi Insidere og outsidere ift. den danske model - en definition: To kriterier: Overenskomstdækning og organisationsprocent En outsider - en lønmodtager som ikke er dækket af en overenskomst eller medlem af den etablerede fagbevægelse En insider - en lønmodtager dækket af en overenskomst og medlem af den etablerede fagbevægelse Frivillige/ufrivillige outsidere/insidere Dias 9 www.faos.ku.dk Insider/Outsider - den danske models rækkevidde:, 28/9 2010

10 Tekst starter uden punktopstilling For at få punkt- opstilling på teksten, brug forøg indrykning For at få venstre- stillet tekst uden punktopstilling, brug formindsk indrykning Overskrift her For at ændre ”Enhedens navn” og ”Sted og dato”: Klik i menulinjen, vælg ”Indsæt” > ”Sidehoved / Sidefod”. Indføj ”Sted og dato” i feltet for dato og ”Enhedens navn” i Sidefod Hvad er en insider/outsider- et væld af definitioner Men det interessante er: Overenskomstdækningens og fagforeningsmedlemskabs betydning for danske lønmodtageres løn og arbejdsvilkår Litteraturen sondrer mellem yderligere tre overordnede kriterier: Adgang til sociale rettigheder og løntillæg: principielt versus de facto (OK- dækker kun dele af arbejdsmarkedet - bedre rettigheder en loven, anciennitetsperioder) Faste fuldtidsstillinger kontra atypiske ansættelser og arbejdsløshed (lav vis a vis høj jobsikkerhed) Arbejdsfunktion, jobkvalitet og uddannelse Dias 10 www.faos.ku.dk Insider/Outsider - den danske models rækkevidde:, 28/9 2010

11 Tekst starter uden punktopstilling For at få punkt- opstilling på teksten, brug forøg indrykning For at få venstre- stillet tekst uden punktopstilling, brug formindsk indrykning Overskrift her For at ændre ”Enhedens navn” og ”Sted og dato”: Klik i menulinjen, vælg ”Indsæt” > ”Sidehoved / Sidefod”. Indføj ”Sted og dato” i feltet for dato og ”Enhedens navn” i Sidefod Danmark et multi-segmenteret arbejdsmarked? Faldende medlemstal hos den etablerede fagbevægelse: Hver 3. lønmodtager er ikke medlem af en faglig organisation eksl. alternative fagforeninger gælder det ca. 40 % af arbejdsstyrken Men forskelligt fra en lønmodtagergruppe til en anden Organisering på arbejdsgiverside: Stigning: fra 53 % til 58 % siden 1997 Overenskomstdækningen: Et relativt fald (fra 84% til ca. 75 % for hele arbejdsmarkedet siden 1997 – privat sektor 65 %) Færre virksomheder på det uorganiserede arbejdsmarked indgår tiltrædelsesoverenskomst Mere end hver fjerde lønmodtager på det private arbejdsmarked står udenfor Dias 11 www.faos.ku.dk Insider/Outsider - den danske models rækkevidde:, 28/9 2010

12 Tekst starter uden punktopstilling For at få punkt- opstilling på teksten, brug forøg indrykning For at få venstre- stillet tekst uden punktopstilling, brug formindsk indrykning Overskrift her For at ændre ”Enhedens navn” og ”Sted og dato”: Klik i menulinjen, vælg ”Indsæt” > ”Sidehoved / Sidefod”. Indføj ”Sted og dato” i feltet for dato og ”Enhedens navn” i Sidefod Danmark et multi-segmenteret arbejdsmarked? Adgang til sociale rettigheder og lønforholdene: Samtlige danske lønmodtager har i princippet adgang til samme sociale rettigheder, hvis reguleret ved lov Overenskomsternes sociale rettigheder gælder kun på overenskomstdækkede arbejdspladser Specifikke anciennitetsbestemmelser - hindrer adgang for nogle lønmodtagere (fx tidsbegrænset ansatte) Løngab på det danske arbejdsmarked Løngab i DK mellem mænd og kvinder steget fra 15 % til 17,7 % siden 1995- indenfor nogle brancher endda større. Løngab mellem forskellige grupper for samme arbejde (udenlandsk arbejdskraft) Løngab selv indenfor brancher med høj organisering og høj overenskomstdækning Dias 12 Forskningscenter for Arbejdsmarkeds- og Organisationsstudier Insider/Outsider - den danske models rækkevidde: 28/9 2010

13 Tekst starter uden punktopstilling For at få punkt- opstilling på teksten, brug forøg indrykning For at få venstre- stillet tekst uden punktopstilling, brug formindsk indrykning Overskrift her For at ændre ”Enhedens navn” og ”Sted og dato”: Klik i menulinjen, vælg ”Indsæt” > ”Sidehoved / Sidefod”. Indføj ”Sted og dato” i feltet for dato og ”Enhedens navn” i Sidefod Danmark et multi-segmenteret arbejdsmarked Danske lønmodtageres ansættelsesforhold Dias 13 Forskningscenter for Arbejdsmarkeds- og Organisationsstudier Insider/Outsider - den danske models rækkevidde: 28/9-2010 199019921995200020052009 Erhvervsfrekvens82,282,477,278,178,278,4 Total beskæftigelsesrate74,173,772,173,97573,6 Fuldtidsansatte:::70,278,468,9 Deltidsansatte23,32321,821,322,123,8 Ansatte med mindre end 15 ugentlige arbejdstimer ::7.87,37,98,6 Tidsbegrænset ansatte10,811,6 11,79,98,8 Bureauvikarer:::0,310.8 Freelance/selvstændige uden ansatte 9,59,38,26,76,3 Arbejdsløse9,78,66,55,44,16,1 Uden for arbejdsstyrken17,817,622,821,921,822 Langtidsledige2,22.42.00.91,10,5 Ungdomsledighed (15-24)8,38,27,05,05,95,5 Etniske grupper som andel af beskæftigede ::4::8 Kilde: Statistikbanken, 2000K1; 2009K3. European Commission (2009: 160; ; 2004: 241; 2000: 87).

14 Tekst starter uden punktopstilling For at få punkt- opstilling på teksten, brug forøg indrykning For at få venstre- stillet tekst uden punktopstilling, brug formindsk indrykning Overskrift her For at ændre ”Enhedens navn” og ”Sted og dato”: Klik i menulinjen, vælg ”Indsæt” > ”Sidehoved / Sidefod”. Indføj ”Sted og dato” i feltet for dato og ”Enhedens navn” i Sidefod Danmark et multi-segmenteret arbejdsmarked? Arbejdsfunktion, jobkvalitet og uddannelse: Folk er ansat på tværs af jobhierakiet Kvinde- og mandsdominerede arbejdspladser og sektorer Jobkvalitet: højt og lavstatusjob - nogle grupper dominerer nogle brancher og jobtyper mere end andre. Uddannelse: Nogle længerevarende, mellemlang, kortvarig eller ingen uddannelse Dias 14 Forskningscenter for Arbejdsmarkeds- og Organisationsstudier Insider/Outsider - den danske models rækkevidde: 28/9 2010

15 Tekst starter uden punktopstilling For at få punkt- opstilling på teksten, brug forøg indrykning For at få venstre- stillet tekst uden punktopstilling, brug formindsk indrykning Overskrift her For at ændre ”Enhedens navn” og ”Sted og dato”: Klik i menulinjen, vælg ”Indsæt” > ”Sidehoved / Sidefod”. Indføj ”Sted og dato” i feltet for dato og ”Enhedens navn” i Sidefod Hvad er en insider/outsider- et væld af definitioner Hvad betragter I som den ultimo insider/outsider? Hvad er de positive og negative aspekter ved at være insider/outsider – dvs. stå udenfor den danske model? Er det danske arbejdsmarked på vej mod øget segmentering? Dias 15 www.faos.ku.dk Insider/Outsider - den danske models rækkevidde: 28/9 2010

16 Tekst starter uden punktopstilling For at få punkt- opstilling på teksten, brug forøg indrykning For at få venstre- stillet tekst uden punktopstilling, brug formindsk indrykning Overskrift her For at ændre ”Enhedens navn” og ”Sted og dato”: Klik i menulinjen, vælg ”Indsæt” > ”Sidehoved / Sidefod”. Indføj ”Sted og dato” i feltet for dato og ”Enhedens navn” i Sidefod Hvad er en insider/outsider- et væld af definitioner Negative aspekter ved at være outsider: Lavere lønninger, begrænsede muligheder for efteruddannelse, mindre attraktive job/arbejdstider Højere risiko for at forblive ansat på atypiske kontrakter Større job usikkerhed - hyppigere udskiftning blandt outsidere på arbejdsmarkedet; ofte de første der fyres Begrænsede adgang til sociale rettigheder Uengagerede medarbejdere pga. arbejder på atypiske kontrakter samt ukvalificeret arbejdskraft Dias 16 www.faos.ku.dk Insider/Outsider - den danske models rækkevidde: 28/9 2010

17 Tekst starter uden punktopstilling For at få punkt- opstilling på teksten, brug forøg indrykning For at få venstre- stillet tekst uden punktopstilling, brug formindsk indrykning Overskrift her For at ændre ”Enhedens navn” og ”Sted og dato”: Klik i menulinjen, vælg ”Indsæt” > ”Sidehoved / Sidefod”. Indføj ”Sted og dato” i feltet for dato og ”Enhedens navn” i Sidefod Hvad er en insider/outsider- et væld af definitioner Positive aspekter ved at være outsider: Atypiske ansættelsesformer ofte en ’stepping stone’ til faste fuldtidsstillinger Giver lønmodtagere mulighed for at erhverve ny viden og færdigheder Fleksibilitet i arbejdet både for arbejdsgiver og lønmodtager Mulighed for højere løn ved at stå udenfor den danske model? Dias 17 www.faos.ku.dk Insider/Outsider - den danske models rækkevidde: 28/9 2010

18 Tekst starter uden punktopstilling For at få punkt- opstilling på teksten, brug forøg indrykning For at få venstre- stillet tekst uden punktopstilling, brug formindsk indrykning Overskrift her For at ændre ”Enhedens navn” og ”Sted og dato”: Klik i menulinjen, vælg ”Indsæt” > ”Sidehoved / Sidefod”. Indføj ”Sted og dato” i feltet for dato og ”Enhedens navn” i Sidefod Potentielle forklaringer – segmenteringslitteraturens teoretiske og analytiske tilgange Hvad skyldes opdelingen af arbejdsmarkedet i henholdsvis insidere og outsidere? - teoretiske og analytiske tilgange: Tre generationer: 1 generation: Dual-labour market (Doeringer and Piore, 1971) Teknisk udvikling indenfor nogle sektorer skaber insidere/outsidere: dvs. virksomhedernes produktion/erhvervsstruktur skaber segmenteringen pga. krav om specifikke kompetencer blandt insidere Hovedargument: nogle sektorer større behov for specialviden end andre - skaber mere gunstige arbejdsvilkår Andre tekster outsidere selv med til at skabe segmenteringstendenser (normer og stereotyper for outsidere osv.) Minimalt fokus på sociale parter og statens rolle Udgangspunkt etniske minoriteter i USA Dias 18 www.faos.ku.dk Insider/Outsider - den danske models rækkevidde: 28/9 2010

19 Tekst starter uden punktopstilling For at få punkt- opstilling på teksten, brug forøg indrykning For at få venstre- stillet tekst uden punktopstilling, brug formindsk indrykning Overskrift her For at ændre ”Enhedens navn” og ”Sted og dato”: Klik i menulinjen, vælg ”Indsæt” > ”Sidehoved / Sidefod”. Indføj ”Sted og dato” i feltet for dato og ”Enhedens navn” i Sidefod Potentielle forklaringer – segmenteringslitteraturens teoretiske og analytiske tilgange 2 generation: dual- labour market: radikale teorier (marxistisk inspireret) Udgpkt: idelologisk og historisk perspektiv Argumenterer for segmentering selv indenfor specifikke sektorer Hovedargument: arbejdsgiverne medvirker til segmentering ved at kontrollere arbejdskraften ud fra et del og hersk princip blandt uddannet og uuddannet arbejdskraft Arbejdsgivere forskelsbehandler ansatte ved at udvikle forskellig hierarkier og udnytte køn- og raceforskelle for at reproducere kapitalismens institutioner Fokus på institutionelle processer: arbejdsmarkedet i sig selv medfører segmentering pga. administrative regler og procedurer (anciennitetsbestemmelser, karrierestiger osv.) Fokus: på forskellige lønmodtagergrupper (etniske minoriteter, kvinder osv.) Dias 19 Forskningscenter for Arbejdsmarkeds- og Organisationsstudier Insider/Outsider - den danske models rækkevidde: 28/9 2010

20 Tekst starter uden punktopstilling For at få punkt- opstilling på teksten, brug forøg indrykning For at få venstre- stillet tekst uden punktopstilling, brug formindsk indrykning Overskrift her For at ændre ”Enhedens navn” og ”Sted og dato”: Klik i menulinjen, vælg ”Indsæt” > ”Sidehoved / Sidefod”. Indføj ”Sted og dato” i feltet for dato og ”Enhedens navn” i Sidefod Potentielle forklaringer – segmenteringslitteraturens teoretiske og analytiske tilgange 3. generation: lidt af en ’melting pot’ Fokus: segmentering ikke kun indenfor sektorer men også indenfor virksomheden Multi-kausalitet (bl.a. kønsrollemønstre i familien, faglig organisering, overenskomstsystemet osv.) Statens rolle (fx uddannelsessystemer, velfærdsystem) og institutionelle rammer (fx regulering af arbejdsmarkedet) er inkluderet Faglige organisationers rolle er mere i fokus (fordrer segmentering ved kun at primært at varetage insidernes rolle fx kun fastansatte for del i løntillæg) Frivillige versus ufrivillige outsiders (Atkinson, 1987). Overenskomstsystemet mere i fokus (decentraliseringsprocessen og beskyttelsesregler) Dias 20 www.faos.ku.dk Insider/Outsider - den danske models rækkevidde: 28/9 2010

21 Tekst starter uden punktopstilling For at få punkt- opstilling på teksten, brug forøg indrykning For at få venstre- stillet tekst uden punktopstilling, brug formindsk indrykning Overskrift her For at ændre ”Enhedens navn” og ”Sted og dato”: Klik i menulinjen, vælg ”Indsæt” > ”Sidehoved / Sidefod”. Indføj ”Sted og dato” i feltet for dato og ”Enhedens navn” i Sidefod Potentielle forklaringer – segmenteringslitteraturens teoretiske og analytiske tilgange Nyere analytiske tilgange: Komparative studier (sammenligner insidere/outsidere på tværs af landegrænser) Fokus på segmentering blandt outsidere: dvs. nogle outsidere: højt uddannet andre uuddannet, nogle former for atypiske ansættelseskontrakter mindre attraktive end andre, projektansættelse versus tilkaldevikar el. bureauvikar Flexicurity approach Komparative studier: DK ligger altid højt i statistikken mht. at sikre at også outsidere har adgang til forskellige rettigheder o.l. Dias 21 www.faos.ku.dk Insider/Outsider - den danske models rækkevidde: 28/9 2010

22 Tekst starter uden punktopstilling For at få punkt- opstilling på teksten, brug forøg indrykning For at få venstre- stillet tekst uden punktopstilling, brug formindsk indrykning Overskrift her For at ændre ”Enhedens navn” og ”Sted og dato”: Klik i menulinjen, vælg ”Indsæt” > ”Sidehoved / Sidefod”. Indføj ”Sted og dato” i feltet for dato og ”Enhedens navn” i Sidefod Opsamling og diskussion Et væld af definitioner for insidere/outsidere Nye tendenser på det danske arbejdsmarked – en bevægelse mod øget segmentering Faldende medlemstal hos den etablerede fagbevægelse Nye lønmodtagergrupper Atypiske ansættelsesformer bliver mere udbredt Positive og negative aspekter ved at være outsider Mulige forklaringsfaktorer (litteraturen tilbyder en række teoretiske og analytiske værktøjer) Insider/outsider problematikken - en problemstilling der altid har været del af arbejdsmarkedet? Dias 22 www.faos.ku.dk Insider/Outsider - den danske models rækkevidde: 28/9 2010