Præsentation er lastning. Vent venligst

Præsentation er lastning. Vent venligst

Indlæg af: Peter Bäcker Hansen Hansen & Henneberg Tidligere

Lignende præsentationer


Præsentationer af emnet: "Indlæg af: Peter Bäcker Hansen Hansen & Henneberg Tidligere"— Præsentationens transcript:

1 Erfaringer med adaptive signalsystemer - eksempler fra Københavns Kommune
Indlæg af: Peter Bäcker Hansen Hansen & Henneberg Tidligere Københavns Kommune, Vej&Park Dias nr. 1

2 Adaptive signalsystemer i Københavns Kommune
Disposition: Indledning Baggrund: København SPOT/UTOPIA på Centrumforbindelsen MOTION i Valby Erfaringer med de adaptive systemer Dias nr. 2

3 Adaptive signalsystemer i Københavns Kommune
Indledning Adaptive signalsystemer er dukket op i flere af Danmarks storbyområder i de sidste 4-5 år. Byerne er traditionelt udstyret med tidsstyrede signalanlæg. Et fælles formål med investeringerne er at opnå: Forbedret trafikafvikling i det eksisterende vejnet Det er dyrt – og ofte meget vanskeligt – at bygge mere vej Dias nr. 3

4 Adaptive signalsystemer i Københavns Kommune
Hvad er et adaptivt signalsystem ? Trafikstyring af et større net af signalanlæg Der styres på: Omløbstider Grøntidssplit Fasevalg og fasefølge Samordning (grønne bølger) Adskiller sig fra traditionel tidsstyring – og fra trafikstyring af enkeltanlæg Dias nr. 4

5 Adaptive signalsystemer i Københavns Kommune
Hvad er der sket i København? Trafikforliget i Borgerrepræsentationen fra 2000 afsatte ekstra midler til bl.a. busfremkommelighed, cykelstier, trafiksikkerhed og forsøg med adaptiv signalregulering. Dette har har ført til etablering af to adaptive signalsystemer indenfor de seneste ca. 4 år: Systemet MOTION etableret i centrum af Valby i Demonstrationsprojekt fælles med HUR med fokus på forbedret busfremkommelighed. Systemet SPOT/UTOPIA etableret på Centrumsforbindelsen foråret Fokus på kapacitet og regulering af biltrafik på en af Københavns største indfaldsveje. Dias nr. 5

6 Adaptive signalsystemer i Københavns Kommune
MOTION: 10 signalanlæg i Valby SPOT/UTOPIA: 9 signalanlæg (11 kryds) i Sydhavnsområdet København har ca. 350 andre signalanlæg, heraf er ca. 15 enkeltvist fuldt trafikstyrede MOTION - Valby SPOT/UTOPIA - Centrumforbindelsen Dias nr. 6

7 SPOT/UTOPIA Det adaptive signalsystem
Decentralt system med central overbygning Centrale niveau (UTOPIA) udsender rammer for signalstyringen SPOT-enhed i hvert styreapparat optimerer selvstændigt signalgivningen inden for de nærmeste ca. 90 sek. Hvert enkelt signalomløb varierer efter aktuel trafik hen mod krydset Detektorspoler i alle frafarter (i alt ca. 130 stk.) Der er ikke indlagt busprioritering i systemet – men det vil være muligt. Dias nr. 7

8 SPOT/UTOPIA Centrumforbindelsen
Københavns vigtigste indfaldsvej fra syd og vest Hverdagsdøgntrafik 2004 over Sjællandsbroen ca køretøjer, heraf fra Motorvejen og fra Amager Samles med trafik fra Holbækmotorvejen og Ring 2, ca køretøjer (ved nr. 10) Er både regionalvej, kommune-intern fordelingsgade og betjener Sydhavnens erhvervsområde, der udbygges i disse år. Dias nr. 8

9 SPOT/UTOPIA Centrumforbindelsen
Formål med projektet: Det bør medføre en kapacitetsforbedring for biltrafikken på omkring 5% Det må ikke have negative konsekvenser for trafiksikkerheden. Det må ikke have store negative konsekvenser for cyklisters og fodgængeres forhold. Evalueringsmetode: Fremkommelighedskørsler før og efter projekt Analyse af trafiktal før og efter projekt Vurderinger af øvrige effekter Dias nr. 9

10 SPOT/UTOPIA Centrumforbindelsen
Hovedresultater: Der er opnået en forbedret fremkommelig for biltrafikken gennem Centrumsforbindelsen på ca. 10% i de hårdest belastede myldretidsretninger. Lidt større forbedringer modsat ’pendlerretningen’ og lidt dårligere mellem Amager og Centrum. Der er opnået en kapacitetsforøgelse på ca. 5% over Sjællandsbroen for morgentrafikken mod Centrum, som er steget fra ca til ca køretøjer i den maximale time. Døgntrafikken er ikke steget. Dias nr. 10

11 SPOT/UTOPIA Centrumforbindelsen
Andre resultater: Omløbstider generelt noget forhøjet – her eksempel fra anlæg v. Teglholmsgade, som er nu er systemets egentlige flaskehals Cyklister og fodgængere i krydsene nærmest Centrum har fået noget længere gennemsnitlige ventetider Både forbedringer og forringelser i de øvrige kryds Trafiksikkerheden er ikke evalueret Dias nr. 11

12 MOTION Det adaptive signalsystem
Central optimering ved beregning af trafikmodel for helt område Valg af basissignalplaner med fælles omløbstid, grøntidsfordeling fasefølge samt off-set (krydsets placering i samordning) Skift af signalplan for alle anlæg hvert 12. minut Busprioritering sker som lokal styring i det enkelte styreapparat Detektorplacering ved ind- og udkørsler fra område samt strategiske placeringer for trafikmodellen. Lokal busprioritering kræver mange ekstra detektorer i krydsene samt dobbeltspoler i systemet Back-up signalplaner i styreapparaterne, hvis der ikke modtages ordrer fra centralen. Dias nr. 12

13 MOTION Valby Tætbyområde med mange biler, busser, cykler og gående.
Trafikterminal på Toftegårdsbroen (over jernbanen) udgør flaskehals med dårlig fremkommelighed for både biler og busser. Store trafikmængder mødes på de tre hovedstrøg: Toftegårds Alle, Vigerslev Alle og Valby Langgade Intensiv bustrafik i området Dias nr. 13

14 MOTION Valby Formål med projektet: Evalueringsmetodik:
Afprøvning af ny teknologi – med brug af busprioritering Forbedring af fremkommelighed for busser med 20% Mindst uændret fremkommelighed for øvrig biltrafik Evalueringsmetodik: Systemet evalueret i varianter: Før-situationen, MOTION basis, MOTION med vægtning af busser og MOTION med lokal busprioritering Bussernes rejsetid gennem området og forsinkelse i signalanlæg analyseret Bilfremkommelighed vurderet ud fra hastighedsmålinger på systemets detektorspoler. Dias nr. 14

15 MOTION Valby Hovedresultater:
Varianten med lokal busprioritering gav 17% reduktion i bussernes køretid om morgenen og 27% reduktion om eftermiddagen. Målsætning opfyldt De øvrige MOTION-varianter gav mindre reduktioner. Biltrafikkens hastigheder steg ca. 1% om morgenen og ca. 6% om eftermiddagen med lokal busprioritering. De øvrige varianter klarede sig lidt bedre om morgenen. Hastighedsniveau: km/t. Heraf konkluderes, at trafikafviklingen ikke blev forringet. Dias nr. 15

16 MOTION Valby Andre resultater:
Omløbstider bliver højere i en kort spidsperiode, men er generelt lavere i den øvrige tid Kortere omløbstider giver kortere ventetider for fodgængeres Nogle fodgængerfelter har for korte minimumstider, så den ’grønne bølge’ mistes ved 50 sek. omløb Trafiksikkerheden er ikke evalueret Trafiktal er ikke analyseret Dias nr. 16

17 Adaptive signalsystemer i Københavns Kommune
Erfaringer Erfaringerne med de adaptive systemer samles under overskrifterne: Trafikale effekter Trafiktekniske ønsker Brugerflade/-venlighed Drift af system Valg af system Udbudsprocessen Dias nr. 17

18 Adaptive signalsystemer Erfaringer
Trafikale effekter: Omløbstiderne stiger periodevist – mest i SPOT/UTOPIA – og medvirker til bedre trafikafvikling. Trafikafviklingen bliver påviseligt forbedret – for busser eller for alle biler – men kunne man nå samme effekt i en række af tidsstyrede anlæg? Hvad med de bløde trafikanters forhold? Dias nr. 18

19 Adaptive signalsystemer Erfaringer
Trafiktekniske problemer og ønsker 1: Evaluering af systemerne er meget tids-/ressourcekrævende for vejforvaltningen og sker i praksis kun ved systemets etablering Men mange parametre til evaluering findes i systemerne, f.eks. Antal stop, hastigheder, trafiktal, brændstofforbrug mv. – de burde gøres mere tilgængelige for brugeren Løbende trafikteknisk optimering er i praksis næsten umuligt for kommunens personale. Vanskeligt at vurdere, om trafikteknikken kører godt, fordi evt. utilfredsstillende forhold kan være svære at reproducere. Kameraovervågning af trafik og signaler kan være en del af svaret Justeringer af systemerne kræver ubetinget en trafikteknisk medvirken fra leverandøren – og ikke sjældent en person længere væk. Medfører længere responstider end ved de tidsstyrede anlæg – og giver mere usikre svar på evt. klager. Dias nr. 19

20 Adaptive signalsystemer Erfaringer
Trafiktekniske problemer og ønsker 2: Grundindstilling af systemerne kræver mange helt nye overvejelser. Kan være en sund øvelse for kommunens folk, men er meget ressourcekrævende – også for leverandøren. Salgsargument overfor politikere, at adaptive systemer vil kunne tilpasse sig en trafikal udvikling i området. Dette holder ikke helt Er der afsat tid til at ’passe’ systemet efterfølgende? Driften kræver formentlig flere ressourcer pr. signalanlæg end tilsvarende tidsstyrede. Der anvendes i dag alene induktive spoler, ofte af helt bestemt format. Alternativer (andre spoler/andre detekteringsformer) kunne være ønskelige. Dias nr. 20

21 Adaptive signalsystemer Erfaringer
Brugerflade / brugervenlighed: Flotte dynamiske oversigtsbilleder af signalafviklingen. Også omkring den tekniske drift kan der vises fyldestgørende alarm- og fejllister. Udsendelse af trafikale alarmer ønskes. Så kan evt. uhensigtsmæssig trafikafvikling afsløres af systemet for indgriben i løbet af få dage – inden disse bliver et større trafikalt problem. F.eks. alarmer om: For lange omløbstider, hyppige overfyldninger af enkelte tilfarter eller substituering af fejlramte detektorer. Teknisk drift af system: Hvilken indgriben skal der kunne foretages i det daglige vedligehold? Induktive spoler har ofte driftfejl – hvad betyder det for trafikstyringen og hvad koster det?   Implementering tager længere tid og giver flere børnesygdomme, end man regner med! Dias nr. 21

22 Adaptive signalsystemer Erfaringer
Valg af system: Standardsystem eller specialtilpasset? Standardsystemerne har større markeder og mere support/udvikling – men den er også længere væk (udlandet?). Specialtilpassede systemer kan gøre mere gennemsigtige, men kræver stort indsats med specifikation Hvad er bedst: Centralt eller et decentralt styringsprincip? Lader sig næppe besvare!   Udbudsprocessen: Hvad skal der være konkurrence om? Næppe om adaptiv styringsform, hvis der skal skabes fair konkurrence. Lægge vægt på de omkringliggende forhold som selvevaluering, præsentation af brugbare trafikale nøgletal (data findes i systemerne), driftsstabilitet (?), brugerflade, trafikale alarmer, service etc. Dias nr. 22

23 Adaptive signalsystemer Erfaringer fra Københavs Kommune
Fremadrettet: Københavns Kommune overvejer at tage en pause fra udbygning af adaptive signalsystemer Peter Bäcker Hansen Hansen & Henneberg Vibevej 20 2400 København NV Dias nr. 23


Download ppt "Indlæg af: Peter Bäcker Hansen Hansen & Henneberg Tidligere"

Lignende præsentationer


Annoncer fra Google