Miniprojekt Disposition: Emneområde, læringsmål og lektionsplan

Præsentationer af emnet: "Miniprojekt Disposition: Emneområde, læringsmål og lektionsplan"— Præsentationens transcript:

1 Miniprojekt Disposition: Emneområde, læringsmål og lektionsplan
Beskrivelse af GIS-øvelser Oplæg til elever omkring GIS

2 Emneområde og læringsmål
Emneområde: Landbrug – det danske kultur/naturlandskab – U-landene og EU’s landbrugspolitik. Klasse: 1p geh (HF-klasse) Formål 1 – Studieordning: Tre af de overordnede fagområder i studieordningen for fællesfag geografi behandles i forløbet; Kulturlandskabet Naturgrundlag og miljø Landskabsdannelse Erhvervsgeografi Erhvervsstruktur og erhvervsudvikling Produktion m.m. Analyse af dansk erhverv Relationer mellem lande og regioner

3 Læringsmål Formål 2 - Elevkompetencer:
Efter forløbet er det målet at eleverne kan/har; Beskrive, analysere og diskutere ovenstående fagområder med afsæt i det behandlede materiale. Opnået kompetencer indenfor IT, mere specifikt; Opnået en grundlæggende forståelse for GIS og dets anvendelsesmuligheder Anvende forskellige digitale datakilder som kort, geodata Anvende IT-baserede præsentationsteknikker Opnået kompetencer indenfor forskellige arbejdsformer (gruppearbejde, projektudarbejdelse, klasseoplæg)

4 Lektionsplan Dato Lektion Tema Lektie Bemærkninger
Uge 9 – 1 – 2. Marts 1 Erhvervsstruktur, primær, sekundær og tertiær sektor, erhvervsudvikling, Fourastie 1 ATG, s Uge 9 – 1 – 4.marts 2 Erhvervsstruktur, primær, sekundær og tertiær sektor, erhvervsudvikling, Fourastie 2 ATG, s Uge 10 Flexuge – skema endnu ikke kendt. Uge 11 – 2 – 16. marts 3 Landbrugets historiske udvikling ATG, s Uge 13 – 1 – 30. Marts 4 Naturlandskabet – Kvartærtiden 1 ATG, s Uge 14 – 2 – 1. April 5 Naturlandskabet – Kvartærtiden 2 ATG, s Uge 14 – 2 – 6. April 6 Kulturlandskab, hovedsageligt udvikling i byområder, kortlæsning ATG, s Arbejde med analoge kort dækkende Aalborgområdet. Uge 14-15 Ekskursion til projektområde – indsamling af data Uge 15 – 1 – 13. April 7 Projektopgave – lokal case- Sejlflod Kridtø 1 ATG, s (Jordbund)+ sider i Geografiske Verdensbilleder om GIS. Anvendelse af GIS Arbejde i projektgrupper Reservering af computerlokale Uge 15 – 1 – 15. April 8 Projektopgave – lokal case- Sejlflod Kridtø 2 Geologisk set – det nordlige Jylland (om Sejlflod Kridtø) Uge 16 – 2 – 20. April 9 Projektopgave – lokal case- Sejlflod Kridtø 3 Anvendelse af GIS Aflevering og præsentation af projektopgave (B-opgave) Uge 17 – 1 – 27. April 10 Eu’s landbrugspolitk og ulandene 1 ATG, s avisartikler Film om landbrugsstøtten Uge 18 – 1 – 29. april 11 Eu’s landbrugspolitik og ulandene 2

5 GIS-delen af undervisningsforløbet
Uge 14-15 Ekskursion til projektområde – indsamling af data Uge 15 – 1 – 13. April 7 Projektopgave – lokal case- Sejlflod Kridtø 1 ATG, s (Jordbund)+ sider i Geografiske Verdensbilleder om GIS. Anvendelse af GIS Arbejde i projektgrupper Reservering af computerlokale Uge 15 – 1 – 15. April 8 Projektopgave – lokal case- Sejlflod Kridtø 2 Geologisk set – det nordlige Jylland (om Sejlflod Kridtø) Uge 16 – 2 – 20. April 9 Projektopgave – lokal case- Sejlflod Kridtø 3 Anvendelse af GIS Aflevering og præsentation af projektopgave (B-opgave) Ekskursion til Sejlflod Kridtø og Romdrup Ådal Analyse af kultur- og naturlandskabet Jordbundsprofil – stedfæstelse vha. GPS, digitalbillede af profil Hvad dyrkes på de forskellige marker? (forskel på kridtø og ådal?) Besøg hos landmand (se et moderne landbrug + få et svar på ovenstående spørgsmål)

6 Projektområde

7 GIS-delen af undervisningsforløbet
Introduktion til GIS i lektion 7 Hvad er GIS? Anvendelsesmuligheder Opbygningen i ArcView Fremstilling af det perfekte kort (lektion 8 eller 9) Formål, målgruppe og mål

8 GIS-delen af undervisningsforløbet
Datagrundlag for projektopgave Høje og lave målebordsblade for projektområdet 4cm kort for projektområdet AIS data for Nordjylland Orthofotos for projektområdet Egne målinger Metadata til ovenstående data kan findes i bilag til projektopgaven.

9 GIS-delen af undervisningsforløbet
Projektopgave – gruppearbejde (hovedsageligt 2 mands-grupper) Grundlæggende færdigheder i ArcView Indhente temaer (feature, image) Brug af værktøjskassen (zoom, panorering, afstandsmåling, målestok) Symboliseringer Kulturlandskabet – (materiale: målebordsblade, 4cm kort og orthofotos) Visulisering: Beskriv udviklingen i og omkring Romdrup Ådal Visualisering/overvejelser: Fordele/ulemper ved orthofotos/kort Beskriv og forklar bebyggelsens placering i projektområdet Analyse: Hvordan har arealudnyttelsen ændret sig i Romdrup Ådal? (Arealberegninger) Analyse: Hvor meget landbrugsjord går tabt, hvis det amtslige forslag går igennem? (Buffer-analyse på vandløbstema)

10 GIS-delen af undervisningsforløbet
Jordbund og landbrug (materiale: jordbundsdata fra ais samt egne målinger fra ekskursion) Indhentning af jordbundsdata – arbejde med symboliseringen Sammenligning med egne jordbundsdata (indsamlet under ekskursionen, stedbestemt vha. GPS) – (hvorfor) er der forskel? – hvordan er de indhentede jordbundsdata kommet til verden? (metadata) Præsentationsteknik: Indsæt digitalbillede af jordbundsprofil fra ådalen som hotlink i ArcView

11 GIS-delen af undervisningsforløbet
Landskabsanalyse Visualisering: Beskriv landskabet på baggrund af højdekurver Indhentning af laserhøjdemålinger – hvordan er disse data kommet til verden? – sammenlign med 5 m kurverne Fremstilling af en række kort: bl.a. hillshade og hældning Analyse med 3d analyst: Højdemodel + profiltegning Analyse/diskussion: Foretag på baggrund af ovenstående betragtninger, jordbundsforhold og udleveret materiale en analyse af, hvorfor landskabet omkring Romdrup Ådal og Sejlflod Kridtø er formet som det er. Analysen/diskussionen skal indeholde en række kort udarbejdet vha. GIS. Der skal ved udarbejdelse af kortene tages stilling til formål, målgruppe og mål.

12 Introduktion til GIS GIS – hvad er det egentlig?
GIS – hvad kan det bruges til? GIS – hvordan kan VI bruge det?

13 GIS – hvad er det egentlig?
GIS = Geografiske informationssystemer Forenklet definition - Det er et informationssystem, der kan lagre, analysere og præsentere den type data, der kan vises på et kort. Kan behandle data, der har tilknyttet geografiske koordinater.

14 GIS – hvad er det egentlig?
Elementer i GIS;

15 GIS – hvad er det egentlig?
Datatyper: To af de vigtigste; Vektordata Punkter Linier Polygoner Rasterdata Celler

16 GIS – hvad er det egentlig? Vektor/raster-data

17 GIS – hvad er det egentlig?
Vektor data Punkter, linier og polygoner – eksempelvis veje, bygninger på kort. God til eksempelvis netværksanalyser Relativ lille datamængde Raster data Eks. satellitbilleder, luftfotos Fordele/ulemper ved raster data Let at generalisere God til arealanalyser ”Tung” at behandle, hvis stor præcision ønskes (små celler) Al variation indenfor cellen er tabt – dog ikke altid et problem

18 GIS – hvad er det egentlig?
Eksempler på datatyper + eksempler på anvendelse af GIS Vektor eller raster? Udgangspunkt i opgaven omkring Aalborg og urbaniseringen. (Lektion 6)

19

20

21

22

23

24 3d model over Aalborg – overhøjning 10x

25 Aalborg set fra oven i 3d

26 Aalborg set fra syd i 3d

27 Hvordan bruger VI så ArcView?

28 ArcView opbygning Målestok View Temaoversigt Værktøjslinie m.m.
Koordinater View Temaoversigt

29 ArcView opbygning Til de enkelte temaer er der tilknyttet data (attributter)

30 ArcView opbygning Eksempel på attribut-tabel;
Her er eks. information om navn på målestationerne, hvor de er placeret (X,Y-koordinater) og nedbør ved målestationerne i mm.

31 ArcView opbygning - symbolisering

32 …og så i gang Udlevering af manual
Hjælp til de mest almindelige kommandorer som indhente data, zoom, panorere, symbolisering, joine osv. Metadata – information blandt andet omkring; Hvem har fremstillet de anvendte datasæt? Hvornår er de fremstillet? Hvordan er de fremstillet?