Brug af Foucaults governmentality-begreb i empiriske analyser

Præsentationer af emnet: "Brug af Foucaults governmentality-begreb i empiriske analyser"— Præsentationens transcript:

1 Brug af Foucaults governmentality-begreb i empiriske analyser
Seminar den Signild Vallgårda Gunnar Scott Reinbacher

2 Empiriske analyser Governmentalitybegrebets omfangslogik
Om nødvendigheden af definitioner og brugen, jvf ”blikket” 8 def. i klinikkens fødsel Magtbegrebets status, konstruktion og udvikling Framework Identitet Grænseværdier (frie og lige..) ”operationalisering” Ontologi/epistemologi Teoretisk Normativt operationelt

3 Empiriske analyser Kilder hos Foucault og Signild?
Kritikbegrebet, subjektets selvforståelse Induktivt/deduktivt/retroduktivt projekt Folkesundhed, Problematisering, det samfundsmæssige liv Opløsning af begrebet, hvad er det modsatte Signilds ærinde p 22, egen rolle, jvf Foucault

4 Empiriske analyser Validitet, jvf Foucault og hos Signild
Intern/extern Foucault, ”det tomme menneske”, det negative menneskesyn. Er Signilds analyse for pæn Konklusion p270, svaret på spørgsmålet omkring forskellen mellem dk og s Aids p 112 Forskningsdesign på magtanalysen Evidens som ideologisk konstruktion

5 Governmentality D1(gouvernementalité): Summen af institutioner, procedurer, analyser, kalkuler, taktikker, refleksioner, der tillader en specifik magtudøvelser, der har populationen som mål, den politiske økonomi som vidensform og sikkerhedsforanstaltninger som tekniske instrumenter. D2(gouvernementalité): Den tendens eller kraftlinje, der går gennem den vestlige kultur, som skaber gouvernementstyreformen: Suverænitet, disciplin mm., og som har skabt en serie apparater til ledelse og en serie af vidensformer. D3(gouvernementalité): Resultatet af den forandringsproces i det 15. og 16. århundrede, som staten har undergået fra retsstaten i middelalderen til en ‘gouvernmentaliseret’ stat.

6 Public Health in medicine Public Health of medicine
Teoretisk ramme Public Health in medicine Public Health of medicine

7 Forordet- blikket Blikket er den kliniske observation, der synliggør domæner, som tidligere har været usynlige. Både kroppen (livet) og døden bliver genstand for dette nye forklarende blik. Sygdomme tolkes nu ikke længere i relation til det ondes metafysik, men i relation til en erfaringsbaseret viden, der udvikles, efterhånden som obduktionspraksis bliver almindelig. Gennem denne inkorporering af døden i den medicinske tænkning fødtes ifølge Foucault en ny slags medicin i form af en videnskab om det levende individ.

8 Blikket,rummet og sproget
det eneste, det kan have interesse at bringe for dagens uvildige lys, er den artikulerede struktur i det perciperede,det vil sige det fulde rum, i hvis hulhed sproget får volumen og kadance. Vi må én gang for alle placere os på det niveau, hvor de fundamentale elementer i det patologiske spatialiseres og verbaliseres, dér hvor lægens talende blik bliver til, fokuserer på tingenes giftige hierte og kommunikerer med sig selv.

9 Folkesundhed og magtudøvelse
samt (50 år som Foucault) Hvilke folkesundhedsproblemer blev defineret, og hvilke årsagsforklaringer blev givet på dem? Hvordan ønskede politikere og andre myndighedspersoner at udøve magt over borgerne, hvilke styringsmetoder var de parate til at tage i brug? Hvordan begrundede de deres ønske om at forbedre befolkningens sundhedstilstand og forebygge sygdomme?

10 Folkesundhed og magtudøvelse
Foucault: Magtudøvelse:en samlet struktur af handlinger som retter sig mod mulige handlinger: den tilskynder, den forfører, den letter eller vanskeliggør, i ekstreme tilfælde tvinger eller forbyder den”. Governmentality „conduct of conduct. For to conduct is at the same time to „lead” others … and a way of behaving within a more or less open field of possibilities”. Styring handler både om udøvelse af magt over andre og over en selv. „Denne kontakt mellem teknologier for at dominere andre og selvteknologier kalder jeg governmentality” , Magtudøvelsen har to sider, hvilket, for at tydeliggøre Foucaults pointe, Kontrol — selvkontrol, erkendelse — selverkendelse og hjælp — selvhjælp. Magtudøvelse Styring gennem appel til ønsker og egenskaber Styring gennem formning af subjekter (empowerment) Den pastorale omsorgsfulde magtudøvelse (statens omsorg for borgerne) Tid og sted, Danmark og Sverige

11 Casen og policy analyse
Folkesundhed/klinikkens fødsel Vidensarkæologisk tilgang/genealogien Design: vidensarkitektur, vidensarkæologi Governmentalitybegrebet/blikket Deskriptivt/årsagsforklarende Retrospektivt Videnskabsteori (ontologi/epistemologi) Teoribyggende/teoritestende? Metoder: Tekstanalyse/dokumentanalyse/diskursanalyse Kildekritik Validitet (intern/ekstern)

12 Foucault og medicinsk kundskabs sociologi
Moderne samfund kan ikke blot forstås via økonomi, bureaukratiske overvågelse og kontrol af befolkningen er dominerende Udviklingen af professionelle grupper Mennesker beskrives gennem kundskab Mennesker handler via magt dybt integreret i alle sfærer Historisk perspektiv giver vores forståelse af kroppen og sygdommen

13 Foucault og medicinsk kundskabs sociologi
Parssons/Foucault, begge ser det som social kontrol, begge demystificerer medicin og dens krav på videnskabelighed Parssons sygdomsrolle kan subsumeres Foucaults teori som en af de muligheder man kan internalisere selvkontrol, normal adfærd

14 Foucault og medicinsk kundskabs sociologi
Bureaukratiske samfund, hvor information genereres, monitoreres, evalueres og bruges i planlægning implementering og kontrol Overvågning Samlet information der kan sige noget om en population Direkte supervision og kontrol i specielle organisationer, skoler , fabrikker osv

15 Foucault og medicinsk kundskabs sociologi
Focault fokuserer på Kroppen (mål og middel for magt)/kropssociologi Magt (altomfattende aspekt af socialt liv, elektrisk felt) Viden , analyserer medicinsk viden som et produkt af specifikke historiske perioder Fokuserer på den moderne bureaukratiske stat

16 Foucault og medicinsk kundskabs sociologi
Mennesker som objekter for overvågelse og monitorering Magt/viden er linket til social kontrol Som subjektive realiteter viser han hvorledes disse forhold arbejder gennem de professionelle (jvf Parssons)

17 Foucault og medicinsk kundskabs sociologi
Periodisering Bedside medicine (mangel på balance) ”what is the matter with You” Hospital medicine (bliver afhængig af lægerne) ”where does it hurt” Laboratory medicine ” (både læge og patient er erstattet af test) ”Let´s wait and see what the test say”

18 Foucault og medicinsk kundskabs sociologi
Kroppen er en social foranstaltning og ikke et produkt af videnskab eller natur Kroppen er social konstrueret indenfor kontekst af klasse, køn, etnicitet og reflekterer derfor strukturer af legitimitet og dominans af disse strukturer. Det åbner også mulighed for modstand og skærper vores selv indenfor den modsatfyldte diskurs

19 Foucault og medicinsk kundskabs sociologi
Kroppen skal altid indreflekteres (forstås) i en social og kulturel periode, hvor begreberne får mening Kroppen er sited af komplekse serier af interrelationer, i samfundet, det sociale selv og det subjektivt psykobiologiske individ En social og kulturel artefact ikke en del af naturen

20 Foucault og medicinsk kundskabs sociologi
Kroppen er skabt gennem en række økonomiske og politiske regimer og det er her igennem at den menneskelige krop skal forstås Sygdomskroppen og den syge krop er blot et historisk temporært datum

21 Foucault og medicinsk kundskabs sociologi
To perioder for kroppen Anatomisk metafysisk register Fokus på fysisk brydning af kroppen, konformitet, adlydelse, compliance, samfundsmæssig centraliseret magt Tekno - politisk register Regulering, fængsler, fabrikker, kroppen rekonstrueret, en materialistisk reduktion, den fysiske krop.

22 Foucault Hvordan kan vi vide, at det vi ser er det vi ser
hvorfor en objektiv forankring og ikke blot et udtryk for en subjektiv overbevisning ændringerne består i den tavse konfiguration, hvor sproget finder sit afsæt: den situationelle og holdningsmæssige relation mellem det der taler, og det der tales om hvordan vide, at det er en rationel diskurs og ikke blot sproglig forandring Fokus blev på at beskæftige sig med individet i en videnskabelig struktureret diskurs (enestående dialog) Sygesengen bliver et undersøgelsesområde

23 Diskursbegrebet DISKURS — almindeligvis forklaret som en »reguleret samtaleprocedure«, men her omfatter begrebet kæder af udsagn, institutionaliserede fremstillingesprocedurer (praktikker) samt de historisk og kulturelt givne regler, som styrer samtaleprocedurens indhold og form.