Kapitel 4 - Indlæringsmål

Præsentationer af emnet: "Kapitel 4 - Indlæringsmål"— Præsentationens transcript:

1 Kapitel 4 - Indlæringsmål
1. Forstå, hvorfor brugen af det periodiserede regnskab skaber et behov for pengestrømsopgørelse (=statement of cash flows). 2. Forstå de forskellige typer af aktiviteter, der resulterer i betalingsstrømme. 3. Udarbejde en pengestr.opg. på baggrund af balance, resultatopgørelse og noter. 4. (Analysere en pengestr.opg.). Copyright  2000 by Harcourt Inc. All rights reserved.

2 1. Overordnet omkring pengestr.opg.
Pengestrømsopgørelsen Er et supplement til balance (og resultatopgørelse), der ”forklarer” (dvs. angiver årsagerne til) ændringerne i likvider fra primo til ultimo ud fra de likviditetspåvirkende bevægelser på andre poster i balancen (herunder EK og dermed også angiver resultatopgørelsens livkiditetspåvirkning) Klassificerer årsagerne under drifts-, investerings- og finansieringsaktiviter. Afstemmer årets regnskabsmæssige resultat med betalingsstrømme fra driften. Copyright  2000 by Harcourt Inc. All rights reserved.

3 1. Overordnet omkring pengestr.opg.er
Reglerne for selskaber, som har aktier noteret på Kbh.s Fondsbørs, kræver nu en ”finansieringsanalyse” - iflg. nye regler kræves en pengestrømsopgørelse, hvilket er det samme) Regnskabsvejledning nr. 11 kræver og omhandler pengestrømsopgørelsen Bemærk, kært barn, mange navne: pengestr.opg.er=betalingsregnskaber =finansieringsanalyser=pengestrømsopgørelser! Termen pengestrømningsopgørelse anvendes i det følgende.

4 1. Overordnet om pengestr.opgørelser
Definitioner iflg. Regnskabsvejledning nr. 11: Likvide beholdninger: Kontanter og indskud i pengeinstitutter til fri disposition. Likvider (lidt vagt begreb: de midler, der laves pengestrømsopg. for): Likvide beholdninger og kortfristede værdipapirer, der umiddelbart kan omsættes til likvide beholdninger, og hvorpå der kun er ubetydelig risiko for værdiændringer (men virks. kan tillægge andre nærlikvide aktiver). Pengestrømme: Ind- og udbetaling af likvider. Driftskapital (hyppig sprogbrug, når emnet er eksternt regnskab): omsætningsaktiver minus kortfristet gæld.

5 2. Klassifikation af betalingsstømme
1. Driftsaktivitet -- betalinger afledt af virksomhedens hovedaktivitet og andre aktiviteter, der ikke kan henføres til investerings- eller finansieringsaktivitet ~ residual. Fx: Indbetalinger fra salg af varer og tjenesteydelser. Indbetalinger fra royalties, honorarer, provisioner og andre indtægter. Udbetalinger til leverandører af varer og tjenesteydelser. Udbetalinger vedrørende personale. Rentebetalinger Copyright  2000 by Harcourt Inc. All rights reserved.

6 2. Klassifikation af betalingsstrømme
2. Investeringsaktivitet -- betalinger afledt af køb og salg af anlægsaktiver, og køb/salg af værdipap., der ikke indgår i ”likvider”. Fx: Udbetalinger til anskaffelse af materielle og immaterielle anlægsaktiver. Indbetalinger fra salg af materielle og immaterielle anlægsaktiver. Udbetalinger til køb eller indbetalinger fra salg af finansielle anlægsaktiver, f.eks kapitalandele i andre virksomheder eller obligationer.

7 2. Klassifikation af betalingsstømme
3. Finansieringsaktivitet -- betalinger afledt af ændringer i størrelsen eller sammensætningen af egenkapital eller egentlige lån (forhandlede lån) Fx: Indbetalinger ved udstedelse af aktier i virks. Udbetalinger til aktionærer af udbytte eller ved kapitalnedsættelse. Indbetalinger ved optagelse af lån i pengeinstitutter elle optagelse af obligationslån Udbetalinger ved tilbagebetaling/afdrag på sådanne lån (bemærk ikke rentebetalinger – de føres under drift)

8 Komponenter i pengestr.opg.
Cash received from sale of goods and services Cash paid for operating goods and services cash flow from operations - = Operations + - Cash received from sales of investments and PP&E Cash paid for ac- quisition of invest- ments and PP&E cash flow from investing - = Investing + - Cash paid for dividends and reacquisition of debt or capital stock Cash received from issue of debt or capital stock cash flow from financing - = Financing = Net change in cash for the period Figur 4.1 side 170 Copyright  2000 by Harcourt Inc. All rights reserved.

9 4. Eks. på forholdet ml. bet.strømmene fra drift, investering og finansiering
A. Ny hurtigt voksende virksomhed. Ingen indtjening endnu, ruster sig til fremtiden ved investering i aktiver. B. Ældre end A, men stadig en ung virksomhed, profitabel drift, investerer stadig i aktiver og har behov for finansiering hertil. C. Profitabel drift, lavere investeringsniveau, betaler af på gælden. D. Moden virksomhed med profitabel drift, lavt investeringsniveau, betaler af på gælden. Copyright  2000 by Harcourt Inc. All rights reserved.

10 3. Udarbejdelse af en pengestr.opg.
Udgangspunkt: En pengestr. opg. udarbejdes ud fra periodens balanceforskydning (=ændringsbalancen) samt oplysninger i resultatopgørelse og noter. Ændringerne opdeles i bruttobevægelser, for at få frem, hvilke balanceændringer der har betalingsvirkning. En pengestr. opg. kan i princippet også udarbejdes direkte ud fra bevægelserne på de likvide midler . Det vil dog også i praksis nemmere at anvende ændringsbalancen som udgangspunkt.

11 3. Udarbejdelse af pengestr. opg.
Der skelnes mellem to opstillingsmetoder i relation til driftens likviditetsvirkning (=påvirkningen fra driftsaktiviteten): 1. Indirekte præsentation: Tager udgangspunkt i resultatopgørelsen, som oftest årets ordinære resultat. Der korrigeres for resultatførte beløb, der ikke har medført ind- og udbetalinger (fx afskrivninger, hensættelser mm.) samt årets forskydninger i øvrig driftskapital. 2. Direkte præsentation: Ind- og udbetalinger som følge af driften angives direkte ~ Hver post i resultatopgørelsen korrigeres én for én til kontantbasis. Den indirekte metode er den mest anvendte i praksis. Uanset metode kræves de ekstraordinære posters virkning angivet særskilt

12 3. Udarbejdelse af pengestr. opg
Den velkendte balanceligning danner grundlag for pengestr.opgørelsen, jf.: Assets = liabilities + shareholders’ equity eller A = L + SE Aktiver er enten likvider (C) eller ikke-likvider (N$A): C + N$A = L + SE  C +  N$A =  L +  SE ( = ændringen i balancen). På baggrund af den basale balanceligning fremkommer således ligningen for pengestr.opgørelsen som:  C =  L +  SE -  N$A

13 3. Udarbejdelse af pengestr. opg
Ændringen i likvider (C) kan således ”forklares” ved bevægelser på de øvrige poster. Det er essensen i en pengestrømsopgørelse: Ændringen i likviderne forklares ud fra de ændringerne i ikke-likvider, der påvirker likvider. Den grundlæggende ligning for pengestr.opg.et kan anvendes ud fra to forskellige synsvinkler (jf. lærebogen): 1. Kolonnearket 2. T-skitser

14 3.1 Kolonnearket Jf. exhibit 4.4 side 176 i lærebogen. Der tages udgangspunkt i ændringerne i balancen. Ændringerne opdeles i drifts-, finansierings- eller investeringsaktivitet. I det omfang, der er behov for korrektioner, foretages disse (fx salg af anlægsaktiver), herefter føres tallene over i den endelige pengestrømsopg., jf. exhibit 4.5/4.7 side 180 og 182. God i relativt simple situationer, hvor der er få transaktioner involveret. Fremmer forståelsen for pengestr.opg. I situationer med mange og komplekse transaktioner er T-skitser bedre. Copyright  2000 by Harcourt Inc. All rights reserved.

15 then they provided cash
Ændringer i balancen Increase Decrease If assets increased, then cash was spent, so cash is an outflow. If assets decreased, then they provided cash so cash is an inflow. Assets: If liab. or S.E. increased, then cash was obtained, so cash is an inflow. If liab. or S.E. decreased, then cash was spent, so cash is an outflow. Liabilities and Shareholders’ equity Copyright  2000 by Harcourt Inc. All rights reserved.

16 3. Udarbejdelse af en pengestr.opg.
Ikke likviditetspåvirkende bevægelser i res.opg. (fx afskrivninger, hensættelse til udskudt skat, regulering af debitorer) føres tilbage. Ikke likviditetspåvirkende bevægelser indgår i resultatopgørelsen pga. periodiserings-princippet, hvor der angives værdibevægelser uanset om der er sket betaling. (Periodisering: indtægter og omkostninger tages med i res.opg. i den periode, de vedrører, ikke i den periode de betales). Copyright  2000 by Harcourt Inc. All rights reserved.

17 3. Udarbejdelse af et pengestr.opg.
2. T-skitser: Jf. exhibit 4.9 side 184 i lærebogen. Balanceændringerne vises i T-skitser. Der opstilles en overordnet konto, likvider, der opdeles i drift, investering og finansiering. Forklarer ændringerne i den overordnede konto ved at rekonstruere de oprindelige bevægelser på t-skitser. Foretager eventuelle nødvendige korrektioner, inden tallene overføres til det endelige pengestr.opg.. Fordel ved mange og komplekse transaktioner, fx når én værdibevægelse skal henføres til mere end én af de 3 årsager (drift, inv. og fin.)

18 T-skitser Various Balance Sheet Accounts beginning balance ending Cash
Operations Investing Financing ending nnnnnn 3. this part of the cash account becomes the cash flow statement. 2. these are offset by an opposite entry in the cash account. nnnnnn 1. adjustments are made to all balance sheet accounts to bring the beginning balance to the ending balance. Copyright  2000 by Harcourt Inc. All rights reserved.

19 3. Salg af anlægsaktiver Salg af anlægsaktiver komplicerer udarbejdelsen af en pengestr.opg. på baggrund af ændrings-balancen. Der foretages følgende posteringer i forbindelse med salg af et aktiv: Indbetaling nnnn Akkumulerede afskrivninger nnnn Købspris aktivet nnnn Fortj./tab nnnn Copyright  2000 by Harcourt Inc. All rights reserved.

20 3. Salg af anlægsaktiver De fire posteringer bruges i forbindelse med udarbejdelsen af et pengestr.opg. For indbetalingen er den eneste, der skal medtages i pengestr. opg. (som negativ investeringsaktivitet), men den fremgår ikke af res.opg og noter. De øvrige posteringer er ikke likviditetspåvirkende, men fremgår af noter/res.opg. Salgspris= bogført værdi af aktiv (ansk.pris – akk. omk.) + salgsgevinst/tab (idet tab har negativt fortegn) Copyright  2000 by Harcourt Inc. All rights reserved.

21 Valgt Fremgangsmåde pengestr.opg.
Fremgangsmåden, som anvendes til opstilling af strømnings- regnskab i notatet her er en mellemting mellem kollonne- opstillingen fra bogen og T-skitse metoden: Der anvendes kollonne-opstilling for ændringsbalancen, men med bevægelserne opdelt i brutto-bevægelser og indplaceret i to kollonner hhv. +akt/-pas og -akt/+pas. Samtlige bevægelser er herefter mærket med ”D”, ”I”, ”F” eller ”0”. Disse mærker bruges ved opstilling af pengestr.opg.en. For omvurderings- posterne, dvs. de ikke-likviditetspåvirkende bevægelser (mærket med ”0” i ændringsbalancen) kan omvurderingsskema benyttes til at angive korrekt håndtering i pengestr.opg.et)

22 Gennemgang af eks., jf. notatet vedr. pengestr.opg.er
Udgangspunkt -> ændringsbalancen Ændringerne i ændringsbalancen opdeles i bruttobevægelser. Dette gøres for at skelne mellem, om bevægelserne har betalingstilknytning eller ej. Opdelingen på bruttobevægelser vil typisk være relevant for følgende regnskabsposter: Anlægsaktiver: Anskaffelse, salg, af- og nedskrivninger samt opskrivninger. Gæld: Nyoptagelse, afdrag. Egenkapital: Indskud, udbytte, opskrivning, resultat.

23 Gennemgang af eks., jf. notatet vedr. pengestr.opg.er
Jf. eksemplet side 3 i notatet. Det bemærkes, at ændringen fra primo til ultimo opdeles på to kolonner: +akt./-pas. -> udbetaling (=anvendelse af kapital) -akt./+pas. -> indbetaling (fremskaffelse af kapital) For hver ændring markeres det om: den har betalingstilknytning og vedrører: drift: D investering: I finansiering: F den ikke har betalingstilknytning: O

24 Gennemgang af eks., jf. notatet vedr. pengestr.opg.er
I bilag 1 er opstillet et eksempel på en ændringsbalance. Det bemærkes, at der i yderste kolonne er indlagt en kontrol, så eventuelle fejl hurtigt opdages. Eksemplet tager udgangspunkt i bilag 4 hvor resultatopgørelse, balance og noter er anført. Pengestr.opg.en opstilles nu normalt for ”nærlikvide midler” (der er små variationer mellem virksomheder) Tidligere: Pengestr.opg for nettoomsætningsformue eller likvider (mere varierende definitioner)

25 Gennemgang af eks., jf. notatet vedr. strømningsregnskaber
Udgangspunkt: Ændringsbalancen Ændringerne i ændringsbalancen opdeles i bruttobevægelser. Dette gøres for, at skelne mellem om bevægelserne har betalingstilknytning eller ej. Opdelingen på bruttobevægelser vil typisk være relevant for følgende regnskabsposter: Anlægsaktiver: Anskaffelse, salg, af- og nedskrivninger samt opskrivninger. Gæld: Nyoptagelse, afdrag. Egenkapital: Indskud, udbytte, opskrivning, resultat.

26 Gennemgang af eks., jf. notatet vedr. strømningsregnskaber
Jf. eksemplet side 3 i notatet. Det bemærkes, at ændringen fra primo til ultimo opdeles på to kolonner: +akt./-pas. -> udbetaling (=anvendelse af kapital) -akt./+pas. -> indbetaling (fremskaffelse af kapital) For hver ændring markeres det om: den har betalingstilknytning og vedrører: drift: D investering: I finansiering: F den ikke har betalingstilknytning: O

27 Gennemgang af eks., jf. notatet vedr. strømningsregnskaber
I bilag 1 er opstillet et eksempel på en ændringsbalance. Det bemærkes, at der i yderste kolonne er indlagt en kontrol, så eventuelle fejl hurtigt opdages. Eksemplet tager udgangspunkt i bilag 4 hvor resultatopgørelse, balance og noter er anført. Traditionelt opstilles strømningsregnskabet enten for de likvide midler eller nettoomsætningsformuen (omsætningsaktiver minus kortfristet gæld). Der er opstillet et strømningsregnskab for både de likvide midler og nettoomsætningsformuen, jf. bilag 2 og 3.

28 Salg af driftsmidler Linie 7 i exhibit 13.3, side 734.
Virksomheden sælger driftsmidler for 180 kr. Driftsmidlerne er oprindeligt anskaffet for 600. Der er totalt set afskrevet 450, og den bogførte værdi på salgstidspunktet er følgelig 150.

29 Udskudt skat Linie 5 i exhibit 13.3, side 734.
Der er udgiftsført 300 kr. som beregnet skat af årets resultat. Heraf er 200 kr. skyldig skat (som betales kontant), mens 100 kr. vedrører udskudt skat.

30 Resultatandele equity-metoden
Linie 8 i exhibit 13.3, side 734. Virksomheden ejer 40% af kapitalen i virksomhed A, der har opnået et resultat på 1200 kr., hvoraf 400 udloddes (og betales kontant)

31 Varelagre Linie 13 i exhibit 13.3, side 734.
Virksomhedens varelagre er steget med 850 kr. Endvidere er varekreditorerne steget med 780 kr. Vareforbruget i resultatopgørelsen er kr.

32 Forbrug af hensatte forpl. til garantier
Linie 14 i exhibit 13.3, side 734. Der er udgiftsført 920 i resulatopgørelsen vedrørende garantier (svarende til den andel, der kan henføres til periodens salg). Der er betalt 200 kr. mere end virksomheden havde med som omkostning, dvs