Sundhedspædagogik - sundhedsbegreber og kompetencer

Præsentationer af emnet: "Sundhedspædagogik - sundhedsbegreber og kompetencer"— Præsentationens transcript:

1 Sundhedspædagogik - sundhedsbegreber og kompetencer
Pædagogisk rehabilitering Lektor, ph.d. Karen Wistoft, Institut for Pædagogik og Uddannelse (DPU) AU

2 Disposition Hvad er sundhedspædagogik?
Pædagogisk sundhedsfremme og forebyggelse Dominerende pædagogiske forestillinger Refleksiv sundhedspædagogik, viden og værdier Forskellige sundhedsbegreber Tværfaglige udfordringer og kompetencer

3 Indledende spørgsmål Hvordan arbejder man pædagogisk med rehabilitering funderet i sundhedsfremme og forebyggelse – snarere end i kompenserende hjælp, pleje og omsorg? Hvad er forskellen på en pædagogisk og en ikke-pædagogisk tilgang i rehabiliteringen? Giver det altid mening at tale om en pædagogisk tilgang på ældreområdet? Er det lige så oplagt at arbejde pædagogisk med ældres hverdagsliv som med børns?

4 Sundhedsfremme og forebyggelse
Paradigmeskift Hjælp Kompensation Pleje og omsorg Evner Livskvalitet Sundhedsfremme og forebyggelse

5 Sundhedsfremme og forebyggelse
Forskellige typer mål: Sundhedsfremme: afsæt i det levede liv Kapacitets opbygning Det bedste (evner, vilje, muligheder) støttes/fremmes (+) Forebyggelse: afsæt i prognose eller risiko Mindske risici Undgå forværring, sygdom, ulykker m.m. (-)

6 Sundhedspædagogik Kobling mellem sundhed og pædagogik
Sundhedsmæssige mål med pædagogiske midler Fx rehabilitering med aktiviteter der implicerer læring og nye måder at gøre noget på, dvs. forandring og kompetenceudvikling Pædagogiske mål med sundhed som indhold Fx en pædagogisk aktivitet, der bygges op omkring viden om aldring (udvikling), sundhed og sygdom

7 Sundhedspædagogisk praksis
Både et konkret pædagogisk sundhedsarbejde samt de holdninger, indsigter, værdier og teorier, der knytter sig til arbejdet Forebyggelse, sundhedsfremme og rehabilitering kan reflekteres, planlægges og håndteres pædagogisk!

8 Typiske sundhedspædagogiske mål
EKSEMPLER: At skabe rammer for kompetenceudvikling, der baner vejen for et sundere og bedre liv At afklare forskellige sundhedsopfattelser, værdier og former for viden (både borgerens og den professionelles), der er på spil At sikre muligheder, som borgeren kan bruge i forhold til at fremme sin egen og evt. også ægtefællens/ familiens sundhed

9 Intentionel praksis – hvad betyder det?
En sundhedspædagog: vil noget med de mennesker, hun/han arbejder med reflekterer over effekten eller resultatet med fokus på: læring og forandring

10 Sundhed – pædagogisk set
Det enkelte menneske: Skaber mening om fx sammenhængen mellem livskvalitet, sundhed, livsbetingelser, forandringsstrategier (at vide) Klarer sin hverdagen og afprøver evt. nye måder – selv eller i fællesskab med andre (at kunne/gøre) Erkender sin vilje til livet – er bevidst om til det, det gerne vil (at ville)  Dette implicerer, at mennesket også kender til andres begrundelser for det, de gerne vil med det 

11 Erkendelsen At kunne (hvordan) At ville (hvorfor) At vide (hvad)

12 Pædagogisk sundheds-fremme
At leve At lære Pædagogisk sundheds-fremme På den ene side at leve et sundt eller godt liv På den anden side at deltage i læreprocesser, der støtter eller fremmer evner, vilje, muligheder for at leve sundt/godt

13 Pædagogisk forebyggelse
At beslutte mht. risiko At bruge viden/oplysning Pædagogisk forebyggelse På den ene side at kunne vurdere, hvad der er risikabelt for én selv (og andre) På den anden side at kunne forholde sig til og bruge relevant viden/sundheds- oplysning

14 Problemafklaring Man må først og fremmest skelne klart mellem et selvoplevet og et epidemiologisk problem Problematisk, hvis man forsøger at overføre en bestemt risikoproblematik til borgere på baggrund af en viden, de ikke anerkender Dernæst må man skelne mellem sin egen og borgerens opfattelse af det, der forhindrer hende/ham i at leve et godt liv: Problematisk ikke at forholde sig til de værdier og problemer, mennesker selv oplever, de har

15 To dominerende pædagogiske forestillinger
Sundhed udefra Sundhed indefra Hvis vi kan motivere det enkelte menneske tilstrækkeligt, kan vi ændre dets motiver, ønsker og behov Behaviorisme (kognitiv indlæringsteori) Adfærdsmodificering Målet er sat af andre Problem: virker sjældent Vi ønsker at opdrage mennesket til selvomsorg/ selvregulering Klassisk humanistisk reformpædagogik Individuelle handleerfaringer Processen er det vigtigste Problem: hvad så med de sundhedsprofessionelle?

16 Refleksiv sundhed Mennesket kun kan regulere sig selv - når det trives socialt og lever i en meningsfuld omverden, der kan ’forstyrre’ på en positiv eller skelsættende måde (Wistoft, 2009) Den sundhedspædagogiske opgave bliver: At koble menneskets selvregulering/læring til den professionelles viden og faglighed Sammen at åbne for ny indsigt i forhold, der har betydning for dets mentale og fysiske sundhed At skabe gensidige, meningsfulde og lærende rammer

17 Den refleksive vej Det drejer sig ikke kun om træning eller adfærdsmodificering, men i lige så høj grad om: At skabe åbenhed og afklare værdier At muliggøre ny indsigt og nye færdigheder At sikre udfordring og stimulering i forhold til selvværd og tro på egne evner Målet er både læring og kompetenceudvikling, der fører til forandringer i en sundhedsfremmende retning

18 Tre typer mål Sundhed udefra Motivation Adfærdsmodificering
Sundheds indefra Selvomsorg Selvregulering Refeksiv sundhed Værdiafklaring Læring og forandring

19 Lærende omverdensforhold
Relationen mellem borgeren og den sundhedsprofessionelle: indbefatter involvering og er utænkeligt uden stærk faglighed og pædagogiske kompetencer kræver overskud, gåpåmod, gode rammer, refleksion og erfaringsudveksling

20 Refleksiv sundhedspædagogisk rehabilitering
Nødvendigt, at udvikle metoder til at få borgeren til at forholde sig til praksisanvisninger, råd og anden oplysning Implicerer overvejelser over, hvordan man får sat bestemte udfordringer som indhold i en indsats, og hvordan man derudfra former en pædagogisk tilgang, så borgeren lærer at forholde sig og gribe forandrende ind over for ting, han/hun rent faktisk kan gøre eller ændre

21 Viden og værdier VIGTIGT:
På den ene side at afklare den viden og de værdier, man som fagperson trækker på På den anden side at tage borgerens viden og værdier alvorligt  interessere sig seriøst for, hvad der betyder noget for hende/ham!

22 Eksempler på sundhedsbegreber
Bredt og positivt sundhedsbegreb Biomedicinsk sundhedsbegreb Professionelt sundhedsbegreb Åndeligt sundhedsbegreb Inuit (etnisk) sundhedsbegreb Karen Wistoft 2011

23 I. Bredt og positivt WHO (1947)
”Sundhed er et dynamisk stadium af fysisk, psykisk og socialt velvære og ikke kun fravær af sygdom og svaghed” To dimensioner: Det gode liv Det sygdomsfrie liv Karen Wistoft 2011

24 WHO’s Ottawa Charter (1986)
Sundhed skabes af mennesker inden for de rammer, hvor de lærer, arbejder, leger og elsker: ved at yde omsorg for andre ved at tage beslutninger og ansvar for sine levevilkår ved at sikre, at det samfund man lever i, skaber betingelser, som giver mulighed for at opnå sundhed Karen Wistoft 2011

25 II. Biomedicinsk sundhedsbegreb
Sundhed er et godt helbred Sundhed er at være rask og frisk Risiko- og sygdomsorientering Effekttænkning Sundhed kobles til kroppen eller det mentale Karen Wistoft 2011

26 Individualiserende adfærdsperspektiv
Sundhed forbindes med det enkelte menneskets livsstil og risikoadfærd er noget det enkelte menneske kan motiveres til at tage ansvar for er noget der mere eller mindre frit kan vælges Karen Wistoft 2011

27 III. Professionelt sundhedsbegreb
Afspejler typisk værdier og mål for arbejdet og ikke i så høj grad de sundhedsprofessionelles egne individuelle eller personlige værdier Sundhed er således den sundhed, man tilskriver sin målgruppe Skel mellem den individuelle sundhedsbevidsthed (mentale værdier) og den sundhedsprofessionelle rolle/funktion forankret i kollektive (sociale) værdier Karen Wistoft 2011

28 IV. Åndelig sundhed Søge det ikke-absolutte
Erkendelse af at mennesket ikke skal vide alt Leve et liv i balance og reagere på kroppens signaler Den primære grund til sygdom, svaghed og depression er menneskets oplevelse af at være separeret fra den åndelige energi (James, 2002) Følge sine drifter på en afbalanceret måde Tage ansvar for fx familie, arbejde, miljø Hvile i sig selv, have sindsro, tage hensyn til andre Acceptere begrænsninger og egen magtesløshed – det er løsningen = åndelig sundhed Karen Wistoft 2011

29 V. Inuit sundhed (etnisk sundhedsbegreb)
At være menneske At tingene er på rette plads Sundhed er derude (naturen) Det gælder om at finde sin plads i naturens orden… Karen Wistoft 2011

30 Inuk Lys - sjæl Ånd - krop Navn -identitet

31 Karen Wistoft 2011

32 Sundhedspædagogiske kompetencer
Kunne afklare egen faglighed (viden og værdier) Kunne afklare egne og kollegiale værdier  et fælles sundhedsbegreb Have blik for borgerens indsigt, værdier og opfattelse af at leve et godt liv Kunne kvalificere borgerens idéer og lade dem indgå i såvel målsætningsarbejde som konkrete gøremål/aktiviteter Kunne gennemføre pædagogiske aktiviteter og løbende justere (evaluere) mål, indhold og form Ville udvikle egen evne til at bryde med normer, vante arbejdsgange og på forhånd vedtagne sandheder!

33 Tværfaglige kompetencer
Kunne se en sag fra flere sider Være opmærksom på både egne og andres værdier og de grundantagelser, værdierne bygger på Være opmærksom på egne og andres kompetencer Være i stand til at åbne sig over for partnernes viden og metoder og skabe rum for fælles refleksion Forholde sig åbent til indbyrdes forventninger og roller Involvere sig ’ægte’ i arbejdet og løbende reflektere over egen opgaveløsning

34 Den tværfaglige udfordring
Formulere fælles mål Organisere rehabiliteringen med udgangspunkt i tværfaglige forståelser og tilgange Kombinere sundhedsfaglig og pædagogisk tilgang til rehabilitering, der bygger på forebyggelse og sundhedsfremme

35 Spørgsmål til videre diskussion
Hvilken særlig faglighed har jeg i forhold til andre, som også arbejder med min målgruppe? Hvilken forståelse af min rolle har jeg i forhold til mine samarbejdspartnere? Hvilken viden trækker jeg (selv) på og hvilken viden trækker vi på, når vi arbejder sammen? Hvilke forventninger har politikerne, ledere og andre beslutningstagerne ift. de ting vi skal samarbejde om på ældreområdet?