Præsentation er lastning. Vent venligst

Præsentation er lastning. Vent venligst

Informationsmøde på Byvangskolen

Lignende præsentationer


Præsentationer af emnet: "Informationsmøde på Byvangskolen"— Præsentationens transcript:

1 Informationsmøde på Byvangskolen

2 Aftenens program Tidsplan og praktiske informationer
Byvangskolens faglige og pædagogiske profil PAUSE!! Hvad vil det sige at gå i skole? Børns forventninger Børnehaveklassen

3 Web indskrivning Via kommunens hjemmeside åbent fra uge 44 til uge 48
Vælg: Børn og unge Vælg: skoler Selvbetjening i højre side: skoleindskrivning

4 Praktiske informationer og tidsplan
Uge 3: Indskrivning på skolen onsdag og torsdag: Torsdag den 15/1: Januar – april: Besøgsdage i SFO Uge 6: Svar til forældre der har søgt anden skole end distriktsskolen Den 25. marts: Informationsmøde om SFO / mini- SFO

5 Praktiske informationer og tidsplan
Mandag den 4.maj: Start mini-SFO /1. skoledag Midt juni: De kommende børnehaveklasser dannes Slut juni: Forældremøder i de enkelte klasser Slut juni: Børnene overgår til almindelig SFO Slutningen af sommerferien: Overlevering fra SFO til børnehaveklassepersonalet Mandag d. 10. august : Skolestart - på lige fod med resten af skolen

6 Frit skolevalg Hvad betyder det?
Ønske om anden skole sker ved ansøgning Ansøgning vurderes efter regler vedtaget af kommunalbestyrelsen Hvis en skoleklasse har 25 elever eller derover er klassen fyldt op i forhold til elever uden for distriktet

7 Folkeskoleloven § 1. Folkeskolen skal i samarbejde med forældrene give eleverne kundskaber og færdigheder, der: forbereder dem til videre uddannelse og giver dem lyst til at lære mere, gør dem fortrolige med dansk kultur og historie, giver dem forståelse for andre lande og kulturer, bidrager til deres forståelse for menneskets samspil med naturen og fremmer den enkelte elevs alsidige udvikling. Stk. 2. Folkeskolen skal udvikle arbejdsmetoder og skabe rammer for oplevelse, fordybelse og virkelyst, så eleverne udvikler erkendelse og fantasi og får tillid til egne muligheder og baggrund for at tage stilling og handle. Stk. 3. Folkeskolen skal forberede eleverne til deltagelse, medansvar, rettigheder og pligter i et samfund med frihed og folkestyre. Skolens virke skal derfor være præget af åndsfrihed, ligeværd og demokrati.

8 Den nye skole Overordnede mål
Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold til faglige resultater. Tillid til og trivslen i folkeskolen skal styrkes blandt andet gennem respekt for professionel viden og praksis. Engelsk fra 1. klasse, tysk/ fransk fra 5. klasse, flere timer i dansk og matematik. Nye fag: Madkundskab, Håndværk og design, natur og teknologi Fra fokus på undervisning til fokus på læring

9 En længere og varieret skoledag
30 timer for børnehaveklassen til 3. klasse 33 timer for 4. til 6. klasse Idræt, motion og bevægelse hver dag Faglig fordybelse og lektiehjælp Eleverne skal kunne det samme i 8.klasse, som de kan i 9. klasse i dag

10 Understøttende undervisning
Alle børn skal have motion og bevægelse svarende til 45. minutter i gennemsnit pr. dag. Det sikres dels af idrætsundervisningen og dels af aktiviteter i den understøttende undervisning. Der skal skabes sammenhæng mellem den fagopdelte undervisning og den understøttende undervisning, så de faglige mål for fag og klassetrin indfries. Lektiecafe og forløb med faglig fordybelse , skal tilbydes indenfor rammen af den understøttende undervisning

11 Forældresamarbejde Forældrene er en ressource og skal bidrage til skolens virke. Derfor præciseres det i folkeskoleloven at skolebestyrelsens principper for samarbejde mellem skole og hjem også skal omfatte principper for forældrenes ansvar i samarbejdet. Principperne vil fx kunne beskrive, hvilke forventninger skole har til forældre deltagelse i forældremøder, skole-hjemsamtaler , faglige og sociale aktiviteter på skolen

12 Byvangskolen Frederikssund kommunes skolevæsen Byvangskolen/SFO
Værdigrundlag Pædagogiske ståsted Skolebestyrelsens principper

13 Afdelingsopdeling Indskoling 0.-3. klasse Mellemtrin 4.-6. klasse
Nyt lærerteam når man skifter afdeling Klynger som læringsrum Fælleslokaler skole og SFO Læsetoget i indskolingen Klyngeuge, emneuge Morgensang i indskolingen Samtalebånd på mellemtrinnet Elektroniske tavler i alle klasser

14 Tendenser i tiden Samfundet har fokus på fejlfinding.
Individet er i centrum. Vi skal være en succes Vi skal ikke finde os i noget Livet må ikke gøre ondt Pres på familierne – tid en mangelvare De materielle værdier er i fokus Høje krav om uddannelse

15 Udfordringer i mødet med skolen
Mange krav situationer, vi oplever flere og flere børn som nægter Der er ikke tid til at gentage beskeder mange gange, hvilket kræver koncentration og opmærksomhed. Der er mange børn, der skal deles om tiden og flere og flere der ønsker at være stjerne for en aften Vi oplever at flere har svært ved at behovsudsætte og vente på tur. Oplevelsesindustrien har vænnet os til at ting går stærkt, og at vi skifter kanal, når vi keder os. I skolen skal holdes fokus også, når det er kedeligt, man bliver ikke underholdt, men skalkoncentrere sig. Skolen har fokus på fællesskabet, hvor samfundet har fokus på individet. Klassen er et forpligtende fællesskab, hvor alle har lige meget værd, selvom man er forskellige. Det faglige pres fra samfundet har gjort det svært at være en elev i faglige eller sociale vanskeligheder . Det er også svært at være forældre til en barn i vanskeligheder.

16 Arbejdet med klassen Der hvor fællesskabet fungerer og børnene trives præsterer individet bedst. Klasseledelse og klassefællesskab er derfor vigtige elementer i skolen. Et godt forældresamarbejde baseret på tillid og åbenhed er fundamentet for børnenes trivsel og faglige udvikling. Meget information omkring klassens trivsel både fagligt og socialt får man som forældre gennem barnets fortælling hjemme. Ud fra denne fortælling er svært at danne et overblik over, hvordan man som forældre kan støtte op. Det kan være rart selv at kunne fortælle om sit barn. Det at få indsigt i hinandens børn og et mere nuanceret billede af klassens trivsel betyder, at man som forældregruppe i langt højere grad kan støtte op omkring hinanden. Vi kalder det fælles klassekendskab. Vi arbejder med faglige test allerede i børnehaveklassen for at kunne lave en tidlig indsats.

17 LP-modellen Læringsmiljø og pædagogisk analyse
Opret holdende faktor. Problem/ Udfordring Fælles kommunalt værktøj Bygger på en systemisk tilgang Anerkendende pædagogik Analysemodel

18 Systemisk tilgang Den systemiske tilgang tager udgangspunkt i, at problemer og måder at forstå tingene på ikke kun handler om det enkelte individ, men opstår og vedligeholdes i det sociale samspil. Man må derfor inddrage flere "systemer" i forståelsen og i løsningen af et givent problem; det kan være klassen, lærerne, forældre, familien, fritiden mv. Det handler om at undersøge, hvordan samspillet i de forskellige systemer kan blive mere hensigtsmæssigt. Hvad kan bedre kommunikationen og forbedre relationerne? Hvilke faktorer / relationer er med til at opretholder problemerne. Man ser anerkendende på, hvad der tidligere har virket, hvad der virker nu og hvad der mon vil kunne virke fremover. Fokus er på muligheder, ressourcer, ønsker og mål, samt evner til at udvikle tiltag, som kan løse problemerne.

19 Anerkendende tilgang Anerkendelse drejer sig om bekræftelse af individet Anerkendelse er ikke det samme som ros Fokus på at enhver gør sit bedste Alle søger mening i det de gør Led ikke efter skyldige Vær nysgerrig over for andre stil opklarende spørgsmål Anerkende feedback ændrer adfærd Positive beskrivelser støtter forandringer

20 Skole-hjem samarbejde
Forældreintra Kontaktbogen Telefonsamtaler Årsplan Elevplan Ugeplaner To årlige forældre-møder med fælles-klassekendskab Skole/hjemsamtale Behovssamtaler Klasserådet

21 Pause Der er kaffe/te på gangen Der må ryges udenfor
Det vil være muligt, at blive vist rundt på skolen Vi mødes igen om 20 minutter

22 Børns forventninger Jeg skal gå i skole med mine venner
Jeg skal lære at læse og regne Jeg skal lege og have det sjovt Jeg skal have bøger Jeg skal have lektier for Jeg skal holde frikvarter Jeg skal sidde stille og høre efter

23 Hvad skal man kunne i skolen?
Holde pauser med mange andre børn Komme ind når klokken ringer Blive på skolens område Gå i gang med opgaver Kunne mange praktiske ting så som toiletbesøg og tage overtøj på Vente på tur Kunne skifte aktivitet selvom man er godt i gang Sidde roligt på sin stol Kunne klare at blive irettesat Klare ikke at få sin vilje Kunne lytte til andre Forstå at andre børn har andre behov Kunne udtrykke hvad man føler

24 Børnehaveklassen Hvordan er børnehaveklassen organiseret
Indhold i børnehaveklassen Temaer i undervisningen

25 Indhold i børnehaveklassen
Skabe erfaringer ved at være del af et socialt fællesskab Videreudvikling af færdigheder, viden og erfaringer Udvikling af lyst og motivation til forberedelse af den videre skolegang Legen som centralt element.

26 Temaer i undervisningen
Sprog og udtryksformer Naturen og naturfaglige fænomener Det praktisk/musiske Bevægelse og motorik Sociale færdigheder Samvær og samarbejde

27 Sprog og udtryksformer Uddrag
Sproglege Rim og remser Dansk Før matematik Sange Højtlæsning Ordkort Spil Boganmeldelser osv.

28 Sociale færdigheder Uddrag
Fri leg / rammesat leg Legerelationer Hjælp til at løse konflikter Fortællerunde / fælles tid Dukseordning Mobbekufferten Børnemøder OSV.

29 SFO Åbningstid 6.30-17.00 fredag lukkes16.30
Morgenmad: Cornflakes og havregryn. Dagens aktiviteter: naturværksted og udeliv, krea, sport, lektiecafe, musik, teater, spillerum, børns egen leg, mv. Samarbejde med idrætsforeningerne Indkrydsning Information via forældreintra

30

31 SFO aktiviteter som understøtter reformen:
Fokusskift fra hvad skal vi lave til, hvad skal vi lære? Arbejde projektorienteret og opstille læringsmål for de enkelte projekter og bevidstgøre børnene om dem. Igennem vores aktivitetsudbud udvikle børnenes interaktive kompetencer, således at de bliver i stand til at indgå aktivt og afstemt i forskellige sociale sammenhænge. Samarbejde med det omkringliggende foreningsliv fx sportsklubber (samarbejder allerede), plejehjem m.v. Søge inspiration fra erhvervslivet i forhold til at udvikle børnenes tekniske kunnen, skabertrang og innovative kompetencer. MiniByvang – førskole (mini SFO).

32 Mini Byvang: (førskole/mini SFO):
Mini Byvang er betegnelsen for før skoletiden (mini SFO)og starter den 4. maj og slutter 30. juni. I denne periode ønsker vi: At børnene lærer skolen og dens rutiner at kende. At børnene finder ud af, hvad det vil sige at være i en klasse. At børnene præsenteres for fagligt stof. At børnene lærer at færdes ud i frikvartererne blandt andre elever. At børnene lærer SFO'en og dens rutiner at kende. At børnene udvikler interaktive kompetencer, således at de bedst muligt bliver i stand til at indgå aktivt og afstemt i forskellige sociale sammenhænge. Mini Byvang starter kl. 8:00 og slutter kl. 14:00, hvorefter Mini Byvang børnene frem til kl. 17:00 (fredag kl. 16:30) bliver SFObørn. Mini Byvangdagen indeholder morgensang med de øvrige skolebørn, faglige aktiviteter (bogstav og tale, rim og remser samt skriftlige opgaver baseret på materialet ”Min før-skolebog” /fandango. Derudover indgår leg og bevægelse i de faste rutiner. Efter spisepausen er der overvejende fri leg, hvor personalet observerer legerelationer og forsøger forskellige elevsammensætninger. På baggrund af de observationer vi har gjort os både fagligt og socialt sammensætter vi klasserne, som præsenteres på et forældremøde medio juni.

33 Voksenstyret/organiseret aktiviteter og børnenes selvvalgte aktiviteter:
Vores pædagogiske arbejde er tilrettelagt som en vekselvirkning mellem børnenes egne initiativer til aktiviteter/leg og aktiviteter struktureret og igangsat af voksne. Vi lægger vægt på at understøtte børnene i deres egne initiativer for at fremme iderigdom og skabertrang, men samtidig tilbyder vi dagligt en række aktiviteter, der skal fremme børnenes læring. Almindeligvis kan børnene selv vælge om de vil deltage i en given aktivitet, men indimellem og i perioder vil vi have aktiviteter, som børnene forventes at deltage i fx temauger, projekter forbeholdt en bestemt børnegruppe m.v.

34 SPØRGSMÅL?

35 Tak for i aften


Download ppt "Informationsmøde på Byvangskolen"

Lignende præsentationer


Annoncer fra Google