HOV konf. 2013 -1. Kritiske bemærkninger til «anvendelsestænkningen» At sikre grundforskning og kritisk bevidsthed – via ydmyghed og respekt om kompleksitet.

Præsentationer af emnet: "HOV konf. 2013 -1. Kritiske bemærkninger til «anvendelsestænkningen» At sikre grundforskning og kritisk bevidsthed – via ydmyghed og respekt om kompleksitet."— Præsentationens transcript:

1 HOV konf. 2013 -1. Kritiske bemærkninger til «anvendelsestænkningen» At sikre grundforskning og kritisk bevidsthed – via ydmyghed og respekt om kompleksitet -2. Phlegethon et HOV projekt At virkeligheden er relationel, mikro i makro.. Kristian Larsen, Institutt for sykepleie Kristian Larsen SU, helsefakultetet27-03-2015

2 udgangspunkter -Case; sundhedsområdet, fx læge-sygepleje -Sociologi; Bourdieus begreber/vid.teori fx autonomt felt; videnskab som brud; -oplæg/tekster; artikler/kronik/email- netsider no/dk Kristian Larsen SU, helsefakultetet27-03-2015

3 Spørgsmålene ved Hioa Øget omfang og kvalitet ved FOU -Øges i bredden, samt samle ressourcer i spidsede områder -Professionsrettet forskning prioriteres og rum for disciplinrettet og tværfaglig forskning med relevans for professionerne Hvad er da professionsrettet – professionsrelevans ift forskning/udd? Forskning skal også bidrage til: Værdiskabning; innovation og entreprenørskap! Integration af forskning, undervisning Etablere triangulært forhold forskning, uddannelse og yrkesutøvelse Hvad kræves af en forskningsstrategi som sigter mod at udvikle både yrkesfeltet og den forskningsbaserede kundskab Hvordan kan forskning og uddannelse kobles HOV IDAG: Samspill forskning – utdanning – praksis Kristian Larsen SU, helsefakultetet27-03-2015

4 Kritiske perspektiver ift forskningsbaseret uddannelse  «FOU+Utdanning=sant  Rapport fra arb. Gruppe nedsat af Universitets- og højskolerådet juli 2010 Kristian Larsen SU, helsefakultetet27-03-2015

5 Hvad siges i rapporten..  Forskning til stud. + stud. involv. i forskning  De studerende skal ”prøve teorierne af i virkeligheden og forske fra første dag på studiet” (forsiden)  Samspil mellem uddannelse og FOU ◦ Der er kunstig og uheldig modsætning mellem FOU og Uddannelse (p. 36) ◦ FOU og uddannelse bør ligge så nær op af hverandre som mulig, eller til og med være sammenflettet sådan at gamle skillelinjer ikke længere er aktuelle/nødvendige (p. 51) Kristian Larsen SU, helsefakultetet27-03-2015

6 Forskning ved det nye universitet Et par kritiske betragtninger om universitetssatning ift. konstruktioner af: forskning, uddannelse og praksis + relationer mellem dem Hvad er praksis? Hvad er uddannelse? Hvad er teori? Sproglige konstruktioner: ”minimere gab”, ”bridge”; ”sammenhæng”, kontinuitet”, ”relevans”, ”undgå praksischock”.... osv Kristian Larsen SU, helsefakultetet27-03-2015

7 Hvorfor dukker det spørgsmål op? Hvorfor er vi her idag om dette tema.. Samspill forskning – utdanning – praksis 27-03-2015Kristian Larsen SU, helsefakultetet Universitetsambitioner men bagved: Økonomisk, samfundsmæssige  Reduktion felters autonomi – økonomisk magtfelt dominerer/udhuler..., sociale felt, videnskabsfelt, uddannelsesfelt, kulturfelter.. Magt-styring, viden, teknologier  Viden er magt, ”globalisering”, internet/sociale medier  Ambivalens: Monopol - demokratisering af viden ‘alle eksperter’  NPM, styreformer Institutioner  ‘Dyr drift’, Større institutioner, flere faggrupper, øget specialisering og ’flow’. Krav om dokumentation, transparens, ’evidensbaseret’, evaluering Semi-Professioner  De-reprofessionalisering – ændringer af arbejde/uddannelse Subjekter  Fra patient, klient, bruger, forbruger til kunde  ’subjekter’ (subjekter/objektgjort)

8 Hvad er praktik 27-03-2015Kristian Larsen SU, helsefakultetet Hvad karakteriserer praktik dvs. klinisk arbejde (sociale, pædagogiske og sundhedsmæssige)?  Praksis-epistemologier v (Bourdieu 1977; Schön 1983; Larsen 2000)

9 27-03-2015Kristian Larsen SU, helsefakultetet  Praktik: Fx at fungere i hospitalsafdeling, lægepraksis, socialkontor, børnehave, klasseværelse..:  Den er “ ongoing ”  Det er noget der er igang, hvert sekund, altid og hele tiden  Er irreversibel  Der er en handlingstvang. Noget må gøres  Det er at noget sker, uanset at man tænker eller hvad man tænker. (“det kan jeg ikke....”).  Den er unik  Aldrig gentage sig på samme måde. Men mange lignende)  Er kompliceret + modsatrettede interesser  Der er værdikonflikt  Sjældent entydige mål eller midler/teknikker  Involverer egen tid (fortid, nutid og fremtid), rytme og rum  Baseret på egen logik/fornuft, strategisk/rettet+kreativ/innovativ  Involverer sammensmeltethed (ingen distance )  agent og acting  jeg og det (mennesker, ting og rum)  mål og midler  intentioner og praktik

10 27-03-2015Kristian Larsen SU, helsefakultetet

11 Praktikkens mangfoldigheder 27-03-2015Kristian Larsen SU, helsefakultetet

12 (blot) 2 dimensioner 27-03-2015Kristian Larsen SU, helsefakultetet Kundskabsformer:  ER DER SIKRE KUNDSKABER?  «sikker viden», evidens – high ground  «swampy lowland», implicit, krop/erfaring Patientdeltagelse:  ER PATIENTEN EN AKTIV OG STÆRK SPILLER?  Subjekt, aktiv, deltagende, vidende/bevidst  Objekt, passiv, bedøvet, ikke-bevidst  Larsen 2008, 2009

13 PATIENTAUTONOMI OG KONTROL PROFESSIONSAUTONOMI OG KONTROL FULDT BEVIDST KROP VÅGEN KROP BEDØVET KROP Tavs professionsvidenExplicit professionsviden IMPLICIT VIDEN PATIENTKROP PÅRØRENDEKROP PERSONALEKROP MANUAL/ INSTRUKS EKSPLICIT VIDEN SOVENDE KROP OBJEKTKROP – KAN INTET SELV SUBJEKTKROP – KLARER SIG SELV FEBRIL – DEMENT KROP 27-03-2015Kristian Larsen SU, helsefakultetet

14 27-03-2015Kristian Larsen SU, helsefakultetet Situationen frembyder altid noget andet og mere end det som teori siger noget om:  For praktikeren er der et stykke arbejde at gøre, fra teori (teoretiske refleksioner – ’evidens’) til den praktiske virkelighed og det arbejde (den forarbejdning), har ikke noget med videnskab – ’evidens’ at gøre..  Donald Schön 1983

15 27-03-2015Kristian Larsen SU, helsefakultetet Praktikteori ◦ Uden at romantisere Vi (professionelle) handler som almindelige mennesker i langt de fleste komplekse og sammensatte situationer langt mere adækvat og fornuftigt i situationerne end: a) Vi ville kunne læse os til. b) Vi selv kan huske vi gjorde. c) Der gives forskrifter for. e) Praktik går bedst uden afbrydelser (refleksion paralyserer/forsinker) (p. 234)

16 …. Så hvad er patient? ◦ IKKE så enkelt a applicere..: ◦ Patient, klient, bruger, kunde ◦ 0 – 100 år ◦ Mand – kvinde – midt imellem ◦ Norsk – ikke-norsk ◦ Intet – stort netværk ◦ Rig – fattig ◦ Højt – lavt uddannet ◦ Rask – 1 – 2 – 10 diagnoser ◦ Behandlbar – ikke-behandlbar ◦ Akut – kronisk ◦ Somatisk – psykisk syge ◦ Bevidsthed – bedøvet – dement ◦ Vil behandles – vil ikke behandles ◦ Er complient – er resistent/inkomplient ◦.................. ◦...................  Kristian Larsen SU, helsefakultetet27-03-2015

17 Hvad så med teori? 27-03-2015Kristian Larsen SU, helsefakultetet

18 Videnskabelig teori 27-03-2015Kristian Larsen SU, helsefakultetet Videnskabelig teori. En midlertidig konstruktion  Socialt artefakt, menneskeskabt En abstraktion-tænkemodel Et per-spektiv En reduktion, forenkling Model () oversigt...

19 Hvad opleves ”teori”? 27-03-2015Kristian Larsen SU, helsefakultetet  Erfaringer fra studier af sygepleje  Larsen 1995, 2000

20 27-03-2015Kristian Larsen SU, helsefakultetet

21 Subtile tilnærmninger teorieffekter på praksis.. - teoriers strukturelle og sociale effekter.. 27-03-2015Kristian Larsen SU, helsefakultetet

22 Typer af teorier og Niveauer af ‘anvendelse’ af sygepleje-omsorgsviden 27-03-2015Kristian Larsen SU, helsefakultetet  1) -Instrumentel funktion  Løse et problem. Her placerer Rooke langt de fleste (224-25) såsom identificering af/ kriterier til/ bedømmelse af fx spise/inkontinens  2) -Begrebsmæssig funktion.  Forskningen giver ophav til begrebsbevidsthed og forandring af tankemønster. Nævner at forskningsresultatet giver udvidet anvendelse af begreber og forandrede tankemønstre (225)  3) -Politisk funktion  Forskningen bliver over tid konverteret til argumenter i politisk konflikt. Det kan være forskning som leder til bedre ressourceanvendelse eller fx at der kommer fokus på demens og dermed forbedrede vilkår for disse patienter.  4)- Interaktiv funktion  Forskningen går sammen med andre faktorer og medvirker til at være grund for langsigtede planlægning. Forskning konverteres efterhånden til fx statslige regelsæt (226)  5) -Taktisk funktion  Forskningsresultater kan anvendes for at fordreje eller undvige visse forhold (skeenden) Inspir af Weiss (1979a ) (p. 25)  6) -Ubevidst-tavs funktion  Astrid Nordbergs fokus på madning medvirker til at det område får en højere status blandt praktikkere  Rooke (1997)

23 Uddannelse og teori.. 27-03-2015Kristian Larsen SU, helsefakultetet

24 Konstruktion af spl/patient 27-03-2015Kristian Larsen SU, helsefakultetet  Sygepleje støtte til patient...fx; TEORI – at TÆNKE OM… At klare sig selv Patientmotivering Selvomsorg Egenomsorg Empowerment Governmentalitet Handlekompetance..

25 Barrieretilgangen 27-03-2015Kristian Larsen SU, helsefakultetet Forskningsviden - praksisviden ◦ Tænkningen og udfordringer heraf..

26 barrierer 27-03-2015Kristian Larsen SU, helsefakultetet Forskningen, vilkår for forskere (20), samarbejde; forskernes antal og alder, formidlingen af forskningen, indholdet og kvaliteten af forskningen Politiske og forskningspolitiske område; tildeles ressourcer, samordning (21), symposier og oprettelse af professorater (20). Organisationen beredskab for implementere teori, ledelse, indstilling på innovation, samarbejde (27), bibliotek/litteratur (27), forskningsuddannede Professionelle som personer (23, 27) tid, opfattelser (attitudes) fx Champion and Leach (1989 m.fl. p. 463), kognitive formåen (fx om de kender/vil implementere forskningsviden) anciennitet Faggruppe/profession; autonomi, interessemodsætninger fagligt og økonomisk (22), grund og efteruddannelser (forskningsbaseret undervisning/uddannelse) (18), læsning af forskningsartikler del af uddannelser, uddannelsesprogrammer (3, p 612) ◦ (There is no gap between theory and practice...Larsen et al. 2002)

27 ‘Ikke-anvendelse’ af viden 27-03-2015Kristian Larsen SU, helsefakultetet ◦ Fem årsager til at sygeplejersker ikke anvender forskningsbaseret viden: 1) At man som spl. ikke kender forskningsresultaterne 2) At man ikke forstår forskningsningsresultaterne 3) At man ikke tror på forskningsresultaterne 4) At forskning. resultater savner relevans for det praktiske sygeplejearbejde (omvårdnadarbejde) og man ved ikke hvordan de skal tillempes / implementeres. 5) At man ikke får lov at anvende forskningsresultaterne.  (Rooke, inspireret af Hunt J (1981(28)) In Larsen et.al 2002)

28 Alternative positioner 27-03-2015Kristian Larsen SU, helsefakultetet Ideologi-kritiske kritiserer eller afviser antagelserne i den dominerende position. At praktikkere ofte fravælger ny (nyeste) viden; At praktikkere udsættes for ideer som stemmer overens med deres interesser og behov eller eksisterende opfattelser (1 p. 467); At praktikkere bevidst eller ikke-bevidst undgår oplysninger som er i konflikt med deres præ- dispositioner ‘selektiv exposure’ Hassinger 1959); At forskningsviden er heterogen (regelviden’ og ‘oplysende’), (instrumentel og begrebslig) samt symbolsk funktion (Beyer and Trice 1982, p. 463)

29 Hjælpeprincipper for brug af forskningsviden 27-03-2015Kristian Larsen SU, helsefakultetet ◦ a) Praktikkerne tæt adgang til og læse litteratur, helst international for­ skningslitteratur. ◦ b) Praktikkerne træne ‘in-service’ eller deltage ved professionelle konferencer ◦ c) Praktikkerne støtte af forskningsuddannede helst fra egen faggruppe i den kliniske virksomhed. ◦ d) Praktikkerne deltage i uddannelsesaktivitet både præ og postgra­ duat som bidrager med forskningsviden samt med træning i at læse forskningslittera­ tur. ◦ e) Praktikkerne skal se andre professionelle (faggrupper) bruge innovation.

30 Hverdagslig tænkning om teori-praksis 27-03-2015Kristian Larsen SU, helsefakultetet

31 Antagelse, hierarki og logik er indlejret: 27-03-2015Kristian Larsen SU, helsefakultetet I sproget; ◦ ’op i teori’, ’ind til eksamen’ ’ud i praktik’, ’ud i marken og prøve teorierne af’ I tilrettelæggelse af uddannelse; ◦ Universitet-klinik; skole-afdeling; ◦ Manipulere i tanken-hånden I samfundspositioner; ◦ forsker (producerer viden), ◦ lærer (formidler viden) og ◦ kliniker/elev (anvender viden)

32 Oplevelser af læring og lærermestre 27-03-2015Kristian Larsen SU, helsefakultetet Uddannelsessøgende ◦ Sygeplejestuderende ◦ Turnuslæger – kommende speciallæger ◦ MEN også  Fysioterapeutstuderende  Ergoterapeutstuderende  Lærerstuderende  Pædagogstuderende  Sosu ass. og social og sundhedsassistentelever  ….  …

33 Sygeplejeelevers oplevelse af lærermestre 27-03-2015Kristian Larsen SU, helsefakultetet 32% Sygeplejeskolen 26% Sygeplejelærere, vejledere 42% Sygeplejersker – sosu.ass. denne og andre afdelinger 16% Lærerbøger 10% Andet og usikkert  Larsen 1993

34 Læringsstrategier Hvem oplever læger at lære mest af? (Larsen et. Al 2004, 2006) Uddannelsessøgende (kommende speciallæger) Pct. Ældre læge86% Sideordnet læge7% Sygeplejer(ske) 0% Patient 3% Andet 3% Ved ikke0% I alt100% N =514 27-03-2015Kristian Larsen SU, helsefakultetet

35 Hvem er gode kilder om læremestre og læreprocesser!! 27-03-2015Kristian Larsen SU, helsefakultetet

36 Oplevelse af læring 27-03-2015Kristian Larsen SU, helsefakultetet En 3. års. studerende siger ’..jeg har intet lært i de sidste 14 dage for min kliniske vejleder har været i aftenvagt” ”.. Det går sådan på tomgang og man får ikke noget ud af det overhovedet.. ”  Larsen 2000

37 Norsk empiri (Vågan; Erichsen og Larsen in progress...2013..) 27-03-2015Kristian Larsen SU, helsefakultetet

38 Praktik-genese. At opfinde en handling!! 27-03-2015Kristian Larsen SU, helsefakultetet Nogle skjulte principper bag turnuslægens handlinger:  Skal gøre noget, der er handletvang.  Skal undgå at ‘lave ulykker’.  Der er ikke noget der hedder,‘det har jeg ikke lært [1] ’ [1]  Skal undgå at kunne retsforfølges  Skal som princip ‘lægge sig op ad’ eller i ‘læ’ bag det ældre læger har gjort, selv om det er arbitrært [2]. [2]  Skal som princip ”lægge noget til det sygeplejerskerne har gjort”  Skal opfinde en handling uanset om der findes dokumenteret viden  Skal bruge mix af; ‘sund fornuft’, hvad man ”plejer at gøre” og mulige ”instrukser ”. (Larsen og bayer 2002)

39 Undgå at gøre fejl - Et ikke-bevidst orienteringspunkt 27-03-2015Kristian Larsen SU, helsefakultetet Teori og regler fungerer som en slags eksklusiv efterfølgende input, der sammen med andre inputs flygtigt og forbigående kan inspirere i praktikgenesen som sekundære fikspunkter De studerende er ikke ‘handlingslammede’ trods ‘savn’ af teori, for den spiller kun en mindre rolle som guide, frustration eller inspirator, når praktikken skal opfindes (larsen 2000)

40 Undgå at gøre fejl - Et ikke-bevidst orienteringspunkt 27-03-2015Kristian Larsen SU, helsefakultetet Formelt og officielt omsætte teori til praksis – at gøre det ”rigtige”. Reelt og teoretisk orienteret efter at undgå at gøre fejl ◦ Undgå at kompromittere sig selv, patienten og andre. ◦ Undlade en mulig kritisabel intervention snarere end at intervenere med delvis ikke kendte midler/teknikker etc.  Momentet at undgå at gøre noget forkert trækker stærkere end momentet muligvis at gøre det rigtige.

41 Læringsstrategier; at spørge ‘nedad’ 27-03-2015Kristian Larsen SU, helsefakultetet En ikke-bevidst strategi er at spørge ‘nedad’ dvs. snarere en social- og sundhedsassistentelev end ‘opad’ dvs. en sygeplejerske. (ikke tabe kredit) Snarere på gangen end på kontoret (larsen 2000)

42 Miskendte læremestre 27-03-2015Kristian Larsen SU, helsefakultetet

43 Eks. på konkret undervisning fra patient 27-03-2015Kristian Larsen SU, helsefakultetet En sygepleje studerende ”alene på stuen” - med en patient. Bandageskift på patientens venstre ankel: ◦ Den studerende står og klipper i noget gaze. Patienten: "Du skal klippe et stykke gazebind på ca. 15 cm,... ikke?" Studerende: "Ja..så...så gør jeg det." ◦ Den studerende finder saksen frem og klipper. Patienten følger godt med, mens den studerende finder redskaber frem og går i gang. Patienten: "Der skal 2 lag jelonet på, husk det, og så gazeswaps ovenpå bagefter, ikke?.." ◦ Den studerende gør som anvist:...

44 Krav om evidens baseret praksis 27-03-2015Kristian Larsen SU, helsefakultetet

45 Evidensviden implementeres Videnskabelig viden pr. definition i kollision – udfordrer hinanden og common sense HVIS viden skal implementeres – magt/interessekamp 27-03-2015Kristian Larsen SU, helsefakultetet

46 ‘EBP’, ‘KBP’ - Evidens 27-03-2015Kristian Larsen SU, helsefakultetet Anvende klorhexidin frem for saltvand MEN IKKE  (skønt det er evident) –levetid, livskvalitet.. Havudsigt til de som har baggårdsudsigt  Sunde store og lyse boliger til. Høj løn til de lavtlønnede til… Høj uddannelse til de lavt uddannede Tøre boliger til de som bor fugtigt.....

47 Forskning og undervisning 27-03-2015Kristian Larsen SU, helsefakultetet

48 Passe på vi ikke støtter janteloven..  Om symbolsk vold og ambivalenser i mellemprofessionerne  Larsen, Kristian (2009) En passende uvidenhed. Om semiprofessions dobbelte læreplan eller jantelov. Tidsskriftet Gjallerhorn. 27-03-2015Kristian Larsen SU, helsefakultetet

49 Semiprofessionernes lærerplan 27-03-2015Kristian Larsen SU, helsefakultetet 1 Uvidenhed: De skal holdes i ’passende uvidenhed’– samtidig med at ◦ alle skal og kan være ’evigt refleksive’. 2 Selvundertrykkelse: De skal vide at de ikke er så dygtige – samtidig med ◦ at alle hele er tiden på vej og udvikler sig. 3 Udvikling: De skal vide at praksisområdet er under hastig udvikling – samtidig med at ◦ grundlæggende institutionelle forhold er uændrede.

50 Semiprofessionernes lærerplan 27-03-2015Kristian Larsen SU, helsefakultetet 4 Teknikker : De skal være ’uvidende’ teknikere der implementerer teori ( evidens )– samtidig med at ◦ praktisk arbejde involverer konflikt, modsætninger og værdikonflikt 5 Faglig stolthed: De skal kende deres plads og være glade for den – samtidig med at ◦ herskende idealer om livslang uddannelse 6 Fastholdelse: De skal holde af deres position og blive der – minus frafald i uddannelse eller erhverv – samtidig med at ◦ der skal være ’frit valg’ og konkurrence mellem uddannelser og erhverv.

51 Semiprofessionernes lærerplan 27-03-2015Kristian Larsen SU, helsefakultetet 7 Loyalitet: De skal acceptere spillet og spillereglerne som naturlige – samtidig med at ◦ alt kan tages op til forhandling i det åbne liberale samfund. 8 Skøn : De skal udøve unikke skøn og handlinger i forhold til unikke brugere – samtidig med at ◦ deres handlingsrum transformeres via evidens-, evaluerings- og kontrolforanstaltninger, samt tidsmæssige og artefakt-rumlige restriktioner. 9 Videnskabelighed: De skal tro at viden, uddannelse og videnskab gør forskellen – samtidig med at ◦ skole og uddannelsessystemet cementerer en arbitrær tildeling af magt og privilegier 10 Professionsloyalitet: De skal føle at professionen kan sprænge sine rammer og at nye praksisområder kan udvikles – samtidig med at ◦ øget autonomi snarere skyldes at det ’vundne’ er ’forladt’

52 Evidens og re-search 27-03-2015Kristian Larsen SU, helsefakultetet

53 27-03-2015Kristian Larsen SU, helsefakultetet EVIDENS BASERET PRAKTIK INDEN FOR PROFESSIONERNE Evidens fra ingeniør og medicinområdet til det sociale og pædagogiske område Pro-spektiv (kigger fremad) Pragmatisk (hvad virker når tingene nu er som de er?) Normativ (vil forbedre, give anvisning) Ikke grundvidenskab Et re-view over et re-view ◦ Baseret på en oversigt over hvad ’vi’ ved om et område.  Den vurderer og hierarkiserer en række vurderinger men den er pr. definition baseret på de andres videnskab. Der kommer altså ingen Copernicus, Newton, Darwin, Einstein, Freud, Bourdieu eller Foucault ud af evidens- arbejdet. 1. En ’tidssparer’. En administrativ løsning på mangfoldighed (divergens) af vidensproduktion 2. ’Hjælp til oversigt’ for politik og administration og ikke mindst for den praktisk arbejdende professionelle ◦ Når antagelsen er at bestemt form for viden er den vigtige og alle ikke kan læse og vurdere det hele, så er der nogen der etablerer samler og distribuerer viden (clearing house). 3. Magt og styring gennem selektion af hvad der ses som ’viden’ mv.

54 27-03-2015Kristian Larsen SU, helsefakultetet RE-SEARCH Historisk epistemologi G. Bachelard og G. Ganguilhem ”Vi vil vide hvordan der har været produceret viden i et historisk perspektiv på et videnskabeligt område med særligt fokus på hvordan perioder af kontinuitet har været afløst af ny-brud i erkendelser”. Går bagom – ”taken for granted” Spørgende-undersøgende Retrospektiv (hvordan var det?) Deskriptiv (beskrivende) hvordan der indenfor det videnskabelige område er produceret ny/brud Et eftersyn på det der er sket.

55 Politik intervention i uddannelse 27-03-2015Kristian Larsen SU, helsefakultetet

56 Sygepleje, Foucault og bækkentømning Teknologisk og instrumentelt blik på uddannelse og erhvervsrelationen Undervisningsminister Bertel Haarder 8/8 2007: Eleverne bliver sat til at perspektivere, analysere og relativere og bruge fremmedord, de ikke forstår betydningen af og aldrig vil få brug for. Og de bliver vurderet på det, også selv om det måske ikke har et klap med den ønskede uddannelse at gøre”. Irrelevant at pædagoger, lærere eller sygeplejersker skal læse Habermas, Foucault eller Bourdieu. Hvad har bækkentømning med Foucault at gøre?! Spild af tid og ressourcer … () Men fx sociologisk teori, organisationsteori, patientologi, teknologistudier mv. bidrager til en type klogskab og eftertænksomhed som både patienter, kolleger og samfundet kan lukrere på/ anvende.. Skal pædagogerne, lærerne og sygeplejerskerne, fysioterapeuterne, socialarbejderne ikke have denne ret og udfordring 27-03-2015Kristian Larsen SU, helsefakultetet

57 Forskning, uddannelse og praksis! Kristian Larsen SU, helsefakultetet27-03-2015

58 SÅ  (grund) Forskning er og skal være langt mere, andet, af og til det modsatte ift. Uddannelse og praksis ◦ KÆTTER, UDFORDRER KONVENTIONER/DOXA ‘INTERN STRID’  Hvilken! / hvis! –’nyeste forskningsresultater (p. 7) skal løse samfundsopgaver?  (god) Uddannelse er og skal være langt mere og andet end tilegnelse af forskning og anvendelse af den ◦ ABSTRATION, ‘THINKING TOOL’, MIDLERTIDIG, KRITISK, DANNELSE..  Er uddannelse blot ‘et til et’ formidling af teknisk formidling af fakta fra forskning til klinik?  (faktisk) Praksis/klinik er og skal være langt mere og andet end det som forskning kan eller skal sige noget om eller det som uddannelse kan/skal give ◦ UNIK, SAMMENSAT, KOMPLEKS, VÆRDIKONFLIKT..  Er praksis blot applikation forskning eller er der også andet? Kristian Larsen SU, helsefakultetet27-03-2015

59 Opsummerende – retorikken..  Universitetssatsningen vigtig og nødvendig. Skal opføre os som universitet; (incl. grund)forskning, publicere; forskningsbaseret undervisning –ned i praktiske forhold..  1) Ydmyghed kompleksitet:  Forskning – Uddannelse – Klinik/praksis OG relationerne mellem dem – ‘idag præsenterer vi en xxteori som i kan tænke om/i/for praksis gennem...’ 2) Nye styringer/konstruktioner: Hvem eller hvad konstruerer evaluering, forskning, uddannelse og praksis? (professionsrettethed mv.) – Tendenser: ◦ Økonomi/managementsprog (begreber, klassifikationer og logikker) ◦ Administrativt – Bureaukratisk  Værdiskabning; innovation, entreprenørskab – ”ældreforskning”. –problemer erfaret i klinik.. + potentielle.. 3 Pragmatisk tilnærmning (men ikke værdifri) (p. 4) Modus 2 tænkning (implicit) (Gibbons) ◦ Konsensus – ‘idealistisk’ (naivt) tænkende ◦ – ”praksis”, ”klinik”, ”anvendelse” skal styre – også forskningen...  Idylisering; Hvor er ‘magtperspektiv’ - ‘kritiske student’- ‘diskrepans’.. Kristian Larsen SU, helsefakultetet27-03-2015

60 Forskning ved Hioa Selvdefinition : ’Applied research..’ Devaluering: ◦ Arbejdsdeling viden ift. universitetet  Udvikle (universitet) frontforskning/grundforskning),  Formidle, (hioa!)  Anvende (praksisfelt -lærer/pædagog/..) praksisrette, forarbejde) Kritisk grundforskning: Basic and applied.. Kristian Larsen SU, helsefakultetet27-03-2015

61 Forskning rettet mod professionerne Hva betyr det at forskningen skal være profesjonsrettet eller profesjonsrelevant? Kættersk-udfordrende og støttende-supplerende – kritisk/deskriptiv Eks. helseområdet, fx sygepleje: a) Viden OM professionen, konteksten, historie (fx SPS) b) Viden relateret til kliniske felt (fx anatomi,-fysiologi, farmakologi, smerte, procedurer...) c) Viden OM viden (videnskabsteori) (fx teori – praksis kompleksitet; ontologi/epistemologi, ”luftfag”, ”tænkefag”.. Kristian Larsen SU, helsefakultetet27-03-2015

62 Hvem skal stille spørgsmål til dette?? 27-03-2015Kristian Larsen SU, helsefakultetet

63 27-03-2015Kristian Larsen SU, helsefakultetet

64 Spørgsmål og kommentarer 27-03-2015Kristian Larsen SU, helsefakultetet

65 Lidt om Phlegethon 27-03-2015Kristian Larsen SU, helsefakultetet

66 Who wins and who loses from the new setup of the service intensive welfare state? -outline of a theoretical/empirical project.. 27-03-2015 Kristian Larsen SU, helsefakultetet

67 Velfærdsarbejde under forandring  Forudsætninger 20-50 år ◦ Stat  Velfærdsstat – konkurrencestat (styringsredskaber, privatisering, dokumentationskrav…) ◦ Professioner  Specialisering/intensivering/effektivisering – de/re-professionalisering ◦ Organisationer (institutioner/sektorer)  Korttidsindlæggelser, ambulant, specialisering/intensivering, arbejdsdeling ◦ Viden  Fra krav om erfaring til evidens  Ny teknologi, internet, databaser ◦ Bruger/klient  ”brugerkrav”, ”foreninger/patientorganisationer”, øget heterogenitet, nye subjektdannelser  + ”nye sygdomsmønstre”, ældre befolkning, mere komplekse lidelser, ændret arbejdsmarked…. 27-03-2015Kristian Larsen SU, helsefakultetet

68 Nye udfordringer for profession og klient/bruger/patient?  Bruger: Ser vi nye former for in- og eksklusions mekanismer ift. brug af sundhedsvæsenet?  Hvem in- og ekskluderes ved intensiverede forløb, korttids-indlæggelser, ift. brug af IT, ventelister, krav om selvaktivitet?  Er familie/pårørende blevet nye professionelle?, hvad betyder ‘kapitaler’ (øk, kult, soc, eller ”health capital” for helsen, strategier, relationer til ydelser..  Profession: Ser vi nye former for gevinster og tab via krav om evidensbaseret praktik?  Er der forskellige krav om brug af viden (evidens, institutionelle rutiner, erfaringer mv.) mellem professionerne? Hvorfor?  Hvordan erfares det subjektivt at skulle agere ud fra ”standarder”, ”evidens” – (afmagt/stress, lethed/glæde..), implikationer for uddannelse?  Stat: Hvem og hvad konstruerer staten og dens institutioner.  Positioner som; overnationale institutioner (EU/WHO/bologne), brugergrupper, industri/virksomheder (lægemiddelindustrien), professionerne, politik, medier.. 27-03-2015Kristian Larsen SU, helsefakultetet

69 Principper i studie(r)  Sammenligne på lign. parametre indenfor fysioterapi, socionom, sygepleje + ergoterapi - jordemødre, læger... Fokus erhverv/arbejde, evt. uddannelse  Multiple metoder (kvan/kval)  1) Aktuelt: FG interviews professioner (grp.1+2)  Planlægges:  2) Praksisstudier observation af faglige beslutningssekvenser + tilkoblet interview af professionel og klient-forløb observation/interview  Samt Spørgeskema, multiple choice, + Databaser, incl. SPS  Historie: Dokumentanalyser (uddannelse/curriculum, lærebøger, manualer/procedurer)  Relevant teori (makro/mikro)  Bourdieus sociologi (metamagtfelt/stat; sociale felter sundhed/socialtfelt), kapitale(r); position/disposition, habitus)  Teori om stat/velfærdsstat, organisationsteori, professionsteori, videns/kundskabsteori, teknologistudier, patientologi… 27-03-2015Kristian Larsen SU, helsefakultetet

70 Vejen videre..præcisere ◦ Pilotundersøgelser:  FG Interview mhp. specificere tematik forskningsspørgsmål; guides..  Fra brede, generelle ref ”hvad skete der”, ”hvad gjorde du”; ”hvad tror du spillede ind når du..”; - ”kan du huske du havde noget i tankerne? Til specifikke ref: I givet fald hvad”; spillede livshistorie ind?, egne erfaringer?, manualer/instrukser? Patientforeninger/manualer?, forskningsviden/evidensviden? ◦ Review af forskning:  socialt felt, sundhedsfelt ◦ Hypoteser/arbejdsantagelser ◦ Teoretisk-metodiske afgrænsninger ◦ Jura/etik – REK mv. 27-03-2015Kristian Larsen SU, helsefakultetet

71 So far.. ◦ Forskningsmiljø..forskergruppe, mødeaktivitet  Hioa, (SAM, helsefag), prof.højskole København;..  Andre.. Norsk/dansk.. - internationalt ◦ Financiering økonomisk  Ansøgning om interne/eksterne forskningsmidler ◦ Empirisk fokus:  Genstandsområde - Rehabilitering, 27-03-2015Kristian Larsen SU, helsefakultetet

72 Health Capital!.. a possible new capital? ◦ What is that phenomenon? And how can it be characterised? Why is that appearing? The body and the Health within the last 20-30 (and even more last 10) years are turning to be seen upon in a new way: The body is an object of investment with even more and more energy and resources (economic, cultural, social including TIME invested in it? Kristian Larsen arb. noter DPU pæd. sociologi72

73 Spørgsmål og kommentarer 27-03-2015Kristian Larsen SU, helsefakultetet