Matrikulære forandringer

Matrikulære forandringer
Kursusoversigt Adskillelse af arealer (udstykning og matrikulering) litt.: MS, s , BMA kap. 4 og 9, VMA afsn. 9., 10. og 15. Arealers forening (sammenlægning) litt.: MS, s , BMA kap. 6 og VMA afsn. 12. Ændring af matrikulære arealer (arealoverførsel og ejen-domsberigtigelse) litt.: MS, s , BMA kap. 5 og 7, VMA afsn. 11. og 13. Lektor. landinspektør , lic.geom. Lars Ramhøj

Udskiftning Lektor. landinspektør , lic.geom. Lars Ramhøj

Matrikelkort Lektor. landinspektør , lic.geom. Lars Ramhøj

Ejendomstyper typisk: normale ejendomme, herunder landbrug (kan bestå af flere særskilte arealer), men også fællesjorder (f.eks. gade-jord), som alle er matrikulerede, dvs de har et matr.nr. umatrikulerede arealer (f.eks. udskilte off. veje og til-vækstarealer) Lektor. landinspektør , lic.geom. Lars Ramhøj

Matrikelbetegnelsen (VMA afsn ) består af et matr.nr. der for hovedparten har rod i 1844-matrikuleringen, mens en mindre del er opstået senere (ved matrikulering) eks.: 8 som ved udstykning beholder stamnummeret, men tilføjes et litra (efter det sidst benyttede): a,b, … æ, ø, aa, ab, ac .. med en ejerlavskode - eks (tidl. herreds-, sogne- og ejerlavsnummeret inden for sognet >50. Købstæder betegnes 200) som fastholdes, uanset om sognegrænsen ændres en ejerlavsbetegnelse - eks. Sørup by, Søndersø (sammen-skrivning af tidligere ejerlavs- og sognebetegnelse) Lektor. landinspektør , lic.geom. Lars Ramhøj

Tildeling af matrikelnumre (VMA afsn ) Til fraskilte dele fra en matrikuleret ejendom oprindelige stamnummer + litra 5 cy fra en umatrikuleret ejendom (udskilt off. vej) nyt stamnummer 63 flere delarealer fra flere ejendomme med henblik på oprettel-se af en ny ejendom: nyt stamnummer 45 Til brugsretsarealer: oprindelige stamnummer + litra 11 k Til lodder (TML-projektet - forventes afsluttet 2004) nyt stamnummer uden at der fordeles servitutter (hvilket forringer tingbogens infor-mationsværdi) 34 Lektor. landinspektør , lic.geom. Lars Ramhøj

2 1 2 1 3 Tildeling af matr.nre - principper Hovedprincipper entydighed - nye ejendomme - flere særskilte dele under én ejendom - ikke tilgrænsende areal, der tillægges anden ejendom undtagelse 4 e 2 1 11 a - arealer der adskiller administrative områder - brugsretsarealer - tildeles alle selvstændig matr.nr. x 2 1 2 ”m” Lektor. landinspektør , lic.geom. Lars Ramhøj

Matrikulær identifikation 6 g 9 f 2 1 Tilgrænsende matr.nre under én ejendom bør inddrages til ét matr.nr. Ændringer kan ske systematisk i forbindelse med matrikulære sager efter ansøgning Lektor. landinspektør , lic.geom. Lars Ramhøj

De matrikulære sagstyper - oversigt Udstykning - og matrikulering eneste måde at skabe nye ejendomme Sammenlægning formindsker ejendomsantallet (sammenlægning af matr.nre sker ved inddragelse som en teknisk ændring) Arealoverførsel faktiske ændringer af ejendommes udstrækning Ejendomsberigtigelse registrering af gældende ejendomsgrænser som følge af hævd eller naturens kræfter Lektor. landinspektør , lic.geom. Lars Ramhøj

- oversigt kan give anledning til at nye enheder (ejendomme eller matr.nre) opstår udstykning matrikulering tildeling af matr.nr. forening af enheder sammenlægning inddragelse forandringer mellem enheder arealoverførsel ejendomsberigtigelse Rettelse af fejl/unøjagtighe-der i matriklens registrerin-ger (registerdata og kort) sker ved teknisk ændring Lektor. landinspektør , lic.geom. Lars Ramhøj

Oversigt over matrikulære sagstyper (h) - hyppigt (a) - af og til (s) - sjældent (u) - unik Lektor. landinspektør , lic.geom. Lars Ramhøj

Udstykning Begrebet § 5. Ved udstykning forstås i denne lov, at det registreres i ma-triklen, at areal fra-skilles en eller flere samlede faste ejen-domme og fremtidig udgør en ny samlet fast ejendom. bred: alle dispositioner, der medfø-rer ændringer vedr. faste ejendom-me smal: dispositioner, der medfører fraskillelse af areal som en selv-stændig ejendom Lektor. landinspektør , lic.geom. Lars Ramhøj

Udstykningskravet § 14, stk. 1. Der må kun ske ejerskifte el-ler pantsætning af et areal, såfremt det udgør en samlet fast ejendom eller en umatrikuleret ejendom. Ejerskifte af et areal, der er en del af en samlet fast ejendom eller af en umatrikuleret ejen-dom, kan dog ske efter reglerne om are-aloverførsel. Hvilke dispositioner udløser udstykning? afhændelse, pantsæt-ning og bortleje (for mere end 30/10 år) men forudsætter ikke, at aftale er indgået udløses også af of-fentligretlige disposi-tioner § 16, stk. 1. Der må ikke stiftes brugsret over et areal for et længere tidsrum end 1) 30 år, såfremt arealet udgør en del af en samlet fast ejendom, eller 2) 10 år, såfremt arealet udgør en del af en umatrikuleret ejendom. Lektor. landinspektør , lic.geom. Lars Ramhøj

Matriklens arealer omfatter matrikulerede arealer (samlede faste ejendomme) umatrikulerede arealer (udskilte offentlige veje) Der findes herudover uregistrerede arealer (særligt opgrøde-arealer og f.eks. enkelte havnearealer), der ifølge sagens natur også er umatrikulerede de kan matrikuleres under tilgrænsende ejendomme eller som selvstændige ejendomme Lektor. landinspektør , lic.geom. Lars Ramhøj

Brugsrettigheder Fortolkning tidsbegrænset - forpligtede bundet max. 30/10 år gælder kun jorder, ikke husrum også begrænsede rettigheder, hvis ejers råden udelukkes Undtagelser tekniske indretninger < 5m2 (= 5.49 m2) transformerstationer antenner og vindmøller master i strækningsanlæg Lektor. landinspektør , lic.geom. Lars Ramhøj

Brugsrettigheder - varighed og opsigelse Brugsperiodens varighed er ikke fastsat eksplicit tidsubegrænset: udstykning nødvendig ejer er bundet i mere end 10/ 30 år: udstykning nødvendig ejer kan frigøre sig efter max. 10/30 år fra opsigelse: udstykning er ikke nødvendig (U ØLK) Tidsbegrænset max 10/30 år: udstykning ikke nødvendig mere end 10/30 år, men ejer kan frigøre sig efter max. 30 år efter opsigelse: udstykning ikke nødvendig U ØLK I en samejekontrakt blev der tillagt ejerne en eksklusiv brugsret til en del af grunden. Brugsretten var heri angivet som tidsubegrænset, idet hver samejer dog kunne opsige aftalen med 30 års varsel. KMS meddelte i en udtalelse i sagen, at lejemål som det foreliggende må give anledning til betænkelighed, men er næppe i strid med UL § 16, stk. 1, hvilket landsretten tiltrådte. ikke afgørende, hvordan lejer er bundet genudlejning mulig Lektor. landinspektør , lic.geom. Lars Ramhøj

Hvorfor registrering af langvarige brugsarealer? hindre omgåelse af udstykningskravet for afhændelse varetage registreringshensyn sikre forholdet til anden lovgivning Lektor. landinspektør , lic.geom. Lars Ramhøj

Brugsrettigheder - et alternativ til overdragelse? kan overvejes hvor udstykning/arealoverførsel ikke er mu-lig/gennemførlig (f.eks. p.g.a. lovgivning eller økonomi) f.eks. haver på ejerlejlighedsejendomme, byggelovgivning f.eks. relaksationsomkostninger giver ikke varig sikkerhed (som dog reelt kan blive 100 %, f.eks. hvis udlejer er grundejerforeningen) giver ikke fuld dispositionsret (retligt og økonomisk) forudsætter ikke relaksation, men skal også overholde plan- og arealanvendelseslovgivningen grænserne dårligere sikret ikke fastlagt som skel hegnslovens gælder ikke Lektor. landinspektør , lic.geom. Lars Ramhøj

Brugsforhold vedr. grunden i f.t. udstykningskravet selvstændige ejerboliger (parcelhuse, sommerhuse) andelsboliger almennyttige boligselskaber ejerlejlighedsejendomme kolonihaver fællesarealer transformeranlæg master og møller private veje oversigtsarealer u/b _ _ b u/b u - udstykning nødv. b - kan stiftes som brugsaftale s - servitut fed - det normale s u/b u/b s s Lektor. landinspektør , lic.geom. Lars Ramhøj

Ejendomsdannelsen Overdragelse eller leje? 9 m Lejeaftale? - fordele? proj. svømmepøl - heldig? - lovlig? 9 n Højtoft Lektor. landinspektør , lic.geom. Lars Ramhøj

Kontrol af udstykningskravet (BUK § 1 og 3) Hovedreglen vedr. skøder og brugskontrakter: påtegning fra vurderingsmyndig-heden*)/matrikelmyndigheden på dokumentet (om at det ikke berø-rer en del af en samlet fast ejen-dom/umatrikuleret ejendom), eller *) unødvendig da et evt. samvurderet areal under en landbrugsejendom ikke (mere) er en del af en landbrugsejendommen for førstegangsskøder registreringsmeddelsen fra KMS (om at arealet udgør en samlet fast ejendom) … og da skal udstykningskort forevises særregler hvis ekspropriation NB! Ingen krav om påtegning af pantebreve Lektor. landinspektør , lic.geom. Lars Ramhøj

Landbrugsejendomme - LBL § 2, stk. 2 En landsdækkende noteringsudvidelse har medført, at land-brugsejendomme afhænger af matriklen således, at de omfatter de arealer, der iflg. matriklen har pålagt landbrugspligt hører sammen Der kan imidlertid være jorder under ejendommen, som ikke er pålagt landbrugspligt f.eks. tilkøbte frijorder, som er vurderet under ejendommen andre jorder, som drives under ejendommen, men hvor be-tingelserne for noteringsudvidelse ikke var til stede (f.eks. adkomstdivergenser) NB! Sådanne arealer er ikke en del af ejendommen Lektor. landinspektør , lic.geom. Lars Ramhøj

Forholdet mellem grund og bygning en bygning, der ejes af grundens ejer kan ikke afhændes særskilt (der skal følge et grundstykke med , mindst sokkelgrunden) - U VLK (afhændelse af en avlsbygning) udlejes uden tidsbegrænsning lejeaftale vedr. grunden kan indgås for op til 30 (10) år ad gangen en lejer af grunden kan opføre bebyggelse pantsætte bebyggelse udleje bebyggelse afhænde bebyggelse ved ejersammenfald mellem grund og bygning på lejet grund kan der ikke etableres særskilt ejendomsret til bygningen U VLK Ejeren af en landbrugsejendom udlejede en del af sin ejendom til sin søn for et tidsrum af 10. På arealet var der opført driftsbygninger, som ejeren solgte til sønnen. Kontrakterne blev indleveret samtidig til tinglysning, men blev afvist under henvisning til, at den solgte bygning udgjorde en del af den samlede faste ejendom. Landsretten fastslog, at de pågældende bygninger var opført af den kærende, og derfor - anset lejeaftalen - udgør en del af ejendommen. Lektor. landinspektør , lic.geom. Lars Ramhøj

Bygning på lejet grund - lejeaftalen Fællestræk: lejer ejer bygningen, men aftalen vedrørende grun-den kan omfatte forskellige dele x 5 a lejemålet vedrører en selvstændig ejendom aftale kan indgås tidsubegrænset lejemålet vedrører en del af en samlet fast ejendom eller et umatrikuleret areal aftalen skal indgås tidsbegrænset 5 a x lejemålet vedrører alene sokkel-grunden aftalen skal indgås tidsbegrænset 5 a x Lektor. landinspektør , lic.geom. Lars Ramhøj

Brugsretsarealer (BMA § 23, VMA afsn ) Kan registreres med matr.nr. ved tildeling arealet udgør en del af ejendommen (samnoteres) udvider ikke varighedsbegrænsningen der skal svares gebyr, men ikke afgift indmåling/afmærkning som andre skel ingen formaliseret myndighedshøring sikker identifikation af brugsretten (ved belåning m.v.) særlig kode i matriklen Lektor. landinspektør , lic.geom. Lars Ramhøj

Registreringsdokumenterne ved udstykning Ændringskort 2 a 13 h delnumre skal også omfatte alle arealer, der beregnes som ”k” er ikke nødvendig, når hele matr.nre fraskilles (medfører ingen ændringer) 1 2 Lektor. landinspektør , lic.geom. Lars Ramhøj

Matrikulering Definition: registrering af et (helt eller en del af) et umatrikuleret areal som en samlet fast ejendom i matriklen (med egen matrikelbe-tegnelse - nyt stamnummer) UL § 5 Ved matrikulering forstås i denne lov, at uma-trikuleret areal registreres i matriklen som en samlet fast ejendom. Lektor. landinspektør , lic.geom. Lars Ramhøj

Matrikulering Kan omfatte ”m” - 467 en hel udskilt off. vej (efter nedlægning) sjælden da nedlagte off. veje ty-pisk inddrages under tilgrænsen-de ejendom og sjældent registre-res om en selvstændig ejendom ”c” 1 en del af en udskilt off vej fordi en den af vejarealet af-hændes særskilt (eller bortlejes for mere end 10 år) Lektor. landinspektør , lic.geom. Lars Ramhøj

Registrering af et umatrikuleret areal under en tilgrænsende ejendom sker ved arealoverførsel (f.eks. aflagte vejarealer) ”m” - 467 1 2 3 4 1 2 ejendomsberigtigelse (f.eks. tilvækstarealer) 5 a 7 f 9 h Lektor. landinspektør , lic.geom. Lars Ramhøj

vedr. umatrikulerede arealer del af havneareal permanent stadeplads på udskilt off. vej aflagt vejareal aflagt ikke udskilt off vej/tilvækstareal inddæmmet areal hele en udskilt off. vej Lektor. landinspektør , lic.geom. Lars Ramhøj

Matrikulering Ændringskort forenklet 2 1 ”k” 5 o 7 p 15 f 11 c Limfjorden Lektor. landinspektør , lic.geom. Lars Ramhøj

Tinglyste rettigheder I byrderubrikken anføres servitutter brugsrettigheder foreløbigt lyste rettigheder (f.eks. betingede skøder) andre rettigheder (f.eks. vedr. ejerens dispositionsbeføjelse) der hviler på hele ejendommen, men som ikke nødvendigvis vedrører hele ejendommen (Pante)hæftelser omfatter pantegæld andre rettigheder, der er lyst pantstiftende Lektor. landinspektør , lic.geom. Lars Ramhøj

Udstykning - dokumentation vedr. rettighederne i ejendommen Lovgrundlaget er TL § 22, som § 22, stk. 1. Forinden en ud-stykning fuldbyrdes ved ting-lysning af skøder på de enkel-te grundstykker, skal der fore-ligge attest fra dommeren om, hvorvidt de på ejendommen tinglyste servitutter påhviler hele ejendommen eller kun enkelte af de grundstykker, hvori den ønskes delt, og da hvilke. Som grundlag for den-ne attest kan dommeren for-lange en erklæring af en land-inspektør om nævnte spørgs-mål. kræver servitutfordeling (stk. 1) der i praksis sker på grundlag af en landinspektørservituterklæring formålet er at fordele servitutter på de arealer, de geografisk vedrører mens forholdet til panthaverne ikke skal dokumenteres Lektor. landinspektør , lic.geom. Lars Ramhøj

Udstykning - servituterklæring skal foreligge, når skøde lyses (første gang) kun relevant for det matr.nr., der udstykkes skal omfatte alle parceller ikke kun servitutter fordeles på grundlag af (alene det geografiske) ? entydig besvarelse ajourført opremsning Lektor. landinspektør , lic.geom. Lars Ramhøj

Servituterklæringen Udgangspunkt: kun servitutter, der vedrører arealet, overføres Hvad ligger der i ”vedrører” ? vejrettigheder er stedfæstet, hvis vejen faktisk ligger på det pågældende areal ikke findes i marken, men iflg. deklaration eller rids ligger på arealet nødvendig betingelse er, at servitutten angår det areal, der udstykkes. I så fald skal arealbundne servitutter altid overfø-res (f.eks. lednings- og vejrettigheder) mens ejendomsbundne servitutter må formålsfortolkes så-ledes, at de kun overføres, hvis de har retlig relevans (jagt-rettigheder, fjernvarmeservitutter, forkøbsrettigheder, se også jf. U VLD og U HD) U VLD angik en ejendom, hvorpå der var tinglyst en overens-komst om at aftage fjernvarme. Heraf fremgik, at ejeren forpligtede sig og efterfølgende ejere til at købe ejendommens samlede forbrug af varme fra fjernvarmeværket. Fra ejendommen blev der fraskilt en parcel, hvorpå der blev opført 4 ejerlejligheder. En en umiddelbar sproglig forståelse af fjernvarmeoverenskomsten, støttede den opfattelse, at aftagningspligten vedrørte beboelsesbygningen. Heller ikke formålet med overenskomsten fandtes at tale for, at den skulle omfatte også udstykkede parceller. I U HD fandtes en deklaration om, at en række parcelhusejere var forpligtet til at aftage deres forbrug af varme og varmt vand ikke at udelukke benyttelse af supplerende varmekilder såsom elovne, pejse eller mindre brændeovne. Lektor. landinspektør , lic.geom. Lars Ramhøj

Servituterklæringen fordi ejendommenes betegnelser ændres Stedfæstelse kan være vanskelig f.eks. som følge af tekstens formulering U VLD angik en ejendom, hvorpå der var tinglyst en overenskomst om at aftale fjernvarme. Heraf fremgik, at ejeren forpligtede sig og efterfølgende ejere til at købe ejendommens samlede forbrug af varme fra fjernvarmeværket. Fra ejendommen blev der fraskilt en parcel, hvorpå der blev opført 4 ejerlejligheder. En en umiddelbar sproglig forståelse af fjernvarmeoverenskomsten, støttede den opfattelse, at aftagningspligten vedrørte beboelsesbygningen. Heller ikke formålet med overenskomsten fandtes at tale for, at den skulle omfatte også udstykkede parceller. I U HD fandtes en deklaration om, at en række parcelhusejere var forpligtet til at aftage deres forbrug af varme og varmt vand ikke at udelukke benyttelse af supplerende varmekilder såsom elovne, pejse eller mindre brændeovne. Lektor. landinspektør , lic.geom. Lars Ramhøj

Servituterklæringen udarbejdes altid (jf. formuleringen på forespørgslen) også selv om udstykningen ikke skyldes afhændelse aktkopier fås uden retsafgift (U ØLK) servitutattest (ved dommer) afgives ikke i praksis skal være entydig f.eks.. ”vedrører ikke/vedrører kun matr.nr. 4 f/del-nummer 3 af matr.nr. 6 d ”*)) *) Hvis servituterklærin- gen afgives før appro- bationen (arealoverfør- sel), må arealerne iden- tificeres ved delnum- mer kan også suppleres med oplysnin-ger af betydning for udrensning (af dødt stof - udslettelse sker i givet fald på foranledning af dom-meren i h.t. TL § 20) U ØLK Hvor en landinspektør skulle betale for aktkopier, da kopierne tilsyneladende blev bestilt i anden sammenhæng end til brug for afgivelse af servituterklæ-ring. I dommen henvises til Justitsministeriets skr. af 12. jan. 1990, hvoraf fremgår, at ”at attester til brug for landinspektørers afgivelse af erklæringer til tinglys-ningsdommeren ikke er afgiftspligtig, når tinglysningsdommeren i medfør af tinglysningslovens § 22, stk. 1, 2. pkt. har forlangt erklæring fra landinspektø-ren”. Lektor. landinspektør , lic.geom. Lars Ramhøj

Servitutter *) Aflysningsgrundlaget er dokumentation for bortfald Kan bringes til ophør ved aftale (dokumentet kvitteres til aflysning af den påtaleberet-tigede) lokalplaner - dog kun tilstandsservitutter *) implicit: hvis modstrid med hovedformål (jf. U HD) eksplicit ekspropriation (bortfalder endog implicit) *) dom/kendelse *) hævd som følge af modråden - passivitet er ikke nok (jf. U ØLD) - anerkendes ved aftale eller dom *) tvangsauktion *) omstændighederne (beslutning i h.t. TL § 20) U HD En bevarende byplanvedtægt gav mulighed for at bebygge et g´hidtil ubebyg-get areal, hvorpå der hvilede en udsigtsservitut. Da lokalplanen ikke (kunne) foreskrive byggepligt, og da servituttens formål ikke fandtes uforenelig med lokalplanen, fortrængte lokalplanen ikke servitutten. Herved demonteres planlovens bortfaldssystem reelt (jf. U 1997 B 359). U ØLD Vejret til en ikke anlagt vej var ikke bortfaldet ved, at vejretten endnu ikke var udøvet. Lektor. landinspektør , lic.geom. Lars Ramhøj

Fælleslod (UL § 15) der er registreret godt 500 fælleslodder, som udgør uudskiftede, matrikulerede ejendomme i fælleseje hvor det særlige er, at de ideelle andele er knyttet til et bestemt matr.nr. (UL § 3) ofte vanskeligt at fastslå andelenes størrelse og tilhørsforhold ikke særskilt ejerskifte eller pantsætning andele kan fraskilles som en selvstændig ejendom, men tillades - på trods af 2. pktm. - også fraskilt til forening med anden ejendom (da andelen herved knyttes til ejendommen - ikke til et matr.nr.) SJÆLDNE Tidligere fælleslodder kan ikke retableres, nye kan ikke opret-tes, men fælleseje må etableres via en forening. Lektor. landinspektør , lic.geom. Lars Ramhøj

Fælleslod Andelene i fælleslodder kan opdeles samlet i reelle andele uden fraskillelse (sker som ved udstykning jf. VMA afsn hed tidligere udskift-ning) - forekommer næppe i praksis eller fraskilles enkeltvis som en selvstændig ejendom (den tidligere til matr.nr. 5 a tilhørende andel i matr.nr. 45, jf. VMA afsn ) - overordentligt sjældne enten som reelle andele eller som ideelle kan ikke deles Lektor. landinspektør , lic.geom. Lars Ramhøj

Fælleslodder Matrikulære dispositioner vedr. fælleslodder kan i øvrigt omfatte udstykning af en del som en selvstændig ejendom eller ændring af grænsen mod naboejendom ved ejendomsberigtigelse eller arealoverførsel som dog i praksis næppe er gennemførlig, da det forudsæt-ter alle anpartshaveres accept ejendomsberigtigelse af fælleslodden i sin helhed under til-grænsende ejendom *) Hvis der i en matrikulær sag fraskilles et matr.nr., hvortil der er knyttet en andel i en fælleslod, skal der tages stilling til andelens fremtidige tilknytning *) Lektor. landinspektør , lic.geom. Lars Ramhøj

Fællesjorder (BMA fællesarealer jf. § 17, stk. 5) udgør de uudskiftede jorder, som ved udskiftningen forblev i fælleseje det omfatter gadejord, fælles vandinger, sand-, ler- og grus-grave som nu er matrikulerede, idet den oprindelige fællesjordsbe-tegnelse er bevaret Hvem tilkommer dispositionsretten hvis ingen har lyst adkomst? bylav el.lign., hvis det faktisk fungerer (vedtægter) godsejer/off. myndighed, hvis ejendomsretten er forbeholdt kommunen, hvis ingen anden berettiget andre, hvis hævd Lektor. landinspektør , lic.geom. Lars Ramhøj

Fællesjorder - dispositionsretten (VMA afsn ) Retlige dispositioner forudsætter fastslået adkomst, som kan ske således: hele fællesjorden: ejendomsdom i h.t. RPL § 476, eller eller på grundlag af kendelse i h.t. TL § 52 a (jf. UL § 46) f.eks. et eksisterende bylav dele af fællesjorden: under tilgrænsende ejendom: ejendomsberigtigelse jf. BMA § 18, stk. 2 særskilt areal: ejendomsdom Lektor. landinspektør , lic.geom. Lars Ramhøj

Fællesjorder - mulige Ingen tinglyst adkomsthaver og ingen matrikulært beføjet *) ejendomsberigtigelse mod tilgrænsende ejendomme *) matrikulær beføjelse vil foreligge, hvis den formelle berettigelse dokumenteres (f.eks. i form af protokoludskrif- ter eller vedtæg- ter) Et ejerlav eller andre uden tinglyst adkomst udstykning og arealoverførsel m.v. kan gennem-føres med fornøden dokumentation for matriku-lær beføjelse, men der kan ikke ske tinglysnin-ger, før dispositionsretten er fastslået Adkomst tinglyst som alle andre ejendomme Lektor. landinspektør , lic.geom. Lars Ramhøj

Fællesjorder - adkomstproceduren i UL § 46/TL § 52 a Fællesjorder (VMA fællesarealer) Stk. 1. Et areal, der før forordningen af 23. april 1781 om Jordfællesskabets Ophævelse var til fælles brug for samtlige bymænd eller hartkornsejere, og som til stadighed har været registreret i matriklen som et areal til denne brug, anses for at tilhøre vedkommende kommune, medmindre andre godtgør at have ejendomsret til arealet. Stk. 2. Såfremt kommunalbestyrelsen begærer adkomst til arealet tinglyst, gælder reglerne i tinglysningslovens § 52a, stk Begæringen om tinglysning skal være vedhæftet et af en beskikket landinspektør udarbejdet rids med angivelse af arealets grænser og de tilstødende ejendommes matrikelbetegnelser. kommunen kan begære og få tillagt ejendomsretten hvis ikke andre kan godtgøre ad-komst Lektor. landinspektør , lic.geom. Lars Ramhøj

Fællesjorder - grænseændring i særlige tilfælde Dog også mulighed for adkomst for til-grænsende ejendom på grundlag af ejen-domsberigtigelse (BMA § 18, stk. 2) I tilfælde, som er omfattet af stk. 1, kan de i § 17, stk. 1, nr. 1 og 2, nævnte dokumenter vedrørende fællesarealet erstattes af 1) kommunalbestyrelsens erklæring om, at kommunalbestyrelsen ikke har indvendinger mod ejendomsberigtigelsen, eller 2) tinglysningsdommerens erklæring om, at kommunalbestyrelsen ikke inden 4 måneder efter at have modtaget landinspektørens underretning om sagen har begæret adkomst til det tidligere fællesareal tinglyst efter udstykningslovens § 46, stk. 2. Lektor. landinspektør , lic.geom. Lars Ramhøj

Fællesjorder - adkomstproceduren Udstykningsloven indeholder kun en formodning for kommunal ejendomsret, som dog giver fornødent grundlag for indkaldelse til retsmøde af alle, hvis interesser berøres ikke nødvendigt at underbygge adkomstkrav mulighed for at fremsætte indsigelse kendelse kan kun afsiges, hvis der ikke fremsættes indsigel-se, eller hvis der indgås forlig Lektor. landinspektør , lic.geom. Lars Ramhøj

Fællesjorder - adkomstproceduren Rids (kort) skal udarbejdes for at identificere det areal, for hvilket der søges adkomst af hensyn til rettighedshavere (naboer og evt. berettigede) kopi af matrikelkortet eller af (bearbejdede) tekniske kort fyldestgørende skelkonstatering ikke påkrævet opmåling af faktiske grænser ikke påkrævet idet kortet dog bør fremtræde på en måde, der gengiver de faktiske grænser i marken men her er problemet, at uoverensstemmelser ikke nødven-digvis skyldes ændrede grænser Lektor. landinspektør , lic.geom. Lars Ramhøj

Retsmødet kan resultere i: Ingen indsigelse adkomst anerkendes Indsigelse vedrørende adkomst forlig: kendelse vedr. adkomst i overensstemmelse hermed ikke forlig: ingen kendelse, men adkomstspørgsmålet kan herefter forelægges de almindelige domstole (vidneførsel m.v.) Indsigelse vedrørende grænserne forlig: kendelse kan også omfatte grænserne (UL § 38, der forlanger skelforretning inden retssag, gælder ikke forlig, der indgås når dom-stolene - som her - af andre grunde ”er på banen”) ikke forlig: ingen kendelse. Da strid om grænsen også er en strid om adkomst, må spørgsmålet om skellets beliggenhed og om adkomsten afgøres ved dom (der jo ikke kun kan omfatte en del af fællesjorden) OBS ! afvigen-de i lære-bogen Lektor. landinspektør , lic.geom. Lars Ramhøj

Forskellen mellem fælleslod og fællesjord en fælleslod (UL § 3) er matrikuleret, men udgør ikke en samlet fast ejendom ejendomsretten er knyttet til en afgrænset kreds af ejendomme i et ideelt samejeforhold fællesjord er matrikuleret, men udgør en samlet fast ejendom tilhører lodsejerne i ejerlavet medmindre andre har fået anerkendt adkomst NB! Det forhold, at en ejendom ejes i sameje medfører ikke, at arealet bliver hverken en fælleslod eller får status som fællesjord Drifter (jysk: ”drøwt”) er oprindeligt kvægdrivningsveje, der tilhører ejerne af en række angivne ejendomme (andele ikke fastsat) Lektor. landinspektør , lic.geom. Lars Ramhøj

Sammenlægning (BMA § 16, VMA afsn. 12.) Sammenlægning indebærer, at én eller flere ejendomme registreres som én samlet fast ejendom § 8, stk. 1. Ved sammen-lægning forstås i denne lov, at flere samlede faste ejendomme registreres i matriklen som én samlet fast ejendom. kan ske på tværs af ejerlavs-, sogne- og kommunegrænser men næppe over store afstande Lektor. landinspektør , lic.geom. Lars Ramhøj

Sammenlægning Betingelser samme ejer ensartet behæftet (ubelånt eller belånt med samme hæftelser) Matrikulære ændringer: de pågældende matr.nre under de respektive ejendomme noteres som én samlet fast ejendom ingen ændringer på matrikelkortet Lektor. landinspektør , lic.geom. Lars Ramhøj

Sammenlægning - dokumentation vedr. rettighederne i ejen-dommen Lovgrundlaget er TL § 21, som kræver: Stk. 1. Forinden en sammenlægning af ejendomme tillades af matrikel- myndighederne, således at ejendommene ikke på ny må adskilles uden disse myndigheders tilladelse, skal der foreligge attest fra dommeren om, at der mellem de tinglyste panthavere i ejendommene har fundet et opgør sted, hvorved hæftelsernes prioritet indbyrdes er blevet fastlagt, eller om, at ejendommene er undergivet de samme hæftelser, eller at kun den ene af ejendommene er behæftet. Nævnte fastlæggelse af prioriteten skal ske ved tinglyst påtegning på pantebrevene. Lektor. landinspektør , lic.geom. Lars Ramhøj

Sammenlægning - panthaveropgør kræver dokumentation for, at ejendommene er ensartet belånt hvilket kan nødvendiggøre et panthaveropgør - stillingtagen til hvilke hæftelser i ejendommene, der skal hvile på den sammenlagte ejendom, og til deres indbyrdes prioritetsstilling eller dokumentation for, at kun én ejendom er behæftet thi da breder pantehæftelserne sig (jf. TL § 24) men ingen stillingtagen til de på ejendommene hvilende servitutter, hvis prioritetsstilling derfor er uafklaret (stk. 3) Lektor. landinspektør , lic.geom. Lars Ramhøj

Panthaveropgør Formålet er at skabe entydig prioritetsstilling (UL og TL forby-der særskilt belåning) E 1 E 2 P1 - P2 - P3 PA PB - PC Sammenlægning medfører, at pantet griber alle bestanddele af den sammenlagte ejendom Uensartet behæftelse PA kan skyldes tilkøb af frijord Opgøret kan f.eks. ende således: P1 - PB - P2 - P3 (PA og PC er indfriet) Lektor. landinspektør , lic.geom. Lars Ramhøj

Tvangsauktion - alternativt opråb Fordelingsprincippet i TL § 21, stk. 3 Før sammenlægning: Stk. 3.Ved tvangsauktion over en sam-menlagt ejendom ansættes de før sam-menlægningen bestående servitutters, brugsrettigheders, grundbyrders o.lign. byrders andel i købesummen, hvis de ikke fuldt dækkes, ved et skøn af foge-den under hensyntagen til forholdet mellem værdien af den byrderne ved-kommende del af ejendommen og vær-dien af den samlede ejendom. Ejendom 1 hæftelse h1: servitut s1 Ejendom 2 hæftelse h2: servitut s2 og s3 Lektor. landinspektør , lic.geom. Lars Ramhøj

Tvangsauktion - alternativt opråb Efter sammenlægning: hæftelse h1: h2: servitutter: s1, s2 og s3 har uafklaret prioritetsstilling Ved auktionen: hæftelser h1: h2: h3: (lån optaget efter sammenlægning) servitutter : s1, s2 og s3 - har prioritet forud for h3 Lektor. landinspektør , lic.geom. Lars Ramhøj

Tvangsauktion - alternativt opråb Bud: 1. opråb, hvor der bydes på vilkår, at byrder overtages: , hvorfor h2, der ikke skal respektere s1-3, forlanger alternativt opråb (dog med accept til et auktionsvilkår der indebærer, at s2 - en vejret - overtages med ejendommen). s1og s3 kapitaliseres til h.h.v og : der bydes herefter Lektor. landinspektør , lic.geom. Lars Ramhøj

Tvangsauktion - servitutbortfald Værdi af I/II før sammenlægning: / eller 1/3 Budsummen dækker rettighederne som følger: E 1: E 2: som skal fordeles på de respektive rettigheder h1 dækkes med og bortfalder, s1 bortfalder uden vederlag h2 dækkes fuldt ud med og overtages, mens s3 bortfalder mod Lektor. landinspektør , lic.geom. Lars Ramhøj

Servitutters prioritetsstilling A. Prioritet forud offentlige retshandlinger (f.eks. byggelinjer og fredninger) offentlige servitutter (pålagt på foranledning af off. myndig-heder, f.eks. vilkår) servitutter, der er lyst forud (med panthaveraccept, på grund-lag af uskadelighedsattest eller som konsekvens af relaks.) servitutter, der af fogeden med panthavernes accept, ved tvangsauktion placeres forud (typisk vejrettigheder) B. I prioritetsrækken Servitutter stiftet i privatrettens former, som ikke er falder ind under A Lektor. landinspektør , lic.geom. Lars Ramhøj

Arealoverførsel (BMA kap. 5, VMA afsn. 11.) Definition: UL § 7, stk. 1. Ved arealoverførsel for- stås i denne lov, at det registreres i matriklen, at der uden for tilfælde af ejendomsberigtigelse, jf. § 9, overføres 1) areal fra en samlet fast ejendom til en anden samlet fast ejendom eller til offentlig vej eller 2) umatrikuleret areal til en samlet fast ejendom eller til offentlig vej. Aktuel overførsel af areal fra en samlet fast ejen-dom/umatrikuleret areal til en samlet fast ejendom eller offentlig vej (UL § 7) eller kortere: overførsel af areal mellem ejendomme Lektor. landinspektør , lic.geom. Lars Ramhøj

Arealoverførsel Erhvervelsesmåden uden betydning (aftale eller eksprop.) 4 1 2 3 7 e 7 h 7 f 7 g Reglerne anvendes analogt, hvis flere arealer fraskilles fra flere ejendomme med henblik på at oprette en ny ejendom - her benævnt ”samlet udstykning” (BMA: ”udstykning i særlige tilfælde”) Lektor. landinspektør , lic.geom. Lars Ramhøj

af særskilte dele, men også af en hel ejendom 9 o 9 p Arealoverførsel 2 1 4 m 7 d kan foretages 1 2 11 a Byvej 7.53 m også til ikke-udskilt off. vej (min. udskillelse af overført areal?) 2 1 Byvej 7.53 m matrikulær forandring faktisk forandring også fra ikke-udskilt off. vej (de matrikulære for-andringer afviger fra de faktiske, men man kan også udskille og herefter nedlægge) Lektor. landinspektør , lic.geom. Lars Ramhøj

Arealoverførsel - indebærer overdragelse Sager om arealoverførsel indeholder ikke kun en fremstilling af de og dokumentationen herfor, men da der i en arealoverførsel indgår en overdragelse som effektueres i sagen, er det nødvendigt, at der også sker afklaring af adkomstforholdene hvorfor sagen som derfor også skal indeholde adkomst-dokumentation Lektor. landinspektør , lic.geom. Lars Ramhøj

Arealoverførsel - adkomstforhold (BMA § 14 og 15) Skøde Værdi > kr. - skødesager krav om, at overtagelsen berigtiges ved skøde hvilket i sagen skal ske ved at endeligt skøde lyses foreløbigt på begge ejendomme Erklæring om overdragelse Værdi </= kr. - erklæringssager Tilstrækkeligt med erklæring fra ejerne om, at overførslen alene er betinget af registreringen rådighedsdokumentation OBS! ikke krav om tinglysning (men det kan være hensigtsmæssigt) Særregler for veje, jernbaner og havne Lektor. landinspektør , lic.geom. Lars Ramhøj

Sagsgangen ved arealoverførsel aftale/afståelse (evt. foreløbigt skøde) vurdering af sagen, fastlæggelse af skel, opmåling myndighedshøringer og matrikulær sag omprioritering, relaksationer og moderationer dommerattest vedr. panthaverafklaring (påtegninger/uskadelighedsattest) servituterklæring sag til KMS (incl. evt. skøde) registrering dommerkontor (og endelig lysning af evt. skøde) kommunen (ajourføring af ESR) Lektor. landinspektør , lic.geom. Lars Ramhøj

Arealoverførsel - sagskoordinering Arealoverførsel gennemføres ofte på et tidspunkt, hvor der dis-poneres retligt over ejendommen på flere måder. For at undgå, at der sker tinglysning til hinder for sagens gennemførelse (typisk pantsætning) er det væsentligt, at re-kvirenten ikke disponerer uafhængigt af landinspektøren (f.eks. gennem pengeinstitut eller en ejendomsmægler). Ved rekvisitionen er det derfor hensigtsmæssigt skriftligt at præcisere for rekvirenten, at rettighedsstiftelse vedrørende ejendommen kun kan foretages med landinspektørens ac-cept. I modsat fald kan det fordyre og forsinke sagen. Lektor. landinspektør , lic.geom. Lars Ramhøj

Arealoverførsel - adkomstdokumentation Skødet giver dokumentation for ejendomsretten og er det dokument, der tinglyses hvorfor indholdet sagtens kan begrænses til det, der angår adkomsten (hvem, hvad, betaling m.v.) særligt, hvis der også indgås en købsaftale som rummer den egentlige overdragelsesaftale I U ØLK var ejendommens matrikulære betegnelse og adresse i skødets øverste venstre hjørne, men ikke i selve skødeteksten, hvorfor skødet ikke opfyldte kravet i TB § 6 (se også Lsp.med B). Lektor. landinspektør , lic.geom. Lars Ramhøj

Arealoverførsel - adkomstdokumentation Kravene til skøders indhold er da også få og enkle ejendommens matrikulære betegnelse og adresse (TL § 9 og TB § 6, se også U ØLK) anmelder (TL § 9 og TB § 5) parternes navne og adresser (TB § 7) bekræftigelsesunderskrifter (TB § 23, stk. 1) ejendomsværdipåtegning (tinglysningsafgiftlov § 4, stk.2) købesum (tinglysningsafgiftlov § 4, stk.2) I U ØLK var ejendommens matrikulære betegnelse og adresse i skødets øverste venstre hjørne, men ikke i selve skødeteksten, hvorfor skødet ikke opfyldte kravet i TB § 6 (se også Lsp.med B). Ved tinglysning skal der ud over tinglysningsafgift svares en afgift på 0.6 % af købesummen dog min. vurderingsværdien Lektor. landinspektør , lic.geom. Lars Ramhøj

Arealoverførselsskøder indeholder ofte følgende: beskrivelse af den del af ejendommen, skødet vedrører en angivelse af den modtagende ejendom hvordan købesummen berigtiges (kont./depon. tidspunkter) delnummre arealstørrelse og rids (anbefales LSP.med B) sælgererklæringer/forbehold (f.eks. bundforhold m.v.) henvisning til tinglyste byrder vilkårene for overdragelsen (se næste dias) bemyndige til lsp. (til endelig tinglysning) Lektor. landinspektør , lic.geom. Lars Ramhøj

Arealoverførselsskøder Typiske overdragelsesvilkår aftale om hæftelser (f.eks. at køber tiltræder de fornødne relaksations- og moderationserklæringer) overtagelsestidspunktet refusionsopgørelse BMA krav til skødet erklæring fra ejere om, at overførslen alene er betinget af registreringen bemyndigelse til matrikelmyndigheden til at anmode om endelig tinglysning Lektor. landinspektør , lic.geom. Lars Ramhøj

Arealoverførsel - håndtering af overdragelsesdokumenter Skøder betingede skøder lyses foreløbigt i byrderubrikken kan gøres endelige ved endelighedspåtegning skal påtegnes om endelig lysning (jf. TB § 18, se også LSP B) hvorfor der skal anføres anmelder (til hvem skødes tilbage-sendes - ikke KMS, der blot ekspederer) genpart af påtegning ikke nødvendig Skøder skal medsendes sagen til KMS Overdragelseserklæringer skal ikke - men kan - tinglyses udløser i så fald ikke %-afgift Lektor. landinspektør , lic.geom. Lars Ramhøj

Samlet udstykning - er en hybrid I matrikulær henseende en udstykning, men dokumentationen for afståelsen og foreningen af de implicerede arealer sker efter reglerne om arealoverførsel, hvorfor endeligt skøde til køber skal lyses på de ejendomme, der afgiver areal erklæring fra parterne om, at afståelse alene er betinget af registrering bemyndigelse for matrikelmyndigheden dommerattest om pantehæftelser og servitutter samt udstykningskort over den nye ejendom Skøde og udstykningskort sendes efter appbrob. til dommer, der lyser skødet endeligt og returnerer det til anmelder Lektor. landinspektør , lic.geom. Lars Ramhøj

Arealoverførsel - dokumentation vedr. rettighederne Hovedregel Stk. 1. Arealoverførsel må kun foretages, såfremt 1) panthaverne i den ejen-dom, som det pågældende areal skal overføres fra, ved tinglyste påtegninger på pan-tebrevene har givet samtykke til arealets frigørelse fra hæf-telserne og 2) der foreligger attester fra dommeren som nævnt i § 22, stk. 1 og 2. dommerattest i h.t. TL § 23 om relaksation - frigørelse for pantegæld forudsætter samtykke ved påtegning eller uskadelighedsattest servitutfordeling (som altså skal foreligge inden registreringen godkendes) skal foreligge ved arealoverførsel og samlet udstykning Udstykningskravet medfører, at relaksationen må gøres betinget af arealoverførslen Lektor. landinspektør , lic.geom. Lars Ramhøj

Panthaverdokumentation ved arealoverførsel Hovedreglen er relaksation Men gælder det også: hvis ejendommene er ensartet belånt? (fordi de har samme ejer) JA - jf. BMA § 13, der kræver doku-mentation i h.t. TL § 23 *) hvis den afgivende ejendom er ubelånt? NEJ - der er intet at relaksere. Men tingbogsudskrift er nødvendig *) § 23 kræver panthaversamtykke, altså relaksation, hvilket er ufornødent, da pantegrundlaget er uforandret - det burde væ- re tilstrækkeligt at dokumentere ensartet belåning. Dommer- attest kan måske opnås på dette grundlag (se efterfølgende). Lektor. landinspektør , lic.geom. Lars Ramhøj

Relaksation C B A Fra en behæftet ejendom A er fra-skilt to parceller B og C, som hver-ken er relakseret eller afhændet. For at gøre disse to grunde større ønskes der foretaget arealoverførsel fra A til h.h.v. B og C. Hvordan skal man i forbindelse med ovenstående matrikulære for-andringer forholde sig til pante-hæftelserne i A? Man kan - sammenlægge og derefter - udstykke vel at mærke uden pant-haveraccept Lektor. landinspektør , lic.geom. Lars Ramhøj

Relaksation på grundlag af panthaversamtykke (tinglyst påtegning) henvendelse til panthavere aftale om vilkår (ingen formelle regler) blank accept (ingen ændringer i aftalen) mod vederlag (ekstraordinært afdrag - nedskrivning) indfrielse (aflysning) mod pant i modtagende ejendom påtegning på pantebrev samme kreditor kan meddele samlepåtegning vedr. flere hæftelser dommerattest, når alle relaksationspåtegninger er på plads Lektor. landinspektør , lic.geom. Lars Ramhøj

Uskadelighedsattest - TL § 23, stk. 3 Afgives af Stk. 3. Den her foreskrevne fremgangsmåde kan dog undlades, dersom der fremskaffes attest fra dommeren og to af ham tilkaldte på dette område særlig kyndige mænd om, at en udskillelse af et i forhold til ejendommens størrelse og værdi ubetydeligt jordstykke kan ske uden nogen som helst fare for pantesik-kerheden, hvorefter pantehæftelserne kan udslettes for det udskilte stykkes vedkommen-de. Nærmere regler herom, derunder instruks for vurderingsmændene og regler om betalin-gen for nævnte attester, gives af justitsmini-steren. dommeren på grund-lag af oplæg fra lsp. og vurderingsanke-mand Lektor. landinspektør , lic.geom. Lars Ramhøj

Uskadelighedsattest Attraktiv fordi man undgår panthaversamtykke (sparer tid og penge) Landinspektøren bør give følgende oplysninger: ikke kun størrelsen af det fraskilte areal, men også oplysninger om arealets værdi (vederlag eller grundværdi) og for hele ejendommen (ændringer kan evt. anføres i %) oplysninger om arealets beliggenhed og beskaffenhed og andre forhold, der kan belyse de værdimæssige konsekvenser OBS! Ved kære er lsp. ikke kæreberettiget (kan ske på grundlag af fuldmagt) Lektor. landinspektør , lic.geom. Lars Ramhøj

Uskadelighedsattest Betingelser arealet er ubetydeligt i f.t. størrelsen og værdien af den ejen-dom, arealet fragår (relativ ubetydelighed) kan ske uden nogen som helst fare for pantesikkerheden men i praksis er der også en absolut grænse ligesom der ikke alene tage stilling på grundlag en vurdering af størrelses- og værdirelationer Lektor. landinspektør , lic.geom. Lars Ramhøj

Uskadelighedsattest - anvendelsesområde kan benyttes ved arealoverførsel (TL § 23, stk. 3), udstykning (TL § 22, stk. 7) og ved sammenlægning (TL § 21, stk. 2) analogt ved ændringer vedr. ejerlejlighedsejendomme (f.eks. fraskillelse af en del af grunden vedr. de enkelte ejerlejligheder) måske også analogt ved servitutter lysning forud for pantegæld (forsigtighed tilrådes) ved gensidige arealoverførsler kan der ikke anvendes et nettoprincip kan ikke bruges, hvis ejendommen er overbelånt praksis meget varierende (retskredsene afgør selv) tendensen er klart mere restriktiv (kun bagateller) Lektor. landinspektør , lic.geom. Lars Ramhøj

Uskadelighedsattest - anvendelsesområde Lektor. landinspektør , lic.geom. Lars Ramhøj

Uskadelighedsattest - ændringsforslag afgives alene af landinspektøren hvis arealets værdi er mindre end kr. og afståelse kan ske uden nogen som helst fare for pante-sikkerheden hvis der fraskilles mere end 2 % af ejendommens værdi skal panthaverne dog acceptere fraskillelsen medmindre værdien af arealet er mindre end 1/3 af kr. panthavere, der hvis accept ikke skal indhentes, skal efter-følgende orienteres om attestafgivelse Lektor. landinspektør , lic.geom. Lars Ramhøj

Servituterklæring Grundlaget for servituterklæringen er tingbogens byrderubrik principielt tilstrækkeligt alene at forholde sig til de byrder, der vedrører det matr.nr., der afstår areal skal sortere byrderne på de arealer, de vedrører TL § 23, stk, 1, nr. 2 fordrer servitutattest (afgivet af dommer) men i praksis foretages fordeling på grundlag af landin-spektørens servituterklæring, der afgives på grundlag af dommerens anmodning i så fald fås aktkopier uden retsafgift (U ØLK) U ØLK angik en sag, hvor en landinspektør til brug for en udstyk-ningssag havde anmodet en dommer om udskrifter af akten, omfattende i alt 42 servitutter. Dommeren krævede retsafgift herfor, hvilket landinspektøren protesterede imod og kærede til landsretten, der imidlertid stadfæstede afgørelsen, da servitutterne var rekvireret uden tinglysningsdommerens anmodning. Af Justitsministeriets skr. af 12. jan fremgår, ”at attester m.v. til brug for landinspektørers afgivelse af erklæring til tinglysningsdommeren ikke er afgiftspligtige, når tinglysningsdommeren i medfør af tinglysningslovens § 22, stk. 1, p. pkt. har forlangt erklæring fra landinspektøren”. Problemet i den henseende er, at der efter at tingbogen foreligger elektronisk ikke mere fremsendes en egentlig servitutforespørgsel, som indeholder en en fortrykt standardsanmodning om, at dommeren beder landinspektøren om at afgive erklæring. Lektor. landinspektør , lic.geom. Lars Ramhøj

Servituterklæring ved arealoverførsel Erklæring afgives på et tidspunkt, hvor det overførte areal er i-dentificeret ved et delnr., som erklæringen derfor må referere til. Registreringsmeddelelsen anfører også delnr., hvorfor man på dommerkontoret kan identificere servitutter, der skal overfø-res/slettes Mulig formulering: Servituterklæring i anledning af arealoverførsel af delnr. 3 af matr.nr. 6 a. Efter foretagen undersøgelse fordeles servitutterne således på restejendommen matr.nr. 6 a og på delnr. 3, der overføres til matr.nr. 11 c: Entydig besvarelse! Lektor. landinspektør , lic.geom. Lars Ramhøj

Servituterklæring ved arealoverførsel Standarderklæring har følgende fortrykte tekst: Men den passer ikke til areal-overførsel ! Servituterklæring: I henhold til tinglysningslovens § 22 skal jeg efter foretagen undersøgelse i anledning af tinglysning af skøde på matr.nr. om de på dette matr.nr. og på matr.nr. hvilende servitutter erklære: arealoverførsel af delnr. 3 af matr.nr. 6 a om de på matr.nr. 6 a Vedrører kun delnr. 3 (overføres til matr.nr. 11 c) Vedrører kun matr.nr. 6 a (overføres ikke til matr.nr. 11 c) Lektor. landinspektør , lic.geom. Lars Ramhøj

Arealoverførsel - alternativ dokumentation vedr. rettighederne i ejendommen Relaksation uden panthaversamtykke uskadelighedsattest i h.t. TL § 23, stk. 3 lsp. erklæring om værdi < kr. (jf. BAG § 4, stk. 2 - kun brugbar ved afståelse til vej/jernbane - den lille uska-delighedsatttest (dommerattest i analogi med TL § 21, hvis der følger pant med det overførte areal (nødvendiggør andre påtegninger)) Undtagelser vedr. servitutter arealoverførsel til off. vej (bortset fra i Sønderjylland, hvor vejen er optaget i tingbogen) Lektor. landinspektør , lic.geom. Lars Ramhøj

Ændring af administrative grænser er mulig hen over administrative græn-ser (ejerlavs-, sogne-, kommunegrænser) Men ændres skellet, skal den administrative grænse følge med Ændringer af: Ejerlavsgrænser: kan ske frit Kommune- og sognegrænser, skal godkendes af: Kirke- og Indenrigsministeriet KMS hvis < 3000 m2 (ubeboet - ”der må ikke flyttes sjæle”) eller skyldes vandløbsregulering ændringer optages i særlig bekendtgørelse Lektor. landinspektør , lic.geom. Lars Ramhøj

Arealoverførsel over zonegrænse supplering op til et totalareal på 5000 m2 kan godkendes af KMS i f.t. landbrugsloven (gælder også byggegrunde, der udstykkes. Hvis flere parceller udstykkes i samme sag skal sagen forelægges for jordbrugskommissionen) arealoverførsel i sig selv kræver ikke godkendelse i h.t. planloven, men en ændret arealanvendelse kan forudsætte tilladelse (dog ikke, hvis landbrugsjord tillægges en byg-gegrund jf. PLV, kap. VII, afsn. D, pkt. 2) landzonearealet under en byggegrund kan ikke medregnes i b% Lektor. landinspektør , lic.geom. Lars Ramhøj

Ejendomsberigtigelse (BMA kap. 7, VMA afsn. 13.) Ved ejendomsbe-rigtigelse registre-res eksisterende ejendomsgrænser, der er forandret § 9, stk. 1. Ved ejendomsberigtigelse forstås i denne lov, at det registreres i matriklen, at 1) en ejendoms afgrænsning er ændret som følge af hævdserhvervelse eller ved naturlig tilvækst eller fraskylning m.v., eller 2) et areal, der i mindst 20 år har været of-fentlig vej, udskilles fra en ejendom. som følge af hævd typisk i form af grænsehævd men kan også omfatte en hel ejendom/et helt matr.nr., som inddra-ges under tilgrænsende ejendom eller skyldes naturens kræfter (grænsen i/mod vandarealer) grænserne er labile, hvilket medfører, at grænsen i marken til enhver tid er ejendomsgrænse Lektor. landinspektør , lic.geom. Lars Ramhøj

Ejendomsberigtigelse sker mellem naboejendomme, men ad-skiller sig fra arealoverførsel, der afspejler aktuelle ændringer hævd udelukket over offentlige veje jernbaner (DSB/private - i drift?) hvis uenighed, kan en forandret grænse kun fastlægges og registreres som skel efter skelforretning, der anerkender hævd Lektor. landinspektør , lic.geom. Lars Ramhøj

5 b Ejendomsberigtigelse - eksempler * skel mellem naboejendomme (grænsehævd) 87 fl. lergrav 2 a 6 k * skel mod fællesjorder 11 o * labile grænser * ældre offentlig vej Byvej 7.53 m 15 m 7 b Lektor. landinspektør , lic.geom. Lars Ramhøj

Ikke ejendomsberigtigelse hvis 8 f 5 e 7.53 m * ejendomme ikke er registreret 1 2 * grænsen ikke er ændret i marken (matrikelkortet unøjagtigt) 7 f 9 m 11 a * skellet afgrænser ejendomme i samme eje (man kan ikke vin- de hævd mod sig selv) Lektor. landinspektør , lic.geom. Lars Ramhøj

Adkomst som følge af hævdserhvervelse anerkendes A. i h.t. TL § 12, stk. 2 § 12, stk. 2. Ved tinglysning af hævd kræves enten en erklæring om anerkendelse af hævd af den, mod hvem hævden er vundet, eller dom for, at hævd er vundet. ved dom ved erklæring fra ejeren dokumentet kan lyses som adkomst B. i h.t. UL kap. 5 ved skelforretning ved ejendomsberigtigelse (ejererklæring jf. ovenfor) adkomst registreres p.g.a. registreringsmeddelelsen; der er lyses intet formelt adkomstdokument på det pågældende areal Lektor. landinspektør , lic.geom. Lars Ramhøj

Ejendomsberigtigelse Hvordan opstår de ruoverensstemmelser mellem de registrerede grænser og forholdene i marken? gradvise forskydninger som følge af rådighedsudøvelse som følge af naturens kræfter (kan også ske i ryk) uregistrerede overdragelser fejl ved hegnsrejsning i målingen/indlægningen/kortfremstillingen kun ejendomsberigtigelse hvis hævd, ellers arealoverførsel unøjagtigheder i matrikelkortet ingen ændring i ejendomsforhol-dene, derfor sker rettelsen som teknisk ændring Lektor. landinspektør , lic.geom. Lars Ramhøj

Forudsætninger for ejendomsberigtigelse faktisk grænse (evt. nærhedsprincippet) ingen areal- eller værdibegrænsninger rådighedsdokumentation (hvis mulig) ejendomsgrænsen er ændret i marken som følge af hævd eller naturens kræfter hvis hævd: forskellige ejere sammengrænsende ejererklæring om hævd/naturlig ændring om grænsen NB: Landinspektøren skal be-kræfte, at der er vundet hævd Lektor. landinspektør , lic.geom. Lars Ramhøj

Ejendomsberigtigelse - dokumentation Hævd: erklæring fra ejere om hævd (adkomst) og grænser erklæring fra lsp. (ikke tvivl om hævd) Naturlige ændringer erklæring fra ejere om baggrunden for forandringen erklæring fra ejere om grænser (evt. excl. naboerklæring) Samt rådighedsdokumentation der kræves ingen dok. vedr. pantehæftelser og servitutter men servitutafklaring er god lsp.skik (se senere dias) Lektor. landinspektør , lic.geom. Lars Ramhøj

Ejendomsberigtigelse Hævd fortrænger alle rettigheder i ejendommen, der er i strid med den vundne hævd - også panterettigheder derfor ikke krav om relaksation Pantedokumentation (særtilfælde) helt matr.nr.: dok. om pantehæftelser samvurderede arealer kan være særskilt belånt hel ejendom: dommerattest om, at ejendommen er ubelånt ellers opstår der tekniske problemer vedr. lyste hæftelser evt. panthavere må derfor kvittere til aflysning Lektor. landinspektør , lic.geom. Lars Ramhøj

Ejendomsberigtigelse - servitutafklaring Ikke krav om servituterklæring ved ejendomsberigtigelse men servitutter fortrænges kun af hævd, hvis der er rådet i strid med den stiftede ret hvorfor nedgravede ledninger og andre rettigheder, som ikke er i strid med den udøvede råden, fortsat består Landinspektøren kan ikke afgøre disse spørgsmål, men bør i disse tilfælde gøre parterne opmærksom på, at der kan tilbagestå et uafkla-ret forhold, og evt. tilbyde at søge det afklaret den tinglysningsmæssige side kan herefter ordnes på grund-lag af en servituterklæring, som altså bare ikke er krævet Lektor. landinspektør , lic.geom. Lars Ramhøj

Ejendomsberigtigelse mod fællesjorder (BMA § 18) - såfremt ingen har tinglyst adkomst erklæring fra ejer om hævd og grænser lsp. skal underrette kommunen enig: erklæring uenig: kommunen skal begære adkomst fastslået (efter UL § 46) passiv: efter 4 måneder kan sagen ekspederes på grundlag af dommererklæring (om at adkomst ikke er søgt) Særregler vedr. tilvækstarealer (BMA § 19) ikke erklæring fra staten også erklæring fra naboejere (eller hvis denne ikke kan kon-taktes fra lsp. om, at grænsen følger nærhedsprincippet) Lektor. landinspektør , lic.geom. Lars Ramhøj

Ejendomsberigtigelse - ændringskort Erkl. fra ejer og nabo om grænser Erkl. fra ejer og nabo om hævd og grænser Erkl. fra ejer om fremkomst Kattegat 1 7 b 11 p markvej 3.77 m 11 q 2 Lektor. landinspektør , lic.geom. Lars Ramhøj

Hævd i strid med offentligretlige forskrifter hævd vindes, hvis der er udøvet fyldestgørende råden lovgivningen forhindrer derfor ikke hævd i strid med bestem-melser, der er knyttet til ejendommen (f.eks. landbrugspligt) eller som har betydning for ejendomsgrænsernes beliggenhed (f.eks. bebyggelsesregulerende bestemmelser) men skal respekterer bestemmelser, der er knyttet til arealet (f.eks. byggelinjer) Er der vundet hævd, vil adgangen til at foretage håndhævelse f.s.v.a. åbenlyse forhold formentlig også afhænge af, om der fo-religger passivitet (fra den retshåndhævende myndigheds side) Lektor. landinspektør , lic.geom. Lars Ramhøj

Offentlige forretninger Aftalegrundlaget for de har ingen betydning for, hvordan den matrikulære forandring sker ... … men er afgørende for, hvilken dokumentation, forandring-erne kræver (rettighedshavere - arealanvendelseslovgivningen). Ved ekspropriation og jordfordeling er forholdet til rettighedshaverne og arealanvendelseslov-givningen afklaret. Derfor blot erklæring fra den pågælden-de myndighed samt ”teknisk” sagsdokumentation. Ved dom afhænger det af dommens ordlyd. Hævdserhvervelse har dog ekstinktiv virkning over for modstridende rettigheder. Den offentlige side er normalt uafklaret. Lektor. landinspektør , lic.geom. Lars Ramhøj

Offentlige forretninger - dokumentation Lektor. landinspektør , lic.geom. Lars Ramhøj

Ekspropriation og jordfordeling Myndigheden påser vejadgang ej smal jordstrimmel mod vandløb (UL § 19) forholdet til plan- og arealanvendelseslovgivningen (UL § 20) pante- og servitutforhold Landinspektøren udarbejder den matrikulære sag Matrikelmyndigheden ”noterer” forandringerne, når myn-digheden erklærer, at sagen er i overensstemmelse med be-slutningen/kendelsen Ikke andre i ekspropriations- eller jordfordelingssager end dem, der er omfattet af beslutningen/kendelsen Lektor. landinspektør , lic.geom. Lars Ramhøj

Tinglysningsfortegnelse udarbejdes af KMS danner grundlag for tinglysning af adkomst på nye, sær-skilte arealer Servituterklæring udfærdiges af lsp. snarest muligt efter registreringen i ma-triklen Lektor. landinspektør , lic.geom. Lars Ramhøj

Hvornår dokumenteres forholdet til tinglyste rettigheder? udstykning: rekv.- sag - app. - servituterkl. - skøde EFTER arealoverførsel: rekv. - sag - app. UNDER incl. dommeratt. (efter relaks. og serv.erkl.) sammenlægning: rekv. - sag - app. UNDER ejendomsberigtigelse: rekv. - sag - appr. IKKE incl. dommeratt. (efter opgør) ingen dommeratt. (ingen relax. eller serv.erkl.) Lektor. landinspektør , lic.geom. Lars Ramhøj

Ejendomsdannelsen Udstykningskravet Holmskov kommune ejer havnen og en tidligere tidl. told-bygning. Bygningen ønskes solgt til en trævarefabrikant, der vil anvende den kontorformål. Firmaet har af kommu-nen fået tilladelse til, at en del af havnearealet kan bruges til udstillingsformål, og at der herpå kan opføres en udstil-lingshal. Det areal, aftalen omfatter, vil blive indhegnet. Firmaets dispositioner forudsætter realkreditbelåning. Kommunen er ikke interesseret i at afhænde ubebyggede dele af havnen. Firmaets ejer ønsker, at der etableres en ordning, som giver maksimale muligheder for at sikre firmaets investeringer. Efter en årrække nedlægges virksomheden, men hallen overtages af en restauratør med henblik på etablering af et råvaremarked. Den gamle toldbygning ønskes solgt til et eksportvarefirma Hvilken betydning har UL for de påtænkte dispositioner? hal toldbygning Lektor. landinspektør , lic.geom. Lars Ramhøj

Servitutter og udstykning Matr.nr. 14 l (3389 m2 - se skitsen) er købt af et ejendomsfirma, der agter at bebygge grunden med dobbelthuse. Inden byggeprojektet udarbejdes, kontaktes landinspektørkontoret med henblik på at få afklaret byggemulighederne. Grunden ønskes bebygget maksimalt og med flest mulige ejerboliger. På grunden hviler følgende servitutter: der tillader ”Udstykning med højst 3 Grunde”, og at der i hvert beboelseshus højst må være 2 boliger. Påtaleretten tilkommer ejeren af en ejendom, der er eksproprieret til udvidelse af Søndre Allé. adgangsbegrænsning til hovedlandevej nr. 12. I marken fremgår det, at der ligger en trampet sti tværs over grunden fra Fjordvej til stranden. Hvilke muligheder er der for at bebygge grunden som ønsket? (fortsættes) Lektor. landinspektør , lic.geom. Lars Ramhøj

Servitutter og udstykning (fortsat) Fjorden Med ejeren af matr. nr. 36 e er der indgået aftale om køb af et mindre areal i forbindelse med etablering af en vendeplads. På 36 e hviler en tinglyst forkøbs-ret. Den private fællesvej Fjordvej ønskes anvendt som adgangsvej. Af hensyn til sikring af den frie udsigt over fjorden ønskes der tinglyst bestemmelser om beplantning, som omfatter de fremtidige grunde, der udstykkes. Hver bolig ønskes tillagt benyttelsesret til et udhus og et mindre haveareal i tilknytning til de terrasser, der anlægges. Hvordan stiftes og sikres de fornødne rettigheder? Hvordan skal servitutterne fordeles på de grunde, der udstykkes? 6 af Sti 36 e 14 l 6 k Fjordvej 6 m 17 o 11 b 9 p Søndre Allé Lektor. landinspektør , lic.geom. Lars Ramhøj

Servitutfordeling Ejeren af landbrugsejendommen matr.nr. 26 c, 11 f og 34 f har afhændet matr.nr. 26 c til oprettelse af et økologisk gartneri. På ejendommen er lyst følgende byrder: dokument om skelgrøft dok. om rørledning vandboring m.m dok. om vejret (for matr.nr. 11 b) fiskeret dok. om forkøbsret for matr.nr 23 b Udarbejd servituterklæringen 34 f 23 b 26 c 17 b 11 f 11 e Østersøen 4.00 m. br. vej Markvej 3.77 m. 11 b vandboring vej i marken Lektor. landinspektør , lic.geom. Lars Ramhøj

Sammenlægning x x = lokalplangrænse 31 b 14 by Storegade Grønnegade Bageriet på matr.nr. 31 b ønskes udvidet. I forbindelse med byggesagen stiller kom-munen som betingelse for at godkende byggeriet, at de to ejendomme sammenlægges til én ejendom. Det er Mehl ked af, han har nemlig tænkt sig at sælge Grønnegadeejendommen for at finansiere udvidelsen af bageriet. Bagermester Mehl ejer ejendommene matr.nr. 14 by og 31 b. Bageriudsalget ligger mod Storegade. Kan kommunen forlange sammenlægning? Vil sammenlægning overhovedet kunne ske? Lektor. landinspektør , lic.geom. Lars Ramhøj

Arealoverførsel Vejdirektoratet har eksproprieret et areal fra en række ejendomme i det åbne land med henblik etablering af et vejinfoanlæg, benzinstation cafeteria m.v. Den anførte matr.nre udgør hver for sig en samlet fast ejendom med undtagelse af matr.nr. 13 b. Restejendommen af 11 e afhændes i den forbindelse til forening med matr.nr. 5 b. Denne afståelse er også indeholdt i eks-propriationsbeslutningen. Angiv de ved - de arealer, der fragår de forskellige ejendomme og - de ejendomme/arealer de tilgår - hvor mange arealoverførsler bliver der tale om? 13 c 5 b 11 e 13 b 15 m Lektor. landinspektør , lic.geom. Lars Ramhøj

Hvordan sker de ? 90 c 90 g 90 k 190 m2 90 l 165 m2 322 m2 91 f Rosengade -042 -047 Elise Skov ejer de to ubebyggede ejen-domme matr.nr. 90 k (190 m2) og matr.nr. 90 l (165 m2), beliggende i en mindre købstad. Med naboen Ole Bach, er der indgået aftale om køb af den nederste del af matr.nr. 90 c (322 m2). Det samlede areal agtes senere afhændet som en samlet byggegrund. Kan ovennævnte forandringer gennem-føres? Hvilke giver de anledning til? Hvilken dokumentation forudsætter de ? Lektor. landinspektør , lic.geom. Lars Ramhøj

Forandring af eksisterende ejendomsopdeling 9 a 9 n 9 o 9 p 9 q 9 r Metalvarefirmaet Fihl&Staal ejer nogle funktionærboliger på matr.nr. 9 n, o, p, q og r. Boligerne agtes nedrevet og arealet afhændet som almindelige byggegrunde. Ejendommene er imidlertid kun m2, hvorfor der ønskes foretaget sådanne , at grundstørrelsen opfylder lokalplanens mindstekrav på 800 m2. Der er med ejeren af matr.nr. 9 a indgået aftale om køb af et mindre areal således, at der kan etableres 4 grunde. Hvilke er nødvendige? Hvordan dokumenteres forholdet vedr. adkomst, og tinglyste rettigheder? Lektor. landinspektør , lic.geom. Lars Ramhøj

Ejendomsberigtigelse - dokumentation Landinspektørfirmaet er blevet anmodet om at afsætte en garage, der ønskes opført nord for den eksisterende bebyg-gelse på matr.nr. 12 m. I den forbindelse konstateres det, at der ikke er plads til garagen, når matriklens oplysninger lægges til grund. Afstanden mellem den eksisterende bygning og den regi-strerede grænse er ca. 2 m. I marken er forholdet imidlertid anderledes: En vej, der tidligere førte over matr.nr. 11 c med tinglyst vejret for matr.nr. 14 b findes ikke mere i marken, og vejarealet benyttes nu som en del af havearea-let på matr.nr. 12 m. Den nuværende ejer af matr.nr. 12 m oplyser, at forholdene i marken så ud som beskrevet, da han købte ejendommen for 15 år siden. Skovbevoksningen på matr. nr. 14 b er plantet for ca. 40 år siden. (fortsættes) 11 c plankeværk vejret lyst 1963 elkabel lyst 1972 14 b 12 m hæk i marken Lektor. landinspektør , lic.geom. Lars Ramhøj

Ejendomsberigtigelse - dokumentation Af tingbogen fremgår i øvrigt, at kommunen ejer matr.nr. 11 c (tidligere sognerådet - adkomst lyst 1947), og at der på matr.nr. 11 c yderligere er tinglyst en servitut om et elkabel, der er nedlagt i vejen, da den endnu eksisterede. Ved markundersøgelsen kan det i øvrigt konstateres, at der under matr.nr. 12 m også er inddraget et areal, der på matrikelkortet er anført som ”gade”. Hvilken betydning har de stiftede rettigheder for h.h.v. afsætningen af garagen og for de ? På hvilket dokumentationsgrundlag kan de gennemføres? Lektor. landinspektør , lic.geom. Lars Ramhøj

Matrikulære forandringer

Lignende præsentationer

Præsentationer af emnet: "Matrikulære forandringer"— Præsentationens transcript:

Lignende præsentationer

Om projektet

Feedback

Log ind

Logge ind via sociale netværk:

Matrikulære forandringer

Lignende præsentationer

Præsentationer af emnet: "Matrikulære forandringer"— Præsentationens transcript:

Lignende præsentationer

Om projektet

Feedback