Aortadissektion Afd. B, OUH.

Præsentationer af emnet: "Aortadissektion Afd. B, OUH."— Præsentationens transcript:

1 Aortadissektion Afd. B, OUH

2 Sygepleje! til patienten med aortadissektion – type B
Vurdering. Stabilisering. Monitorering. Støtte. Forberedelse. Information. Opfølgning.

3 ”Action Card” AORTADISSEKTION SYGEPLEJERSKE:
Bestiller seng med antidecubitusmadras og indlægger patient på enestue med mulighed for 100% LHF Patienten FASTER og TØRSTER Anlægger 2. i.v. adgange – grønne Bestiller blodprøver inkl. TYPE+BAC-test A - Der sikres frie luftveje. Sug på stuen tjekkes B Der måles respirationsfrekvens (RF), saturation (SAT) ogder gives ilt efter behov. C – Der påsættes telemetri, måles blodtryk (BT) i begge arme, føles puls i a. radialis, a. femoralis og a. carotis. EKG tages. Der anlægges KAD med timediurese (TD). D – Der måles blodsukker og patientens smerter beskrives og vurderes efter visuel analog scala (VAS). Patientens cerebrale tilstand vurderes.efter Glasgow Coma scale (GCS). E – Der måles temperatur (TP), der tages urin-stix. Opstarter den ordinerede intravenøse behandling hurtigst muligt, fx Trandateinf., Nitroglycerininf, Morfin, Primeran m.v.) Måler og vurderer BT + vurderes smerter hver 10. min indtil andet ordineres. Måler SAT, RF, puls, TD indtil andet ordineres. Fører væskeskema og udregner væskebalance løbende. Giver i.v. væske og blodtransfusioner efter ordination. Udviser professionalitet og omsorg således at patient og pårørende føler trygge i afdelingen. AORTADISSEKTION. LÆGE: Optager anamnese samt udfører klinisk vurdering af ABCDE. Udfører / ordinerer EKKO, TEE Ordinerer blodprøver og tager evt. arterie-punktur. Ordinerer Rtg.Thorax, CT-thorax / abdomen + andre relevante undersøgelser. Ved undersøgelser udenfor afdelingen skal patienten ledsages i telemetriovervågning af læge. Vurderer løbende svar på undersøgelser og blodprøver. Vurderer løbende behov for evt. intensiv terapi/ akut operation eller anden assistance. Ordinerer medicin inkl. infusionshastigheder. Tager stilling til ønske-blodtryk, mobiliseringsrestriktioner samt observationsinterval. Tager stilling til evt. blodtransfusion samt infusionshastigheden af denne. Tager stilling til væskebalance og ordinerer væsketerapi. Informerer patient og pårørende om diagnose, undersøgelser og behandlingsplan. Iskæmisk hjertesygdom ( pr. år). AMI er hyppigste årsag + IHS uden AMI + Hjertesvigt Hypoxi Lungeemboli pga. blokering af kredsløbet Pneumothorax – luftansamling i pleurahulen f.eks. Pga. traumer Pneumoni – f.eks. sepsis Fremmedlegeme – akut respirationsstop Medikamentudløst Antiarytmika – eks. Isoprenalin, Adrenalin,β-blokker, digitalis, veraloc Tricykliske antidepressiva eks. Imipramin (giver Av-blok og takycardi) Anæstesi Diagnostiske indgreb F.eks. KAG og PCI Elektrolytforstyrrelser – giver alle nedsat ledningsevne i hjertets muskulatur. Hypo- og hyperkaliæmi (breddeforøget QRS, høje spidse t-takker) Hypercalciæmi Hypomagnesiæmi Respiratorisk Acidose – pga ↑pCO2 (pga lungeødem, astma, COLD) Hypotension – pga manglende volumen i karene Blødning Hjertetamponade Kardiogent shock tilstand med ↓ minutvolumen ↓ pumpfunktion og ↓nyrefunktion Ulykker Elulykker Drukneulykker Hypotermi – legemes temp. Under 2 – 30 grader. Thoraxtraumer

4 Opsporing af den kritisk syge patient.
Systematisk ABCDE-tilgang til patienten sikre at der ikke overses noget. De vitale værdier er vigtige ved vurdering af patienten. RF, SAT, BT, Puls, kapillærrespons, Tp, BS, organ perfusion(TD) cerebrale tilstand (GCS), pupiller. Blodprøver: a-gas, natrium, kalium, createnin, carbamid, hæmoglobin, inr, aptt, trombocytter, crp, leucocytter, TNI EKG, rgt thorax, EKKO

5 Opsporing af den kritisk syge patient.
A irway. B reathing. C irkulation D isabillity E xposure Revurdér kontinuerligt!