Open Space tema: Gødning til børn og voksne

Præsentationer af emnet: "Open Space tema: Gødning til børn og voksne"— Præsentationens transcript:

1 Open Space tema: Gødning til børn og voksne
Side af sider Open Space tema: Gødning til børn og voksne Vært: Heidi P Stikord: Spejl Gødning Forældre Referat: Når vi voksne er børnenes spejl, hvordan vil vi så ses. Hvilke signaler sender vi som voksne. Bare det at vi smiler, og hilser på hinanden´, er med til at sende de positive. Vi har som ansatte, også brug for at forældrene er tilfredse, så vi kan bruge deres tilfredshed som gødning. Hvor får vi som ansatte ”gødning” fra? Vi gøder i fællesskab. Vi bliver nødt til at stå sammen. Vi skal hjælpe hinanden til at blive stolt af vores arbejdsplads. Vores fysiske rammer, minder til tider som et lager. Gødningen kan blandt andet være en personlig anerkendelse fra ledelsen. Vi mangler at få formidlet til forældrene at det er de ansatte der er ansatte, til at varetage en bestemt opgave. Der bliver sagt ”Jeg føler mig dybt respekteret for min lærergerning, og det arbejder jeg yder”.

2 Open Space tema: Gødning til børn og voksne
Vært: Heidi P Stikord: Ansatte Respekt Referat: Vi vil gerne være stolte af vores arbejde og vores arbejdsplads. Vi skal som ansatte, sætte mindst lige så meget positivt på dagsordenen til forældre, som det negative vi sender ud. Som ansat, skal vi blive bedre til at sige ”pyt”, til utilfredse forældre / elever. Ansatte føler at arbejdsopgaverne bliver mange. Mangler ejerskab af skolen og fællesskabet. Lærerne mangler tid til ”fællesskabet”. Mangler klare retningslinjer, for f.eks. ”udefrikvarterer for lærere”. Hvordan får vi respekten tilbage som ansatte.? Hvordan kan vi ændre samfundets syn på os som faggruppe? Vi skal blive bedre til at formidle til børnene, hvad vores arbejde indebærer. Side af sider

3 Open Space tema: IT i klasselokalet
Vært: Michael Stikord: Forventninger Om IT udstyr Fremtid Hvad bruger vi IT til? Forskel eleverne imellem ift. udstyr. IT politik/etik Teknisk viden IT en indgang til fællesskab Referat: Der er forventninger om at der er smartboards i alle klasseværelser. Allerede fra i morgen  Er der noget udstyr der ikke er i brug, kunne det jo anvendes på Ladegårdsvej. Eleverne og deres forældre på Ladegårdsvej føler de halter bagefter på IT området. Der er budgetteret ift. til nybygningen. Der er en 8 klasse der har en smartboard. Hvad med de andre klasser? Der er kontrakt på at der er smartboard i løbet af 2014. Indtil 2014 må de ældste elever deles om udstyret. Derudover får de microsoft surface tablets. Nogle lærere bruger fortrinsvis bøger….. Børnene motiveres via IT Enkelte af de ældste elever med særlige faglige vanskeligheder har en I-Pad, de anvender i undervisningen. Dk er et ”smørhul” ift. IT i undervisningen (Ifølge Lisa  ) IT skole kontra Musisk/praktisk skole. Kan man ikke være begge dele???? Jo det er ikke en modsætning, det kan kombineres !!!! Det ene udelukker ikke det andet! Brugen af IT bliver mere og mere naturlig. Skal man male sit maleri på iPad eller med penslen??? Kan der blive forskel på elevers it udstyr, ift at eleverne bruger deres egen udstyr? Det er bedst ift drift og netværk at skolen stiller udstyr til rådighed. Hovedvejen er netforbindelsen!!! IT kan også bruges i musikundervisningen. Ipadèn har ingen fil-system, hvilket er problematisk. Hvordan hjælper forældrene deres børn ift. IT ? Man skal ikke være forskrækket  Hvordan omgås vi hinanden, når alt kan filmes og fotograferes. Vi kan føle os overvåget. Brug IT som et værktøj. Fokus skal være på det der skal læres, ikke på IT som sådan. Politik om facebook, twitter mm. Eleverne ofte mere vidende om brugen af IT  Den tekniske viden er dog ikke så interessant for de unge…. Der er megen nyttig teknisk IT viden, som er vigtig at børnene/de unge får kendskab til. SSD harddisk er en god opgradering ifølge Anders  IT læseplan er vigtig at udarbejde. Ex. Kursus i filsystem, tastatur. Elevernes sociale liv er også IT ”afhængigt”. Side af sider

4 Open Space tema: Fællesskab
Vært: Lone T Stikord: Definition af fælleskab Ejerskab af skolen Referat: Fællesskab Handler om et vi og et jeg… Det handler ikke om rundsave på albuerne på en et hjulet cykel.. Det handler om at sætte fokus på de positive ting i fællesskabet og findes et fælles fodslag. Giver vi de negative ting opmærksomhed, fodres det negative. Vi skal finde et ejerskab af skolen for alle mand – børn som voksne. Fælles regler og værdier. Det fælles fodslag skal op at hænge…. Det skal være synligt for alle, der færdes på skolen. Fællesskabets regler skal komme fra medarbejderne selv og man kan komme til at sluge en del kameler i starten… Alle skal føle sig velkomne på skolen… Det handler om også om kommunikation mellem alle parter – mellem alle matrikler – for at der er samme informationer og regler. Måske skulle man se det fra en andet synspunkt… Vi burde ikke være sammen om reglerne men sammen om fællesskabet, hvor regler ikke burde være nødvendige… Side af sider

5 Open Space tema: Fællesskab
Vært: Lone T Stikord: Vær opmærksom Referat: Fællesskab Det er vigtigt at vi får værdierne med på alle matrikler. Vis hensyn til din kollega og spørg indtil vedkommende. Der er mange kulture, der skal mødes og hvad skal blive vores fællesskab. Vigtigt at inddrage alle parter, der færdes på skolen. Vi skal være opmærksomme på, at hjælpe hinanden i hverdagen. Bak op om hinanden. Vi snakker om de basale grundregler omkring omgangstone og hensigtsmæssig opførsel overfor hinanden – børn som voksne. Det er supervigtigt at have fokus på det positive hos hinanden. Hav fokus på det positive. Spørg ind til hvis der er nogen, der er noget, du ikke forstår. Der kan hurtigt opstå misforståelser. Vigtigt at man er åben overfor hinanden og er åbne. Hjælp hinanden til at se det positive. Side af sider

6 Open Space tema: Fællesskab
Vært: Lone T Stikord: Se hinanden Referat: Fællesskab Hold alle fast i den positive indsats og indstilling. Det giver positiv feedback og anerkendelse, hvilket motiverer til mere positiv handling. Det er en rigtig god spiral at komme ind i. Der er mange fællesskaber på skolen. Børn-børn, børn-medarbejder, børn-forældre, forældre-medarbejder, medarbejder-medarbejder. Lyt til hinanden – hvad der er af ønsker og behov. Træk på hinandens ressourcer. Derved opnås motivation, fællesskab-følelse og energi. Der ligger i kortene, at det virker naturligt at samarbejde med alle faggrupper. Det er dog visse udfordringer, da der er flere matrikler. Det er vigtigt også at holde forældrene orienteret omkring de tiltag, som indføres i skolen og i de tilfælde, hvor der er relevant, inddrages forældrene i disse nye tiltag. Fælles oplevelser for alle i skole: Når den nye bygning står færdig, kunne der holdes en skolefest for ALLE. Minisamfundsuge for ALLE. Stjerneløb. Idrætsdag for personalet. Side af sider

7 Open Space tema: Praktisk/musisk dimension - det hele barn.
Vært: Eva N. Stikord: Prioritering og ligeværd. Synlighed Referat: Det er umådelig vigtigt at alle fag bliver repræsenteret lige højt. Vigtigt at det ikke kun er de boglige fag der prioriteres. Vil gerne have at Kongehøjskolen har et værdisæt der prioriterer alle fag. De musiske fag er et fag med en faglighed og egne klare mål. Det giver eleverne muligheder når de laver andre opgaver – de kan bruge det i mange sammenhænge. Eleverne mangler ofte praktisk tilgang i opgaveløsning. Vi kunne være mere kreativ i undervisningen. Mere tværfaglighed i hverdagen. Projektopgaver. Vigtigt med grundfagene, så basis er i orden Alting er ”barberet”. IT er blevet prioriteret. Ved at vælge, fravælger vi også. Alle praktisk/musiske fag skulle gerne kunne bruges som værktøj såsom IT. De kreative ting kunne vi blive bedre til at udstille. Det skal udvises en respekt for det der bliver lavet. Der har været elevrådsmøde – eleverne vil gerne selv bestemme hvad de skal lave i idræt. Der er en tendens til at eleverne gerne selv vil arrangere undervisningen. Side af sider

8 Open Space tema: Praktisk/musisk dimension - det hele barn.
Vært: Eva N Stikord: Vi skal være bedre til information og give eksempler. Referat: Der er meget lidt respekt om de praktisk/musiske fag. Der ligger en opgave i at synliggøre at alle fag er lige vigtige og at der er prøver i alle fag. Vigtigt at formidle til forældre, elever, kollegaer og ledelse. Historisk udvikling. Kulturen har ændret sig. Det skaber fællesskab at lave noget sammen. Eksempelvis er der ikke så mange som ser det naturlige i at bade sammen efter idrætsaktiviteter. Er bange for at vi udvikler ensporede, farveløse mennesker. Eksempelvis med at lægge et puslespil – mange børn er gode på Ipad – men ikke når brikkerne skal gribes i hånden!! Hvorfor laver vi ikke en udstilling? En løbende udstilling? Måske kan dette blive et udspring fra en handleplan? Fritiden bliver forkortet – derfor ekstra vigtigt at sætte fokus på praksis/musiske fag. Vigtigt med udstilling, men også opvisning og fremvisning Side af sider

9 Open Space tema:Praktisk/musisk dimension
Vært: Eva N Stikord: Obligatorisk. Nye fag. Fysiske rammer. Referat: P-fag samt valgfag skulle laves om til at blive obligatoriske – så de ikke konkurrerer med andre fritid-/idrætsaktiviteter. De fysiske rum skal være tilgængelige samt egnet til at lave noget praktisk/musisk. Endvidere skal der være nem tilgang til materialer. Studieugerne som vi har haft tidligere har mistet sin praktisk/musiske del. Vi skal blive bedre til at vise koblingen af fagende. Måske danne nye fag. Koblingen har været afprøvet – dette gav stor udbytte for alle parter. Side af sider

10 Open Space tema: Forældresamarbejde
Vært: Helene Andresen Stikord: Forældreønske om fælles retningslinjer for informationsniveauet. Hvis ansvar er lektielæsningen Referat: Helene – Jeg mener, vi kan spare både kræfter og tid ved at have nogle klare rammer for skole-hjemsamarbejdet. Forældrene er frustrerede over forskellige måder at håndtere forældresamarbejde på. Findes der fælles retningslinjer? Lærerne får løbende nye måder til at give information på. Skaber ulighed mellem kollegaerne hvis man gør mere eller mindre i forhold til information. Nogle vil gerne fastholde sin metodefrihed som lærer. Hvis man vil have velforberedte børn kræver det velinformerede forældre. Ikke alle elever evner at holde styr på bøger og lektier. Hvornår er børnene klar til at tage ansvar for lektielæsning? Nogle forældre har ikke kendskab til, hvordan det går med deres børn i skolen udover de to årlige skole-hjemsamtaler. Hvor længe skal forældrene tage ansvar for deres børnenes lektielæsning? Nogle forældre melder ikke tilbage ved fravær. Kan man forestille sig at ledelsen finder et specifikt arbejdsredskab som alle lærere kan benytte? Er det rigtigt eller forkert at give lektier for? Side af sider

11 Open Space tema: Forældresamarbejde
Vært: Helene A Stikord: Den nye reform - lektiecafé Hvad skal minimumskravet være? Referat: Hvis lektierne skal laves på skolen kan man måske nemmere se, hvordan det går. I de største årgange er det nødvendigt med lektier, hvis eleverne skal nå pensum. Hvis eleverne skal nå at lære at læse i indskolingen skal træningen gøre derhjemme. Misbrugskonsulent kan se, at drengene er længere bagud i forhold til pigerne. Hvis drengene skal med, bliver vi nødt til at inddrage forældrene mere. I den nye folkeskolereform, skal der laves lektiecafé på skolen. Lektierne skal være lavet inden børnene forlader skolen. Vi skal passe på ikke at fratage forældrene deres ansvar – lektielæsningen giver noget for både børn og forældre. Vi skal have alle med, hvordan gør vi det? Vi skal have et differentieret system, der tager hensyn til den enkelte familie. Skolen er for eleverne… Vi skal passe på med at skabe ensartethed – vi skal tage udgangspunkt i den Side af sider

12 Open Space tema: Forældresamarbejde
Vært: Helene Andresen Stikord: Lektielæsning Hvordan får vi alle forældre med? Referat: Udgangspunkt i det enkelte barn og familie. Hvad er minimum af information – kan/skal man ensarte det? Forældrene har flere gange oplevet ikke at få beskeder om manglende lektielæsning og efterlyser et minimumskrav for information. Lærerne er enige om, at der skal være en minimumsgrænse for informationsniveauet, men ikke hvor det skal være henne. Kan/skal der være fælles retningslinjer for graden af lektier? Skal der nedfældes konkrete regler for f.eks. Mængden af lektielæsning? Hvilke sanktioner kan/skal der være overfor de forældre, der ikke lever op til deres forpligtigelser? Fokuspunkt – hvordan får vi forældrene på banen? Er det forældrene eller lærernes ansvar at skabe trivsel i klassen – arrangementer, trivselsråd m.m.? Husk at melde ud i godt tid ved arrangementer. Side af sider

13 Open Space tema: Forældresamarbejde
Vært: Helene Andresen Stikord: Referat: Hvad kan man gøre på et forældremøde for at få alle forældrene til at deltage? Hvordan kan lærerne undgå at nogle forældre føler sig angrebet. Det skal give mening at deltage. Forslag til at arbejde videre med: Krav med trivselsråd i hver klassen Krav om et informationsniveau Side af sider

14 Open Space tema: lektiefri skole
Vært: Helle Bonde Stikord: Hvorfor lektier? Hvor mange? Lektiecafe. Referat: Frilæsning hver dag, træning, gerne sammen med forældre. Hyggestund med lektier og forældre. Generer alle parter. Eleven, forældrene og lærerne. Fokusere på elevens styrke, ikke på det eleven ikke kan. Individuelle lektier, noget der motiverer og flytter den enkelte. Nogen forældre har tid og overskud til lektielæsning, andre ikke. Lærere håndterer lektier meget forskelligt. Forberede sig på noget, færdiggøre opgaver. Vigtigt at eleven kender til lektier, lærere arbejdsformer, så de kan komme videre i systemet. Vænne sig til at arbejde hjemme. Lang arbejdsdag, der skal også være tid til andet. Vigtigt at eleven trives og gerne vil i skole. Når lektier ikke er i orden er lysten til at gå i skole lille. Spørge forældrene hvad der er godt for deres barn og hvad familien kan magte. Side af sider

15 Open Space tema: lektiefri skole
Vært: Helle Stikord: Differentiering Referat: Skolen ”tror” at alle børn er ens, men det er de ikke, nogen vil/skal have lektier, endda mange. Andre trives ikke med lektier. Lærere presset af forventninger ovenfra. Meget forskellige med hensyn til lektier. Læringsstile, er svære at få tid til at få ind i dagligdagen. Differentiere lektier. Umuligt at lære eleverne det de skal uden lektier. Men lektierne skal give mening. Forberede sig og færdiggøre. Lektier laves på skolen. Skolen for de store er meget fragmenteret, den enkelte elev er fraværende i rigtig mange timer på grund af andre udefrakommende årsager. Derfor er lektier nødvendige. Tid til at besinde sig på sig selv, arbejde med sig selv. Side af sider

16 Open Space tema: Lektiefri skole
Vært: Helle B. Stikord: De små De store Referat: Eleverne er ”på” i rigtig mange timer, og det er for meget for dem. Læser, arbejder med indlæring med glæde, glæden der driver værket. Tilegner sig færdigheder, og det sker kun ved gentagelser. De skal tvinges til at læse, lave lektier. Ellers bliver det ikke til noget. Der er en masse krav der skal nås. I overbygningen har de rigtig travlt. Kulturforskelle fra de to skoler der er synlige. Der skal være tid trivsel. Det er levende børn vi arbejder med. Børn skal ikke få stress i 1. klasse. Tid til det hele derhjemme. Lektier, madlavning….. Mange kampe for at få lavet de lektier. Side af sider

17 Open Space tema: Det fysiske rum
Vært: ME Stikord: Inspirerende Fleksibel indretning Personlighed i klasserne Fleksibel mulighed for at udstille børns produktioner Referat: Hvor skal de være og hvordan? Inspirerende for læring, mulighed for at sende børn på gangen og arbejde. Indbydende Evt. hjul under bordene, så man nemt kan ændre det fysiske rum, fra forskellige bordopstillinger, nemt at rydde gulvet helt. Evt smartboard monteret på en skinne, så det kan flyttes efter indretningen. Det skal være muligt at hænge noget op, have ”den gode stol” Evt skinner, gallerihylder, alm hylder. Det skal emme af, at der er børn! Side 1 af sider

18 Open Space tema: Det fysiske rum
Vært: ME Stikord: Forløb med kunstner Penge Gammelt guld Tribunetrapper æstetik Referat: Bruge også penge på dekoration. Meget sterilt, bærer præg af ”sygehus” mangler liv og sjæl. Evt lave en årlig konkurrence: ”hvem har årets mest inspirerende klasselokale?” Vi skal væk fra ”vi kan ikke noget, for der er ingen penge.” Man kan meget uden penge. Måske hente træ et sted. Nogle ting er taget ned, og aldrig kommet op igen. Lad os også pynte med det vi har. Inspirerende. Gode til fællesrum, de kan samle rigtig mange børn. Inspirerende og funktionel ja! Men også æstetisk! Evt ”værsågod” i stedet for ”et styk frugt pr person pr dag” evt i en flot kurv i stedet for en kasse. Side 2 af sider

19 Open Space tema: Det fysiskerum
Vært: ME Stikord: Signal Skofri skole Fællesrum Pædagogik. Ny skole Referat: Vi signalerer at vi også er en praktiskmusisk skole, ved at lave flotte ting, som man prioriterer, at hænge ordentligt op. Både på gangene og i fællesarealer. Garderobe, rengøring. Ordentlig rengøring. Det handler også om, at der er nogle områder, der indbyder til, at ”her sætter jeg mig lige og spiser/arbejder.” Prioriter indretningen sådan, at man nemt kan undervise udra forskellige læringsstile. Når Max Jenne er klar, så skal Tøndervej prioriteres! Skal indretningen tænkes anderledes i den nye skole (reform)? Side 3 af sider

20 Open Space tema: Det fysiske rum
Vært: ME Stikord: Inddrag børnene Inddragelse i økonomien De ydre faktorer Byggeri kvadratmeter Referat: Så de får en fornemmelse af, at deres arbejde i elevrådet giver noget. Hvad kan man ønske? Vi bliver nødt til at have nogle ordentlige ting, men hvad kan vi få? Brandtilsyn, politiske beslutninger osv. Byggeriet skal også handle om inventar. Ikke kun om skallen. Kik udad, hvad har andre gjort? Åbne nogle rum op. Biblioteket behøver ikke være et gennmgangsrum. Lyddæmpende indretning! Akustik. Møblerne er blevet større. Enmandsborde, to mandsborde. Størrelsen af møblerne kunne også reduceres, fremfor kun at øge kvadratmeterne. Side 4 af sider

21 Open Space tema: TRIVSEL
Vært: Jens Stikord: Hvad er TRIVSEL? Hvordan skabes grobund for TRIVSEL? Referat: Enighed om at trivsel er ”kernen i det hele” – i at skolen fungerer. Trivsel er kodeordet for at det fungerer. God adfærd = trivsel Se på trivsel før du ser på adfærd Når børnene trives, trives lærerne også. ”trivsel er omdrejningspunkt”. Lærerne og forældrene har ansvaret for at få trivselen til at fungere. Hvis arbejdspladsen er i trivsel smitter det af på børnene. HVORDAN fås trivsel – HVAD er det der skal gøres for at arbejdspladsen/skolen er i trivsel. TRIVSEL, hvad skal fungere: Grønne områder – gode muligheder for fysisk udfoldelse hvordan møder vi hinanden, hvad er kodeks for kommunikation? Flere voksne omkring børnene i skoletiden (lærer + pædagog/ andet skolepersonale ) til stede i en del af undervisningstiden Børnenes følelse af medansvar for skolen, for hinanden, Fokus på det hele menneske, ikke kun fokus på det enkelte barns faglige formåen. Hvis eleverne føler at de ”lykkes”, vokser deres trivsel. Det er fundamentalt at vi er anerkendende og har anerkendendeadfærd. Hvis der er en positiv anerkendende omgangstone mellem personalerne smitter det af på børnene og igangsætter en fortsat vækst. Side af sider

22 Open Space tema: TRIVSEL
Vært: Jens Stikord: Eksempler på tiltag, der fremmer trivslen… Referat: Det er nødvendigt at vi har en ramme/retningslinier for, hvordan vi løser konflikter. Vigtigt at være opmærksom på om der er mistrivsel og at italesætte den. F.eks. Spørge hjemmet om der kune være årsager derhejmme eller i barnets kammeratgruppe eller andet, der kan være medvirkende til mistrivselen. Målet er LÆRING (læring er andet end blot faglighed) for at opnå den LÆRING, er der nogle områder der skal sættes fokus på. Man skal mærke at man er værdifuld, at man bliver set. His du som lærer er sur og fokusérer på øv-ting og dårligdomme får du den samme holdning fra børnene. – og omvendt……… Forældrene får den skole de taler om derhjemme. Manglende forældresamarbejde skaber utryghed/dårlig trivsel. Forventningsafklaringer mellem skole og hjem. Side af sider

23 Open Space tema: Inklusion
Vært: Rasmus Stikord: Referat: Vigtigt at alle kan være med – alle er lige Problemet er at alle ikke er lige – hvordan får vi alle til at føle sig velkommen. Lærer favoriserer de dygtige elever Skal man ekskludere for at inkludere – skal eleven ekskluderes for at kende elevens besværligheder, for derefter at inkludere. Der kommer børn ind som opfører sig anderledes Forældre der ikke ønsker deres børn sår i skole med ” særlige børn” Nogle børn har behov for mindre grupper Hvordan skaber man stille arbejdspladser Kan muligheden skabes for en individuel skoledag (ekstra idræt, praktisk) Planlægning med SFO om individualitet Skal klasseværelset se helt anderledes ud Skal der niveau inddeles evt. faglokaler Undervisning på tværs af klassetrin Niveau opdeling bliver begrænset af folkeskoleloven Inklusion betyder at alle børn ikke længere er ens Man kan ikke forlange at lærerne kan lave forskellig undervisning til alle elever på deres niveau. Side af sider

24 Open Space tema: Inklusioen
Vært: Rasmus Stikord: Referat: Inklusion er et andet ord for besparelse Lærer skal blive dygtigere til at samarbejde og støtte hinanden Mulighed for gruppe inddeling, kan give elever mulighed for pusterum. Inklusion skal opfattes som noget er der kan drages nytte af Inklusion er også for de dygtige elever Inklusion er fællesskab Inklusion er ikke kun specialrække elever Inklusion kræver samarbejde mellem forældre, sfo, skole, lærer og pædagoger. Orla er dygtig til at arbejde med inklusion – et eksempel til at efterfølge Forældrene skal på banen-forældre forventer at skolen klarer alt. Det er forældrenes arbejde at lære børnene, hvordan man opfører sig i skolen – forældre skal påtage sig ansvar for børns læring Ikke alle forældre har redskaberne til at hjælpe børnene Børn skal være klar til at lære når de kommer i skole Det er naivt at tro at læring kan finde sted i skolen Man skal ikke absolut have en diagnose for at få hjælp der skal- sættes ind før Der er mange måder at lære på – skal man tage hensyn til eleven Side af sider

25 Open Space tema: Inklusion
Vært: Rasmus Stikord: Referat: Skal man tage hensyn til en elev der har brug for at bevæge sig i undervisningen – skal der tænkes nyt Der kan være en begrænsning i forældre støtte – men man kan deltage aktivt, spørg til barnets undervisning og derigennem støtte barnet fagligt Det burde være muligt at lære barnet at sidde stille i skolen Barnet opdrages hjemmefra og lærer rammerne i skolen – skolens regler Vi skal skabe nye kulturmønstre – tage hensyn til den enkle elevs behov Der skal skabes retningslinjer Der kan sagtens skabes plads for den enkle elev i fællesskabet – hvis man skaber en retningslinje i den enkle klasse – samarbejde elev og lærer imellem Overordnede rammer skaber forståelse for den enkle elevs særlige behov Lærer sætter de overordnede rammer og accepterer at undervisningen skal være anderledes i for til inklusion Side af sider

26 Open Space tema: Inklusion
Vært: Rasmus Stikord: Referat: Læringsstile kunne være en løsning Nytænkning af klasselokaler Hvordan sikrer vi børn af svage elever også lærer Er kravene til lærerene er steget i forhold til børnene ? Kan en ny folkeskolereform afhjælpe problemet? Der har været en lang periode hvor forældre har aflagt ansvaret For mange børn blev sendt i specialtilbud og derfor blev der lavet en indsats for at sænke dette Sparede penge skal følge barnet og støtten kan gives ude i klassen Kan den nye folkeskolelov hjælpe med at arbejde med særlige børn ud i klassen – samarbejde mellem pædagoger og elever Tavleundervisning og stillesiddende børn er fortid Der skal tages højde for det faglige og sociale ellers fungerer undervisningen Hvor presset er en lærer i forhold til de faglige krav – kan det være årsag til inklusion ikke virker Man skal væk fra at holdningen om at en enkel elev kan ødelægge undervisningen Måske bliver man mindre presset af at tænke undervisningen anderledes Side af sider

27 Open Space tema: Bevægelse
Vært: Mette Stikord: Gentagelser! Drøn på skolegården ”Kinnekt” Stadion Skov og Naturstyrelsen Naturlegepladsen ??? ”Let og Rumpet” ! Referat: - Idræt 45 min = 1 time, hvor skal vi være rent fysisk - ”Idrætsskole”, få bevægelse med i alle timer - I alle fag skal der være en form for bevægelse: (Er det tænkt ind i byggeriet?) Løben på gangen: Er det for farligt? Start dagen med løb, herefter læsebånd Der skal laves om på matriklen, etableres en løbebane Hjelm Skov kunne være realistisk til løbebane Løbebanen skal være så tæt ved skolen som muligt Hvorvidt kan vi bruge Stadion/kastegården Forældreønske: Samarbejde mellem idrætsforeningerne, en vision på længere sigt, styrke samarbejdet- ikke ”kun” en IT-skole Forældre: Mangler sammenhold og samarbejde Skole og fritid skal smeltes mere sammen i heldagsskolen, idet fysisk træning fremmer indlæringen – her tilgodeses de elever der aldrig kommer til noget idræt Bevægelse bør ikke sidestilles med idræt – det kan også være musisk/kreativt Omgivelserne skal lægge op til bevægelse Side af sider

28 Open Space tema: Bevægelse
Vært: Mette Stikord: Referat: Nye muligheder i Max Jenne bygningen………. De 45 min skal kunne deles op over dagen, tænkes ind i skoledagen, ha fokus på at inddrage bevægelse i undervisningen Med fordel søge midler i Friluftsrådet som gerne vil give penge til alment nyttigt og skole Trække undervisningen udenfor for at få meget mere bevægelse med ind, end der bliver praktiseret p.t Påtalt læringsprojekt på skolen En hel måned med bevægelse, hvad kan vi gøre, skal vi pille lidt ved systemet som lærer? Side af sider

29 Open Space tema: Faglighed
Vært: Iben Stikord: Faglighed er kerneområdet Praktisk/musisk faglighed Inklusion på bekostning af faglighed Referat: Fordelen ved den nye skolereform kunne være at der tilføres flere timer til fagene. At køre på minimumstimeplan går ud over fagene, for målene/kravene er stadig de samme. Kan fagligheden højnes alene ved at øge timertallet?? Der skal være fokus på fagligheden i alle fag. Der er mange ting i det praktisk/musiske der kan understøtte de faglige mål. Fordybelse, kropslighed, at kunne være tilstede, og modtage læring, også når der ikke er ”røv til sædeundervisning”. Forskning viser at indlæring på en ”anderledes måde” giver et højere udbytte end almindelig klasseundervisning. Udfordringen er at det ikke harmonere med de krav, der stilles i de fælles mål for fagene. Husk at selvom de er gode som understøttende, så har de også et formål som selvstændigt fag. Især i et samfund hvor der skriges på de erhvervsuddannede. For nogen er det kun i folkeskolen de møder kreativiteten Der skal være fokus på elever der skal være undervisningsparate, herunder forældresamarbejde/ansvar. Der skal være fokus på inklusion, på bekostning af hvem inkluderes der i dag. Hvad med den stærke elev, hvor er udfordringen for dem, når meget af timen går med de ikke undervisningsparate. Side af sider

30 Open Space tema: Faglighed
Vært: Iben Stikord: Hvad kan skolen gøre? Skolen skal stille krav både til elever, men også til forældre. Kan vi få børnene til at se meninge med læring? Referat: Niveaudeling kunne måske være en løsning. Bremses oftest af skemalægning, og det administrative i at få skemaer til at gå op. Får vi mon noget foræret med den nye skolereform? Udfordringen er også den børnegruppe vi møder. De er ambitiøse nok, men tager sjældent opfordringen op. Ambitionsniveau og arbejdsindsats hænger ikke sammen. Det ville være på sin plads at skole/hjemsamarbejdet handler om gensidige krav. Lærerene oplever et forventningspres fra forældre men ikke at de selv altid tager bolden op og har realistiske forventninger til deres børn. De påtager sig ikke altid ”forældrerollen” Hvad med de svage forældre, dem har vi kva inklusion, rigtig mange af. Det er ikke for sjov vi er her, men det gør ikke noget det er det. Elevinflydelse på undervisninen. Kan vi få et undervisningsmiljø med højere Side af sider

31 Open Space tema: Faglighed
Vært: Iben Stikord: Tænke klasser på en ny måde Så diskussionen må være: Hvilke værdier har vi på Kongehøjskolen Referat: Med en forpligtende læringsmiljø, hvor eleven har medindflydelse og ansvar. Den der er god til at være primærperson for en gruppe børn, er måske ikke den der er bedst til at undervise i tysk. Måske skal vi kaste klasser og klasselærerbegrebet op igen. Projektfag skal være et fast fag. Så husker vi den praktisk/musiske dimension. Det kunne også ligge i den nye skolereform. Eleverne tænker ikke fag, og hvad der er vigtigst. De motiveres af ting de er gode til. Den positive oplevelse kan bruges til at løfte dem selv fagligt der hvor det er svært. Jo klarere værdierne er, og jo bedre internaliserede de er i den enkelte ansatte, elev og forældre, jo større faglighed kan vi præstere. Side af sider

32 Open Space tema: Forventninger - gensidige
Vært: Jeanette Stikord: Referat: - At det er vigtigt at få afstemt forventninger mellem de forskellige grupper det være elever/lærer, Forældre/lærer, Pædagoger/lærer, Lærer/ledelse o.s.v. - Eleverne kan komme i klemme, hvis der ikke er afstemt forventninger mellem de forskellige ledelse, lærer, elever, pædagog - Eks. At der fra skolens side stilles krav omkring, at der er skal laves lektier, blyanter er spidset m.m. Men omvendt kan der også stilles krav til læren, at de f.eks. møder til tiden og ikke først rejser sig fra lærerværelset, når klokken ringer og på den måde først kommer i gang 5. min. efter undervisningen er gået i gang - Det er enormt vigtig, at der fra skolestart klart meldes ud, hvilke gensidige forventninger der mellem og hjem - Der var en generel snak omkring lektier i skolen. At de elever der hurtig er færdig med deres opgaver. Disse elever burde der fyldes på med kopi ark, ekstra opgaver m.m. så de ikke keder sig. Det er vigtigt med undervisnings differencering - Forventninger mellem ledelse og personale er meget vigtigt. Respektere hinandens arbejdsfunktioner, give plads til hinanden - Når det handler om forventninger, er det vigtigt med en forventnings afstemning. - At forventningerne kommunikeres ud på forældremøderne, at der er dialog på disse møder - At der opfordres til samspil i konflikt situationer, at lærerne informere, at forældre kontakter og spørger indtil til situation - En forældre kontrakt med forventninger. Lave nogen klare rammer om , hvordan vi håndteringer de forskellige situationen. Side af sider

33 Open Space tema: Forventninger - gensidige
Vært: Jeanette Stikord: Referat: - Gensidige respekt for lærerrollen, forældrerollen, pædagogrollen - At tingene gøres på forskellige måder. At skolen har en klar holdning til, hvordan f.ks. lektierne meldes ud til forældrene - At det ikke er pålagt lærerne at skulle ligge lektier/ ugeplan på nettet. De får ikke timer til det. Det er et administrativt arbejde, eller er det en del af lærernes forberedelse - En afklaring om hvordan vi bruger ugeplanen. Der skal dog være en udvikling, så eleverne på sigt lærer at gøre det selv- - Eleverne skal lære, at de selv skal tage et ansvar i forhold til lektier, medbringe bøger m.m.. - At der skal være en ensrettet hed mellem, hvordan de forskellige lærer gør de forskellige ting på. F.eks. med ugeplan/ lektier - At der opleves at der er for meget bøvl ved ugeplanen, da det ofte ikke holder. Dette kan medfører forældre der kontakter en og spørger indtil hvorfor ugeplanen ikke holder - At underviseren så informere omkring hvis ugeplanen ikke holder. At der er lærer der kan planlægge sin undervisning - Der opfordres til at skolebestyrelsen tager problematikken op omkring genidige forventninger - Der er et ønske om, at der er flere lære system. At der gøres rigtig meget ud af forventninger i pecielt 0. klasse. - At der fra for skolebestyrelsens side evt. kunne invitere til en undervisningsdag/ kursusdag i Forældreintra. - Hvordan kan børnene sidde på de stole……man vælter af Side af sider