Usability - IT-Universitetet 16. April 2010 “Definition af tilgængelighed: Tilgængelighed er et begreb, som handler om at udforme tingene, så alle kan.

Præsentationer af emnet: "Usability - IT-Universitetet 16. April 2010 “Definition af tilgængelighed: Tilgængelighed er et begreb, som handler om at udforme tingene, så alle kan."— Præsentationens transcript:

1 Usability - IT-Universitetet 16. April 2010 “Definition af tilgængelighed: Tilgængelighed er et begreb, som handler om at udforme tingene, så alle kan anvende dem, uanset funktionsevne og teknologisk platform.” - Hjælpemiddel instituttet

2 Tilgængelighed i (nogle få) tal Hver 10. dansker er ordblind eller har læsevanskeligheder Farveblindhed: Over 5% af alle mænd ”Op til 25% af brugerne oplever tilgængelighedsproblemer” – Sensus.dk ” Omkring en halv million voksne danskere, heraf en del udefra, har svært ved at forstå en nyhedsartikel i en avis og fravælger derfor ofte læsning som kilde til information. ” –ligetil.nu Dertil blinde, døve, handicappede og andre typer funktionsnedsættelser. Slide 2

3 Typiske problemer Manglende beskrivelser af billeder: ”Et problem jeg ofte støder på er at grafik, der fungerer som et link, ikke har nogen alternativ tekst. Så får jeg I stedet læst et filnavn op, som i bedste fald er meget forvirrende og i værste fald er helt ubrugeligt. Andre gange er der ingen alternativ tekst på de billeder, der er på siden, mens man får at vide, hvor der er en prik eller et tomt rum, og det har jeg jo ingen gavn af.” Bue, IT konsulent, blind Slide 3

4 Typiske problemer Ikke-skalerbar tekst: ”Jeg bruger nettet i mit arbejde og også til at læse alt fra busplaner til nyheder og vejrudsigter. Jeg indstiller min browser til at vise teksten så stort som muligt, med det virker ikke på alle sider, og så er jeg nødt til at kopiere teksten over i et Word-dokument. Det er jeg også nød til, hvis der ikke er god nok kontrast mellem tekst og baggrund, og det tager selvfølgelig ekstra tid. Der største problem er, når teksten er grafik, for så kan jeg hverken forstørre eller kopiere den.” Connie, projektleder, svagsynet Slide 4

5 Typiske problemer Små klikbare områder ”Jeg bruger nettet til stort set alt, og vil helst bruge musen, fordi det er det hurtigste. Men jeg har svært ved at ramme små områder. Dropdown-menuer er noget af det sværeste, for der skal man holde musen stille, før menuen folder sig ud. Andre steder skal man klikke på et lille plustegn i en menu eller et link, der kun består af ordene ”læs mere”. Ting som er lavet for at det skal se smart ud, men som er meget svære at bruge i praksis.” Lene, studerende, spastiker Slide 5

6 Typiske problemer Manglende tastaturbetjening: ”Jeg bruger nettet til blandt andet at læse nyheder, til at arbejde og til underholdning og internettet giver mig mulighed for at kommunikere uden at have hjælpere ved min side. Jeg bruger en pandepind og tabulator-tasten til at styre. På mange måder er man begrænset, fordi man ikke bruger en almindelig mus. Det gælder for eksempel, hvis siden er plastret til med ”smarte” funktioner, hvor kun musen kan bruges. Så bruger jeg piletasterne som mus. Det tager en krig og jeg får ondt i nakken af at sidde og strække mig efter tasterne.” Steffen, tetraplegiker, lam fra halsen og nedefter Slide 6

7 Typiske problemer Manglende alternativer til multimedia ”Jeg bruger ingen særlige værktøjer, når jeg bruger internettet, men på nogle sider, for eksempel tvstationernes hjemmesider, hvor der er tv-nyheder på nettet og nyheder på speak, oplever jeg, at der ikke er alternativer til for eksempel lyd og video” Mette, studerende, døv Slide 7

8 Hjælpemidler Generelle indstillinger på PC-en Handicap tilpasning Indstilling i browseren, e.g. af tekststørrelser Trackball, joystick, pust-og-sug, knapmus, øjen- eller hoved-styring Specialtastatur, pandepind, on-screen tastatur, talegenkendelse Forstørrelsesprogrammer Staveprogrammer Slide 8

9 Skærmlæsere og syntetiske stemmer Skærmlæsere, e.g. JAWS, omsætter 2-dimensional tekst/grafikflade til en-strenget tekst Skærmlæsere Har diverse short-cuts til at springe på siderne men afhængige af en ordentlig struktur på siderne www.doit.wisc.edu/accessibility/video/ JAWS og Windows er totalt dominerende platforme Syntetiske stemmer bliver meget mere udtryksfulde Slide 9

10 Slide 10

11 Standarder for tilgængeligt design WCAG 2.0 Section508 Bedst på nettet - IT & Telestyrelsen Bedst på nettet IT & Telestyrelsen Slide 11

12 Tilgængeligt design (fra pensum) Visuel opbygning Skab overskuelige sider, undgå kompliceret sideopbygning Overhold informationsarkitekturens konventioner Brug farver med omtanke Sørg for tydelig forskel på skrifttyper og brug dem konsekvent Billeder og tekst Undgå tekst som grafik Husk tagget til at beskrive grafik og billeder Undgå ikke-skalerbar tekst Undgå små klikbare områder Skriv forståelig tekst – ligetil.nuligetil.nu Teknik Overvej tastaturbetjening Opbyg en tilgængelig navigation Brug tabeller til data korrekt Undgå nye vinduer og pop-ups Pas på med plug-ins og appletter Download af dokumenter Slide 12

13 Koster det mere at lave tilgængelige sider? Hvis ja - hvordan skal den udgift begrundes? Slide 13

14 Grunde til at tilbyde tilgængelige websites Når frem til flere brugere Kan bruges i flere situationer Bedre design Besparelser Branding Etisk markering overfor medarbejdere Overholder offentlige krav (e.g. US section 508 of Rehabilitation Act, ”Bedst på Nettet”, WCAG)section 508 WCAG Slide 14

15 Den bedste begrundelse? Google (og andre søgemaskiner) er ‘blinde’ og kan eksempelvis ikke håndtere: sites med Flash og andet ikke-tekstligt indhold tekst som vises som grafik tekst skabt af Java/Javasripts Rigtig mange brugere ankommer til sitet fra en søgemaskine... (Udviklingen er muligvis løbet fra dette slide) Slide 15

16 Evaluering af tilgængelighed Manuel gennemgang Fx som bedst-på-nettet Automatisk tjek af tekniske standarder Cynthia Wave Slide 16

17 Tilgængelighed bredere Funktionelle: Stammer fra funktionsnedsættelser Situationelle: Omstændigheder i kombinationen mellem redskab og omgivelser Slide 17

18 Situationelt handicappet ”Brugergrænsefladen [...] Er uoverskuelig og svær at betjene med et rystende pegeredskab. Bilruter bør stadig ses i en gammeldags kortbog. Det er en luksuspræget oplevelse i forhold til det anmeldte elektroniske misfoster.” (Anmeldelse af GPS-Navigator, Ingeniøren, 6/9 2002, Kurt WesthNielsen) Slide 18

19 Situationer? Slide 19 Fly Bus MetroGaden

20 Aftenens øvelse Slide 20

21 Øvelse Download og installér værktøjslinje: Internet Explorer: http://www.wat- c.org/WAT/versions/dk/WAT_DK.exehttp://www.wat- c.org/WAT/versions/dk/WAT_DK.exe Firefox: https://addons.mozilla.org/da/firefox/addon/60 https://addons.mozilla.org/da/firefox/addon/60 Vælg 3 (eller flere) undersider ud som ‘testpulje’ Brug spørgsmål fra bogen side 124-133 Hent eventuelt det nyeste vurderingsgrundlagnyeste vurderingsgrundlag Slide 21

22 Aflevering Kort beskrivelse af test-setup Beskrivelse af tolkning af resultater Fordele og ulemper ved de værktøjer i har brug, kontra formålet med tilgængelighed Diskussioner omkring emnet eller websitet, som I vil fremhæve. Afleveres til Mikael, senest mandag kl. 12 Slide 22

23 Eksempler på opgaver og dialog om besvarelse Slide 23

24 Gode råd Skriv noget - ubesvaret er skidt! Brug begreber fra pensum, henvis til teksterne Kopier ikke tekst (særligt ikke fra slides) Begrund og argumenter, også det du synes er banalt Slide 24

25 Opgave: Ekspertvurdering Opstil og diskutér fejlkilder og problemstillinger omkring Heuristisk Evaluering som evalueringsmetode. Diskutér måder, hvorved disse fejlkilder og problemstillinger kan afhjælpes eller minimeres. Metoden Metaphors of Human Thinking (MOT) er etableret som et alternativ til bl.a. den Heuristiske evaluering. Beskriv forskelle mellem disse to metoder. Slide 25

26 Opgave: Patrick Jordan og The Components of Usability I kursets kompendium indgår tekst fra bogen "An Introduction to Usability" af Patrick W. Jordan. I kapitlet, "What is Usability" er en række komponenter samlet i en fælles model (figur 2.2), se side kapitlets side 16. I modellen omtales "Guessability Gulf". 1. Beskriv hvad dette begreb dækker over. 2. Redegør for hvordan denne "kløft" kommer til udtryk i brugen og designet af websites. 3. Relater eventuelt begrebet andre dele af kursets pensum. Slide 26