MEDIEPÆDAGOGISK VEJLEDNING. Kollegavejledning i Frederiksberg kommune – 2009-2011 Efter år 1: Barrierer: kan… ingen vejlederkultur og for meget brandslukning.

Præsentationer af emnet: "MEDIEPÆDAGOGISK VEJLEDNING. Kollegavejledning i Frederiksberg kommune – 2009-2011 Efter år 1: Barrierer: kan… ingen vejlederkultur og for meget brandslukning."— Præsentationens transcript:

1 MEDIEPÆDAGOGISK VEJLEDNING

2 Kollegavejledning i Frederiksberg kommune – 2009-2011 Efter år 1: Barrierer: kan… ingen vejlederkultur og for meget brandslukning vejlederens manglende voksenpædagogiske kompetencer manglende fælles begrebsbrug mere tradition for uformel end formel vejledning manglende tillid til det tekniske udstyr og mangel på udstyr manglende økonomisk prioritering

3 Kollegavejledning i Frederiksberg kommune – 2009-2011 Efter år 1: Udviklingsperspektiver: skal… inddrage andre vejledere (læsevejledere, matematikvejledere mm) indkøb af materialer og udstyr skal begrundes pædagogisk vejledning skal tidsfastsættes struktureret formel vejledning vejlederen skal have adgang til og bruge årsplanerne ledelsens opbakning

4 FAGHÆFTE 1 It og medier i danskundervisningen Først og fremmest skal de forskellige elektroniske medier være integrerede værktøjer… Digitale læremidler indgår i undervisningen sammen med de skrevne materialer…. Og man må inddrage og vurdere de relevante medier og muligheder undervejs i tilrettelæggelsen af undervisningen…. Et vigtigt område gennem hele skoleforløbet er at forholde sig til medierne som et uformelt læringsområde, der foregår parallelt med den styrede og formelle læring. Det er en udfordring for skolen også at klæde eleverne på i forhold til deres anvendelse af medier i tiden uden for skolen.

5 FAGHÆFTE 48 Med udgangspunkt i elevernes rolle som brugere af it, og set i lyset af udviklingen af web 2.0, inddrages følgende fire temaer i den faglige og tværfaglige undervisning: – Informationssøgning og -indsamling – Produktion og formidling – Analyse – Kommunikation, vidensdeling og samarbejde. De fire temaer inddrages med henblik på at facilitere elevernes læreprocesser og skabe bedre læringsresultater og for at understøtte, at eleverne tilegner sig digital dannelse. Temaerne vil optræde i forskellige former for anvendelsen af it i de enkelte fag.

6 Er zig-zag modellen relevant i en digital kultur?

7 Zigzag-modellen (I) Analyse af medieproduktion Medieproduktion Analyse af elevproduktion Elevproduktion (øvelser)

8 Zigzag-modellen (II) Analyse / Produktion 4. Analyse af professionelle produktioner: - vurdere - tolke - forstå - drøfte - opleve 3. Elevproduktioner: Analyse ift. genre, fortælleteori, målgruppe. Selvevaluering 2. Analyse af professionelle produktioner - vurdere - tolke - forstå - drøfte - opleve 1.Elevproduktioner: Elementær analyse ift. genre, fortælleteori, målgruppe. Selvevaluering Den mediefaglige kanon -Kommunikation og medier -Mediehistorie og –institutioner -Mediemodtagere -Medietyper og medietekster -Elevproduktion 8

9 F.eks. læring med levende billeder Fagdidaktik Almen didaktik

10 Håndværk, æstetik og formsprog Teknik og udstyr Pædagogisk praksis MEDIEPÆDAGOGISK HÅNDVÆRK

11 DIDAKTIK 2.0 Rene B. Christiansen og Karsten Gynther: Folkeskolens læremiddelkultur under pres Didaktik 2.0 – didaktisk design for skolen i vidensamfundet i: Didaktik 2.0.

12 Traditionel læremiddelkulturNye læremiddelkulturer Læremiddelkæde præget af faginstitutioner og en kæde af professionelle voksne, der producerer, vurderer og distribuerer læremidler til børn Kontingente læremiddelkæder med vilkårlige institutioner, funktioner, relationer, roller, og alder i produktion og valg af læremidler Forlagsproducerede (primært bøger)Internetbaserede Kommercielle Offentliggjorte - brugergenerede (web 2,0) – open source – freeware BudgettungeGratis Præget af vaner og gatekeepers i form af bibliotekarer og IT-chefer Let tilgængelige læremidler – gatekeeperne bypasses Styret af en læremiddeltradition – et institutionsperspektiv Styret af et deltagerperspektiv (lærere og elever) Driftsikre Driftsikkerheden er usikker og afhængig af kontekst (rammefaktorer som netadgang, antal pc’er mv.) Indholdet er fagligt og pædagogisk legitimeret (I folkeskolen bl.a. gennem forankring i ”Fælles Mål”) Indholdsrelevansen afhænger af brugerens informationskompetencer (lærer eller elevens) Høj valideringsgrad Usikker valideringsgrad (Brugergenereret indhold og brugergenereret validering) Tilbyder sikring og styring gennem ”ekstern didaktisering” Eleverne bliver didaktiske designere og læreren må i sit didaktiske design forholde sig til dette. (Didaktik 2,0) Eksempel: ”Lærebogen”Eksempel: ”Wikipedia”

13 Vidensprodukter 1.0 og 2.0 Vidensprodukter1,02.0 Indhold Indholdet er produceret fra ”bunden” af Indholdet er remedieret dvs. et målrettet remix af eget og andres indhold Produktions- former Produktion, indsamling, redigering og formidling af selvstændige data Kombination af 1,0 former med vidensdelende processer Udbredte IT- teknologier i skolen Digitale værktøjsprogrammer Digitale værktøjsprogrammer og web 2.0 medier. Indholds- producenter Individ (eleven) Fællesskaber (Elevsamarbejde eller elever + brugere af web 2.0 videndelende platforme og/eller kommercielle læremiddelproducenter) AfsenderEleven Eleven/eleverne som repræsentant for et videndelende fællesskab ModtagereLærerenLæreren, eleverne, deltagerne i en videndelingskultur Produktmål Dokumentation af kvaliteten af elevernes videnstilegnelse Dokumentation af kvaliteten af elevernes deltagelse i vidensudvekslende processer ProdukterSelvstændigt kommunikerende artefakter Videndelingsmiljøer, Facilitering af andres videndelingsaktiviteter, Deltagelse i videndelings-aktiviteter, Metakommunikerende produkter

14 MEDIEPÆDAGOGISKE VEJLEDNINGSVÆRKTØJER Kasper Koed og Anders Westermann: Gratisprogrammer på nettet: http://dl.dropbox.com/u/3390262/Gratisprogr mmer%20i%20den%20faglige%20uv.pdf Læremiddel.dk (2010): Undersøgelse af ITiF-læremidler

15 BLANDEDE LÆRINGSFORMER? Hvorledes udvikles og tilrettelægges blandede vejledningsformer der både rummer fysiske og virtuelle tilstedeværelsesformer – såvel synkront som asynkront? Hvad er de forskellige tilstedeværelsesformers styrker og svagheder i relation til udvikling af professionsviden? Hvilke drivkræfter og barrierer kan lokaliseres i den forbindelse – i et lærer- og vejlederperspektiv?

16 Hvordan skal det mediepædagogiske håndværk udvikles og håndteres? Hvilke mediepædagogiske vejledningsværktøjer er anvendelige og til hvad? Hvilke ressourcer og læremidler kan anvendes i den forbindelse? SPØRGSMÅL