Community som intervention

Præsentationer af emnet: "Community som intervention"— Præsentationens transcript:

1 Community som intervention
Morten Nissen: Hovedpunkter: Praksisforskning Det vage begreb Genealogiske betragtninger (diskursanalyse) Interpellerende fællesskaber (kategorialanalyse) Rum og netværk

2 Praksisforskning Forhistorien: Vilde Læreprocesser ”Netværksarbejde” – fra vilde unge over socialarbejdere til politikere Referencetransformation Kategorialanalyse og Diskursanalyse To akademismer – og deres relevansforankring Historiceringens almene og særlige aspekter Muliggørende ”social engineering”

3 Det vage begreb Community psykologiens indtog i akademia
Noget fremmed... Den abstrakte negation: Lewins formel: B = f (P;E) Kontekstbegrebet Miljøbegrebet De vage begrebers fortrin

4 Genealogiske betragtninger I
”Community” som intervention ”Samfundet” i statens usynlige ramme Modernitet / kapitalisme: Gesellschaft / Gemeinschaft Liberalisme og kommunitarisme Det sociale community Social engineering – velfærdsreformatorernes community Therapeutic communities

5 Genealogiske betragtninger II
Den tredje sektors community Fra indenfor til udenfor New Public Management / de 3 decentraliseringer Det aktive samfund, avanceret liberalisme Forsørgelsestrekant og –diamant Lokalmiljøer, partnerskaber, frivillige

6 "den tredje sektors community, (…) et moralsk felt der binder personer i varige forhold. Det er et rum af følelsesmæssige forhold igennem hvilke individuelle identiteter dannes gennem deres tilknytning til mikro-kulturer af værdier og betydninger. (…) Og det er gennem den politiske objektivering og instrumentalisering af et sådant community og dets "kultur", at politisk styring skal genopfindes”. Rose, N. (1999). Powers of Freedom, s

7 Genealogiske betragtninger III
Velfærdsstatens selvoverskridelse? Livsverden og systemverden. Habermas Associativt demokrati? Hirst Konfliktinstitutionalisering. Weber Velfærdsstaten som en responsiv stat?

8 Fra genealogi til kritik
Deskriptiv refleksion er afmægtig Installation og virkeliggørelse er to ting Subjektproblemet gentages

9 Interpellerende fællesskaber I
Kritik: Empiriske og teoretiske afsæt ”Individ” og ”samfund”: Abstrakt-ubestemt (Dreier) Ramme-design (Goffman) Det fælles tredje (virksomhedsteori) – Fra aktivering til projekter der er noget Implicit pædagogik

10 Behandling …og implicit pædagogik
Defineret v. type af klienter/problemer Målgruppe Visitation Anamnese Klienten skal videre til det normale samfund Illusionen om det planlagte udviklingsforløb Absolut rolleadskillelse Tavshedspligt Tilbud Defineret udfra lokalkulturel niche - produktion Konkrete deltagere Tiltrækker selv deltagere Løbende referencer til deltagerpræmisser Deltager allerede i en produktiv aktivitet Planer revideres løbende Flydende rollefordeling Tillid, respekt Fællesskab

11 Interpellerende fællesskaber II
Kritik, fortsat Den liderlige luders problem og den eksplicitte pædagogik Teoretiske afsæt Lokalkulturelle organisationer: Organisering af hverdagsliv (arbejdsbegreber) – T. Højrup Kollektivt selvbillede (fx. ritualer) – sml. Rappaport, Bateson Handlesammenhæng – deltagelsespræmisser, diskurs og konstituering

12 HANDLESAMMENHÆNG Anerkendelse DISKURS: A – M – O – M Konstitu- ering
SITUATION VILKÅR Deltager Deltager Deltager- præmisser Deltager-præmisser HANDLESAMMENHÆNG

13 Interpellerende fællesskaber III
Vi’ets dynamik: Fællesskabet som subjekt Indeksikaliteten som refleksivitet (Garfinkel) Interpellation Påkaldelse, navngivelse. Althusser Selvbevidsthedens NUZO. Objektivering – spejling Ideologikritik (sml. Zizek) Abstrakt negation Utopisk konstituering Substantialisering

14 Da jeg først startede i Sjakket røg jeg 7-8 gram om dagen...
Ja (griner). Og så - folk fik selvfølgelig at vide i Sjakket at jeg røg hash, ikke. Men de havde så bare ikke vidst hvor meget jeg røg. Og så begyndte én person at køre på mig specielt, hver gang jeg havde røget, så kom hun hen og skældte mig ud, ikke. Og kørte virkelig på mig hele tiden på grund af at jeg røg hash, ikke. Problemet var bare, at hun vidste ikke, at mit forbrug var blevet sat så meget ned, vel, så det var noget med at vi kørte en strid mod hinanden, hvor vi faktisk var to grupper mod hinanden, ikke. Altså dem der forsvarede mig, ikke, og så dem der var imod at jeg røg hash, ikke. Men det har vi så fået ordnet, - altså jeg må selv bestemme hvad jeg vil, ikke, altså det er jo det der er meningen med Sjakket. Linda, 17 år, 1994

15 Substantialisering Tillidsprincippet – fake it till you make it
Subjektets vilkår: Betydning / mening Ressourcer i lokalkulturer: Ildsjæle?? Discountprojekter? Vennetjenester?? ”Ånden” (objektiveret) Magtråderum Politisk arbejde (empowerment) Magtkampe

16 Subjektivering når konfrontation medfører deltagelse (identifikation)
Magt: Subjektivering når konfrontation medfører deltagelse (identifikation) Desubjektivering når konfrontation betyder udelukkelse (negativ spejling) Fællesskab Konfrontation Deltager Ny deltager Spejling Objektivering

17 Rum og netværk Fra utopiske kommuner til nyliberale netværk af fragmenterede subjekter? Fra Sjakket til Vilde Læreprocesser Spredning og samling Klunserens pragmatik Metapositionen som kobleren Seikkula, Aktør-Netværk-Teori m.v.

18 Netværk i socialt arbejde:
Rum i socialt arbejde: Rådgivning; rammer; institution; alternativ; Rum er: Afgrænset Ude / inde Adskillelse Forskel Kvaliteter Essens Produktion Prototypisk Netværk i socialt arbejde: Gadeplan; projekt; miljø; koordinering Netværk er: Uendeligt Nær / fjern Forbindelse Lighed Elementer Relation Udveksling Lokalt-globalt

19 Ideologikritik af netværksbegrebet
Begrebslogisk gensidigt forudsættende (En grænse er en forbindelse, en lighed forudsætter en forskel osv.) Modsatte spørgsmål: Hvilke kvaliteter definerer netværket? Hvad konstituerer netværket som subjekt? Hvordan afgrænser det sig selv? Kritiske spørgsmål: Er ”netværket” en skjult metamorfose? Hvilke magtrelationer skjules i meta-ligheden?