Specialeworkshop 1/3.

Præsentationer af emnet: "Specialeworkshop 1/3."— Præsentationens transcript:

1 Specialeworkshop 1/3

2 Tilbud og aktiviteter Undervisning - vi afholder workshops for opgave- og specialeskrivende studerende. Vejledning - vi tilbyder individuel og kollektiv vejledning i skriftlig akademisk fremstilling. Formidling - vi skriver og samler trykte og netbaserede ressourcer om akademisk fremstilling. Læs mere om os på vores hjemmeside: Nævn evt. kollektiv vejledning som en mulighed også Nævn hvor vi har vores sekretariat Evt. kommentere slides

3 Program for specialeworkshops
Den 1. workshop handler bl.a. om: specialegenren og dens kvalitetskriterier problemformulering brug af vejleder, skriveproces og planlægning Den 2. workshop handler bl.a. om: undersøgelsens grundlæggende elementer (pentagon-modellen) vigtige afsnit i specialet: indledning struktur Den 3. workshop handler bl.a. om: specialet som ét argument (argument-modellen) analyse og analysemetoder vigtige afsnit i specialet: konklusion opsamling på struktur Vigtigt i forhold til programmet at sige til dem, at de næste gang skal arbejde mere med deres egen PF, og at noget af det der foregår på vores SWS ligner det der foregår på OWS, men at vi hele tiden taler om det i forhold til at det er specialer de skal skrive. Nogle ting vil derfor også være et andet niveau – fx om analyse og argumentation.

4 Dagens program Tider (ca.) Centrale emner
:00 Specialegenren og dens kvalitetskriterier oplæg, sidemandssnakke og fælles diskussioner 10:15-11:30 Dit speciales problemformulering 12:00-12:45 Valg og brug af vejleder, gode råd om skriveprocesser og planlægning oplæg, individuelt arbejde, sidemandssnakke og fælles diskussioner 12:45-13:00 Skrivegrupper oplæg

5 En god workshop kræver en aktiv sidemand
Dagen i dag er en workshop med masser af aktiviteter. Den er lagt an på at du er i gang med dit speciale og indstillet på at arbejde på det, individuelt og sammen med sidemanden. Du og din sidemand får mest ud af dagen hvis I er cirka lige langt i specialeskrivningen og nogenlunde lige forberedte til i dag.

6 Aktivitet: Skrive-idé (1/2)
Fortæl sidemanden om den grundlæggende idé som dit speciale bygger på. Ideen kan fx udspringe af: din(e) observation(er) i empiri og/eller tekster din undren din motivation Begrund kort: Hvorfor ligger der en god skrive-idé i dit projekt? Kort. 2 X 5 min eller ca. 15 min i alt. (Kilde: Akademisk Skrivecenter, Københavns Universitet.)

7 Aktivitet: Skrive-idé (2/2)
Noter individuelt: Mit speciale skal handle om _____________________ ______________________________________________ Det jeg gerne vil finde ud af, er __________________ ______________________________________________ Mit speciale får betydning for ___________________ Tænkt som videreført af forrige aktivitet

8 Tjek din skrive-idé Kan du se et fagligt problem?
Er der både stof og mangel på stof? Er det muligt at bygge videre på andres arbejde? Kan dine resultater/konklusioner bruges af nogen inden for eller uden for faget? Kan din vejleder følge dig i projektet? (helst ved første samtale)? Har du flere nej-svar end ja-svar, så overvej at finde et andet emne. (Bearbejdet efter Rienecker og Stray Jørgensen 2012 s. 66)

9 Hvad er videnskab? Videnskab er undersøgende virksomhed der forbinder
faglige principper (teori og metode) og specificerede, konkretisérbare, kontekstualiserede fænomener og kræver præcision i begreber begrundelser for skriverens faglige valg og handlinger ud fra undersøgelsens formål eksplicitering af vigtigste forudantagelser og fremgangsmåder dokumentation. Denne slide er med fordi mange studerende spørger os: Hvad er det videnskabelige? Hvad er akademisk? ( arbejdsredskab til at tjekke) Det er ikke ukontroversielt at stille sig op og sige noget om, hvad videnskab er. Som I ved (og som I kan læse i videnskabsteoretiske bøger) – det er en stor og on-going diskussion. Dette er et bud – og det er den definition, vi arbejder ud fra her. Det er den vi anbefaler at I arbejder ud fra. Det anbefaler vi fordi den lægger vægt på (noget af) det vi ved bliver honoreret: Faglige principper som én variabel, som tages selvstændigt i brug og sættes i forbindelse til et konkret fænomen, noget stof, en genstand. Denne definition lægger også vægt på at det er dig der bestemmer og udvælger – og det synes jeg er godt! (argumentation) Kobling til genre: Når vi så skal tale om specialegenren… (Rienecker og Stray Jørgensen 2006 s. 23)

10 Den videnskabelige genre – en definition
Dokumentation ... af en undersøgelse ... af ét fagligt relevant problem ... i fagets (eller tilgrænsende fags) ”state of the art” ved brug af fagets teorier og metoder ... med det formål at overbevise ... fagfæller ... om rigtigheden af undersøgelsens resultater og konklusion ... i en fremstilling som er acceptabel i det faglige diskursfællesskab. Udgangspunktet for at gøre noget godt er at man ved hvad det er man skal gøre. I skal gå i gang med et speciale, og ikke noget andet. Derfor genre. Og de ord, jeg gerne vil have, at I virkelig bider mærke i er… Undersøgelse: det at undersøge er den primære akademiske sproghandling. I laver en undersøgelse af et problem. (problemløsning er ikke altid et krav – det er undersøgelsen, der er i fokus) (Et problem: Flere problemer kan kun behandles i samme opgave, hvis de kan bringes under samme hat. Problem: noget endnu uløst, underbelyst eller belyst på en hidtil utilstrækkelig eller forkert måde) Fagligt relevant: Fagligt – hører ind under jeres fag: dvs. fx din vejleder skal godkende det som en del af dit fag (”det er sådan nogle PF vi behandler her på stedet”). Der findes teorier og metoder til at behandle dette emne. Relevant - problemet er en mangel indenfor dit fag – noget der mangler forklaring på, kategorisering af, vurdering af, dokumentation for osv. Og i jeres tilfælde er det naturligvis set ud fra jeres praksis! Teorier og metoder: Teorier og metoder skal bruges til at undersøge med. Tryk på bruges. I skal udvælge de begreber og metoder fra fagets ”værktøjskasse” som netop er egnet til at arbejde med det problem, I arbejder med. (De er redskaber til problemløsning, ikke mål i sig selv) At overbevise – dvs. man skal argumentere for undersøgelsens resultat. En fagfælle – er ikke kun en kolleger på arbejdsplads; men fagfæller (faget i en akademisk/universitær forstand). (lavpraktisk modtager: det er selvfølgelig lærer og censor – men vores anbefaling: tænk hellere på en medstuderende) Fremstilling: Dette faglige fællesskab er underlagt visse normer – også sproglige . Normer for hvad man gør med teksten, og hvordan man gør det (godkendte sproghandlinger og sproglige normer) Altså: I skal lave undersøgende virksomhed: Møde mellem noget I undersøger, og noget I undersøger med. Mellem genstand (empiri/data) og faglige redskaber (teori og metode). Begge dele skal være til stede, og de skal sættes i relation til hinanden .  (I skal selv vælge, hvad I vil bruge fagets viden til) (Rienecker og Stray Jørgensen 2012 s. 21)

11 Aktivitet: Generelle kvalitetskriterier
I får nu udleveret indholdsfortegnelsen samt et uddrag af indledningen og konklusionen fra et speciale der er afleveret og bedømt på IUP(DPU). Læs teksten, og diskuter med sidemanden: Dette speciale har fået 12. Hvorfor? Giv alle dine grunde i prioriteret rækkefølge. Se listen med kvalitetskriterier for gode specialer på næste slide igennem: Hvordan matcher punkterne dine grunde? Læse ca. 10 min De forholder sig forudsætningsløst 5-8 min Oversigt over kvalitetskriterier, hand-out Kommentarer til speciale: - PF  konklusion Sammenhængende argumentation, overskuelighed, metakommentarer Selvstændige dele fylder mest Teorien er udvalgt selvstændigt, præcist, i forhold til PF (fokus, prioritering) Sprog (typografi) (Bearbejdet efter: Rienecker og Stray Jørgensen 1999 s. 96; Rienecker og Stray Jørgensen 2006 s )

12 Specialegenren – generelle kvalitetskriterier
Et godt speciale fremfører fagligt acceptabel dokumentation for sin centrale påstand betoner egen undersøgelse og bidrag har fagligt velvalgt problemformulering samt fokus og formål bruger fagets viden og redskaber (teorier, metoder, begreber) analyserer, fortolker, argumenterer, diskuterer, reflekterer, vurderer, anviser (nye) handlinger – og redegør, beskriver, refererer ikke kun er ét nuanceret argument, en samlet pointe der dokumenteres, diskuteres, fremføres er selvstændigt ved at det viser at skriveren har planlagt og tænkt selv (ikke det samme som alene). I den litteratur vi henviser til er der mange tjeklister – her har jeg samlet nogle af de punkter som jeg synes er vigtigst (Rienecker og Stray Jørgensen 2006 s ; Rienecker, Harboe og Stray Jørgensen 2005 s. 41; Stray Jørgensen og Rienecker 2006 s. 21.)

13 Specialegenren – det særligt specialemæssige
Hvordan er specialet anderledes end mine tidligere opgaver? Større omfang Højere krav til selvstændigheden Krav om ny viden og erkendelse Afslutningen på uddannelsen (højere ambitioner) I specialet skal man vise at man kan alt det, man gennem uddannelsen har øvet sig på Specialet er en stor udgave af den selvstændige opgave – men i princippet ikke anderledes Se også s. 21 i SoS (Rienecker og Stray Jørgensen 2006 s ; Rienecker, Harboe og Stray Jørgensen 2005 s. 41; Stray Jørgensen og Rienecker 2006 s. 21.)

14 Fremstillingsformer – den akademiske teksts byggesten
Færdighed Fremstillingsformer Forklaring Bruge og producere viden teoretisere, argumentere, fortolke, diskutere, evaluere, perspektivere, vejlede Komplekse fremstillingsformer der forudsætter mindre komplekse fremstillingsformer. Kræver indsigt, færdigheder og selvstændighed. Enkle fremstillingsformer der ikke forudsætter beherskelse af andre fremstillingsformer. Kræver begrænset færdighed og kan udføres ret mekanisk. Bearbejde (systematisk) klassificere, kategorisere, sammenligne, analysere Forstå (reflektere) definere, forklare, karakterisere, overføre, eksemplificere, identificere Reproducere citere, parafrasere, referere, beskrive, redegøre Vi skrivekonsulenter har noget som vi kalder fremstillingsformer. Når vi gennem opgaver kan vi genkende forskellige skrivehandlinger” - eller forskellige blokke af tekst – som akademiske tekster er bygget op af. Det er disse blokke/skrivehandlinger vi kalder fremstillingsformer. Skemaet her viser en oversigt over de fremstillingsformer – og et hierarki som de indgår i. Nederst er de mindst selvstændige, øverst de mest selvstændige. Vi vil gerne have jer op i de øverste. To vigtige pointer: Man bør tilstræbe at få de mest selvstændige til at fylde mest Men der skal være progression. De nederste er en forudsætning for de øverste. Kommentar i forhold til eksempelspeciale: (Indholdsfortegnelsen viser…) Vi kommer helt op – perspektiverer, vejleder  men det sker på et sikkert grundlag, der er meget analyse. Hovedargumentarion ud fra Foucault og Dean – og en lang perspektivering, hvor hun inddrager fx Luhman og andre. Specialet vælger sine kampe. Det er godt fokuseret. (Bearbejdet efter: Rienecker og Stray Jørgensen 2006 s. 177 – læs også s om Blooms taksonomi)

15 Specialegenren – fagspecifikke kvalitetskriterier
Vi har nu præsenteret generelle kvalitetskriterier for specialer. De kan være suppleret af specifikke kriterier på din uddannelse. Derfor: Kend din studieordning. (På finder du et link til en oversigt over alle studieordninger på DPU.) Læs tidligere, velbedømte specialer fra dit fag. (Besøg sekretariatet i C016 eller søg i bibliotekets database library.au.dk/betjeningssteder/campus-emdrup-dpb/) Spørg din vejleder om hans/hendes kriterier for gode specialer – gerne konkretiseret med nogle eksempler.

16 En god problemformulering (1/2)
har ét klart hovedspørgsmål + evt. underspørgsmål er fagligt relevant bygger på: - noget der ikke stemmer: “den gængse opfattelse er ... men i virkeligheden ...” - relationen mellem x og y - den lille strittende iagttagelse - undren er interessant for skriveren angiver det centrale indhold i teksten giver mulighed for argumentation er til at konkludere på Tjekliste fra Den Gode Opgave 90% af vores vejledeninger handler om PF Et godt udgangspunkt for at arbejde med PF er at vi har fælles fodslag i forhold til nogle kvalitetskriterier.

17 En god problemformulering (2/2)
er instrumentaliserbar, dvs. kan undersøges med metoder og inden for den tid skriveren har til rådighed er i spørge- eller udsagnsform (eller også kan den omformuleres til et godt fagligt spørgsmål) har et åbent spørgsmål spørger ofte med “hvordan" eller “hvorfor" – og ikke bare med “hvad" er sprogligt præcis er klart fremhævet, gerne ved hjælp af typografi er kort, helst under 10 linjer! (Rienecker og Stray Jørgensen 1999 s ; Rienecker 2005 s. 20)

18 Aktivitet: Diskussion af problemformuleringer
I får nu udleveret indledende udkast til tre problemformuleringer for specialer der er skrevet eller ved at blive skrevet på IUP . Revider sammen med sidemanden én af problemformuleringerne til det bedre mens I skeler til kvalitetskriterierne for gode problemformuleringer på de forrige slides. Diskuter også hvilke præciserende/supplerende informationer indledningen evt. bør indeholde. Vend papiret, og se de (færdig)reviderede udgaver af de samme tre problemformuleringer. Diskuter med sidemanden: Hvordan stemmer den (færdig)reviderede udgave af problemformuleringen overens med jeres forslag fra før? Opsamling i plenum (Ved denne aktivitet. Åbne for, at de kan arbejde med en makker på deres egen PF? Hvis der sidder nogen der er så langt… Hvis mange har deres egen – og der er tid: Gennemgå et eksempel på tavlen? Man kunne evt. diskutere én af deres egne i stedet for og de kan lave dette som hjemmearbejde.)

19 Fra emne til problemformulering – trin på vejen
(interesse) ↓↑ observation (undren) → hvad har du konkret set?: noget mærkeligt, hidtil uforklaret eller uargumenteret, utilstrækkeligt dokumenteret problemidentifikation (mangel) → hvad er det for en problemtype: hvilken slags mangel vil dit speciale afhjælpe, fx i form af viden, forståelse, handleberedskab osv.? fagligt problemfelt → hvilken faglig kontekst, hvilke faglige forudsætninger og sammenhænge indgår problemet i? problemformulering → hvilket konkret spørgsmål inden for det faglige problemfelt skal dit speciale svare på? (pentagon) (Bearbejdet efter Rienecker og Stray Jørgensen.)

20 Aktivitet: Problemformulering (1/2)
Udfyld skemaet “Fra emne til problemformulering” – så langt du kan, så godt du kan.

21 Tjekliste til problemformuleringer
Er der i din problemformulering et fagligt problem, en mangel, en uforklaret observation, noget der skal forklares, analyseres, diskuteres, argumenteres for, konstrueres? et fokus? både noget du undersøger, og noget du undersøger ved hjælp af? mulighed for analyse? mulighed for at specialet kan læses som ét argument (eller for at dokumentere eller konstruere noget nyt)? termer der er faglige nok til at kunne fungere som søgeord i faglige elektroniske ressourcer? (Stray Jørgensen og Rienecker 2006 s. 40)

22 Aktivitet: Problemformulering (2/2)
Præsenter skemaet “Fra emne til problemformulering” for sidemanden, og diskuter det med udgangspunkt i tjeklisten på forrige slide.

23 Aktivitet: Valg og brug af vejleder
Fortæl sidemanden om: Dine erfaringer med vejledning, gode og dårlige? Hvad er dine typiske vejledningsbehov? Din vejleders faglige og vejledningsmæssige styrker? Hvorfor du har valgt netop denne vejleder, og hvad vil hans eller hendes faglige, pædagogiske og måske personlige tilgang betyde for jeres samarbejde og dermed for dit projekt? Hvad du kan/skal gøre for at afstemme dine og vejleders forventninger til forløbet og sørge for at du får mest muligt ud af din vejledning? Vejleder: Rigtig vigtigt samarbejde I har med den person (vores vejledning et supplement) I er jo garvede studerende, så derfor ved I det måske allerede… slides/folder Nu bruger vi lidt tid på at I skal komme i tanke om jeres tidligere erfaringer. Dem skulle I jo gerne lære noget af, så I udnytter jeres vejleder bedst muligt i specialeprocessen. (husk ved de forskellige aktiviteter at spørge lidt ind til, hvor langt de hver især er i deres proces. Med vejleder, med PF osv.) Pæd psyk vælger ikke nødvendigvis deres egen vejleder. Kom dem i møde. (Inspireret af: Folderen Brug din vejleder godt fra Center for Undervisningsudvikling og Digitale Medier, Aarhus Universitet)

24 Samtaleemner ved første vejledning
Emnevalg og hvad du vil undersøge inden for dette emne, samt hvorfor – dvs. du skal tale med vejleder om (dit bud på) problemformulering og formål. Forberedelse: Prøv i ultrakort form at besvare disse spørgsmål: Hvad vil jeg undersøge? Hvordan vil jeg gøre det? Hvorfor er det vigtigt? Overvej og spørg vejleder om: mulige metoder mulig empiri mulige teorier litteratur og kilder Vores forslag til 1. vejledning Vejleder vil måske sige at I gerne må komme uden præcis at vide hvad I vil skrive om; MEN I skal have tænkt noget. Ellers er det spild af vejledningstid! Det er altid jeres ansvar at forstå hvad vejlederen har sagt og komme afsted med de svar som I gerne vil have. (fx studerende der kommer til vejledning hos mig for at få hjælp til hvad vejlederen egentlig mener). (Inspireret af: Folderen Brug din vejleder godt fra Center for Undervisningsudvikling og Digitale Medier, Aarhus Universitet)

25 Gå ikke fra vejledning uden ...
En ny aftale om hvornår du og vejleder mødes næste gang, og hvad du skal gøre/skrive inden da. (spørg evt. om en plan for alle vejledninger i specialeperioden) Et udsagn fra vejleder om at dit specialeprojekt er bæredygtigt i sit grundlag. I modsat fald bed om hjælp. Hvis vejleder ikke kan/vil give grønt lys for projektet i dets nuværende form, så sørg for at I sammen formulerer konkrete idéer til hvordan du kommer videre. Få ”lektie” for, Metakommuniker med vejleder (Inspireret af: Folderen Brug din vejleder godt fra Center for Undervisningsudvikling og Digitale Medier, Aarhus Universitet)

26 Vurdering af det færdige produkt ...
Husk at det er din produkttekst der vil blive bedømt, ikke dine udkast, din skriveproces eller din adfærd under vejledningen. Når forløbet er slut, og du har fået din kandidatgrad, så giv evt. din vejleder feedback på vejledningen. Rienecker og Stray Jørgensen 2012 s. 323 Der er ikke dumme spørgsmål Vi vil ikke tjekke inden aflevering. Vigtigt at vejleder har et realistisk billede af status på jeres projekt. (Eksempel med hende der var i Indien uden PF, hvor to vejledere sprang fra, og den tredje intet vidste. Samarbejdet er jeres ansvar. Giv jeres vejleder de bedste muligheder for at hjælpe jer.)

27 Aktivitet: Erfaringer med skriveprocesser
Fortæl sidemanden om dine erfaringer med gode og mindre gode skriveprocesser: Hvad har du gjort før der gjorde at du fik en god skriveproces? Hvad har du gjort der betød at du fik en mindre god proces? Intro til aktivitet: Erfaringer fra tidligere: Brug dem som en ressource til at reflektere over, hvordan I arbejder. Både gode og dårlige ting.  Hvordan er min arbejdsproces? Og hvilke grunde kunne der være til at ændre noget ved den?

28 Skriveaktiviteterne To mål man kan have:
At ville gå i gang med at skrive At ville skrive godt  oftest roden til blokeringer, og bliver hindring for 1 Tænk over hvad det er I skriver på. Er det noter, udkast, brødtekst? Heltberg, Eva; Kock, Christian (1997) Skrivehåndbogen København, Gyldendal Undervisning

29 Gode råd om skriveprocesser
Gå i gang med at skrive med det samme – også før du har læst al litteraturen. Arbejd med tekst i rækkefølgen Indhold Struktur Formulering, formalia og layout. Skriv indimellem, men (næsten) hver dag på indhold først mens du læser konklusion(er) først hvis du kan: vidensbrugende (fx analyserende, diskuterende og argumenterende) tekstdele først og vær indstillet på en del omskrivning, revision og redigering. (Bearbejdet efter: Stray Jørgensen og Rienecker 2006 s. 55)

30 Aktivitet: Kom i gang med at Planlægge dit specialearbejde
Indsæt i kalenderen alle de tidspunkter hvor du ikke kan arbejde, fx arbejde, ferier m.v. din endelige deadline Indsæt dit specialearbejdes milepæle, fx en udfyldt pentagon en foreløbig indledning vejledning på specialets grundlag et pilotprojekt en eksemplarisk analyse empiriindsamling læsestop første udkast til væsentlige afsnit feedback fra... sidste vejledning (min. to uger før aflevering) Se de næste to slides igennem, og indsæt arbejdsopgaver dag for dag. Udlever kalender Fx empiri: Først perioden (hvornår indsamle). Jo tættere på en aktivitet, jo mere i detaljer Husk ”bufferdage” Lige nu: Reelt nok kun de første to pinde … Eller? Næste slides  forslag til aktiviteter i skriveprocessen. Når I så kommer længere i jeres proces  de næste par slides en slags reservoir af detailopgaver, som I kan plukke fra… (Stray Jørgensen og Rienecker 2006 s )

31 Aktiviteter i specialeskrivningen (1/2)
Stofindhentningsaktiviteter (informationsindsamling), fx Vælge emne Informations- og litteratursøgning, “den store tur” Informations- og litteratursøgning, supplerende Vejledning på opgavens grundlag, litteratur, på udvalgte afsnit osv. Orientering om krav i studieordningen Indsamling, registrering, dokumentation af empiri Bearbejdning af empiri Tale med ressourcepersoner Læsning, notattagning Forelæsninger m.m. Feedback fra andre end vejleder Møde i skrivegruppe ... (Stray Jørgensen og Rienecker 2006 s. 49)

32 Aktiviteter i specialeskrivningen (2/2)
Skriveaktiviteter (tekstproduktion/-revision), fx Lave et pilotprojekt, fx en prøveanalyse Skrive en kort synopsis med specialets argumentation Problemformulere Disponere Tænkeskrive, lave lister, modeller Skrive råstofpapirer/udkast/ læserrettede papirer på alle opgavens afsnit Gennemskrive hvert kapitel Gennemskrive hele udkastet Revidere Korrekturlæse Dokumentere empiri (bilag) Lave litteraturliste Kontrollere formalia Transskribere, oversætte o. lign ... (Stray Jørgensen og Rienecker 2006 s. 49)

33 SkrivegruppeR En skrivegruppe består af 3 – 6 skribenter der i en periode skriver på hver sin tekst og mødes jævnligt til professionelle og effektive møder for at give feedback på hinandens ufærdige tekster. Et møde i skrivegruppen varer normalt to timer. Forberedelse til mødet tager normalt to timer.

34 Hvorfor gå med i en skrivegruppe?
I en skrivegruppe får du: Forbedringsforslag til din tekst Inspiration af at læse andres tekster Deadlines i din skriveproces Neutrale feedbackgivere Dette medfører: Øget motivation Mindre følelse af at være isoleret Øget selvtillid Øget tekstproduktion (Skrivegrupper – hvorfor og hvordan? )

35 Hjælp til Skrivegrupper
Få hjælp til at komme godt i gang med at arbejde i en skrivegruppe – dan en skrivegruppe og book en tid i sekretariatet i Emdrup. I kan få en times kollektiv vejledning. Sørg for at lave og følge nogle faste aftaler for samarbejdet. Pædagogisk Center Samfundsvidenskab på Københavns Universitet har skrevet folderen Skrivegrupper – hvorfor og hvordan? som I kan tage udgangspunkt i. Se Hvis I støder på en fælles skrivemæssig problematik undervejs og ønsker kollektiv skrivevejledning, så skriv, ring eller kig forbi og lav en aftale med en af vores konsulenter. Læs mere under “Vejledning” på vores hjemmeside: Vores øvelser ment som inspiration til videre arbejde, fx i grupper

36 Tilbud til og ressourcer for specialeskrivere
Specialeworkshops igen d. 12/9, 30/9, 9/10 og 25/11 Individuel skrivevejledning hvis du støder på forhindringer eller går i stå. Tidligere studerendes specialer i bibliotekets database – flere til at downloade og læse (læs mere under “Links” på ). Scribo – et værktøj der hjælper dig til at fastlægge dit speciales centrale styrepinde. DPU har tegnet et abonnement på Scribo, og som studerende på skolen har du derfor gratis adgang til programmet via scribo.dk (læs mere under “Links” på ). Specielt om specialer: Stray Jørgensen, Peter; Rienecker, Lotte; Skov, Signe (2011): Specielt om specialer. 4. udgave. Frederiksberg: Forlaget Samfundslitteratur. Kommentar om bibliotekets samling. Søgning virker ikke optimalt.

37 Kontakt Kontakt os hvis du har spørgsmål til dagens workshop eller vores workshops i øvrigt hvis du har brug for individuel skrivevejledning for at komme videre i din specialeskrivning hvis du er interesseret i de ressourcer - opgaveeksempler, bøger, studiemetro mm. - som vi skriver og samler om akademisk fremstilling. Skriv til: Ring på: Eller kig forbi: lokale C016 (Campus Emdrup) Åbningstider: mandag, onsdag, torsdag 9-15 og tirsdag 13-15

38 Anvendt litteratur Rienecker, Lotte; Stray Jørgensen, Peter (2012): Den gode opgave. 4. udgave. Frederiksberg: Forlaget Samfundslitteratur. Rienecker, Lotte; Stray Jørgensen, Peter (2006): Den gode opgave. 3. udgave. Frederiksberg: Forlaget Samfundslitteratur. Rienecker, Lotte; Harboe, Thomas; Stray Jørgensen, Peter (2005): Vejledning – en brugsbog for opgave- og specialevejledere på videregående uddannelser. Frederiksberg: Forlaget Samfundslitteratur. Rienecker, Lotte (2005): Problemformulering på de samfundsvidenskabelige uddannelser. 3. udgave. Frederiksberg: Forlaget Samfundslitteratur. Rienecker, Lotte; Stray Jørgensen, Peter (1999): Opgaveskrivning på videregående uddannelser – en læreRbog. Frederiksberg: Samfundslitteratur. Stray Jørgensen, Peter; Rienecker, Lotte (2006): Specielt om specialer – hovedsageligt om hovedopgaver – koncentreret om kandidatafhandlinger. 3. udgave. Frederiksberg: Forlaget Samfundslitteratur. Heltberg, Eva; Kock, Christian (1997) Skrivehåndbogen. København, Gyldendal Undervisning Skov, Signe (2007): Sprogtest II. Et netbaseret undervisningsmateriale (testmateriale) til studerende på de videregående uddannelser om at skrive videnskabeligt. Kilde: