Begreber og Redskaber 1. Emner i kurset Om sprog og sprogbeskrivelse Repræsentation af tal i maskinen –Heltal, negative tal, kommatal, logiske værdier.

Præsentationer af emnet: "Begreber og Redskaber 1. Emner i kurset Om sprog og sprogbeskrivelse Repræsentation af tal i maskinen –Heltal, negative tal, kommatal, logiske værdier."— Præsentationens transcript:

1 Begreber og Redskaber 1

2 Emner i kurset Om sprog og sprogbeskrivelse Repræsentation af tal i maskinen –Heltal, negative tal, kommatal, logiske værdier Håndkøring af programmer Rekursion () Sortering og søgning Datastrukturer Stak, kø, hægtede lister Afprøvning af programmer

3 Plan for kurset Formål –Give et begrebsmæssigt grundlag for programudvikling, samt overblik over udvalg af redskaber og metoder en programmør kan bruge Forstå –hvad et programmeringssprog er –hvordan man kan strukturere data –algoritmer til søgning og sortering

4 Algoritmer Ordet stammer fra Abu Ja’far Mohammed ibn Musa al- Khowarizm der i 825 AD skrev en matematisk tekstbog med titlen ”Kitab al jabr w’al-muqabala” Tidligere eksempler: Euclid ca. 300 BC Algoritme: foreskrift for hvordan noget skal gøres/udføres/løses/udregnes

5 Målgruppe Studerende der lige har eller samtidig lærer at programmere Dette semester: ret nye til programmering God balast til programmeringsprojekt Sørg for hurtigt at komme i gang med at skrive nogle små java programmer.

6 BRP : gruppe 1/T TIT’er skal have 2*T + 2*P ialt med ISP+BRP har man 1*T+1*P TIT’er skal have 7-9 kurser Dat-OB’er skal have 5 gruppe 1 kurser Dat-OB’er skal have 6 kurser + Dat A Gruppe 1: Dat C/BRP, Dat B/ISP, DA, DB, SUO, DigiKom, OOP Tag enten Dat C, BRP eller DA

7 Forelæsninger 10/02/03: Om sprog og sprogbeskrivelse 17/02/03: Oversigt over Java 24/02/03: Datatyper og logiske udtryk 03/03/03: Håndkøring af programmer 10/03/03: Afprøvning 17/03/03: Iteration og rekursion 24/03/03: Sortering og søgning I 31/03/03: Sortering og søgning II 07/03/03: Datastrukturer I 14/04/03: Datastrukturer II

8 Programmeringssprog Sprog = mængde af sætninger ?

9 Programmeringssprog Sprog = syntaks+semantik+pragmatik Syntaks: hvilken tekst der må stå Semantik: hvad det betyder Pragmatik: hvordan det bruges

10 Syntaksbeskrivelse Syntaksbeskrivelse: beskrivelse af de korrekte sætninger i sproget. idag Regulære udtryk Kontekstfri grammatikker (EBNF)

11 Formål Kunne læse syntaksbeskrivelse af Java –Nyttigt redskab i en værktøjskasse Forstå hvad en syntaksbeskrivelse er –Se om tekster er syntaktisk korrekt Give et videre perpektiv –Historie –Videnskab mellem lingvistik og matematik

12 Syntaks: hvad må der stå? public class A { public static void main(String[ ] args) { System.out.println(”Hello”); }

13 Syntaks Præcedens regler i*j+k*l Associativitet a-b-c(a-b)-c a=b=ca=(b=c) Dangling else –if() if() stmt; else stmt

14 Semantik Hvad betyder det? Hvad er forskellem på & og &&? Hvornår er to strenge ens? Hvordan virker % for negative tal? Osv...

15 Pragmatik Konventioner –Klassenavne med stort bogstav –Felter og metoder med små bogstaver –Konstanter med kun store bogstaver Ideomer –for(;;){.. if(..)break;..} God stil –Indrykninger, kommentarer,..

16 Sprog Formelt vs. Naturligt sprog Programmering sker i formelle sprog Maskinel analyse af naturlige sprog er kompliceret aktivt forskningsfelt Eksempler på formelle sprog –Telefonnumre –Email adresser –HTML dokumenter –Java programmer

17 Syntaksbeskrivelse Fra ccj2 2.2 Assignment variableName = expression; 6.1 The while statement while( condition ) statement Osv..

18 Notation Terminaler: Det der skal stå direkte i tekster (f.eks. Dele af Javaprogram ) –f.eks. while og ( eller som ” while ” Nonterminaler: dele af tekster som forklares andetsteds i grammatikken –f.eks expression

19 Mere notation EBNF udtryk bruger: –[.. ] mulighed 0-1 –{.. }gentagelse 0-flere –(.. |.. )valgmulighed EBNF regler har ofte formen Nonterminal: udtryk1 udtryk2 Det skal læses som: (udtryk1 | udtryk2)

20 Grammatik: udtryk Grammatikken for regneudtryk i MiniJava Expression : VarName | Number | ””” { Tegn } ””” | Expression ”+” Expression | Expression ”-” Expression | ”(” Expression ”)”

21 Udtryk: navne, tal Number : Ciffer { Ciffer } Ciffer : ”0” | ”1” | ”2” | ”3” | ”4” | ”5” | ”6” | ”7” | ”8” | ”9” VarName : Bogstav { Ciffer | Bogstav } Bogstav : ”a” | ”b” | ”c” |... Tegn : Bogstav | Ciffer | ”.” | ”,” |...

22 Udtryk Eksempler: ”hej verden” 1+2+3+4 1+(1+2+3+4)+ 1+(1+(1+(1+1)))

23 Eksempel: udtryk Java udtryk: 2-3+4 Afledning: Expression → Expression ”-” Expression Number Expression ”+” Expression 2 3 4

24 Eksempel: udtryk Javaudtryk: 2-3+4 Alternativ afledning: Expression → Expression ”+” Expression Expression ”-” Expression Number 2 3 4

25 Grammatikken er rekursiv To regneudtryk kan sættes sammen med et ”+” eller et ”-” og tilsammen er det et regneudtryk. Rekursive definitioner kan være problematiske… Barbereren barberer alle de folk i byen som ikke barberer sig selv. Hvem barberer barbereren?

26 Fibonacci tal De to første fibonacci tal er 1 og 1. Et fibonacci tal er summen af de to foregående fibonacci tal. Definitionen er rekursiv. 1, 1, 2, 3, 5, 8, 13, 21, 34, 55, 89 Rekursive definitioner er ok hvis det definerer noget ”større” ud fra noget ”mindre” og det ”mindste” er veldefineret uden rekursion. (”større”, ”mindre” og ”mindste” kan formaliseres som ordnede mængder i matematikken)

27 Tvetydig grammatik Grammatikken er tvetydig Dvs: Der findes tekststrenge som kan afledes på mere end en måde fra grammatikken. Tvetydighed er ikke et problem for hvad der er syntaktisk korrekt Tvetydighed er et problem når vi skal forklare semantikken af udtryk Tvetydighed afklares ofte ved at specificere associativitet og præcedens af operatorer.. ”Time flies like an arrow” ”Tyve brød gennem taget”

28 EBNF Extended Backus Naur Form 1963: Brugt i Algol rapport (Peter Naur ed.) John Backus medforfatter. (De brugte en simplere version uden ”{” og ”}”) Variant af Kontekst-fri grammatikker (Chomsky 1956) Variant brugt af Panini, indisk grammatiker ca. 300 BC, til beskrivelse af Sanskrit

29 Regulære udtryk Regulære udtryk er en variant af EBNF hvor man kun har et udtryk og ikke mulighed for ekstra regler Kendes fra søgninger i mange tekstbehandlingssystemer Bruger ofte lidt andre symboler: –(.. )* betyder gentag 0-flere gange –(.. )+ betyder gantag 1-flere gange –(.. )? betyder mulighed 0-1

30 Chomsky hierarkiet Type 0 sprog: Uindskrænkede sprog (sprog med en formel syntaks) Type 1 sprog: Kontekst-følsomme sprog (hvad der må stå hvor i tekster afhænger af kontekst) Type 2 sprog: Kontekst-frit sprog (sprog der kan beskrives med EBNF eller tilsv.) Type 3 sprog: Regulære sprog (sprog der kan beskrives ved en enkelt regel i EBNF eller tilsv. Dvs. regulære udtryk)

31 Chomsky Noam Chomsky: lingvist og samfundsdebatør (f. 1928) Chomsky hierarkiet er fra 1956 og primært tænkt til beskrivelse af naturlige sprog (vha transformationsgrammatikker..)

32 Et par resultater Sproget: ”ab”,”aabb”,”aaabbb”,... er kontekstfrit men ikke regulært. Sproget: ”abc”,”aabbcc”,”aaabbbccc”,.. er ikke kontekstfrit men kontekstafhængigt. Sprog1: ab a Sprog1 b

33 Et par resultater Der findes ingen generelle teknikker til at undersøge om to EBNF’er beskriver samme sprog (Det kan bevises at en sådan teknik heller ikke kan findes!) (det er et uafgørligt problem) En sådan teknik findes for regulære udtryk.

34 Hvad kan det bruges til? Regulære udtryk → søgninger i store datamængder Genkendelse kan klares af endelige automater (uden hukommelse) Kontekst fri sprog → oversættere, parsere Genkendelse kræver hukommelse Særligt effektive genkendere/parsere findes for klasser af kontekst-fri grammatikker (LL(1), LALR(1),..) De kan konstrueres automatisk ud fra grammatikken (YACC, Bison, Antlr)

35 Programmeringssprog Generationer af sprog: 1. Generation: 1940’erne –Maskinkode 2. Generation 1948-54 –Assembler, AUTOCODE (1952) –Tidlige maskinspecifikke sprog 3. Generation 1954 → –Højniveausprog: Java, C, C++, Pascal, 4. Generation –Specielle programmeringsomgivelser til særlige formål 5. Generation –Naturligt sprog

36 Programmeringssprog Fortran, 1954 Cobol, 1959-60 Algol 1960 Basic 1964 C 1972 Simula 1967 Pascal 1972 C++ 1986 Java 1995 C# 2000 Andre sprog Logikprogrammering prolog 1972 Funktionsprogrammering Lisp 1960 ML, Haskell, Scheme +mange tusinde