Praksisforskning i socialt arbejde

Præsentationer af emnet: "Praksisforskning i socialt arbejde"— Præsentationens transcript:

1 Praksisforskning i socialt arbejde
Morten Nissen Hjemsiden er stedet hvor disse slides kan findes efter forelæsningen Jeg kalder forelæsningerne praksisforskning i socialt arbejde selvom dette er meget brede og måske mangetydige begreber Men praksisbegrebet er ret vigtigt for den måde jeg arbejder med det empiriske felt, som socialt arbejde er

2 "Vi skal vide noget mere om, hvad vi får for pengene, og om vi kan få noget mere eller noget bedre for de penge, vi bruger på velfærd" siger socialminister Henriette Kjær. "Hvilke midler er effektive når vi skal bryde den negative sociale arv? Er anbringelser af børn uden for hjemmet et effektivt middel?" spørger socialministeren. Jeg har ladet mig inspirere af velfærdsforskningsprogrammet – det store strategiske satsning på udvikling af viden om sociale indsatser 100 mio kr er afsat over 4 år.

3 Strategisk Program for Velfærdsforskning - 2004
”SPVs overordnede formål er at bidrage med konkret viden om effekterne af centrale velfærdsindsatser og skabe grundlag for fremadrettet at indsamle systematisk viden om effekterne for derved at bidrage til en videnbaseret udvikling af velfærdsindsatsen” ”Det er en forudsætning for udvikling af effekterne, at man kan identificere, hvad det er i de enkelte indsatser, der virker, og hvordan de skal udføres for at virke.” ”Forskningen skal, hvor det er relevant og muligt, omfatte en sammenligning med indsatsen i andre lande og identificere best practice. Der kan udvikles og anvendes undersøgelsesmetoder, der hidtil kun har været anvendt i begrænset omfang, som f.eks. eksperimentelle og kvasi-eksperimentelle metoder.” Forskningsmiljøerne summer af folk der forbereder ansøgninger til 1. oktober Selv er jeg ikke så fristet, men programmet er interessant og rejser nogle interessante spørgsmål

4 To spørgsmål ”Vidensbaseret” socialt arbejde – 8/9
Hvad er egentlig objektet (genstanden)? (Hvordan) kan man opnå ”objektivitet”? ”Eksperimenter” i socialt arbejde – 15/9 Prototypebegrebet Lokal praksis som model (af og for) Projekt, utopi og fællesskab Første gang her nogle teoretiske problemstillinger affødt af hele problemstillingen om vidensbasering i socialt arbejde Næste gang vil jeg i højere grad prøve at illustrere med konkrete empirisk-praktiske eksempler

5 Instrumentel rationalitet – og dens grænser
Hvilken ”effekt” har et hjem? ”Virker” et parforhold? Kan det ”betale sig” at angre en forbrydelse? Er mennesket eller menneskelivet et ”objekt”, en ”årsag-virkning-sammenhæng”? Skal det være det? Fixets ideologi – og det hinsides Sml. fx Horkheimer & Adorno: Oplysningens dialektik eller (i al beskedenhed) Nissen, M. (2002). To be and not to be. The subjectivity of drug taking. Outlines 4:2, 39-60 En umiddelbar undren ku rette sig mod om livet nu også kan forstås som virkninger og effekter Er anbringelser udenfor hjemmet ikke en ligeså gennemgribende og eksistentiel forteelse som et parforhold? Eller handler det måske bare om hvem der er tale om – sociale klienter eller os andre? Et ”fix” er den snæversynede løsning på et forhåndsdefineret problem Jo mere vi opløser vores liv i tekniske fix – med eller uden kemiske hjælpemidler – desto mere må vi også overlade en rest til det hinsides

6 Under og efter dikotomien: Praksisforskning
Aristoteles: Techne, Phronesis og Theoria Moderne / postmoderne integrationsforsøg Oplysningsfilosofi (Kant): Rationelle principper for handling Historiefilosofi (Hegel): Minervas ugle flyver i skumringen (Foucault?) Praksisfilosofi (bl.a. Marx, Dewey, Sartre): ”Viden” er i praksis og selv en praksis blandt andre Sml. Jensen, U.J. (1999). Philosophy just-in-time Aristoteles skelnede mellem 3 vidensformer

7 Objekt / Kausalitet Årsag Virkning Middel Mål Subjekt / Teleologi
Fra Højrup, T. (1995). Omkring livsformsanalysens udvikling. København: Museum Tusculanum Adskillelsen mellem natur og kultur, mellem ånd og materie Samtænkning ved Hegel – at tænke på tværs af den givne kulturelle kløft mellem hvad der bestemmes som natur og hvad der er kultur

8 INTERVENTIONENS LOGISKE STRUKTUR
OBJEKT MIDDEL MÅL AKTØR Praksisformens begreber i abstrakt form her Nogen gør noget ved noget med noget for noget Væsentligt at begreberne bestemmer hinanden gensidigt Modellen skal bruges ikke til at definere, men til at problematisere, til at spørge hvad der foregår Vi har abstraheret fra det partikulære, situerede osv. og ser på betydningen, metoden, formen, altså for sig Centralt er her en vis ’objektivitet’, altså objektet er relativt uafhængigt af subjektet, der er årsager og virkninger, der kan bruges som midler og mål Også selvom ”objektet” ikke nødvendigvis er en ting man kan tage og føle på Vi har også abstraheret fra processen, fra tiden, frosset handlingen fast i en struktur INTERVENTIONENS LOGISKE STRUKTUR

9 Kompetencer MÅL Problemer .
Værdier Hensyn Kvaliteter Kompetencer MÅL Problemer . Roller AKTØRER OBJEKTER Entiteter     Forholdemåder MIDLER Konstruktioner Muligheder Årsager . Teknologier De enkle begreber kan bruges som en analytisk ramme hvori man kan sætte en række andre begreber der relaterer sig til en given praksis Igen her skal vi lægge mærke til at dimensionerne definerer hinanden - det er under forudsætning af et bestemt objekt at et middel er en årsag; det er i kraft af midlet at vi kan forstå hvordan objektet er en konstruktion osv.

10 Fra ”praxis” til dens ”former”
Spontan forforståelse: Forskelle mellem ”undervisning”, ”behandling”, ”interview” som praksisformer… Vi kan bruge modellen heuristisk på disse kendte former…:

11 Informantens . Forsker syn på emne
Viden Informantens Forsker syn på emne Spørgsmål Båndoptager Lad os tage et par eksempler på former Forskningsinterviewet virker ligetil. Men så kan man spørge, med Steinar Kvale: Er informanten ikke også aktør? Måske sku hun være aktør sammen med forskeren, det ville Kvale nok mene.

12 Informant Informantens . Forsker livsverden .
Viden? Informant Informantens Forsker livsverden . Samtale Båndoptager Men så ændres objektet også, Kvale taler fænomenologisk om informantens livsverden Men er målet så stadigvæk ”viden”? Vist ikke i helt samme forstand. Fx kan det være selverkendelse, eller omvendt offentliggørelse, der lægges vægt på Pointen er at det er et godt spørgsmål Rokker man ved et punkt, rokker man ved alle

13 Lærer/ Symbolsystemer, . Elev / elev
Tilegnelse x 2 . Lærer/ Symbolsystemer, . Elev / elev Disciplin /refleksion Undervisningens form kan også sættes i forbindelse med objektet viden, eller en erkendelse sat på en socialt sanktioneret, gyldig form med symbolsystemer Formidlet over disse symbolsystemer kan elevens tilegnelse realiseres, dvs både at hun lærer det, som hun skal lære, og at hun derved disciplineres ind i den givne socio-kulturelle sammenhæng Det centrale middel er udfra denne betragtning slet ikke formidling i betydningen transport af små pakker fra hoved til hoved - en metafysisk forestilling - men derimod den refleksion, som symbolsystemerne muliggør Eleven gøres til objekt, for læreren og for hende selv Det indebærer også at undervisningens aktør ikke bare er læreren, men både lærer og elev

14 . Behandler krop / sygdom .
Helbredelse Patient: Behandler krop / sygdom . Medicin Det traditionelle billede af medicinsk behandling er enkelt Behandleren er suveræn aktør Patienten er objekt, i sin egenskab af en krop, hvori sygdommen raser, og kan betragtes som sådan fordi målet er helbredelse af en sygdom - sygdommen er det egentlige objekt, der organiserer denne praksis, men spændingsforholdet til den hele krop og endda til den hele patient er der konstant Medicin er defineret som alt hvad der kan afstedkomme helbredelse, og strukturen her er i høj grad med til at styre at vi tænker voldsomt instrumentelt omkring sundhed Prøv at rokke ved behandlerens monopol på aktørpositionen her, og vi har stofmisbrug – det er en meget lille knap der skal drejes på Traditionelt er psykoterapi beskrevet i en sådan struktur, som en behandlingsform, netop terapi, men spørgsmålet er om det holder - om ikke det snarere er en selvteknologi:

15 Selvindsigt/ ”det gode liv” Terapeut Klient . .  Selv Problem  Selv
Rum: Samtale / Refleksion Man kan se en bevægelse i psykoterapi, både historisk og i selve den konkrete proces, i retning væk fra et forhåndsafgrænset problem, afvigelse, forstyrrelse osv., og henimod at det er hele selvet der er genstand, og tilsvarende at målet ikke er helbredelse men det gode liv eller bare selvindsigt Det centrale middel er samtalen og refleksionen - ligesom i undervisning, på en måde, men de givne symbolsystemer og deres disciplin er ikke styrende I stedet er det det terapeutiske rum, rammen i sig selv, eller mao relationen. der er centralt middel Aktøren er i samme forstand samspillet mellem terapeuten, der definerer det terapeutiske rum, og klienten selv Vi nærmer os en situation hvor selv-begrebet figurerer på alle 4 positioner og det er ikke underligt hvis man bliver forvirret

16 Selv / Afhængighed Fællesskab (og kun det!) .
Clean narkoman Selv / Afhængighed Fællesskab (og kun det!) . De 12 trin Bogen Her har vi en helt anden form, nemlig 12 trins behandling i fx Minnesota regi Vi ser bort fra forskellene mellem institution og bevægelse Der er tale om en selvhjælpsbevælgelse, men der er her – i modsætning til meget psykoterapi – sat skarpe grænser mellem objekt og aktør Objektet er afhængighed, et begreb der ligger 100% fast Det kan det bl.a. ved hjælp af det trick at målet ikke er helbredelse, men afholdenhed – afhængigheden består Og derved at det ikke breder sig ud – det er ikke brede sociale problemer, men en velafgrænset størrelse Bogen med de 12 trin er ligeledes givet på forhånd

17 Forbehold 1. Arbejdet eller livet! To tilgange til organisation:
Funktionalisme: Opgavers fordeling og koordinering, input-output (fx Mintzberg). Lineær. Produktion. Interaktionisme: Systemer af vaner. Symbolsk opretholdelse. (fx Mead, Bateson, Goffman, Luhmann): Cirkulær. Reproduktion. Vi må tage nogle forbehold Det første har vi allerede været inde på. Betimeligheden af at tænke funktionalistisk og instrumentelt når livet er på spil Her er to traditioner i organisationstænkningen, der står overfor hinanden

18 Forbehold 2. Struktur og situation 3. Afgrænsning
Plans are weak resources for action (Suchman) Logik tilskrives som ”account” (Garfinkel) 3. Afgrænsning Vi kan ikke bare regne med at de overleverede begreber om praksisformer holder vand Ex. nye hybridformer - psyko-edukation, netværksmøder, selvhjælpsgrupper osv. Hvordan berettiges skelnen af en form fra en anden? Det andet forbehold handler om at der ikke er et én-til-én forhold mellem en logik og en konkret situation Planer, metoder, opskrifter er ikke Guds hånd, der styrer begivenheder – men en ressource i konkret handling, endda en svag, som Lucy Suchman siger Enhver handling i en konkret situation følger mange mulige logikker alt efter hvad man fokuserer på Logikken er måske snarere noget den tilskreves efterfølgende? Det tredje forhold

19 Hvordan konstitueres en form?
Goffman: Framing, keying Deltagerne bruger formen til at skabe deres interaktion med ….og dermed sig selv Goffman, E. (1974). Frame Analysis

20 Action Context Recognition Exchange
Ends FORM Agent Object Constitu- Means tion SITUATION CONDITIONS Participant Participant Participant premises Participant premises Her er et forsøg på en mere fuldstændig figur, hvor man kan se at den konkrete handle-sammenhæng – som vi kalder det, etableres af deltagerne under konkrete betingelser og i en konkret situation, og i en udveksling med andre handlesammenhænge, hvis den anerkendes som sådan - men med den logiske eller diskursive form

21 2 B: =Um: (.) i-its d- really dif.cult
Hepburn, A. & Potter, J. (2003) “I’m a Bit Concerned”— Early Actions and Psychological Constructions in a Child Protection Helpline Research on Language and Social Interaction, 36(3), 197–240 1 A: oka:y?= 2 B: =Um: (.) i-its d- really dif.cult 3 to be honest I know of a (0.2) a e- 4 (.) a young child who- (0.6) 5 h .hh I don’t have any solid evidence. 6 A: Ri[: ght.] 7 B: [An’ I’]ve not seen any evidence.= 8 A: =Okay well let’s have a chat about what 9 your concerns are[: an then we] can 10 B: [ R i : g h t ] 11 A: deci:de together wh[at the mo]st 12 B: [o k a y .] 13 A: appropriate [course of] action 14 B: [ o k a y .] 15 A: might [ be. ] 16 B: [aha,] 17 (1.6) 18 A: So what you worried about.= 19 B: =Er:m (0.8) a- a f- a friend of 20 mi:ne [has two] children erm (0.5) 21 A: [M m : .] Helpline - folk ringer ind til socialarbejdere, som enten giver råd eller formidler information videre til sociale myndigheder. En ny nybrid praksisform Her er vi i discursive psychology, hvor de bruger en teknik fra conversations analysis til at gå i detaljer med hvordan samtaler er handlinger, og hvordan deltagerne selv skaber situationen - i fællesskab Her ser vi et fælles arbejde med unpacking. Det er en praktisk opgave, som de to skal løse i fællesskab og i denne konkrete situation over telefonen - at komme ind på det det drejer sig om. Den der ringer op har brug for at ikke blive opfattet som hverken emsig eller ufølsom, hverken en der angiver og har beviser, eller en der slet ikke sku ha ringet. Altså afgrænsning fra andre kendte praksisformer er central Concern er det centrale begreb her, linie 9, læg mærke til hvordan rådgiveren tager hurtigt over fra den ringer op, samt en anden udgave af det samme, worry, linie 18 - det objekt organiserer samtalen Med det begreb kan udpakningen finde sted, omkring dette objekt kan det lille fællesskab konstituere sig, og de to kan finde ind i de givne aktørpositioner og arbejde sammen Fællesskabet konstituerer sig omkring det objekt - målet er fremstillingen af dette objekt mhp videreformidling - men det mål er del af en videre etik - man kan sige et sæt af visioner, en utopi om et samfund af passende bekymrede voksne

22 Objektivitet ”Entäusserung” – intentioner (middel-mål) eksternaliseres som effekter (årsag-virkning) og virker tilbage; materiel træghed, constraint B. Latour: ”The objective is that which objects” Almengørelse – socialt og temporalt Berger & Luckmann (1966): “Accessible to both producers and others as parts of a common world” (p. 34) Forudsætter: Fokusering, afgrænsning, bestemmelse (Ikke ”Subjekt – Omverden”) Men – det kan vel ikke være rent konventionelt? Er der ikke en objektiv virkelighed? ”Objektivitet” vrister genstanden fri – relativt fri – af subjektet Eksternaliseringen betyder at man spejler sig selv, møder sig selv i objektets form Men forvandlet og trægt, man får ikke bare sig tilbage, objektet er objekt fordi det giver modstand Fra ét til mange subjekter – almengørelse - det objektive kan ikke være unikt Objektivitet har altså såvel en materiel som en social side Objektivitet er ikke bare ”materiel verden” osv. tænkt som en diffus ”omverden” Verden har konturer, former, entiteter – så er det egentlig ligemeget om man siger den ”eksisterer” = Overvinder vilkårlighed

23 Praksisformens objektivitet
Formen som objekt (model) Objektet i en praksis ”giver objektivitet til” en praksisform som objekt… eksternalitet, almengørelse, afgrænsning …men: modellen giver også selv en særlig objektivitet Ok det var så praksis’ objektivitet. Men et andet spørgsmål er Praksisformens objektivitet Objektivitet af en praksisform kræver også at praksisformen selv, som objekt, kan afgrænses og er ekstern – I første omgang dette: Når folk bruger formen til at skabe deres interaktion med – som vi så med Goffman – så er der i det mindste et øjeblik hvor selve praksisformen bliver gjort til genstand, eller man kan sige meta-objekt

24 META-INTERVENTIONENS (~metodens) LOGISKE STRUKTUR
MIDDEL MÅL AKTØR OBJEKT MID MÅL AKTØR META-INTERVENTIONENS (~metodens) LOGISKE STRUKTUR

25 Praksisformens objektivitet
Formen som objekt (model) Objektet i en praksis ”giver objektivitet til” en praksisform som objekt… eksternalitet, almengørelse, afgrænsning …men: modellen giver også selv en særlig objektivitet Det praksisformen gøres til objekt med, kan kaldes en model. Herom mere næste gang. Dernæst: Der er en afsmitning på grund af relevanskravet – den vilkårlige praksis kan kun objektiveres vilkårligt. Dens objektivering har ingen nytteværdi uafhængigt af praksis’ egen nytteværdi Hvilke grunde kunne man fremføre for at netop denne praksisform er en relevant enhed? Men: Der er særlige regler for metode som ikke gælder for praksis Typisk fx modsigelsesfrihed. Hvis man vil beskrive en metode som noget særligt må man så at sige rense den for blandinger der uden problemer findes i praksis Der er intet der forhindrer en praktiker i at være supereklektisk, at skifte mellem praksisformer hele tiden osv. Et af problemerne i dialogen mellem teori og praksis

26 Socialt arbejde Socialt arbejde, socialarbejdere, socialrådgivere, socialpædagoger Det ”sociale” som residual og/eller som alment? Velfærdsstaten som løsning på ”det sociale problem”? Socialt arbejde  Social work Defineres gennem forskel til: Specialiseret uddannelse, behandling, specialpædagogik m.v. Magtudøvelse Religiøse barmhjertighedsgerninger Kasper Villadsen: Det sociale arbejdes genealogi, 2003

27 Socialt arbejde - problemet
Problemet om forholdet mellem helheden og en specialiseret praksis Objektet er ikke afgrænset, overskrider afgrænsning Problemet om subjektivitet som objekt, subjektivering som mål Objektet er ikke eksternt og alment, men spejles og er unikt Mark Philp: Notes on the Form of Knowledge in Social Work, 1979

28 1. Helhed og specialiseret praksis
Begrebet om det ”sociale”, samfund: En totalitet Overskrider det private, individuelle Statens Andet Hverdagslivet det uafgrænsede ”stuff of social practice” og dets kritiske påkaldelse Community – den diffuse omverden Lewins formel: B = f (P; E) Kommune psykologi? Sagsbehandleren – den mest almene instans

29 2. Subjektivitet som objekt
At ”danne” anerkendte selvansvarlige borgere Som almenpædagogik, men inkluderer negativt definerede mål Integrere objektive egenskaber i en unik subjektivitet Interpellation (Althusser) Spejling, identifikation Det gode liv defineres Objektivering af subjektet Dikotomi: ”Objektgørelse” eller ”Empowerment”? Subjektivering, Rekonstituering

30 Fire løsninger / håndteringer
1. Grænseobjektivitet 2. Evidensbasering 3. Frirum 4. Kritisk socialt arbejde

31 1. Grænseobjektivitet Omdefinering fra socialt arbejde til specifik intervention i bestemt objekt Grænseobjekt - formidler mellem praksis’er / fællesskaber Bowker, G. & Star, S.L. (1999). Sorting Things Out. Classification and its Consequences, Cambridge, Mass./London:MIT Press Normen som grænseobjekt Krop, kemi, instrumentelle standarder Fx ”sygdom” eller ”kvalifikation” Den (delvist) skjulte disciplinering

32 2. Evidensbasering Fra essentialistisk fundamentalisme til evidensbasering Uffe Juul Jensen: Sygdomsbegreber i praksis Den ”postmoderne” drejning Vildvækst af universelle standarder Pragmatisk implementering Hyperreelle tegn (referencen blegner) Nyinstitutionalisme Peter Dahler-Larsen: Den rituelle refleksion

33 3. Frirum Autentisk og uautentisk socialt arbejde: Anti-metode
Det intersubjektive rums utopi – og det tvangsmæssige kontinuum Heterotopi - rummet som forskel Foucault, M. (1986). Of Other Spaces. Diacritics, 16, 22-27 www-unix.oit.umass.edu/~bweber/courses/foucaultspaces

34 4. Kritisk socialt arbejde
Den stadige selvoverskridelse Højrup, T. (2002). Dannelsens Dialektik, København: Museum Tusculaneum Objektivitetens moment: Fremstilling Fokus på prototyper og modeller

35 Næste gang Eksperimenter” i socialt arbejde
Lokal praksis som model (af og for) Projekt, utopi og fællesskab Prototypebegrebet Forberedelse: Kig på