Kapitel 9 - Indlæringsmål

Præsentationer af emnet: "Kapitel 9 - Indlæringsmål"— Præsentationens transcript:

1 Kapitel 9 - Indlæringsmål
Forstå regnskabsprincipper i relation til gæld/forpligtelser, 1. Overordnede definitioner og indregning, b) klassifikationen: gæld, hensatte forpl. samt eventualforpligtelser, c) værdiansættelse 2. Kende eks. på kortfristet og langfristet gæld 3. Forstå behandlingen af langfristet gæld, herunder a) karakteristika ved langfristet gæld, b) pantebreve og c) langfristet gæld, hvor der ikke eksplicit er beregnet rente, d) obligationslån, herunder forstå behandlingen af kurstab-/overkurs og forskellen mellem nom.rentefodsmetode og effektive (interne) rentefodsmetode Copyright  2000 by Harcourt Inc. All rights reserved.

2 1.a. Definition Gældspost
En gældspost er en nuværende forpligtelse for virksomheden, opstået som resultat af tidligere begivenheder, og hvis indfrielse forventes at resultere i et træk på virksomhedens økonomiske ressourcer, (dvs. give fremtidige negative (netto-)pengestrømme) Copyright  2000 by Harcourt Inc. All rights reserved.

3 1.a. Def. gældspost operationaliseret
En forpligtelse opfylder def. på gæld, når følgende tre krav er opfyldt: 1.Det er sandsynligt, at der i fremtiden vil være et forbrug af ressourcer. 2. Der er ingen eller ringe mulighed for at undgå at skulle opfylde forpligtelsen. 3. Transaktionen/hændelsen, der afstedkommer forpligtelsen, er allerede indtruffet. Et gensidigt løfte eller en kontrakt til senere opfyldelse anses ikke som en forpligtelse pga. punkt tre. Eksempel: En kunde har iflg. en kontrakt forpligtet sig til at betale x kr. til en anden virksomhed, som har forpligtet sig til at levere varerne på en bestemt dato. Begge parter har således opnået nogle gensidigt betingede rettigheder/forpl., men så længe ingen af parterne har opfyldt sin forpligtelse, registreres ingen aktiver el. gæld. Copyright  2000 by Harcourt Inc. All rights reserved.

4 Jurdiske og konstruktive forpligtelser
De fleste forpligtelser er juridiske forpligtelser Nogle er konstruktive forpligtelser

5 1.a. Konstruktiv forpligtelse
En konstruktiv forpligtelse er en forpligtelse, der opstår: Når virksomheden gennem sin handlemåde har vist, at den påtager sig bestemte forpligtelser og virksomheden herved har skabt en berettiget forventning hos tredjemand om at ville honorere disse forpligtelser Eks. En Mercedes hopper ikke over elge. Mercedes i A-klasse gav i testkørsler mystiske hop/væltede ved undvigemanøvrer. Mercedes´ image + forretningskutyme => forventning hos kunderne om udbedring. Eks. Lovgivn. kræver 2 års garanti – det afgørende er virks. reelle garantiperiode Copyright  2000 by Harcourt Inc. All rights reserved.

6 Gæld Gæld forpligtelse til at betale bestemte pengebeløb på bestemt tidspunkt/på bestemte tidspunkter eller inden for en vis frist - eller beløb på bestemte vilkår mht. forrentning. Forpligtelse til at levere vare/ydelse for et aftalt pengebeløb inden en vis frist uden at få betaling for det ved leveringen - fordi kunden allerede har betalt (forudbetalinger fra kunder) Eks. Varekreditorer, kreditforeningsslån, banklån, forudbetalinger fra kunder.

7 1.c. Hensatte forpligtelser
ÅRL´s definitionsafsnit: Hensatte forpligtelser: Forpligtelser, der er uvisse med hensyn til størrelse eller forfaldstid, og som vedrører regnskabsåret eller tidligere regnskabsår. Uvisheden om beløbenes størrelse må ikke blive for stor, for så kommer man i karambolage med indregningskriteriet om pålidelig opgørelse. Der skal kunne anlægges rimeligt pålidelige skøn for beløb/nutidsværdi (mens tidsskøn godt kan være mere usikre). Der indregnes alene de forpligtelser over for andre, som består på balancedagen, men ikke forpligtelser, der vedrører fremtidige aktiviteter som f.eks. fremtidigt jubilæum. Eks.: garantiforpligtelser o.lign (Mercedes-eksemplet), pensioner til direktører, kautionsforpl. som man har pådraget sig, og som vurderes at blive aktuelle,. Copyright  2000 by Harcourt Inc. All rights reserved.

8 1.b. Eventualforpligtelser
En eventualforpligtelse er: et forhold, der eksisterer på balancedagen som resultat af tidligere begivenheder, og som kan medføre et træk på virksomhedens økonomiske ressourcer, men hvor forpligtelsens eksistens først kan bekræftes af en eller flere usikre fremtidige begivenheder, som er uden for virksomhedens kontrol, eller en pligt, der eksisterer på balancedagen som resultat af tidligere begivenheder, men hvor det ikke er sandsynligt, at afviklingen vil medføre et træk på virksomhedens økonomiske ressourcer, eller en forpligtelse, hvis beløbsmæssige størrelse ikke kan opgøres med tilstrækkelig pålidelighed KUN NOTEOPLYSNING!!!! Copyright  2000 by Harcourt Inc. All rights reserved.

9 1.b. Eventualforpligtelser
Eventualforpligtelser er “potentiel gæld”, men oftest mest “potentiel” og meget lidt “gæld” Eventualforpligtelser kan udvikle sig på en anden måde end forventet, og det skal derfor løbende vurderes, om træk på virksomhedens økonomiske ressourcer er blevet sandsynligt. Bliver et træk på virksomhedens økonomiske ressourcer sandsynligt og kan beløbet opgøres pålideligt, indregnes en hensættelse i årsregnskabet i det regnskabsår, hvor ændringen i sandsynligheden for et træk på virksomhedens økonomiske ressourcer indtræffer. Copyright  2000 by Harcourt Inc. All rights reserved.

10 1.a. Indregningskriteriet: pålidelig værdi
Gælden medtages, når det er sandsynligt, at der i fremtiden vil ske et træk på virksomhedens økonomiske ressourcer, og beløbet, som forpligtelsen skal afvikles med, kan opgøres tilstrækkelig pålideligt. Copyright  2000 by Harcourt Inc. All rights reserved.

11 Figur 10.1 Klassificering af forpligtelser ud fra graden af sikkerhed
more certain less certain Not generally recognized as accounting liabilities Recognized as accounting liabilities Copyright  2000 by Harcourt Inc. All rights reserved.

12 1.d. Værdiansættelse (1) Som principiel hovedregel optages gæld og hensættelser til nutidsværdien af de fremtidige betalinger, der skal erlægges for at opfylde forpligtelsen, men ... i praksis undlades det for korte forpligtelser (uvæsentlighed). Nutidsværdien beregnes af alle fremtidige betalinger (rente og afdrag mv.) tilbagediskonteret med en rentefod fastsat ud fra de konkrete omstændigheder, herunder evt. den enkelte virksomheds forhold. Skal en virksomhed betale 100 kr. om et år, vil den beløbsmæssige forpligtelse i dag afhænge af , hvilken rentefod der anvendes. Copyright  2000 by Harcourt Inc. All rights reserved.

13 1.d. Værdiansættelse (2) Driftsbestemt gæld/forpligtelser opgøres til amortiseret kostpris, dvs. nutidsværdien opgøres ud ud fra den rentefod, som konstateredes, dengang gælden opstod. Kortfristet gæld uden nominel rentefod tilbagediskonteres normalt ikke pga. uvæsentlighed. Handelsbeholdnings-gæld/forpligtelser opgøres til markedspris, evt. beregnet markedspris, dvs. nutidsværdi beregnet ud fra aktuel rentefod for den pågældende forpligtelse

14 1.e. Klassifikation Gæld klassificeres som (1) kortfristet gæld og (2) langfristet gæld Kortfristet gæld: Gæld, der forfalder inden for et år. Langfristet gæld : Gæld, der forfalder efter et år eller mere. Gæld, der løbende afdrages på (fx pantebreve/ realkreditlån), opdeles i en kortfristet henholdsvis langfristet del, dvs. den del, der forfalder til betaling indenfor det næste år, betragtes som kortfristet gæld, mens resten opføres som langfristet gæld. I DK pligt til at noteoplyse om gæld/forpligtelser, som forfalder efter 5 år. Copyright  2000 by Harcourt Inc. All rights reserved.

15 2. Kortfristet gæld Eksempler på kortfristet gæld: Forudbetaling fra kunder (fx abonnementer/ entreprisekontrakter, såfremt betalingen vedrører endnu ikke udført arbejde, ellers foretages der modregning i aktivposten igangv. arb. -> undtagelse fra hovedreglen i ÅRL om ikke at modregne, men det skal dog ske åbent/synligt) - Varekreditorer, - Selskabsskat, - Anden gæld (fx skyldige renter, løn, feriepenge, atp, a-skat, moms, vand, Periodeafgrænsningsposter (fx lejer der har forudbetalt husleje, dvs. en “forudbetalt indtægt”, som vedrører det efterfølgende år) Udbyttegæld til virksomhedens aktionærer Kreditinstitutter (bankgæld, den del realkreditlån og øvrig langfristet gæld, der forfalder inden for et år) En kassekredit placeres ofte under kortfristet gæld med den begrundelse, at banken normalt vil kunne opsige en sådan kredit med kort varsel. Copyright  2000 by Harcourt Inc. All rights reserved.

16 3. Langfristet gæld Eksempler på langfristet gæld Obligationslån
Kreditinstitutter (prioritetsgæld/bankgæld mm., der forfalder efter 1 år) Udbyttegivende gældsbreve (gæld, hvor renten er overskudsafhængig) Konvertible gældsbreve (gæld, der senere kan konverteres til selskabskapital Copyright  2000 by Harcourt Inc. All rights reserved.

17 3.a. Karakteristika ved gæld
Kortfristet gæld tilbagebetales typisk på én gang i modsætning til langfristet gæld, der typisk tilbagebetales med en række betalinger bestående af afdrag, rente mv. (der afhænger af gældskontrakten, evt. bestemt af nominelt gældsbeløb) Endvidere er langfristet gæld som hovedregel opført til en eller anden form for nutidsværdi af de fremtidige tilbagebetalinger. Der opdeles ved betaling mellem afdragsbetaling og rentebetaling, der tilsammen udgør en ydelsen=det betalte beløb. Hvis lånekontrakten angiver reel rentefod (fx variabel rente) er nominel gæld=nutidsværdi af gæld. Ved fastforrentet lån vil optagelses-rentefod kunne beregnes via den interne rentefods metode=> beregning af amortiseret kostpris. Copyright  2000 by Harcourt Inc. All rights reserved.

18 3.b. Pantebreve Pantebreve følger regnskabsprincipperne for langfristede gældsforpligtelser. Ved optagelse af lånet debiteres likvider og den langfristede gæld krediteres. Gælden optages til nutidsværdien af de fremtidige betalinger. Efterhånden som der betales af på pantebrevet, krediteres likvider - debitering sker på den langfristede gæld (afdragsdelen) og renteomkostninger i resultatopgørelsen (rentedelen) Copyright  2000 by Harcourt Inc. All rights reserved.

19 3.c. Langfristet gæld, hvor der ikke eksplicit er beregnet rente
Nogle kontrakter angiver ikke renter eksplicit, i stedet er renten indeholdt som merpris i købsprisen US GAAP (og snart DK GAAP) kræver, at langfristet gæld optages til nutidsværdi og at tilbagebetalingerne opdeles i afdrag og rente (men i Danmark er det hidtil sket i ringe omfang) Er renten ikke opgivet, beregnes den ud fra nutidsværdimetoden, herunder de kendte tilbagebetalinger samt et estimat på enten markedsværdien (=nutidsværdien) eller på rentesatsen. for lignende gældsposter Copyright  2000 by Harcourt Inc. All rights reserved.

20 Obligationslån er pantebrevsgæld
I DK er de to mest anvendte hovedtyper af obligationslån: 1. Lån med fast nominel rente (med højere effektiv rente) 2. Lån med variabel rente (med løbende, oftest årlig, regulering) Der betales løbende en påtrykt rente på et obligationslån. Rentesatsen fastsættes ved obligationens udstedelse og benævnes pålydende rente eller nominel rente, men på lån med fast rente er den reelle rente oftest højere, fordi låneprovenuet er lavere end den nominelle gæld (“hovedstolen”) Både ydelse og afdrag kan have meget forskellig tidsprofil afhængigt af lånetype (annuitetslån, serielån osv.). På låneoptagelsestidspunktet bestemmes den effektive rente som den interne rente, der giver lighed mellem udbetalt låneprovenu og den tilbagediskonterede værdi af de fremtidige betalinger/ydelser= nominelle betalinger af rente , afdrag og administrationsbidrag Copyright  2000 by Harcourt Inc. All rights reserved.

21 Obligationslån - under- eller overkurs
Kursen på en obligation bestemmes af obligationens pålydende rente i forhold til markedsrenten. Det er derfor almindeligt, at en obligationer handles (“udstedes”) til en kurs forskellig fra kurs 100 ved låneoptagelsen Er obligationens pålydende rente større end markedsrenten vil kursen på udstedelsestidspunktet overstige 100, dvs. obligationen er handlet til overkurs (investor er tilfreds med et afkast, der er lavere end den pålydende rente). Er den pålydende rente derimod mindre end markedsrenten, er kursen på udstedelsestidspunktet under 100, dvs. obligationen er handlet til underkurs (næsten altid tilfældet i DK) Obligationsudsteder vil således oftest modtage et beløb, der er større eller mindre (i DK normalt altid mindre) end den pålydende værdi. Den effektive rente vil derfor være forskellig fra den pålydende, når kursen afviger fra pari. Copyright  2000 by Harcourt Inc. All rights reserved.

22 Obligationslån -- behandling af under- eller overkurs
To måder at behandle underkurs/overkurs: Nominelle metode Amortiseret kostpris Nominelle metode: Hele underkursbeløbet behandles som låneomkostning i optagelsesåret. Nominel rente anvendes til at opgøre gæld=nominel gæld, og renteomkostninger i resten af lånets løbetid (metoden ikke længere tilladt, overkursbeløb forekommer ikke DK) Amortiseret kostpris: Gæld beregnes ud fra låneprovenue – underkursbeløb/overkursbeløb fordeles over lånets løbetid.

23 Obligationslån mv. LOVKRAV
ÅRL §37 Stk. 2. Virksomheden skal efter første indregning løbende regulere følgende til amortiseret kostpris: .. 3) finansielle forpligtelser, bortset fra dem, der er nævnt i stk. 1, 1. pkt. 1. (gæld der er ”handelsbeholdning”) .

24 Obligationslån fortsat – amortiseret kostpris
To måder at beregne amortiseret kostpris på: Effektiv rentefods metode Afskrivning af under/overkurs Effektive rentefods metode: kurstabs-beløbet ( tabet i forhold til kurs 100) amortiseres over gældens løbetid via en beregning af effektive renteomkostninger: Effektiv rentefod gange beregnet (”effektiv”) restgæld ved terminens begyndelse (= nutidsværdi af resterende betalinger ved brug af den effektive/interne rentesats) Kurstabet opfattes som et ”selvstændigt” fradrag til gælden, der afskrives løbende (dvs. systematisk reduceres) over lånets løbetid (approksimation af eff. rentefods metode)

25 Obligationslån fortsat – amortiseret kostpris
Årsregnskabsloven definitionsafsnit: Amortiseret kostpris: Amortiseret kostpris er den værdi, til hvilken et finansielt aktiv eller en finansiel forpligtelse blev målt ved første indregning med 1) fradrag af afdrag, 2) tillæg eller fradrag af den samlede afskrivning på forskellen mellem det oprindeligt indregnede beløb og det beløb, der forfalder ved udløb, og 3) fradrag af nedskrivninger LOVEN TAGER IKKE STILLING TIL BEREGNINGSMETODE – EFF. RENTEFODS METODE BLIVER NOK MEST UDBREDT.

26 Obligationslån -- behandling af under- eller overkurs ved eff
Obligationslån -- behandling af under- eller overkurs ved eff.rentefodsmetode Renteomkostningen i resultatopgørelsen vil svare til den effektive rente på tidspunktet for obligationens udstedelse gange obligationsrestgælden primo renteperioden. Obligationslånet opføres i balancen til nutidsværdien af de fremtidige betalinger beregnet ud fra den effektive rentesats/rentefod, der blev beregnet på tidspunktet for obligationens udstedelse. Den ”effektive” restgæld, der vises i balancen, vil over tiden nærme sig den nominelle gæld, når man nærmer sig udløbstidspunktet. Hen mod udløbstidspunktet er nominel og effektiv restgæld næsten lige store.