Epilepsi.

Præsentationer af emnet: "Epilepsi."— Præsentationens transcript:

1 Epilepsi

2 Læringsmål Dette modul skal give dig: Viden om epilepsi
Viden om virkningen af medicin til behandling af epilepsi Viden om medicinens bivirkninger, og hvad man kan gøre for at forebygge og lindre bivirkninger Gøre dig i stand til at: bistå borgere i sikker brug af lægemidler til behandling af epilepsi – herunder korrekt brug af pn medicin ved epilepsi. medvirke til at øge sikkerheden i forhold til interaktioner og cave, så den ordinerende læge kan handle herefter Gøre dig bevidst om epilepsis betydning for livskvalitet December 2014

3 Hvad skal vi tale om? Den medicin for epilepsi, jeres beboere bruger
Virkninger og bivirkninger af epilepsimedicinen Godt at vide om brug af epilepsimedicin Vigtigt at være opmærksom på Hjemmeopgave De vigtigste pointer December 2014

4 Forventninger Hvilke forventninger har du til undervisningen i dag?
På en skala fra 1 til 10: Hvor meget viden og erfaring har du indenfor emnet? Hvad er særlig vigtigt for dig at lære noget om? Hvordan skal du bruge det, du lærer i dag, fremover? Hvis du har konkrete spørgsmål til dagens emne, kan du skrive dem ned. Så tager vi det op undervejs. December 2014

5 Overvej … Hvad ved I om epilepsi? Jeres hverdag:
Hvor mange beboere har epilepsi? Hvilke udfordringer oplever I i forhold til medicinen mod epilepsi? Hvad gør I? December 2014

6 Hvad er epilepsi? December 2014 5

7 Hvad er epilepsi? Epilepsi er en fælles betegnelse for en tendens til gentagne epileptiske anfald Epilepsianfald opstår altid, uanset hvilken slags epilepsi man har, pga. “for livlig” udsendelse af impulser i hjernen Status epilepticus defineres som anfald, der kommer så tæt på hinanden, at personen ikke når til bevidsthed mellem anfaldene, og hvor den samlede varighed overstiger ½ time Behandlingen består af medicin, der kan dæmpe impulserne i hjernen December 2014

8 Forekomst af epilepsi 0,8 % af den danske befolkning har epilepsi
25-30 % af alle danskere med udviklingshæmning og mere end 70 % af personer med svær udviklingshæmning har epilepsi Udviklingshæmning er en følge af en sygdom eller skade på hjernen. Denne sygdom/skade kan også i nogle tilfælde være årsag til epilepsi December 2014

9 Årsager til epilepsi Medfødte misdannelser
Hjerneskade efter traume, infektion, svulst, blodprop i hjernen eller hjerneblødning Følger af iltmangel, fx fødselsskade, hjertestop, drukneulykker Alkohol- eller narkomisbrug Familiær forekomst: Hvis den ene forældre har epilepsi  5 % risiko hos børnene Hvis begge forældre har epilepsi  % risiko hos børnene December 2014 Kvalitet og sikkerhed i medicineringen på botilbud • okt 2013

10 Faktorer, der kan udløse et epileptisk anfald
Medicin Rusmidler Hjerneskade efter slag, infektion, svulst Hyperventilation Kraftige lysglimt Epileptisk anfald Lavt blodsukker Langvarig søvnmangel Stress Alkohol December 2014

11 De forskellige former for epileptiske anfald
Generaliseret anfald: Opstår i begge hjernehalvdele fra begyndelsen af anfaldet Partielt anfald: Opstår i et bestemt område af hjernen Sekundært generaliseret anfald: Starter i et bestemt område af hjernen og spreder sig til hele hjernen December 2014

12 Epilepsiformer Epilepsi Generaliserede anfald Partielle anfald
Absence (kortvarig bevidsthedsslip uden kramper) Tonisk-klonisk anfald (spændt krop med rykvise kramper) Generaliserede anfald Klonisk anfald (rytmiske kramper) Tonisk anfald (kort anfald med spændte eller slappe muskler) Epilepsi Astatisk anfald (muskelslaphed) Simpelt (personen er bevidst om anfald) Partielle anfald Kompleks (personen er ikke bevidst om anfald) December 2014

13 Symptomer inden anfald
Nogle personer oplever forvarsler (aura) inden anfald, fx: ændring af kropstemperatur anspændthed eller angst mærkelig smag, lugt, lyd- eller synsforstyrrelser følelse af tunghed, depression eller irritabilitet øget aktivitet og et påfaldende godt humør Symptomer ses ofte ved sekundært generaliseret anfald Forekommer i timer eller dage før et anfald December 2014 Kvalitet og sikkerhed i medicineringen på botilbud • okt 2013

14 Jeres beboere Hvad gør I, hvis det opleves, at et anfald er på vej?
Hvordan bruges p.n.-medicin? Hvad har I aftalt med lægen? Hvad står der i jeres instruktioner? December 2014 Kvalitet og sikkerhed i medicineringen på botilbud • okt 2013

15 Hvad kan man observere hos en person med et epileptisk anfald?
Bevidsthedsniveau Nogle gange er personen helt vågen under anfald (ved simple partielle anfald); ved nogle typer anfald er personen bevidsthedspåvirket og kan ikke reagere normalt, og endeligt er der anfald (generaliserede anfald), hvor personen helt mister bevidstheden Syn, lugt og hørelse Her kan forekomme subjektive oplevelser af sanserne Farve Let blåfarvning af læber og hud omkring mund kan forekomme Vejrtrækning Vejrtrækningen kan ophøre midlertidigt under voldsomme anfald Muskelspænding, trækninger Ved nogle anfald ses der fx trækninger kun i den ene arm. De mest voldsomme anfald er kendetegnet ved, at de starter med, at personen bliver stiv i hele kroppen og mister bevidstheden. Efter nogle sekunder udvikler det sig til en fase med rytmiske trækninger i hele kroppen Fumlende, automatiske bevægelser Fumlende, automatiske bevægelser med hænder og arme ses specielt ved (partielle) anfald, der starter i tindingen Vandladning eller afføring På grund af krampe omkring blære og endetarm kan der eventuelt komme vandladning eller afføring under anfaldet December 2014 Kvalitet og sikkerhed i medicineringen på botilbud • okt 2013

16 Behandlingsmuligheder
Behandlingens formål er at forebygge anfald for at undgå skader på hjernen Fjerne årsagen til epilepsi, fx hjernesvulst Undgå udløsende faktorer, fx kraftige lysglimt Epilepsimedicin Operation December 2014

17 Medicin mod epilepsi Medicinen inddeles i medicin, der forebygger anfald og medicin, der afhjælper anfald Forebyggende medicin: generaliserede anfald partielle anfald børneepilepsi Anfaldsmedicin: akutte anfald og status epilepticus December 2014

18 Hvilken slags medicin mod epilepsi bruger jeres beboere?
December 2014

19 Forebyggende medicin mod epilepsi
December 2014 19

20 Hyppigt anvendt medicin til forebyggelse af epilepsianfald
Det aktive stof Medicinens navn Lamotrigin Lamictal, Lamotrigin Pregabalin Lyrica Gabapentin Gabapentin, Neurontin Valproat Delepsine, Deprakine, Orfiril Levetiracetam Keppra, Levetiracetam Oxcarbazepin Apydan, Trileptal, Oxcarbazepin Carbamazepin Tegretol (Retard), Timonil Retard, Trimonil Retard, Carbamazepin Topiramat Topimax, Topiramat, Topiratore Phenobarbital Fenemal December 2014

21 Dosis af epilepsimedicin
Dosis bestemmes af: virkning (hvor tit og hvor svære anfaldene er) mængden af medicin i blodet Noget epilepsimedicin skal trappes op i dosis, mens andet kan tages i fuld dosis fra start December 2014

22 Bivirkninger ved epilepsimedicin
Oftest dosisafhængige, dvs. jo højere dosis, jo kraftigere bivirkning Nogle bivirkninger ses hurtigt, fx allergi, og nogle bivirkninger udvikles efter længere tids brug, fx knogleskørhed og psykiske bivirkninger Der er mange bivirkninger, der er meget almindelige, dvs. de forekommer hos mere end 1 ud af 10 i behandling December 2014

23 Meget almindelige bivirkninger ved epilepsimedicin (over 10 %)
Lamotrigin Pregabalin Gabapentin Valproat Levetira-cetam Oxacar-bazepin Carba-mazepin Topiramat Pheno-barbital Træthed/sløvhed/ svimmelhed X x Kvalme/opkast Vægttab Diarre Hovedpine Udslæt/kløe/hårtab/ nældefeber Bevæge/føleforstyrrelser Rysten Synsforstyrrelser Ufrivillige øjenbevægelser Snue Depression Menstruationsforstyrrelser Øget tendens til infektion Forhøjet kolesterol Allergisk hævelse i ansigt/ mund Besvær med at styre arme + ben December 2014

24 Udvalgte typer af epilepsimedicin
December 2014 24

25 Lamotrigin (Lamictal, Lamotrigin)
Virkning: bredtvirkende, både på partielle og/eller generaliserede anfald Dosering: 1-2 daglige doser langsom dosisoptrapning for at undgå hududslæt lamotrigin kan fås som almindelige tabletter med og uden delekærv og som dispergible tabletter, der kan opløses, synkes eller tygges. Meget almindelige bivirkninger: hududslæt og hovedpine Brug af anden medicin: medicin med paracetamol (mod smerter) kan øge risikoen for epilepsianfald hos personer i behandling med lamotrigin visse HIV-midler og p-piller kan nedsætte virkningen af lamotrigin December 2014

26 Pregabalin (Lyrica) Virkning: partielle anfald
anvendes desuden mod angst Dosering: 2-3 gange dagligt langsom dosisoptrapning for at undgå bivirkninger findes udelukkende som kapsler Meget almindelige bivirkninger: svimmelhed, hovedpine og søvnighed Brug af anden medicin: Lyrica kan forstærke den sløvende virkning af medicin med lorazepam (beroligende middel) December 2014

27 Gabapentin Virkning: partielle anfald
anvendes oftest som tillæg til anden epilepsimedicin Dosering: 1-3 daglige doser langsom dosisoptrapning for at undgå bivirkninger findes udelukkende som kapsler og tabletter Meget almindelige bivirkninger: bevægeforstyrrelser, svimmelhed og søvnighed Brug af anden medicin: morfin (mod stærke smerter) kan øge virkningen af gabapentin December 2014

28 Valproat (Delepsine, Deprakine, Orfiril)
Virkning: bredtvirkende, har især virkning på generaliserede anfald og børneepilepsi Dosering: 1-2 daglige doser fuld dosis kan anvendes fra start fås som almindelige tabletter med delekærv; depottabletter med lang virkningstid, som skal synkes hele; enterotabletter, der skal synkes hele; depotgranulat; kapsler, der eventuelt kan tømmes, og indholdet synkes; stikpiller, dråber og flydende Meget almindelige bivirkninger: rysten Brug af anden medicin: Rifampicin (mod tuberkulose) kan nedsætte virkningen af valproat December 2014

29 Levetiracetam (Keppra, Levetiracetam)
Virkning: virker på partielle anfald, absencer, rykvise kramper Dosering: 2 daglige doser man kan starte på fuld dosis, men langsom optrapning foretrækkes for at mindske risiko for bivirkninger findes som tabletter med delekærv, som flydende medicin til indtagelse gennem munden og som koncentration til infusion Meget almindelige bivirkninger: hovedpine, døsighed og løbenæse Brug af anden medicin: ingen problematiske påvirkninger December 2014

30 Oxcarbazepin (Apydan, Oxcarbazepin, Trileptal)
Virkning: virker på partielle anfald med eller uden sekundære generaliserede anfald Dosering: 2 daglige doser, langsom dosisoptrapning for at undgå bivirkninger findes som tabletter med delekærv og som flydende medicin dosis bør tages i forbindelse med måltid Meget almindelige bivirkninger: sløvhed, hovedpine, svimmelhed, træthed, kvalme, opkastning, synsforstyrrelser Brug af anden medicin: phenobarbital (epilepsimiddel) kan nedsætte virkningen af oxcarbazepin oxcarbazepin kan nedsætte virkningen af felodipin (mod forhøjet blodtryk) samt p-piller December 2014

31 Carbamazepin (Tegretol, Timonil, Trimonil, Karbamazepin)
Virkning: virker på partielle og generaliserede anfald Dosering: 1-3 daglige doser langsom dosisoptrapning for at undgå bivirkninger medicinen findes som tabletter med delekærv, som flydende medicin og som retardtabletter og depottabletter, som skal synkes hele Meget almindelige bivirkninger: træthed, kvalme, opkastning, svimmelhed, søvnighed, tendens til infektion, forhøjet kolesterol i blodet, besvær med at styre arme og ben, udslæt, nældefeber, menstruationsforstyrrelser Brug af anden medicin: carbamazepin må ikke tages, hvis man indenfor de sidste 14 dage har været i behandling med MAO-hæmmere (mod depression eller Parkinsons sygdom) carbamazepin kan nedsætte virkningen af bupropion (rygestop), voriconazol (svampemiddel), ciclosporin (ved organtransplantation), felodipin (mod forhøjet blodtryk), midler mod psykoser (paliperidon, quetiapin og ziprasidon), warfarin (blodfortyndende) samt p-piller clarithromycin (antibiotikum), fluoxetin (mod depression), isoniazid (mod tuberkulose) og midler mod forhøjet blodtryk (diltiazem og verapamil) øger virkningen af carbamazepin phenobarbital (epilepsimiddel) nedsætter virkningen af carbamazepin December 2014

32 Topiramat (Topimax, Topiratore, Topiramat)
Virkning: bredtvirkende, har især virkning på partielle og generaliserede anfald Dosering: 1-2 daglige doser. langsom dosisoptrapning for at undgå bivirkninger findes som tabletter, der ikke kan deles, og som kapsler. Kapslerne skal synkes hele. Ellers kan man tage indholdet af kapslen ud og synke dette, men det må ikke knuses. Meget almindelige bivirkninger: vægttab, træthed, kvalme, diaré, løbenæse, depression, føleforstyrrelser Brug af anden medicin: topimarat kan nedsætte virkningen af østrogener (hormon) samt virkningen af p-piller December 2014

33 Phenobarbital (Fenemal)
Virkning: bredtvirkende, virker på alle typer af epilepsi på nær absencer kan også bruges ved status epilepticus Dosering: 2 gange daglig langsom dosisoptrapning for at undgå bivirkninger findes som tabletter med og uden delekærv og som injektionsvæske Meget almindelige bivirkninger: søvnlignende sløvhedstilstand, hududslæt, nældefeber, allergisk hævelse i ansigtet, mundhulen og strubehovedet Brug af anden medicin: MAO-hæmmere (mod depression eller Parkinsons sygdom) og blodfortyndende midler (dicoumarol og warfarin) kan øge virkningen af phenobarbital stærktvirkende smertestillende midler øger phenobarbital åndedrætshæmmende virkning phenobarbital nedsætter virkningen af androgen (hormon), antibiotika (metronidazol), felodipin (mod forhøjet blodtryk), binyrebarkhormon, blodfortyndende midler, sulfonylurinstoffer (mod diabetes), theofyllin (astmamiddel), tricykliske antidepressiva (mod depression) phenobarbital kan ved langvarig brug nedsætte virkningen af p-piller naturlægemidler, der indeholder perikon, kan nedsætte virkningen af phenobarbital December 2014

34 Medicin til behandling af epilepsianfald
December 2014 34

35 Anfaldsmedicin Det aktive stof Medicinens navn Diazepam
Stesolid, Diazepam, Apozepam Midazolam Buccolam (kræver tilladelse) Phenobarbital Fenemal December 2014

36 Diazepam (Stesolid) Virkning: virker muskelafslappende Dosering:
gives typisk som klysma i endetarm ved anfald allerede efter 5 minutters epileptisk aktivitet (gerne efter blot 2 minutter) bør sættes ind med fx Stesolid klysma virker efter 3-4 min. hos børn og 7-10 min. hos voksne kan gentages efter 5-10 min. dosis afhænger af kropsvægt. Max dosis for den enkelte beboer skal kendes og overholdes Meget almindelige bivirkninger: sløvhed, tilvænning Brug af anden medicin: antihistaminer, stærke smertestillende midler, sovemidler, midler mod psykoser samt clonidin (mod migræne) forstærker diazepams sløvende virkning midler mod mavesår (omeprazol) og disulfiram (Antabus) kan øge virkningen af diazepam theophyllin (astmamiddel) nedsætter virkningen af diazepam December 2014

37 Midazolam (Buccolam) Virkning: virker muskelafslappende Dosering:
Flydende, placeres mellem undertænder og kind Meget almindelige bivirkninger: kvalme, opkastning, hæmmet vejrtrækning, sløvhed, søvnighed, bevidsthedstab Brug af anden medicin: visse antibiotika (erythromycin og clarithromycin), itraconazol (svampemiddel), midler til behandling af hiv-infektion (lopinavir og ritonavir) og verapamil (mod hjerte- og kredsløbslidelser) øger virkningen af Buccolam carbamazepin (epilepsimiddel) og rifampicin (mod tuberkulose) nedsætter virkningen af Buccolam Buccolam øger virkningen af morfin og morfinlignende midler og øger risikoen for vejrtrækningsproblemer Buccolam øger den søvndyssende virkning af sovemidler, beroligende midler, antihistaminer og smertestillende midler December 2014

38 Godt at vide om epilepsimedicin
Det er vigtigt, at beboeren får samme dosis medicin hver dag, og helst på nogenlunde samme tidspunkt (indenfor 2-3 timer) Glemte doser skal typisk altid tages (aftale med lægen) Ved ophør med medicinen bør man trappe langsomt ud for at undgå anfald Virkningen af mange typer epilepsimedicin kan påvirkes af anden medicin Det skal gives tilskud af D-vitamin ved Fenemal, Fenytoin, Primidon og carbamazepin pga. risiko for knogleskørhed Noget epilepsimedicin giver manglende effekt af p-piller Vær opmærksom på, om antallet af anfald stiger December 2014

39 Vær opmærksom på om medicinen er taget på rigtige tidspunkter
om antallet af anfald stiger om der er langsom dosisoptrapning for at undgå bivirkninger bivirkninger, fx allergi, træthed/sløvhed, bevæge- forstyrrelser, kognitiv påvirkning om der tages anden medicin – også medicin i håndkøb om medicinformen bruges rigtigt (klysma, tabletter, flydende medicin) December 2014 39

40 Opsamling December 2014 40

41 Laminerede ark De næste to dias er beregnet til, at I kan skrive dem ud – evt. som for- og bagside – og bruge dem til at huske de vigtige ting om epilepsi Diskuter, hvordan I kan forestille jer at bruge dem i hverdagen Hvem skal bruge dem? Hvor skal de placeres, og hvorfor lige der? Hvilken gavn skal de gøre? December 2014

42 Godt at vide om epilepsimedicin
Det er vigtigt, at beboeren får samme dosis medicin hver dag, og helst på nogenlunde samme tidspunkt (indenfor 2-3 timer) Glemte doser skal typisk altid tages (aftale med lægen) Ved ophør med medicinen bør man trappe langsomt ud for at undgå anfald Virkningen af mange typer epilepsimedicin kan påvirkes af anden medicin Det skal gives tilskud af D-vitamin ved Fenemal, Fenytoin, Primidon og carbamazepin pga. risiko for knogleskørhed Noget epilepsimedicin giver manglende effekt af p-piller Vær opmærksom på, om antallet af anfald stiger December 2014

43 Vær opmærksom på om medicinen er taget på rigtige tidspunkter
om antallet af anfald stiger om der er langsom dosisoptrapning for at undgå bivirkninger bivirkninger, fx allergi, træthed/sløvhed, bevæge- forstyrrelser, kognitiv påvirkning om der tages anden medicin – også medicin i håndkøb om medicinformen bruges rigtigt (klysma, tabletter, flydende medicin) December 2014 43

44 Case – Bruno 70 år Bruno har boet på Ringgården i 20 år. Han er udviklingshæmmet og lider bl.a. af epilepsi Bruno får Tegretol 200 mg og 400 mg for epilepsi Bruno får anden medicin for bl.a. søvnløshed og angst og uro Bruno er normalt længe oppe og har problemer med at sove. De sidste 14 dage er han blevet tiltagende træt og klager over kvalme Kontaktpersonen opdager, at styrken af Brunos Tegretol er skiftet Hvad gør du som kontaktperson? Hvordan kommunikerer du med lægen om Brunos situation? Brug ISBAR som redskab December 2014 Kvalitet og sikkerhed i medicineringen på botilbud • okt 2013

45 Brunos medicinskema (uddrag)
Indikation Præparat Kl 8 Kl 12 Kl 17 Kl 22 Mod nerver Olanzapin 2,5 mg 2 3 Mod søvnløshed Mirtazapin 15 mg Mod savl Imipramin 10 mg Mod forhøjet kolesterol Simvastatin 40 mg 1 Mod epilepsi Tegretol 200 mg Tegretol 400 mg Circadin 2 mg December 2014 Kvalitet og sikkerhed i medicineringen på botilbud • okt 2013

46 ISBAR Identifikation Situation Baggrund Analyse Råd
ISBAR er et værktøj til at sikre, at man har alle de nødvendige oplysninger, inden man kontakter behandleren Brug af ISBAR er med til at sikre god mundtlig kommunikation mellem botilbud og læge ISBAR står for: Identifikation Situation Baggrund Analyse Råd December 2014

47 ISBAR-tjekliste Forbered dig, inden du ringer:
Vurder beboerens situation Overvej, hvem det er relevant at kontakte Læs de nyeste notater i journalen/omsorgssystemet Hav relevante oplysninger klare som fx: temperatur, vejrtrækning, puls, blodtryk bevidsthedsniveau medicinliste nuværende pleje og bistand December 2014

48 ISBAR-tjekliste (blok)
Identifikation: Dit navn, funktion, institution/afdeling Situation: Jeg ringer, fordi – beskriv. Jeg har observeret følgende ændringer i funktionsniveau eller helbredstilstand (temperatur, vejrtrækning, puls osv.) Baggrund: Kort præsentation af beboerens situation (tiltag indtil nu, sygdomshistorie) Analyse: Giv din vurdering af problemet. (evt. usikkerhed om, hvad problemet er. Beboerens situation er ændret, vi må gøre noget) Råd: Giv eller bed om råd. Hvad skal vi gøre? Hvad vil du foreslå? Hvad skal jeg observere og vurdere? Hvem gør hvad? Hvornår tales vi ved igen? December 2014 Kvalitet og sikkerhed i medicineringen på botilbud • okt 2013

49 ISBAR Eksempel på udfyldelse/brug
I: Mit navn er Jens. Jeg er pædagog på Ringgården. Jeg ringer angående Bruno, Han har boet her på Ringgården i mange år. Han får medicin for bl.a. psykisk lidelse, epilepsi S: Jeg ringer, fordi vi oplever, at Bruno er træt. Bruno plejer at have problemer med at sove, og tit er han oppe til langt ud på natten B: Bruno får Tegretol for sin epilepsi, og jeg har opdaget, at han får en anden styrke, end han plejer. Normalt får han 200 mg om morgenen og 400 mg til natten. Nu står der på hans medicinskema, at han skal have 400 mg om morgenen og 600 mg om aftenen. Han har ikke haft anfald i meget lang tid A: Jeg er i tvivl om, hvorvidt hans træthed kan skyldes ændringen i Tegretol, og jeg undrer mig over, at dosis er ændret R: Vil du kigge på det og give mig en tilbagemelding. Hvis jeg ikke hører fra dig, så ringer jeg igen på torsdag December 2014 Kvalitet og sikkerhed i medicineringen på botilbud • okt 2013

50 Case – spørgsmål at diskutere
Hvordan skal vi observere effekten af evt. ændringer i beboerens medicin – hvad skal vi konkret se efter? Hvad skal vi registrere? Hvor ofte og i hvor lang tid skal vi registrere? Hvad skal der til, for at vi igen kontakter lægen – og hvornår? December 2014

51 Tjek på beboernes medicin Formål og brug i hverdagen
At få overblik over, hvad beboeren bruger af medicin Få indarbejdet en systematik i overvejelserne om beboernes medicin Inddrage beboernes forhold til deres medicin Sætte fokus på de vigtigste mulige problemstillinger ved medicinen Støtte til at reflektere over og reagere hensigtsmæssigt på eventuelle problemer opstået ved behandlingen December 2014

52 Tjek på beboernes medicin Indsamling af informationer
Udvælg en af jeres beboere, som får medicin mod epilepsi Udskriv beboerens medicinliste, og udpeg den medicin, som du mener, er mod epilepsi Udfyld ud fra en snak med beboeren, gennemgang af jeres optegnelser om beboeren og/eller ud fra dit kendskab til beboeren redskabets side 2 om beboerens erfaringer, brug af og forhold til sin medicin samt afsnittet på side 4 om Tjek på medicin mod epilepsi. Du skal kun udfylde dette afsnit – også selvom beboeren får andre slags medicin December 2014 Kvalitet og sikkerhed i medicineringen på botilbud • okt 2013

53 Tjek på beboernes medicin Brug af informationerne
Hvad bliver du opmærksom på ved denne beboers medicin? Hvilke problemer kan beboerens brug af medicin medføre? Hvad kan du gøre ved de problemer, du er blevet opmærksom på? December 2014

54 Observation og dokumentation
Udvælg de 3 vigtigste observationspunkter for beboere, der får medicin mod epilepsi Hvordan sikrer I, at alle medarbejdere er opmærksomme på disse observationspunkter? Hvad og hvordan vil I dokumentere observationerne? December 2014

55 Refleksion Skriv refleksioner om epilepsi og håndtering af medicin hos beboere med epilepsi Hvordan kan I som botilbud bidrage til kvalitet og sikkerhed i medicineringen? Hvad kan du selv gøre? Hvilken betydning har det for beboerens helbred? Hvilken betydning har det for beboerens livskvalitet? Hvilken betydning har det for dig selv som medarbejder? December 2014

56 Forslag til aktivitet efter undervisningen
I kan tage følgende problemstillinger op: Hvordan kan vi sikre os, at der bliver observeret og dokumenteret tilstrækkeligt i forhold til epileptiske anfald? Hvad skal vi gøre, hvis der er ændringer i antal anfald – eller hvis de enkelte anfald bliver kraftigere eller længerevarende? December 2014 Kvalitet og sikkerhed i medicineringen på botilbud • okt 2013

57 Tak for i dag!

58 Referencer www.pro.medicin.dk www.epilepsiforeningen.dk
”Epilepsi hos personer med udviklingshæmning – anfald og behandling”, udgivet af Servicestyrelsen. Folderen kan bestilles gratis eller downloades på "Indberettede bivirkninger i forbindelse med medicinsk behandling af epilepsi,” udgivet af Sundhedssyrelsen i 2013 ”Epilepsi før, under og efter graviditet” udgivet af Dansk Epilepsiforening med støtte fra GSK Materialet er udarbejdet for I sikre hænder af Pharmakon December 2014 Kvalitet og sikkerhed i medicineringen på botilbud • okt 2013