John Andersen, Professor

Præsentationer af emnet: "John Andersen, Professor"— Præsentationens transcript:

1 John Andersen, Professor
Empowermenttilgangen i beskæftigelsespolitikken. Vejle Fjord marts 2015 John Andersen, Professor Institut for Miljø, Samfund og Rumlig Forandring. Plan, By og Proces. RUC. Mobil:

2 Hvad er empowerment? Empowerment er processer, hvorigennem underpriviligerede sociale grupper og lokalområder forbedrer deres evne til at skabe, overskue og kontrollere materielle, sociale, kulturelle og symbolske ressourcer (Paulo Freire og Pierre Bourdieu). Fra relativ afmagt til større grad af kontrol over egen situation og mulighed for at påvirke samfundsmæssige vilkår for egen situation – både subjektiv (handlingskapacitet) og objektiv (mulighedsstrukturer) dimension

3 Empowermentdimensioner
Identitetsempowerment handler om at ændre en negativ individuel ”taberidentitet” til en positiv kollektiv ”vinder eller modstandsidentitet”. Dette kan ske gennem mobiliserende netværk, der bryder med individualiseringen af sociale problemer Statusmæssig eller symbolsk empowerment som handler om evnen til at ændre omverdenens forestillinger og moralske stemplinger af grupper, som i dominerende diskurser kollektivt tilskrives problematiske sociale værdier og egenskaber. Politisk empowerment handler om repræsentation, tilstedeværelse og handlingskapacitet i forhold til at få en stemme og kunne påvirke det politiske og civilsamfundet

4 Empowermentdimensioner
Institutionel empowerment - er sikring af mere stabile baser således, at interessevaretagelsen ikke kun er afhængig af frivillig mobilisering. Institutionel empowerment kan antage mange former, fx områdeløftsekr. ressourcetildeling og anerkendelse af f. eks NGO’ere og andre interessegrupper som forhandlings- eller høringspartnere i politikprocessen.

5 Et omstridt begreb.. (flydende betegner)
Neoliberal empowerment: den rent individuelle handlingskapacitet drevet af egennytte Social liberal empowerment: moderet borgerinddragelse og mere ressourcefokus i indsatserne Empowerment som social transformation_ kollektiv bevidstgørelsen og ændring af de objektive mulighedsstrukturer

6 Empowerment på alle samfundsniveauer
det samfundsmæssige (makro) niveau, organisations- og institutionsniveau (meso) menneskers hverdagslivssammenhænge Ideelt set skal der arbejdes på alle niveauer. Empowerment skal både muliggøres oppefra og udvikles nedefra. ”Bottom-linked” strategier Litt.: The International Handbook on Social Innovation. Edward Elgar.2014

7 Amdam og Veggelands plandefinition
Demokratisk legitim planlægning er ” en samfundsmæssig aktivitet som forsøger at knytte kundskab til handlinger ved at stimulere til samarbejde og dialog mellem ulige maktorganer og aktører, men der staten og de demokratiske organer bør ha en ledende rolle” s.90 (Amdam og Veggedal. Teorier om samfunnsplanlægning. Oslo 1998

8 Empowermentcirklen

9 Amdams planmodel

10 Udfordringer i empowermentorienterede indsatser og planlægning
Overskridelse af sektorplanlægningens/ressortgrænserne Konflikt mellem juradreven planlægning og inddragende, ressourcemobiliserende empowerment planlægning mobilisering og kapacitetsopbygning hos de ledige og deres omgivelser

11 Hovedmålsætninger for områdeløft og boligsociale helhedsplaner
Økonomisk Socialt Miljømæssigt Gøre kvarteret attraktivt for private investeringer Fastholde de ressourcestærke borgere Få flere i arbejde og uddannelse Styrke borgernes engagement i kvarteret Styrke de sociale netværk Styrke de boligsociale aktiviteter sammen med den boligsociale helhedsplan CO2 Neutral? Håndtering af ekstremt vejr Ressourcebevidsthed Partnerskab med Center for Miljø og Københavns Energi Alle områdeløft arbejder ud fra et princip om helhedsorientering og bæredygtighed. Økonomisk, socialt og miljømæssigt.

12 ABCD Working from the inside – out, ikke kun problemfixeret (outside –in interventioner funker ikke) men ressourcefokuseret: Mapping actors and ressources, linking,organising , mobilising Kritik: strukturelle mekanismer bag social polarisering i byen adresseres ikke. Inside – out kan ikke stå alene: MULTILEVEL /SCALE STRATEGIER

13 Ghettoen tilbage til samfundet eller samfundet tilbage til ghettoerne….
”En analyse af data fra de 29 boligområder viser, at der ikke er nogen sammenhæng mellem andelen af indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige lande og kriminalitet. Der er derimod en sammenhæng mellem på den ene side andelen af befolkningen uden tilknytning til arbejdsmarked eller uddannelse og på den anden side kriminalitet. Det tyder ikke på, at det er koncentrationen af etniske minoriteter, der udgør problemet i de kvarterer, der er udnævnt til ghettoer. Det ser nærmere ud til at være andelen på overførselsindkomster, hvilket tyder på, at det er den fattigdom, som regeringen selv har skabt, som udgør en væsentlig del af de sociale problemer og kriminalitetsproblemer, der skaber vanskeligheder i disse boligkvarterer.” Morten Ejernæs, lektor, Aalborg Universitet, Dagbladet Politiken d

14 SLIB-projektet Segregering, Lokal integration og Beskæftigelse. RUC og SBI under det strategiske velfærdsforsknings-program 4 casestudier af områdebaseret beskæftigelsesindsats: Mjølnerparken, Volsmose, Tåstrupgård, Gellerup ( ) Metodetriangulering: survey (beboernes holdninger til beskæftigelsespolitik m.v.), registerdata om kontanthjælpmodtagernes mobilitet, feltarbejde&kvalitative interviews, dialogworkshops og udmøntning i anbefalinger

15 Overordnede iaggtagelser
En differentieret anerkendende indsats nytter - også for kontanthjælpsmodtagerne . Men også en stor gruppe hvor behovet er førtidspension,fleks-skånejobs, deltidsjob og uddannelse og ”tålmodigt tilløb” Cohorteanalyse fra viste, at ca 1/3 af kontanthjælpsmodtagerne kom i beskæftigelse. empowerment og håndholdt indsats virker…… Holdninger hos beboerne til kommunale indsatser: et mindretal meget utilfredse med kvalitet og indragelse, en stor gruppe nogenlunde tilfredse. Faste kontakter over tid øger tilfredsheden. Meget sammensat billede Transitområder som Volsmose karakteriseret ved, at dem der kommer i beskæftigelse ofte flytter. Derfor forskel på individ og områdeløft i transitområderne

16 Profilerede udviklingsprojekter
Jobexpressen, Høje Tåstrup Fremrykket indsats i Mjølnerparken – senere Task Force Integration, BIF Empowermentprojekter i tilknytning til Urban: Hyttefade, Shaqo, jobkomiteen i Bazar Vest Virksomheden Volsmose (Empowerment praksis i Social Enterprice) og fremrykket Jobcenterindsats: de konkrete job skal ud i ”ghettoen” og matches intelligent. Budskab: Fokus på højkvalitetsfacilitering fremfor trusler om eksklusion

17 3 grundperspektiver. Empowerment: kapaciteten til at understøtte mobilisering og inklusion af underpriviligerede og ændring af ulige magtforhold (Paulo Freire, Social Kritik nr 101) Social kapital: kapaciteten til at opbygge tillid og handlingsnetværk (horisontalt og vertikal) på tværs af aktører sektorer og institutioner (Putnam) Governance: kapaciteten til at etablere og konsolidere fleksible og handlekraftige netværksstyringsformer: styring/ledelse, der aktivt faciliterer empowerment og social kapital opbygning (modsat fragmenterende og afmægtiggørende styring)

18 Forandring gennem empowerment
Empowerment er processer, hvorigennem underpriviligerede sociale grupper og lokalområder forbedrer deres evne til at skabe, overskue og kontrollere materielle, sociale, kulturelle og symbolske ressourcer. (Andersen og Siim, 2004) Omdrejningspunktet er ressource-mobilisering (ABCD) gennem facilitering af individuel og kollektiv handlingskapacitet og aktivt ”advocacy” i forhold til relevante barrierer for inklusion

19 Samspil mellem vertikal og horisontal empowerment rykker
Horisontal empowerment handler om at nedbryde apati, mistillid og blokerende fjendebilleder indadtil mellem forskellige aktører og manglende tro på muligheden for positiv forandring. Nedadtil handler det om, at synlighed og troværdighed i forhold til de ikke-aktive grupper i lokalsamfundet/Bonding social kapital Vertikal empowerment handler om at få styrket gennemslagskraften opad og udadtil i forhold til relevante beslutningscentre /Bridging social kapital

20

21 Amdams planmodel

22 Ressourcemobilisering på tværs af sektorerne
Offentlige institutioner og politikker Virksomhederne og arbejdsmarkedets parter Civilsamfundsbaserede aktører og –netværk Robuste/bæredygtige strategier skal mobilisere sociale, vidensmæssige og politiske ressourcer, opbygge kapacitet og skabe positiv motivation inden for alle tre felter og etablere positive forbindelser / synergier imellem dem

23 Både udbuds og efterspørgselssiden skal påvirkes aktivt
ADVOCY: døråbning og aktiv påvirkning af selektions- og evt. diskriminationsmekanismer (“affirmative action light”) på arbejdsmarkedets efterspørgselsside til fordel for de ”mindst efterspurgte” grupper og FACILITERING og mobilisering af arbejdsmarkedets udbudsside: de ledige medborgeres egne ressourcer, handlemuligheder og motivation i forhold til arbejdsmarkedsinklusion

24 Ressourcemobiliserende inklusionspolitik
Bagom den ideologiske diskurs om “work-first ” versus ”bløde” – hvad synes du selv – “omsorgs” strategier”. Skillelinjen er derimod mellem en professions&vidensfunderet empowerment og faciliterende praksis versus en bureaukratisk , fragmenteret og trusselsbaseret praksis. Udfra ressourcemobiliseringstilgangen handler det om både at ”skaffe konkrete jobs på hylderne”, at bane vejen / være “advokat” for og facilitator med de ledige og at anerkende og understøtte og mobiliserede lediges egen empowerment i

25 To spor : Empowermentstrategier og innovativ fremskudt forvaltning?
Innovativ fremskudt forvaltning (Volsmose og Tåstrupgård). Kvalitet: den håndholdte jobfacilitering og (delvise) afindividualisering” af jobsøgningen - systematisk opsøgende arbejde i forhold til virksomhederne for at sikre, at der er ”konkrete jobs på hylderne”: praktisk advocacy fremfor standardiseret kontrolfiksering At sikre rammer for dedikerede socialarbejdere og jobfacilitatorer, der muliggør udvikling af et højt faglighedsniveau omkring de ”faciliterende match kompetencer”: I f.h.t. laveste matchgrupper er smidige sagsgange og koordinering med andre forvaltningsområder særlig vigtig (socialforvaltning m.fl): tværsektoriel praksis og vidensdeling Hvad virker ikke: lavt faglighedsniveau, institutionel opsplitning og kontrol/trusselsfiksering

26 Vigtige empowermenterfaringer
at understøtte motivation og kapacitetsopbygning i forhold til jobsøgning m.v. direkte i boligområderne i direkte samarbejde med borgerne: Urbanprojektet, SHAGO, Jobkomiteen m.fl. – kræver kompetente empowerment facilitatorer Den videns- og kapacitetsopbygning, der er udviklet i empowermentprojekterne har også vist sig at udgøre en vigtig innovations- og ventilfunktion i forhold til forbedring og løbende justering af de ordinære indsatser - kræver “god governance”

27 Community Center Gellerup – et eksempel på en innivativ ramme for EMP-besk.politik
Bibliotek Folke- information Fællesnævner: - Fælles værdisæt Fælles personale udvikling Fælles arrangementer, kurser Fælles strategier – f.eks. PR Borgerstyrede aktiviteter Bedre ressourceudnyttelse - Bedre services - Bedre koordinering Sundheds- hus IT-Guideforeningen Andre offentlige institutioner Samarbejdspartnere Foreninger/organisationer Frivillige

28 Community Center Gellerup
Sundhedshus (Siden 2000): - Åbent hus - Rådgivning - Undervisning Lokalhistorie i Brabrand (Siden 1982): materiale om lokalområderne Kirkebøger Folketællinger mm. Lektiehjælpen (Siden 1998 ): En forening af frivillige Dansk Flygtningehjælp hjælper med lektier samtaletræning. Gellerup Bibliotek Gellerup Bibliotek: Cirkel Computer Club Oplæsning for børn Sprogkufferter FINFO/KvindeFinfo ForbrugerInfopunkt - IT for folket Jobhjørnet Events/arrangementer Vagter Diverse Ad-hoc Samarbejder - f.eks. danskundervisning IT-guideforening ( 2004): - IT-undervisning af borgere Folkeinformation (Siden 2005): Almen vejledning og information om hverdagsproblemer

29 Udsnit af anbefalinger
Strategisk satsning på forpligtigende partnerskaber med både offentlige og private virksomheder om indslusning/”hyttefadsmodeller “og langsigtede fleksible “håndholdte” opkvalificeringsstrategier , f.eks understøttet af MENTORORDNINGER Fritidsjob og uddannelsesgaranti til de udsatte områder Sociale klausuler kan i nogle tilfælde bruges som redskab til at fremme partnerskaber ved større offentlige kontrakter. En smileyordning for virksomheder og sektorer i forhold til etnisk rummelighed og rekruttering fra udsatte byområder. Særlig indsatser, f.eks. mentorprogrammer, rollemodelprojekter og praktikpladsgaranti og flere voksenlærlinge, i forhold til ”etnisk lukkede delarbejdsmarkeder” med gode beskæftigelsesudsigter, men ekskluderende rekrutteringskanaler

30 Strategisk kobling af uddannelses- og beskæftigelsespolitik: Job og uddannelsescentre
Afmatning på det ufaglærte arbejdsmarked peger på højere prioritering af uddannelse Bedre økomiske og faglige incitamenter for at uddannelsesinstitutionerne i fællesskab kan tilrettelægge “hyttefadsagtig” forkvalificeringsforløb til de unge som de nuværende uddannelsesforløb ikke kan rumme. Udbredelse af udviklingsinitiativer som College Århus, der forkvalificerer unge med ”huller” i folkeskoleuddannelsen til erhvervsskolen - uddannelsespolitikkens som en systematisk del af det beskæftigelsespolitiske indsatsfelt Bedre udnyttelse af eksisterende muligheder for fleksibel kombination af uddannelse og deltidsjob (træning) – f.eks 10 timers sprogtræning og 20 timers virksomhedspraktik

31 Vidensdeling og Socialt entreprenøskab
Bedre Vidensdeling mellem udviklingsprojekterne og offentlige forvaltninger: Bedre rammer for forankring og erfaringsoverførsel gennem frikøb eller deltidsudstationering af medarbejdere fra f.eks. kommunen til projekter og fælles casebaserede efteruddannelsesaktiviteter for medarbejdere i projekter og medarbejdere i driftsinsitutioner PS: udnyt efteruddannelsesreform: casebaseret efteruddannelse koblet til communityempowermentstrategier ( f.eks ABCD metoden) De almene boligorganisationer og andre relevante aktører udvikler et konkret koncept for sociale virksomheder /socialt entreprenørskab i udsatte byområer, der kan kobles til helhedsplaner

32 Bedre økonomisk incitamenter til deltidsjobs
Deltidsjob skal kunne betale sig for kontanthjælpsmodtagere. Der er indføres et kombineret skatte- og aftrapningsloft på 70 pct. for kontanthjælpsmodtagere i matchgruppe 4 og 5 vedr. sociale ydelser (også foreslået af Rådet for Socialt Udsatte, Årsrapport 2007) Ordningen kunne gøres tidsbegrænset til f.eks 12 mdr med mulighed for forlængelse i særlige tilfælde

33 Helbredsproblematikker og sundhedsfremme
Task-Force, der opsamler eksisterende erfaringer om helhedsorienteret helbredsafklaring af den svagere gruppe af ledige i tværfaglige afklaringsteam og udvikler forslag til innovativ empowermentorienteret sundhedsfremme i udsatte byområder. Opsøgende teams i fht borgerne (krigsflygtninge, torturofre) med posttraumatisk stress

34 Nemmere adgang til “community jobs” og målrettet brug af fleks- og skånejobs i de udsatte byområder. Eksempel: Meyerprojektet (Landsbyggefonden) i Gellerup. “Bløde jobs” kan udvikles i samarbejde med boligselskabet, som en del af en civilsamfundsstyrkende politik. Aktiv inddragelse af netværk af mentorer, beboerrådgivere og gadeplanarbejdere med høj ”street credit” Bedre exitmuligheder for de mest udsatte : Udnyt de eksisterende muligheder for flyttehjælp bedre for dem der er “kørt fast”