Præsentation er lastning. Vent venligst

Præsentation er lastning. Vent venligst

Tema 1 Muligheder for hjælp og støtte efter serviceloven Udgivet af Socialstyrelsen februar 2014.

Lignende præsentationer


Præsentationer af emnet: "Tema 1 Muligheder for hjælp og støtte efter serviceloven Udgivet af Socialstyrelsen februar 2014."— Præsentationens transcript:

1 Tema 1 Muligheder for hjælp og støtte efter serviceloven Udgivet af Socialstyrelsen februar 2014.

2 Formål med temaetet Viden om nogle af de mest centrale muligheder for hjælp og støtte i serviceloven for børn med funktionsnedsættelse -og betingelserne herfor

3 Handicappolitiske grundprincipper Ligebehandlingsprincippet Solidaritetsprincippet Sektoransvarlighedsprincippet Kompensationsprincippet

4 Formål med serviceloven Formålet med serviceloven er: -At forebygge sociale problemer -At tilbyde rådgivning, støtte og en række almene serviceydelser - Samt at tilgodese behov, der følger af blandt andet nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne

5 Formål fortsat… Formålet er at yde støtte til og sikre, at børn og unge med funktionsnedsættelse: Kan opnå samme muligheder for personlig udvikling, sundhed og et selvstændigt voksenliv som deres jævnaldrene Støtten skal være tidlig og helhedsorienteret og bygge på barnets eller den unges egne ressourcer

6 Rådgivning - indgangen til kommunen Almindelig rådgivning, § 11 stk.1 Specialrådgivning, § 11 stk. 4 Kommunen skal tilbyde rådgivning, undersøgelse og behandling af børn og unge med nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne og deres familier Familievejledning, § 11 stk. 5 Kommunen skal etablere en særlig familievejleder- ordning for familier med børn under 18 år med betydelig og varigt nedsat funktionsevne

7 Dækning af merudgifter § 41 Målgruppe – Forældre eller andre, der i hjemmet forsørger et barn eller en ung under 18 år med en funktionsnedsættelse eller en kronisk lidelse Formål – At dække de udgifter, familien ellers ikke ville have haft – At familien kan leve så normalt som muligt – At hindre at barnets funktionsnedsættelse eller lidelse forværres eller får andre og mere alvorlige følger – At støtte familien, så barnet kan bo hjemme Barnet skal opfylde betingelserne

8 Betingelser, § 41 At barnet har betydelig og varigt nedsat funktionsevne eller indgribende og kronisk eller langvarig lidelse At de nødvendige sandsynliggjorte merudgifter er en følge af barnets handicap / kroniske lidelse at merudgiften er en forsørgelsesudgift At merudgifterne overstiger 4.400 kr. årligt (2013 tal)

9 Hvem bestemmer, om barnet opfylder betingelserne Sagsbehandleren foretager en udredning til afklaring af, om barnet er omfattet af målgruppen Sagsbehandleren indhenter de nødvendige oplysninger – herunder fra forældrene Det er en socialfaglig vurdering og ikke en lægelig vurdering, om barnet er omfattet af bestemmelsen – en diagnose kan ikke i sig selv medføre, at barnet er omfattet af bestemmelsen i § 41 Der foretages løbende opfølgning - hvis barnets funktionsniveau ændrer sig væsentligt skal det vurderes, om barnet fortsat er i målgruppen for ydelsen

10 Hvordan vurderes merudgifter Det er forældrene, der skal sandsynliggøre en eventuel merudgift Drøfte med sagsbehandler, om der er tale om en nødvendig merudgift Sagsbehandlingen af merudgifter baserer sig på lovgivning, principafgørelser, serviceniveau, skøn og dialog

11 Tabt arbejdsfortjeneste § 42 Målgruppe og betingelser for § 42 er de samme som for § 41, men derudover skal det være nødvendigt: – At barnet passes i hjemmet, og det er mest hensigtsmæssigt, at det er en af forældrene, der passer barnet – At forælderen har mange opgaver i relation til barnets funktionsnedsættelse i forbindelse med pasning og pleje af barnet Yderligere kan forældre til anbragte børn få tabt arbejdsfortjeneste til at deltage i nødvendige hospitalsbesøg / indlæggelser men ikke til skolemøder, fysioterapi, læge, tandlæge

12 Der er et loft over den hjælp, som forældre kan få i tabt arbejdsfortjeneste Kan ydes fuldt, delvist eller ad hoc Timetallet vurderes ud fra: De behov, der kræver en ekstra indsats (hvad skal timerne bruges til) Den samlede støtte i familien (dagtilbud, pasning i hjemmet, aflastning m.v.) Om behovet bedst dækkes ved nedsat arbejdstid Om anden støtte er mere hensigtsmæssig Omfanget af tabt arbejdsfortjeneste

13 Hjælpemidler, bil og bolig Servicelovens § 112, 114 og 116 Det er kommunen, der træffer afgørelse om ansøgninger om hjælpemidler, bil og boligændringer Ansøgninger behandles i kommunens xx afdeling.

14 Hjælpemidler Hjælpemidler kan ydes til personer med varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne, når hjælpemidlet: – i væsentlig grad kan afhjælpe de varige følger af den nedsatte funktionsevne, – i væsentlig grad kan lette den daglige tilværelse i hjemmet Kommunen giver hjælp til anskaffelse af det bedst egnede og billigste hjælpemiddel. Der kan normalt ikke ydes støtte til hjælpemidler eller forbrugsgoder, som I selv har anskaffet, inden bevilling er givet. Kommunen kan yde hjælpen på forskellig måde – I kan få mere rådgivning om hjælpemidler i xxx afdeling i kommunen.

15 Støtte til bil Der skal være tale om en varig funktionsnedsættelse I vurderingen af en ansøgning om støtte til bil til et barn, indgår: – Barnets alder – Barnets vækst – Barnets udvikling (gangdistance / adfærd) – Barnets kørselsbehov set i forhold til børn på samme alder og i samme livssituation – Progressionen i barnets lidelse.

16 Boligændringer og boligskift Der kan ydes støtte til boligændringer når: - Barnet har en varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne, og - når særlig indretning er nødvendig for at gøre boligen egnet som dagligt opholdssted. I ganske særlige tilfælde kan der også ydes støtte til boligskift men her skal barnet have en betydelig og varigt nedsat funktionsevne, og det er en betingelse, at der ikke kan anvises en anden bolig, som dækker den pågældende behov. Bevilling af boligændring eller skift er ikke afhængig af økonomiske forhold eller forsørgelsesgrundlag.

17 Hvad betyder barnets alder? Det kan være vanskeligt at vurdere om der er tale om en varig funktionsnedsættelse før barnet når en vis alder Alle forældre med børn indtil omkring 3-års alderen har behov for at kunne transportere barnet. I praksis ydes der tidligst bil til børn, der er fyldt 3 år. Undtagelse: Når et barn på grund af sin funktionsnedsættelse er væsentligt vanskeligere at transportere end andre børn på samme alder

18 Anden handicapkompenserende støtte Ledsagerordning efter § 45 Personlig pleje og praktisk bistand § 83 Afløsning og aflastning § 84 stk. 1 Vedligeholdende træning § 86 stk.2 Særlig støtte § 52

19 Ledsagelse § 45 Unge mellem 12 og 18 år, som ikke kan færdes alene på grund af betydelig og varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne, har ret til 15 timers ledsagelse om måneden til aktiviteter og formål, den unge selv vælger Indeholder ikke socialpædagogisk bistand, så ordningen er begrænset til personer, der kan efterspørge individuel ledsagelse uden socialpædagogisk indhold Gælder ikke for unge som er anbragt udenfor hjemmet Den unge har ret til selv at udpege en person til at udføre opgaven (dog ikke pårørende og nært netværk), og kommunen skal godkende og ansætte den udpegede person

20 Personlig pleje og praktisk bistand § 83 Gælder også for børn og unge under 18 år Ved stort plejebehov kan Visitator udmåle støtte til personlig pleje Overvejelse: – Vil det være mere hensigtsmæssigt, at hjemmeplejen varetager den personlige pleje for en ung frem for mor eller far med tabt arbejdsfortjeneste, fortsat varetager vask og pleje af den unge – Kan det medvirke til processen, når barnet bliver ung og har behov for løsrivelse fra forældrene, at andre overtager

21 Afløsning og aflastning § 84 Når forældrene har et behov for afløsning eller aflastning begrundet i den ekstra belastning det er, at være forældre til et barn eller en ung med funktionsnedsættelse I vurderingen tages der hensyn til, at begge forældre kan aflastes samtidig, og der tages hensyn til, at forældrene også skal tage vare på søskende

22 Særlig støtte efter § 52 Særlig støtte efter servicelovens § 52 kan ydes, når kommunen anser det for nødvendigt på grund af bekymring for barnet udvikling og trivsel Bekymringen kan f.eks. være begrundet: – I de forhold, barnet lever under i hverdagen – Forældrenes nedsatte evne til at tage vare på barnet – Barnets funktionsnedsættelse Inden der kan træffes afgørelse og iværksættes særlig støtte skal der udarbejdes en børnefaglig undersøgelse, afholdes en børnesamtale og udarbejdes en handleplan Den særlige støtte gives typisk til barnet men kan i særlige tilfælde også gives til den samlede familie

23 Børnefaglig undersøgelse For at vurdere, hvilken støtte barnet eller familien har brug for, laver sagsbehandleren en børnefaglig undersøgelse (§ 50 i serviceloven) Sagsbehandleren træffer afgørelse om at der skal iværksættes en undersøgelse Indhenter samtykke fra forældrene Indhenter oplysninger fra forældre, skole, daginstitution, andre relevante - og fra barnet selv

24 Børnesamtalen Som led i undersøgelsen og før der kan træffes afgørelse om, hvilken hjælp, der skal sættes ind med, skal sagsbehandleren tale med barnet (servicelovens § 48) Sagsbehandleren drøfter med forældrene, hvordan samtalen bedst kan gennemføres og hvor, barnet kan føle sig tryg Barnet må have en bisidder med, som barnet selv vælger – det er ofte en pædagog eller en anden, barnet er tryg ved

25 Handleplan Sagsbehandleren udarbejder på baggrund af undersøgelsen en handleplan med: Formålet med indsatsen Indsatsens indhold og varighed I handleplanen opstiller man konkrete mål for, hvad barnet skal opnå med at få støtten

26 Dagtilbud til barnet Almindeligt dagtilbud -Der er mulighed for at tildele særlig støtte til barnet Særligt dagtilbud (servicelovens § 32) til børn med betydeligt og varigt nedsat funktionsevne - Særligt behov for støtte eller behandling Hjemmetræning -Særlige betingelser skal opfyldes

27 Særlige dagtilbud Målgruppen for særlige dagtilbud er børn, som: - har betydelig og varigt nedsat funktionsevne - har et særligt behov for støtte, behandling m.v., der ikke kan dækkes gennem ophold i et af de almindelige dagtilbud eller fritidshjem efter dagtilbudsloven Kommunen udreder barnets behov og træffer på baggrund heraf afgørelse om barnet skal visiteres til et særligt dagtilbud efter servicelovens § 32 Forældre og barnet skal inddragelse i udredningsprocessen

28 Hjemmetræning Hvis I som forældre ikke ønsker at benytte det tilbud, I har fået anvist, har I mulighed for at søge om godkendelse til hjemmetræning af jeres barn Ved ansøgning om hjemmetræning skal kommunen foretage en børnefaglig undersøgelse efter servicelovens § 50, der bl.a. beskriver barnets funktionsevne, behov og trivsel samt forældrenes ressourcer og familiens samlede situation Herudover skal en række særlige betingelser være opfyldt

29 Betingelser for hjemmetræning Med udgangspunkt i den børnefaglige undersøgelse og en plan for træning af barnet, skal kommunen vurdere om disse betingelser er opfyldt: - Den foreslåede træning skal imødekomme barnets behov - En vurdering af familiens samlede situation og forældrenes personlige ressourcer skal konkludere, at forældrene kan påtage sig at træne barnet - Den foreslåede træning skal være dokumenterbar og virkningen skal kunne vurderes Få nærmere rådgivning og vejledning hos jeres rådgiver

30 Mere information www.retsinformation.dkwww.retsinformation.dk - Med bl.a. Lov om Social Service og Retssikkerhedsloven, Børnekonventionen mm. Rådgivning og vejledning hos din sagsbehandler i kommunen

31 Mere information Der kan evt. også informeres om rådgivningsmuligheder hos: DUKH VISO Handicap- og forældreorganisationer


Download ppt "Tema 1 Muligheder for hjælp og støtte efter serviceloven Udgivet af Socialstyrelsen februar 2014."

Lignende præsentationer


Annoncer fra Google