Arbejdsmarkedsudvikling og faglig fremtid

Præsentationer af emnet: "Arbejdsmarkedsudvikling og faglig fremtid"— Præsentationens transcript:

1 Arbejdsmarkedsudvikling og faglig fremtid
Henning Jørgensen Professor, Aalborg Universitet Bibliotekarforbundet, København

2 Før Nu Nye tider – nye ord borgere brugere velfærd nytte
velstand bundlinien kvalifikationer kompetencer forfordeling incitamenter makro mikro Det, der binder os sammen adskiller os fra hinanden

3 Ny politikmodel siden 1990´erne
Neo-liberalismen som politisk ideologi dyrket 90´ernes S-eksperimenter med aktiv politik afløst af 00´ernes neo-liberale politikker Det danske velfærdssamfund under omdannelse Den offentlige sektor indrettet efter ”New Public Management” siden 1990´erne

4

5 Den neo-liberale model brudt delvist sammen 2008/2009
Finansiel krise Økonomisk krise Beskæftigelseskrise Institutionel krise Uden samlet politisk plan for genopretning

6 Ledighedsudviklinger – og forsigtig prognose
AErådets prognose, juni 2009 Kilde: AErådet.

7 Fejltolkninger af krisen
Karakter (finansiel krise – ikke efterspørgselskrise) Dybde og varighed (kortvarig – ikke langvarig) Stimulering af økonomien (gennem privatsektor – ikke offentlig sektor) Skabe øget beskæftigelse (gennem øget udbud – ikke gennem øget vækst og øget efterspørgsel)

8 Hvordan vil regeringen skabe beskæftigelse ?
KRISEPOLITIKKEN hænger hos regeringen fast i den nyliberale udbudsøkonomi dvs. at øget beskæftigelse skabes gennem øget arbejdsudbud (Jvf. Arbejdsmarkedskommissionen, Skattekommissionen) 8

9 Sandsynlig udgang på krisen (?)
Lunkent opgør med liberalismen Kortsigtede investeringer Begrænsede institutionelle reformer Restaurering af kapitalismen og økonomiske doktriner Også fordi fagbevægelsen ikke effektivt politiserer krisen og kommer med alternative løsninger (og SD gør slet ikke!)

10 Afgørende for udviklingstrin
MULD MASKINER MENNESKER

11 Generelle trends på arbejdsmarkedet
Makro-niveau: fra fremstillingsvirksomhed til service og viden delvis ny produktions-arkitektur stigende arbejdsløshed underinvestering i kvalifikationer arbejdsstyrkens aldring feminisering af arbejdsstyrken

12 Beskæftigelse fordelt på erhverv (%)
Vareproducerende erhverv Tjenesteydende erhverv Uoplyst m.vm

13 Tertiære sektor Tjenesteydelsesproduktion Produktions- tilknyttet
Hotel og restauration Bankvæsen Forsikring m.v. Samfærdsel Kommunikation Offentlige, sociale og private tjeneste- ydelser Varehandel Samfærdsel Bankvirksomhed Offentlig Privat Rejseliv Kommunikation Forretnings- mæssige tjenesteydelser

14 Kundskabsbaserede tjenesteydelser
Fordeling Samordning Ledelse Organisation Styring Innovation Fornyelse Omstilling Kulturel selvforståelse Traditions- formidling Kreativ fornyelse Kundskab Kompetence Kvalifikationer FoU-baseret Uddannelsesbaseret Uddannelses- og praksisbaseret

15 Arbejdsstyrkeprognose for perioden 1980-2030

16

17 Data source: Eurostat (2004d)
Aldersbetinget beskæftigelsesgrad, EU15, 2003 (% af befolkning, år) Data source: Eurostat (2004d)

18 Generelle trends på arbejdsmarkedet
Meso-niveau: ændret arbejdskraftefterspørgsel: fra muskelkraft til hjernekraft stigende krav om ”individualitet” arbejdet vokser i betydning

19 Kapløb om at vinde … noget kvalitativt

20 Værdiorienteringer hos lønmodtagere
Kollektivistisk orientering Individualistisk orientering Materiel orientering Immateriel orientering

21 Arbejdets betydning som social institution ”at have et arbejde”
”et godt stykke arbejde” som kreativ virksomhed Arbejde som udviklingsramme ”udfordrende arbejde” Arbejdets betydning øges!

22 Generelle trends på arbejdsmarkedet
Mikro-niveau: arbejdskraften er/bliver virksomheden flere og bedre kvalifikationer påkrævet nye arbejdsorganiseringer virksomhedernes personalepolitikker vigtige arbejdsmiljøet bliver en nøglefaktor

23 Selv den bedste planlægning kan ikke erstatte det rene svineheld!

24 Politikudviklinger i det offentlige
Fra REFORMER til programmer og projekter Aktive politikker ”Value for money” Planlægning Evaluering

25 New Public Management er flere ting
* En politisk strategi for transformation af den offentlige sektor - med effektivitet og efficiens som kritierier - med ny ledelsesfilosofi * En politik for styring i den offentlige sektor (forvaltningspolitik) * En ny diskursiv ramme for opfattelsen af det offentlige * Ledelses- og styringsredskaber (”værktøjskassen”)

26 Bedre velfærd og større arbejdsglæde, VK-regeringen, august 2007
Brugerne i centrum Målbare resultater og effekter – høj kvalitet Standardiseret dokumentation, serviceinformation Klare incitamenter til optimal arbejdstilrette- læggelse og effektiv ressourceudnyttelse OG Større frihed til at tænke nyt Brugerdreven innovation Sammenhængende service Attraktive arbejdspladser Vækstfora og kvalitetsnetværk Ansvarlig og professionel ledelse Arbejdsglæde

27 Kvalitet i offentlige ydelser noget særligt:
kan ikke standardiseres let afhængig af de ansattes kompetencer produktet produceres i samspil særlige hensyn at tage til udsatte, syge, svage, børn, omsorgsbehøvende, fremtidige generationer offentlig service gennemføres også på trods af ”brugernes” ønsker

28 } } } Offentlig NPM-modernisering: Kontrolleret konkurrence og styring
Firmati- sering Entreprenør-tankegang } Manuali- sering Resultat– og processtyring } Bruger- styring ”Brugeren ved roret”

29 Fælles kvalitetsdefinition
Fælles kvalitetsdefinition ved politikere, ansatte og borgere/brugere

30 Regeringens medicin for offentlig sektor
KONKURRENCE - mellem offentlige og private leverandører - mellem offentlige leverandører - fritvalgsordninger - benchmarking KONTROL - kontraktualisering - brugerstyring - dokumentationer og evalueringer - resultatmålinger - processtandardiseringer

31 Implementering - Organisering
Ingen ”bedste”, mest rationelle organisationsform (”det beror på”-teori) Aktuel udvikling Opgaver Indsatsteknologi Ensartede Varierende Standardiseret Bureaukrati Professionel Organisation Ikke-standardiseret Management Lærende organisation

32 Ledelse – hvordan?

33 Ledelse i det offentlige noget særligt
politisk ledelse (med politiske koder) åbenhed og offentlighed arbejde med pres og protest lærings-ledelse (ikke management) forståelse for videre samfundsansvar (fællesværdier)

34 Typer af offentlig sektor: politisk valg
egenskaber Autoritetsstat Forhandlingsstat Markedsstat statens rolle overhøjhed part markedsagent påvirkningsinstru- menter styring forhandling udbud konfliktløsnings- mekanisme magt forståelse konkurrence borgernes rolle undersåt part købere/efterspørgere individuel tilfredshed kvalitetsbegreb myndighedsbestemt fælles normer

35 Internationale udviklinger – arbejdsrelationer i 1990´erne
Decentralisering Disorganisering Deregulering Delegitimering

36 Europæiske fagforeningsproblemer
Faldende medlemstal Aldrende medlemsmasse Ændret medlemsbasis Repræsentationsproblemer Strategiproblemer Forskellige institutionelle støttepunkter ETUC/EFS mangler ressourcer og kompetencer Politisk neddrosling af indflydelse

37 Fagforeningsmedlemsskab 1993-2003 (i 1,000)
Source: EIRO

38 Hjemlige fagforeningsproblemer
Faldende medlemstal (især på LO-området) ”Forgubbet” medlemsskare ”Gule” fagforeninger vinder frem De faglige a-kasser truet Strategisk tomrum? Det politiske system sætter jer delvist på sidelinien (parterne udstemplet på flere politikområder) Den offentlige sektor bliver ”firmatiseret” og ”manualiseret” - upolitiseret

39 Medlemsudviklingen på makroniveau
Udviklingen i antal organiserede lønmodtagere fordelt på hovedorganisationer, organisationer uden for hovedorganisationer, beskæftigede og ledige lønmodtagere samt organisations-procent, LO FTF LH AC Udenfor Organiserede i alt Beskæftigede og ledige1 Organisations- procent 1990 70.525 76,9 1994 73.344 79,2 1996 75.908 80,6 2000 79.778 79,3 2001 79.671 78,5 2003 76.751 2005 75.876 77,3 2006 73.897 77,4 2007 74.041 75,7 20083 76.260 75,1 3.421 2.219 4.781 23.216 -0,5 27.545 2.916 46.392 88.552 23.055 -4,1 20.947 352 36.947 86.317 54.257 -5,5 Kilde: DS og LO

40 Dækningsgrader/andel organiserede
Hovedorganisationernes dækningsgrad og andel af organiserede lønmodtagere, Dækningsgrad (andel af arbejdsstyrken) Andel af organiserede LO FTF LH AC Udenfor I alt2 1996 55,8 12,6 2,8 5,1 4,3 80,6 69,2 15,6 3,5 6,3 5,3 20081 45,6 13,1 7,4 75,1 60,7 17,4 3,7 8,4 9,8 -10,2 0,5 0,0 1,2 3,1 -5,5 -8,5 1,8 0,2 2,1 4,5 Kilde:DS og LO

41 Antal medlemsorganisationer i hoved-organisationerne i Danmark 1950-2005
LO FTF AC LH Andre T 1950 70 (101) - (4) 12 211 1960 68 125 (15) 8 6 238 1970 56 167 17 7 267 1980 40 133 19 225 1990 30 100 21 5 16 188 2000 22 104 3 10 169 2005

42 Arbejdsløshedsforsikringens udbredelse

43 Lønmodtagerne og fagforeningen
Stadig stærk opbakning bag fagforeningsinstitutionen Mange ser dog fagforeningen mere som ”apparat” end som ”aktivitet” Unge er mindre fagligt interesserede og har lavere organiseringsgrad end ældre: fagforeningerne ”forgubbes” Mange ikke-medlemmer tager ikke afstand fra fagforeningerne

44 Fra fagforening til serviceorganisation?
NEJ service kun del af bredere strategi medlemmer ikke ”kunder” i butikken Fagforeningen må: sikre den enkelte rettigheder skærme mod vilkårligheder give information af strategisk betydning skabe forståelse for virket og interesser være lydhør skabe identitet

45 Jeres påvirkningskanaler
Overenskomster Lokale aftaler Aftalevejen Folkevalgte Korporative (politisk/administrativ) Institutionaliseret deltagelse Direkte aktioner Direkte kontakter (lobbyisme) Opinionsdannelse Mediekontakter Ikke-institutionaliseret deltagelse

46 Politiske deltagelsesformer
Opdelt repræsentation Fast inddragelse Netværk Lobbyisme

47 At repræsentere interesser
Elite Kerne Periferi Dem udenfor Hvem Løn- og arbejdsbetingelser Rettigheder og muligheder Politisk økonomi Omverdenen Hvad Organisatorisk form Organisatorisk kapacitet Organisatorisk demokrati Organisatorisk aktivisme Hvordan

48 Centrale fagforeningsopgaver
Strategisk-taktiske Fagligt-professionelle Kommunikativt-demokratiske

49 Jeres mediepolitiske indflydelse:

50 Fag-kollektivets kamparenaer
Faglige Fagpolitiske Forvaltningspolitiske ”gå på tre ben”

51 Udvikling af handlekraft
Forståelse og vilje PRÆFERENCER PRIORITETER Hvordan I vil handle Organisering RESSOURCER KAPABILITETER Evner og kunnen

52 Fremtidens fagforening
Repræsentere andet og mere end ”arbejdet” og dets aflønning Sikre behovsdækning Kollektiv intelligens Kompetencer og faglighed Forestillingsverdener humanisere og demokratisere arbejdsliv, politik og kultur i en mere globaliseret verden

53 DPs kamparenaer Faglige Fagpolitiske Forvaltningspolitiske
”gå på tre ben”

54 ”En drøm, du drømmer alene, er kun en drøm.
En drøm, vi drømmer sammen, er virkelighed” (John Lennon)