CNS 2.

Præsentationer af emnet: "CNS 2."— Præsentationens transcript:

1 CNS 2

2 CNS funktion af visse systemer
hjernestamme (fortsat), cerebellum og rygmarv hinder omkring CNS ledningsbaner

3 TELENCEPHALON: er hjernesubstansen omkring lateralventriklerne. (1) DIENCEPHALON: er hjernesubstansen omkring tredje ventrikel (2) MESENCEPHALON: aqueductus mesencephali (3) METENCEPHALON : fjerde ventrikel (4) MYELENCEPHALON: er hjernesubstansen omkring canalis centralis (5)

4 metencephalon

5 METENCEPHALON : er hjernesubstansen omkring fjerde ventrikel (4) pons og medulla oblongata (fremad) cerebellum (bagud) pedunculi cerebellares (til siderne)

6 metencephalon mesencephalon metencephalon myelencephalon
DORSALT/FREMAD

7 metencephalon fjerde ventrikel (4) DORSALT/FREMAD

8 metencephalon pons cerebellum (8) fjerde ventrikel (4)
medulla oblongata DORSALT/FREMAD

9 metencephalon pons cerebellum (8) fjerde ventrikel (4)
tela choroidea (5) åbning i fjerde ventrikel hvorigennem cerebrospinalvædsken kan flyde ud i subarachnoidalrummet DORSALT/FREMAD

10

11 metencephalon

12 er hjernesubstansen omkring fjerde ventrikel (4) pons (fremad)
METENCEPHALON : er hjernesubstansen omkring fjerde ventrikel (4) pons (fremad) cerebellum (bagud) pedunculi cerebellares (til siderne) 4-taller: bagsiden af pons + åbne del af medulla oblongata = fossa rhomboidea 9: pedunculus cerebellaris superior 10: pedunculus cerebellaris medius 11: pedunculus cerebellaris inferior hjernestammen set bagfra metencephalon mellem streger

13 METENCEPHALON : er hjernesubstansen omkring fjerde ventrikel (4) pons (fremad) cerebellum (bagud) pedunculi cerebellares (til siderne)

14 metencephalon

15 metencephalon

16 metencephalon

17 + metencephalon cerebellum forfra +
hjernestammen (pons + åbne del af medulla oblongata) bagfra = 4. ventrikel

18 metencephalon fjerde ventrikel nederste del af rhombencephalon

19 Hvad indeholder 4. ventrikel?
- hvorfor løber det ikke bare ud af CNS?

20 tela choroidea pia mater dura mater aqueductus mesencephali

21 myelencephalon

22 MYELENCEPHALON: er hjernesubstansen omkring canalis centralis (4) Myelencephalon er synonym med lukkede del af MEDULLA OBLONGATA

23 myelencephalon medulla oblongata med canalis centralis (2)
DORSALT/FREMAD

24 6 6a B B A A Snit gennem øverste del af MEDULLA OBLONGATA
MYELENCEPHALON: er hjernesubstansen omkring canalis centralis (4) 6 6a Snit gennem øverste del af MEDULLA OBLONGATA Hvid substans med: pyramis lemniscus medialis Grå substans med: bagstrengskernerne - 6a. nucleus cuneatus 6. nucleus gracilis B B A A

25 A A Snit gennem nederste del af MEDULLA OBLONGATA
MYELENCEPHALON: er hjernesubstansen omkring canalis centralis (4) Myelencephalon er synonymt med MEDULLA OBLONGATA Snit gennem nederste del af MEDULLA OBLONGATA - ligner til dels opbygningen af øverste del af medulla spinalis: Hvid substans med blandt andet PYRAMIS (A) (motoriske pyramidebaner) Grå substans med canalis centralis (pil) A A

26 hjernestammen

27

28 hjernestammen mesencephalon med aqueductus mesencephali (6) pons
medulla oblongata med canalis centralis (2) DORSALT/FREMAD

29 hjernestammen Grå substans i hjernestammen hvoraf en del er
hjernenerve-kerner sorte er terminalkerner = sensoriske hvide er udspringskerner = somatiske = motoriske til tværstribet muskulatur grå er udspringskerner= autonome/parasympatiske = motorisk til glat muskulatur og sekretorisk til kirtler

30 hjernestammen nervebundter tilhørende hjernenerver med motoriske + parasympatiske neuritter udgår fra udspringskerner kommer til syne på hjernestammens overflade = apparente udspring perforer dura mater og forlader CNS fortsætter som perifere nerver

31 hjernestammen nervebundter med sensoriske neuritter fra et perifert sensorisk ganglion fra det perifere nervesystem perforer dura mater og ankommer til CNS gennembryder hjernestammens overflade = apparente udspring går til terminalkerner

32 HJERNENERVERNE og CNS udsprings-kerner
III – n. oculomotorius (røde tråde) blå: glat muskulatur i øjet gul: 4 tværstribede bevægemuskler (øjet) V- n. trigeminus (hvide tråde) tyggemuskler blå kerner = autonome, (parasympatiske) røde og gule kerner = motoriske

33 HJERNENERVERNE og CNS terminalkerner
nucleus n. trigemini (sort) (fra 5+10) tractus solitarii (rød) (fra smag) nucleus vestibularis (gul) (fra 8 - ligevægt) nucleus cochlearis (blå) (fra 8 - hørelse)

34 Parasympaticus fra udspringskerner i hjernestammen fra det nederste af medulla spinalis (som en del af cauda equina)

35 hjernens hinder

36 hjernens hinder

37 hjernens hinder

38 hjernens hinder

39 hjernens hinder

40 hjernens hinder

41 hjernens hinder

42 cerebellum

43

44 cerebellum Falx cerebri (40) durablad (dannet af indre duramater-blad)
i fissura longitudinalis cerebri mellem de to hemispherer over corpus callosum Tentorium cerebelli (39) parret durablad i furen mellem cerebrum og cerebellum over fossa cranii posterior

45 sinus sagitalis falx cerebri sinus rectus tentorium cerebelli sinus transversus (udmunder i v. jugularis int.) falx cerebelli

46 cerebellum

47 cerebellum Cerebellum inddeles i områderne:
archiecerebellum, som evolutionært/udviklingsmæssigt er den ældste del. Denne del af lillehjernen har forbindelse til vestibularkerner i hjernestammen, fx. Deiters kerne, via pedunculus cerebellaris inferior. Archiecerebellum har betydning for ligevægtssansen paleocerebellum, som evolutionært er den næst yngste del: Denne del af lillehjernen har forbindelse til cortex cerebri og medulla spinalis via pedunculus cerebellaris superior og inferior. Paleocerebellum har betydning for regulering af den grovere motorik neocerebellum, som evolutionært er den yngste del. Denne del af lillehjernen har forbindelse til cortex cerebri via pedunculus cerebellaris medius og superior. Neocerebellum har betydning for regulering af den finere motorik

48 cerebellum archiecerebellum (8) paleocerebellum (6) neocerebellum (7)

49 cerebellum Cerebellum indeholder grå substans cortex cerebelli (3)
nucleus dentatus (1) nucleus fastigii (2) hvid substans udløbere fra nervecellelegemer i grå substans

50 cerebellum Cerebellum har anatomisk forbindelse til: mesencephalon
gennem pedunculus sup. pons gennem pedunculus med. medulla oblongata gennem pedunculus inf.

51 medulla spinalis

52 Medulla spinalis er en direkte forlængelse af medulla oblongata
Medulla spinalis begynder efter foramen magnum

53 medulla spinalis gennemløber columna vertebralis i canalis vertebralis omgivet at hjernehinder fra C1 (atlas) til overkanten af L2 (27) inddeles i 31 segmenter, hvor hvert segment (skive) indeholder ét stk. medulla spinalis + ét par nn. spinalis

54 medulla spinalis Ét medulla spinalis segment indeholder grå substans
hvid substans radix anterior (1) radix posterior(2) – med spinalganglie Når trådene fra radix ant. + post. samles bliver de til en spinalnerve (5) Når spinalnerven forlader columna vertebralis - gennem foramen intervertebrale (6) - befinder den sig i det perifere nervesystem

55 medulla spinalis 31 rygmarvs-segmenter 34 vertebrae

56 medulla spinalis 7 stk vertebrae cervikalis - 8 cervikalnerver
12 stk vertebrae thoracicae - 12 thoracalnerver 5 stk vertebrae lumbales - 5 lumbalnerver 5 stk vertebrae sacrales (danner os sacrum) - 5 sacralnerver 5 stk vertebrae coccygae (danner os coccygis) - 1 coccygealnerve

57 medulla spinalis SNIT OVER BRYSTHØJDE 18 9 : fissura mediana anterior
10: canalis centralis 13: baghorn (grå substans) 12: forhorn (grå substans) 16: forstreng (hvid substans) 18: bagstreng (hvid substans) 18 13 12 10 16 9

58 medulla spinalis SNIT I BRYSTHØJDE 9 : fissura mediana anterior
10: canalis centralis 13: baghorn 14: sidehorn (grå substans) 12: forhorn 16: forstreng 17: sidestreng (hvid substans) 18: bagstreng

59 Sympaticus udspringer fra sidehorn i medulla spinalis i : pars thoracica to øverste segmenter i pars lumbalis

60 rygmarvens hinder periost cavitas epidurale cavitas subarachnoidalis
spatium subdurale

61 rygmarvens hinder periost cavitas epidurale spatium subaracnoideum
spatium subdurale

62 rygmarvens hinder periost cavitas epidurale spatium subaracnoideum
spatium subdurale

63 rygmarvens hinder periost cavitas epidurale spatium subaracnoideum
spatium subdurale

64 rygmarvens hinder periost cavitas epidurale spatium subaracnoideum
spatium subdurale

65 rygmarvens hinder periost cavitas epidurale spatium epidurale
spatium subaracnoideum spatium subdurale

66 rygmarvens hinder periost spatium epidurale spatium subaracnoideum
spatium subdurale

67 rygmarvens hinder Dura mater og arachnoidea danner tilsammen et par ”poser” - den ene inden i den anden: Yderste pose : dura mater med spatium subdurale Inderste pose: arachnoidea med cavitas subarachnoidalis, indeholdende cerebrospinalvædske ”Poserne” strækker sig : fra medulla spinalis til 2. sacralhvirvel (ved 4)

68 rygmarvens hinder © © Filum terminale, ved spidsen af pilen (3)
er en fortsættelse af pia mater omkring medulla spinalis. Filum terminale går gennem posens bund ved (4) Den fortsætter og hæfter sig på os coccygis. Filum omgives af spinalnerve-rødder, som tilsammen danner et bundt der kaldes cauda equina.