Den undersøgende dimension

Præsentationer af emnet: "Den undersøgende dimension"— Præsentationens transcript:

1 Den undersøgende dimension
Praktisk arbejde i Natur og teknik Fremlæggelse af Hanne Nymark og Anita Vonk

2 Forskellige arbejdsmåder til udvikling af de naturfaglige kompetencer her ser vi på det praktiske arbejde hvor: Eleven laver undersøgelser Efterviser naturlove Eksperimenterer

3 De fire delkompetencer
2. Repræsentationskompetencen - iagttage - præsentere og analysere resultaterne af forsøg 1. Empirikompetencen: - observation og beskrivelse - eksperimenter - klassifikation - dataindsamling - behandling og generalisering mellem praksis og teori 4. Perspektiveringskompetencen - skal fremmes, så viden og resultater kan sættes ind i en større sammenhæng, også ikke-naturfaglig. Så eleverne kan forholde sig kritisk og vurderende til naturfaglig viden i forhold til anden viden 3. Modelleringskompetencen - problemformulere - skelne mellem model og virkelighed

4 Planlægningsfasen af undervisningen

5 Motivationen optimerer læringen Engagement sikres
Eleverne ser nytten af deres arbejde De får ansvar og ejerskab

6 Tilrettelæggelse af det praktiske arbejde
Stil altid dig selv nogle almene didaktiske spørgsmål før arbejdet begynder. Hvordan udvikles den enkelte elevs potentialer bedst? Overvej: Gruppe- eller enkeltmandsarbejde Sammensætning af grupperne, så alle og alles potentialer styrkes og udvikles. Hvor mange elever i gruppen?

7 I praktisk arbejde er der mulighed for at styrke:
Sanserne: Gennem arbejdet med alle mulige redskaber,værktøjer, genstande, instrumenter modtager man mange sanseindtryk og man kan udvikle den sansende evne ved at føle, smage og lugte. Sammen med andre bliver man bevidst om nye sanseindtryk. Her udvikles både de auditive og visuelle, de taktile og kinæstetiske sanser. Fysiske og motoriske evner: Udvikles især udendørs Aktiviteterne betragtes som leg, som så bliver en del af et læringsforløb Jo lavere stressniveau, jo større afslappet syn på at lave fejl Sociale og sproglige kompetencer Udvikles bedst i arbejdsfællesskaber. Her er der brug for ekstra hænder, supplerende forslag, bekræftelse. Dvs. den enkelte får en berettigelse i gruppen. Ord / begreber bliver indarbejdet, så alle forstår. Lærerens rolle: Stille stimulerende spørgsmål, hjælpe med nye ord, vendinger mm. Produktive potentialer: Her udvikles muligheden for forundring og nytænkning. Eleverne får ansvar; de gør selv arbejdet; der er en nytteværdi og det føles meningsfuldt. Ikke tale om teori; derfor konkret og relevant for eleven. I evalueringen kommer spørgsmålene så: Var det godt nok? Virker det? Hvorfor – hvorfor ikke?

8 Gruppesammensætning hvordan laver man en gruppeprofil
Gruppesammensætning hvordan laver man en gruppeprofil? Brug Belbins gruppeanalyseskema! Fremdrift I N/T kan man nøjes med at tage udgangspunkt i de fire overordnede roller og simplificere dem, så eleverne kan forstå, hvad der forventes af de enkelte roller. De ved så, at der er flere roller i spil, når en gruppe skal fungere godt. Og de er med til at vælge deres roller. Presser, øver indflydelse Indpiskeren Trækker andre med Formanden Udadvendt Får arbejdet udført Arbejderen Skaber god tone Gartneren Ser vigtige detaljer Afrunderen Kritiserer andres ideer. Ressource-samleren Vurderer alternativer Analytikeren Giver kreative indspil. Ideskaberen Indadvendt Forædling

9 Hvis et godt gruppearbejde skal fungere, skal flg. være opfyldt
Gruppen skal være sammensat, sådan at den har et spænd, hverken for homogen eller for heterogen Opgaven skal have så mange frihedsgrader at alle kan få udvidet den nærmeste udviklingszone, sådan at deres kompetencer styrkes og udvikles Arbejdet skal være støttet af læreren; stilladserer medlemmerne og sørger for at der sker en udvikling hen imod målet, og at der bliver sat ord på deres tanker. Læringen skal ligge lige forud for, hvad de kan klare, så udviklingen bliver drevet fremad. Dvs. at både læreren og den sociale gruppe, skal føre eleven fremad

10 Hvornår kan eleverne hvad, og hvad kan vi egentlig forvente?
Hvad kan eleverne i: 1. kl. 2. kl. 3. kl. 4. kl. 5. kl. 6. kl. Observere, måle og identificere muligheder x Søge beviser, genkende mønstre og gentagelser Identificere årsag og virkning, lære at skærpe sanserne Designe og udføre kontrollerede eksperimenter Det betyder, at vi skal passe på med at forvente hypoteser og bud på under- søgelser. Vi skal hjælpe eleverne med at komme frem til næste udviklingstrin

11 Hvordan hjælper vi dem så?
Have en fast procedure for planlægningen, samme med eleverne Eleverne støder på et problem og bliver nysgerrige Vi hjælper dem videre med at: PLANLÆGGE FINDE/OPDAGE EN TEORI KOMME MED EN KONKLUSION og anviser eleverne muligheder for at: BESKRIVE RESULTATER (VISE, SKRIVE, TEGNE, FORTÆLLE)

12 Problemet: * Hvad * Hvis Samarbejdet * Hvem * Hvordan 8. Rapportering Skriftlig/mundtligt Målgruppe Ændret formulering 2. (om)formulering Teorier Begreber Apparater Hvad skal måles 7.Evaluering af projekt Metoder Resultater Ændret design 6. Vurdering af eksperimentet Fortolkning Konklusioner 3. Planlægning Hvordan Apparatur Målinger Datarepræsentation Ændret teknik 5. Databehandling Regneri Tabeller Grafer 4. Udførelse Apparatbrug Observationer Målinger

13

14 Den eksperimenterende fase
Ud fra deres forhåndsviden, undres de. De har en viden at holde iagttagelsen op imod At støde på et problem At blive nysgerrig Når noget ikke sker som forventet, læres der noget. Start ud i rutiner, graduer så til noget sværere At give sig til at planlægge Først kaos. Lærerens opgave: ”har du tænkt på….. ? Hvad sker der hvis …? At finde / opdage en sammenhæng Målet er, at gruppen finder deres egen forklaringer, for derefter at afprøve forklaringen på læreren At komme med en konklusion Sproglig eller skriftlig. At beskrive sine resultater (vise, skrive, tegne, fortælle til andre) Eleverne skal selv finde en måde, hvorpå de kan formulere svaret på deres undersøgelse. Hvis eksperimenter gennemføres med dette skelet, er der stor sandsynlighed for, at eleverne får noget ud af deres undersøgelser, som de kan bruge senere. Det er deres eget projekt, de har designet det, og derfor er de Interesseret i at komme frem til et resultat.

15 Fremmer praktisk arbejde læring?
Piaget: ” For at intelligensen kan fungere, må den være motiveret af en følelsesmæssig styrke. En Person vil aldrig løse et problem, hvis det Ikke interesserer ham.” Al aktivitet er altså en forudsætning for læring. Men denne aktivitet kan være såvel motorisk som kognitiv. Vygotskij: ”Eleven tilegner sig nye indtryk, hvis disse nye sanseindtryk har tilknytningspunkter inde i barnet, en ”knagerække””

16 Ingen af delene kan vel stå alene
Om praktisk arbejde fremmer læring, er ikke let at svare på. De lærer: * eksperimentelle metoder * praktiske færdigheder * sikkerhedsrutiner For at sikre at de får lært begreber og teori, skal der sikres god kommunikation mellem individerne. Ingen af delene kan vel stå alene

17 Lærerens dilemma Er læreren i stand til at skifte fokus,
når eleven rejser et nyt fagligt problem? 2. Er læreren så god nok i forældrenes og elevernes øjne? Mister læreren prestige, hvis han/hun ikke kan svare på elevens spørgsmål? Kommer eleverne ikke til at undersøge områder de ikke kan konkludere på? Hvis man vil fremme initiativ og virkelyst, må man give et spillerum, også selv om det ligger uden for ens viden 2. – 3. I klassen må man oprette en praksis, der gør det muligt og forståeligt, at alle, lærere og elever er reelt under- søgende og nysgerrig, man arbejder sammen om at løse problemet, og der er et fællesskab ved arbejdet. Dette kan undgås hvis vi blander os, og er lidt styrende.