Struktur Leavitt ledelsesstruktur Opgave arbejdsdeling Teknologi

Præsentationer af emnet: "Struktur Leavitt ledelsesstruktur Opgave arbejdsdeling Teknologi"— Præsentationens transcript:

1

2 Struktur Leavitt ledelsesstruktur Opgave arbejdsdeling Teknologi
teamstruktur Opgave arbejdsdeling Teknologi Vision, mission inf.-og beslutningssystemer. Bygninger, udstyr Mål, kvalitet Metoder Prioritering, krav Pædagogik Aktører Viden/færdigheder Holdninger/følelser Motivation/personlighed

3 ”Omverdenen” Krav og forventninger: - Lovgivning:
- opgaven (kerneydelsen) - opgavens løsning: (3 certificeringer) - arbejdsmiljøet - patientsikkerheden (utilsigtede hændelser) - kvaliteten (den danske kvalitetsmodel) - klagesystemet - Brugerne. De efterspørgende kunder

4 Strukturrapporten Område for ændringer: Teamsammensætning, Medarbejdere/kompetencer Påvirkning/forudsætninger: Struktur (store enheder) og målopfyldelse ( fortsat sundhedsforbedring). Afledt effekt: Besparelse, hvis omlægningen ikke skaber en lønglidning for både tandlæger og tandplejere. Problemer: Resultater taget for givet/forudsætninger glemt. Tandlægernes opgaveprofil ved 2000 børn pr. TA ikke analyseret grundigt. (35-40 minutter pr barn pr. år!)

5 Struktur og org. Centralisering (store enheder).
Besparelsesområder: Teamtandpleje, Udnyttelsesgrad af behandlingsudstyr/teknologi. Overvejelser: Hvor store enheder/klinikker? 4000 børn eller flere? Nærhedsprincip i sundhedsfremme og forebyggelse? Nærhedsprincip og svage grupper ? Udeblivelser/spildtid? Skal hele enheden være på samme adresse? Eller skal der anvendes tilknyttede undersøgelsesklinikker?

6 Medarbejdere Er TA:TP:TKA på 1:½:2½ til 2000 patienter den mest effektive model? Opfyldelse af mål såvel som økonomi? Ved en bruttolønforskel på mellem en TA og en TP sparer men kr. ved at konvertere 0,1 TA til 0,1 TP. Det samme opnås ved at øge patientunderlaget med 10 patienter!! Prisen på uddannelsen!! For driftsøkonomien er teamets effektivitet målt på det daglige patientflow (færdigbehandlede pt.) alt andet lige vigtigere end teamets nøjagtige sammensætning. Og den effektivitet beror på kompetencer og organisering. ”Minimering af stoletidsforbrug pr. barn/ung” Problemstilling: De nyuddannedes kompetenceniveau.

7 Aktiviteter Færre penge, færre medarbejdere, færre aktiviteter/ydelser. Mere sundhed = færre behandlinger. Det var mærkbart i 80’erne og 90’erne. De årlige forbedringer nu er marginale og frigør ikke meget sparet tid. IOCT erstatter fyldningsbehandling! KUN længere intervaller kan for alvor spare tid! Hvor lange kan de længste forsvarligt være i forhold til caries?, vækst og udvikling/tandskifte?, andre forhold? Hvad siger SST? Ny arbejdsgruppe! Hvem kender bedst svarene?

8 Aktiviteter Tandregulering er fastlagt ved centrale kriterier!
Konsekvens: Udgifterne til ortodonti udgør en voksende andel af de samlede udgifter. Hvordan kan ortodontien bidrage til besparelser? 1. Reduktion af behandlingsfrekvensen. Stikord: ortodonti som forebyggelse, evidens sygdom/25%syge?,gråzone, tilkøbsydelser 2..Effektivisering af ortodontien. Stikord: Mere uddelegering, kompetencer hos hjælpekræfterne, nye behandlingsmetoder

9 Aktiviteter Ortodonti og økonomi:
I idealmodellen efter strukturrapporten vil lønsummen for specialtandlæger ligge på ca. 30% af OR-lønsummen. Hvis man øger underlaget fra 10 til 12 tusinde børn pr specialtandlæge uden at øge hjælpekræfterne kan man reducere prisen pr. behandling med ca kr. forudsat at de øvrige udgifter udgør 25% af de samlede udgifter til ortodonti. Materialerne er for dyre, - fortsat!

10 Resultater og evaluering
Bliver resultaterne dårligere når der spares? SCOR skal revideres fordi det skal kunne noget andet og mere. Stikord: Mange sunde børn er ikke med i den årlige indberetning. Erosioner er ikke med. Tænder med en dårlig prognose pga ”store fyldninger” belyses ikke mht udvikling i antal. Hvor bliver SSTs revisionsgruppe af ??

11 Resultater og klager Vil besparelserne udløse klager?
Vil klagerne ændre indhold og karakter? I PKN behandles klager over sundhedspersoner i henhold til autorisationslovene. Målestok: Almindelig anerkendt faglig standard. Fra 2011 Patientombudet :Både forløbsklager og personklager. Klager vælger! Manglende tid og lokale retningslinier kan ikke frikende den enkelte for brud på autorisationslovgivningen!!

12 Vision og mål Den berømte målsætning: ”Et velfungerende tandsæt livet igennem til den enkeltes tilfredshed”. De indbyggede konflikter: 1. Det sundhedsfagligt objektive: Det individuelle subjektive. Det sunde liv: Det gode liv 2. Udbudsstyring ud fra evidens: Efterspørgselsstyring ud fra ønsker. Eksempel: årige. Behov: En vision for dansk tandpleje og nogle operationelle mål på populationsniveau som man styrer efter at opfylde! Skal vi ”nedjustere” DKT’s vision? Målet er mest mulig sundhed for pengene!