.. efter organisatorisk læring? Magne Kolstad Ph.d.-Stipendiat.

Præsentationer af emnet: ".. efter organisatorisk læring? Magne Kolstad Ph.d.-Stipendiat."— Præsentationens transcript:

1 .. efter organisatorisk læring? Magne Kolstad Ph.d.-Stipendiat

2 6x15 min i godt selskab 15 min. Fortællinger fra jeres arbejdsplads 1: Hvad kræver arbejdet? Hvilke rammebetingelser har I? 15 min. Produktiv refleksion som svar på arbejdets betingelser. Cresseys, Bouds og Dochertys artikel. 15 min. Fortællinger fra jeres arbejdsplads 2: Hvem får i lov til at være, under disse krav og betingelser? 15 min. Et historisk perspektiv på den lærende organisation og den refleksive medarbejder. Elmholdts og Brinkmanns artikel. 15 min... efter organisatorisk læring, 4 scenarier fra Elmholdt og Brinkmann. 15 min... efter oplægget, opsamling og perspektivering af jeres fortællinger.

3 Fortællinger fra jeres arbejdsplads 1 Hvad kræver arbejdet af jer? Hvad kræver omverdenen af jeres arbejdsplads?

4 Produktiv refleksion som svar på arbejdets betingelser Produktiv refleksion er at engagere sig i dobbelt løkke læring. Men ikke bare ved at lære gennem fejlretning, men ved at fokusere på vidensproduktionens betingelser og muligheder for innovation. Produktiv refleksion er ikke teori drevet, men en konsekvens af betingelser for arbejde og læring i dag. Læring er både kompetent udførelse af arbejdsopgaver, og fleksibel tilpasning til nye situationer.

5 Produktiv refleksion som svar på arbejdets betingelser Arbejdets betingelser er skiftet fra en tid med masseproduktion som ideal til en tid med fleksibel specialisering som ideal. Masseproduktion fungerede i stabile omgivelser, mens fleksibel specialisering fungerer i uforudsigelige omgivelser

6 Produktiv refleksion som svar på arbejdets betingelser Uforudsigelige omgivelser kræver fleksible (komplekse) problemløsningsmekanismer Denne fleksibilitet kræver ændringer i ledelsen (fra kontrol til omsorg) Ledelse forvandles til en flydende opgave med konstant at skulle forhandle jobafgrænsninger, værdisætte kompetencer og facilitering af individuel og kollektiv læring

7 Produktiv refleksion som svar på arbejdets betingelser Produktiv refleksion skal 3 ting: 1. Føre til handling, ikke til svar 2. Gøre læringen rettet mod at udvikle arbejdspladsen, ikke den enkelte 3. Være generativ, dvs gøre personalet i stand til at lære ting som ikke kun har med deres egne opgaver at gøre

8 Produktiv refleksion som svar på arbejdets betingelser Før 1990ne- arbejdspladserne fungerer på regler i stabile omgivelser. Medarbejdernes skal trænes. 1990ne- arbejdspladserne fungerer på værdier i komplekse omgivelser. Medarbejderne skal lære at lære. 2000+- omgivelserne kræver stigende specialisering. Medarbejderne skal lære for at udvikle arbejdspladsen og ikke kun for selv at blive dygtigere.

9 Produktiv refleksion som svar på arbejdets betingelser 1. Lære med kollektiv og organisatorisk orientering 2. Læring forbinder arbejde og læring (Arbejdet legitimerer hvad der skal læres) 3. Medarbejderne må tage alle interessenters perspektiv for at kunne tilfredstille resultatmæssigt. 4. Læring skal lede til handling, ikke til løsninger (være generativ) 5. Behovet for læring skal sprædes i organisationen gennem omsorg og anerkendelse. 6. Refleksion er uforudsigelig, og har uintenderede konsekvenser, men de skal ikke hindres.

10 Fortællinger fra jeres arbejdsplads 2 Hvad kan I realisere gennem arbejdet? Hvordan vil I beskrive de dele af jer selv som samværet med ledere og kolleger lader jer udfolde?

11 Et historisk perspektiv på den refleksive medarbejder Produktive refleksioner er teoridrevet, forsker praktikere og andre skaber behovet. Refleksivitet er ikke en givet naturlig tilstand (autentisk) for individet at være i.

12 Et historisk perspektiv på den refleksive medarbejder 2 typer refleksivitet 1. Udadvendt refleksiv, fx over arbejdsopgaver 2. Indadvendt refleksiv, over sig ’selv’

13 Et historisk perspektiv på den refleksive medarbejder 3 grunde til selvrefleksivitet 1. Selvrefleksivitet er potentielt frigørende, og selvaktualiserende 2. Selvrefleksivitet er et strategisk svar på forbrugersamfundets krav 3. Humanistiske og liberale idealer smelter sammen i selvrefleksivitetsbegrebet

14 Et historisk perspektiv på den refleksive medarbejder Selvrefleksivitet er en produktiv magtform, der er blevet installeret (socialiseret) gennem diskurser om bla organisatorisk læring. 3 magtformer: Selv-eksaminationSelv-observationSelv-analyse

15 Et historisk perspektiv på den refleksive medarbejder Selvet er blevet en vare som man skal arbejde på for at være ansættelsesbar på arbejdsmarkedet. Selvrefleksivitet på arbejdsmarkedets præmisser (løkke effekten) skaber problemer med at skabe en sammenhængende struktur i den enkeltes liv (fx arbejde-hjem sammenhæng)

16 Et historisk perspektiv på den refleksive medarbejder Vi beslutter ikke intentionelt at forstå og designe os selv, udenfor de praksisser vi indgår i, derfor bliver vores oplevelse af os selv skabt gennem magtrelationer i vores dagligdag. Derfor overtager vi ofte ureflekteret de måder at forstå os selv på, som er mulige i de praksisser vi deltager i. Det er derfor potentielt farligt at forstå selvrefleksiv læring som en naturlig reaktion på omverdenens krav. Det bliver i stigende grad sværere at spørge til hvordan teorier og læringskrav er med til at skabe os som mennesker og medarbejdere – derved hindres muligheder for kulturel kritik.

17 .. efter organisatorisk læring 4 Scenarier efter organisatorisk læring: 1. Mennesker nedbrydes, virksomhedern taber penge og presser medarbejdere mere. 2. Nye erkendelser, virksomhederne erkender problemer og flytter fokus over på etik og bæredygtighed – også for den enkelte. 3. Nyt frirum, i stedet for nedbrud af bureaukratiet genopbygges det tilpasset medarbejdere. 4. Netværk som beskyttelsesrum, medarbejdere finder sammen i netværk, organisationerne mister betydning og stive arbejdsmarkedsformer nedbrydes.

18 .. efter oplægget Opsamling og perspektivering af jeres fortællinger.