2010.

Præsentationer af emnet: "2010."— Præsentationens transcript:

1 2010

2 Normal CT C

3 Akutte emner Hovedpine Kramper - status epilepticus Apopleksi
Trombolyse Tværsnit Den bevidstløse patient Neuroinfektion Lumbalpunktur

4 Primær/sekundær hovedpine
Migræne +/- aura Spændingshovedpine Klyngehovedpine (Horton) Sekundær Medicininduceret hovedpine SAH Tumorer Sinustrombose Kraniel artetitis Kronisk SDH Glaukom Benign intrakraniel hypertension

5 Diagnose?

6 SAH = subarachnoidal hæmoragi

7 Udredning på mistanke om SAH
Akut CTC Evt. lumbalpunktur 12 timer efter debut Xantokromi Neurokirurgerne (GCS)

8 Blødninger Diagnose? Diagnose?

9 Status epilepticus

10 Status epilepticus Kendt epilepsipatient Nyopstået Kompliance
Medicinændringer Infektioner Nyopstået Søg årsagen Meningitis Blødning Demyelinisering Metaboliske Tumor Alkoholabstinens

11 Apopleksi - definition
Hurtig udvikling af fokale neurologiske udfald. Varighed > 24 timer Intracerebralt infarkt – 85 % Intracerebral blødning – 15 % TIA

12 TIA Hurtigt udviklede fokale symptomer, som varer mindre end 24 timer, oftest 5-10 min, sjældent over to timer Forvarsel 12% får apopleksi indenfor de næste tre måneder, hvor af halvdelen forekommer indenfor de første to dage

13

14

15

16

17 Årsager til apopleksi Storkarssygdom – 40 % Småkarssygdom – 25 %
Kardioembolisk – % Andre – 5 % Intrakraniel blødning % Behandlingen vil afhænge af årsagen

18 Hyppighed 12.000 nye tilfælde om året i Danmark.
4.000 får recidivapopleksi. I Vejle/Give indlægges ca. 300 med apopleksi. TIA: ca pr. år i Vejle. Ca mennesker lever med følgerne efter apopleksi. I fremtiden er andelen af mennesker > 65 år stigende, så vi bliver nok ikke arbejdsløse.

19 Disponerende sygdomme og risikofaktorer
Hypertension Atrieflimren Hyperkolesterolæmi Karotisstenose Diabetes Rygning Iskæmisk hjertesygdom Perifer arteriel sygdom Alkoholoverforbrug Stofmisbrug

20 Symptomer A. cerebri media A. cerebri anterior A. cerebri posterior
Hjernestammen Lillehjernen Stor forskel på skaderne afhængigt af størrelsen Højre eller venstre hjernehalvdel

21 Apopleksi/TIA

22

23 Trombolyse til apopleksi
Godkendt til udvalgte patienter med akut iskæmisk apopleksi Behandlingen gives af erfaren speciallæge i neurologi på udvalgte neurologiske afdelinger Trombolyse skal gives så hurtigt som muligt for at opnå den bedste effekt

24 Trombolyse – ”time is brain”
Behandling op til 4½ time Rent praktisk skal pt. være på trombolysestedet senest 3½ time efter debut af symptomer Det medfører en samlet reduktion i risiko for afhængighed af andre og død

25 På trombolyse-stedet Anamnese optagelse Objektiv undersøgelse
Blodprøver – akut analyseret EKG CTC / MRC Konklusion – har denne pt. en iskæmisk apopleksi, som opfylder in- og eksklusionskriterierne? Patientinformation og accept Opstart af Actilyse

26 Komplikationer til trombolyse
Behandlingen giver øget blødningsrisiko i de første 36 timer Intracerebral blødning opstår hos 2% og medfører symptomforværring eller dødelig udgang Udvælgelse af den ”rigtige” patient er afgørende

27 Hvornår er symptomer apoplektiske?
Abrupt indsættende fokale udfald Halvsidig lammelse Halvsidigt styringsbesvær Talebesvær (Afasi) Pludseligt synstab Central facialisparese Uspecifikke Konfusion Svimmelhed besvimelse

28 In- og eksklusionskriterier i Odense
Henvisningskriterier Kriterier Ja Nej 1. Kan pt. være på hospitalet senest 3½ timer efter symptomdebut 2. Var pt. selvhjulpen før aktuelle tilfælde 3. Er pt. ved bevidsthed 4. Har patienten halvsidig lammelse eller taleforstyrrelse Nej Ja 5. Har pt. haft krampetilfælde i forbindelse med aktuelle 6. Har pt. gennemgået større operation indenfor de sidste 3 måneder 7. Har pt. mavesår eller kendt blødningsrisiko 8. Er pt. i AK-behandling med Marevan eller Marcoumar 9. Evt. anden eksklusionsårsag

29 Det vigtigste…. Patienter som mistænkes for iskæmisk apopleksi skal uden forsinkelse transporteres til nærmeste trombolysested Første sundhedsperson, der ser pt., skal ringe til nærmeste trombolysested – det er ofte medicinsk forvagt. Neurologisk forvagt skal IKKE se disse pt.

30 Andre årsager til apopleksi
Dissektion af halskar Sinustrombose Vaskulitis Hyperkoagulabilitet Og mange flere….

31 Hvad forventer vi - apopleksi
Altid overvejer trombolyse NIP-skema er udfyldt Journalen er optaget med fokus på risikofaktorer At BT, puls, temp., ekg og blodprøvesvar er set At der er handlet på undersøgelserne At der er bestilt CTC/MRC akut/subakut Støddosis Magnyl 300 mg At patient og evt. pårørende er orienterede

32 Tværsnit Kan opstå akut, subakut og kronisk
Klinik og symptombillede afhænger af læsionens placering Cervikalt Thorakalt Lumbalt (Cauda equina) Ved mistanke skal pt. have lavet akut MR scanning

33 Hvornår får man mistanken?
Paraparesis inferior Tetraparese Sensibilitetsgrænse Sphinchterdysfunktion Urinretention afføringsinkontinens

34

35 Cauda equina Akut udviklet Motoriske udfald fra benene
Nedsat sensibilitet i ridebukseområdet Slap sphincter ani Manglende ano-kutan refleks Urinretention Discusprolaps Metastase etc.

36 Den bevidstløse patient
Bevidstløshed er ikke en sygdom - men et symptom

37 Bevidsthed Vågenhedsniveauet varierer fra Fuldstændig vågen
Kan vækkes, men falder hen Dyb bevidstløshed – kan ikke vækkes Andre betegnelser for bevidsthedssvækkelse: somnolens, stupor, sopor, letargi, semicoma

38 Vågenhed i praksis Er patienten vågen? Eller bevidstløs?
Reagerer patienten? (tal højt, rusk patienten, smertestimuler) 1. Tryk mod øvre orbita-kant 2. Kraftigt tryk mod negl Hvis patienten ikke reagerer med øjenåbning, ord/lyde eller bevægelser – så er patienten bevidstløs!

39 Årsager til bevidsthedstab
Generelt 50%-50% for medicinsk-neurologisk Det er jeres/vores arbejde at finde årsagen - og iværksætte relevant behandling Helst hurtigt! 50 % for medicnisk pt. og 50 % for neurologisk årsag

40 Den bevidstløse patient
Bevidstløshed kræver enten Diffus påvirkning af hjernen eller Supra eller infratentorialtentorial læsion

41 Tab af bevidsthed Påvirkning af centralnervesystemet, som påvirker det retikulære aktiverings system. Diffus cerebral skade

42 Diagnose Rigtig god anamnese God og grundig somatisk og neu. us.
Er der tegn til fokal neurologi? Meningeale tegn? GCS – Glascow coma scala Pt. skal scannes akut

43 Årsager til bevidstløshed
Generaliseret /diffus forstyrrelse af hjernen Hypo- hyperglycæmi Hypoxi Acidose Leversvigt Nyresvigt Overdosering Alkohol Encefalitis Hypertensiv krise Traume Epilepsi – post iktal SAH Meningitis Supra eller infratentoriel læsion Blødninger Epidural Subdural Intracerebral Infarkt Tumor

44 Neuroinfektion Meningitis – medicinsk afdeling
Febrilia, meningealia, petekkier, kramper, ændret bevidsthedsniveau Sørg for at være orienteret i medicinsk instruks Encephalitis – medicinsk afdelinf, KS Febrilia, ændret bevidsthedsniveau, ændret personlighed, kramper. Borrelia Kranienerveparese, aksiale rygsmerter

45 Lumbalpunktur

46 Indikationer for lumbalpunktur
Undersøgelse for infektion Meningitis, encephalitis, borreliose Måling af spinalvæsketryk ≥20 (25) cm H20 = forhøjet Måling af spinalprotein Demensmarkører Xantokromi Sklerose

47 Kontraindikationer/forsigtighed
Tegn på forhøjet intrakranielt tryk Mistanke om rumopfyldende proces i fossa posterior Lokal infektion over punkturstedet INR > 1,5

48 Guillan-Barré/ Myasteni
Hvis man får meldt en sådan pt., så tilser man pt. straks denne er ankommet. De kan vælte respiratorisk hurtigere end du tror!

49 Hjernekræft - pakke Ved mistanken henvises subakut til neurologisk afdeling Pt. får tid til MR C som regel samme dag. Dagen efter TMX-tid til svar Der optages anamnese og klinisk us. Den videre plan lægges