Nymindegab 23. okt. 2014 Afgræsning og planlægning af denne m.v.

Præsentationer af emnet: "Nymindegab 23. okt. 2014 Afgræsning og planlægning af denne m.v."— Præsentationens transcript:

1 Nymindegab 23. okt. 2014 Afgræsning og planlægning af denne m.v.

2 Naturpleje Ønske om pleje og mulighed for tilskud Natura 2000
Udenfor Natura 2000: områder med HNV

3 HNV=Høj Natur Værdi (High Natura Value)
Ønske om at prioritere tilskud målrettes til de arealer der har den højeste naturværdi Min. HNV 5 for at give tilskud 14 indikatorer 6 Arter: Maj-Gøgeurt 3 Landskab: ekstensiv dyrkede arealer, beskyttet natur 3 Levesteder: beskyttet natur, små biotop og levende hegn 2 Driftsform: økologisk, ekstensiv

4 Strategi for naturpleje
Målet med plejen Græsningsform der kan tilgodese plejen Dyreholdets trivsel, dyreholders ønske og andre særlige forhold

5 Driftsformer på naturpleje
Sommergræsning Variabel græsningstryk Konstant græsningstryk Sen udbinding Vintergræsning Helårsgræsning

6 Afgræsning og planlægning
Får Geder Kvæg Heste

7 Får Stammer oprindelig fra buskstepper
Æder selektivt, gode til at udvælge nærringrigt foder Foretrækker lave spæde planter og urter frem for græs Fårenes erfaring er vigtigere end racen

8 Geder Stammer oprindelig fra buskstepper og kratskove i bjergegne
Effektiv kratrydder, ingen indvækst af vedplanter Foretrækker buske og urter, samt yngre træer og buske Topgræsser og græsser helst ikke under 10 cm Geder trives ikke på våd og blød bund og dårlige til at gå ude i vinterhalvåret.

9 Kvæg Stammer oprindelig fra lysåbne skove
Æder bredt sortiment af planter, men mest græsser, græsser på plantesamfund River planterne af ved hjælp af tungen Afgræsser vedplanter i begrænset mængde Gode til tagrør og siv da de æder friske skud og tramper resten ned

10 Heste Stammer oprindelig fra stepper
Græsser meget selektivt, udvælger sig plantedele bid for bid, skåner urter Græsser kort og efterlader langt vækster Æder gerne løv, grene og bark Giver artsrig vegetation Groft foder passere hurtigere gennem fordøjelsen, der kompenseres ved at æde mere

11 samgræsning Forskellige dyrearter på samme areal Sammen
Efter hinanden, hvor mest kvalitets krævende græsser først, og mindst krævende sidst.

12 Samgræsning Stiller krav til hegning
Stiller krav om viden, til hvad målet er for plejen Græsningstrykket og intensiteten kan varieres efter plejens formål Alle dyregrupper kan bruges når viden om deres præferencer kendes

13 Opdeling af græsarealerne
Foldskifte på naturarealer Som ved øvrige græsarealer, mere græs i tørke perioder, mindre parasittryk Større græsningstryk i kort periode Kræver hegning Hyrdning Bunden opgave at flytte med dyrene Fordel at kunne kortvarigt holde højt græstryk