Refleksion over egne muligheder

Præsentationer af emnet: "Refleksion over egne muligheder"— Præsentationens transcript:

1 Refleksion over egne muligheder
At være formand er at være leder Men jeg er frivillig – og det er resten af bestyrelsen også! Lederen sætter rammen – sammen med de øvrige Hvem har ansvaret for at afdelingen fungerer?

2 Teambuilding Teambuilding har mange former – hvad gør I?
Engagement /Tid Færdigheder Teambuilding har mange former – hvad gør I? Skabe mulighed for samarbejde på tværs af skel Formanden/Bestyrelsen bør tage bevidste skridt til en diskussion og planlægning af teambuilding

3 Lederroller

4 FORSTÅ Fokus på gode erfaringer.
Hvornår har I haft succes med afdelingens arbejde? 4. FRIGØR Fokus på hvilke skridt der skal tages på vejen til at realisere målsætningerne. Hvad skal der sættes i værk? Hvad er det første skridt? Hvem skal hvad - hvornår? Træffe beslutninger, lave handleplaner, identificere og iværksætte nye handlemønstre. 2. FORESTIL Fokus på jeres drømme for naturen. Hvilke drømme har I om fremtidens natur? Hvordan vil det se ud helt konkret? (Flora, fauna, landskaber…) 3. FOKUSER Fokus på hvilke elementer af drømmene, der er mest bæredygtige. Hvad skal der fokuseres på? Hvad vil I satse på? Hvad skal jeres målsætninger være?

5 Spørgsmål Hvordan er din afdeling – generelt betragtet?
Hvordan tror du/vil du opfattes som formand? Af den øvrige bestyrelse I offentligheden Hvordan opfatter du dine bestyrelseskolleger? Fagligt Socialt Kan de deles op i persontyper?

6 Spørgsmål …… Hvad er dine tre største udfordringer?
Hvad er dine tre største begrænsninger? Hvad skal der til for at du når dine mål?

7 Spørgsmål …… Nedlæg din afdeling og start forfra
Forestil dig, at I nedlagde jeres afdeling: Hvad vil skabe engagement og motivation til at starte afdelingen på ny? Hvem vil du gerne have som frivillige? Og hvad vil kunne tiltrække disse frivillige? Hvordan skal organisationen være? Hvordan vil du udvikle din rolle som formand? Hvad skal tages med fra den ”gamle” organisation, og hvad skal kastes over bord?

8 Formandens rolle I Hvad siger vedtægterne Forretningsorden Beslutningskompetence Afdelingsøkonomi

9 Vedtægter Forretningsordner
DNs organisation Vedtægter Forretningsordner

10 Spørgsmål …… Hvad synes du en DN-afdeling skal arbejde med?

11 § 2. Formål Stk. 1. Foreningens overordnede og langsigtede mål er, at Danmark bliver et bæredygtigt samfund med et smukt og varieret landskab, en rig og mangfoldig natur og et rent og sundt miljø. Stk. 2. Foreningen vil virke til gavn for Danmarks natur og miljø og for befolkningens mulighed for gode naturoplevelser. Derfor arbejder foreningen bl.a. med følgende områder: Naturbeskyttelse Foreningen arbejder for at sikre den biologiske mangfoldighed og de landskabelige værdier. Gennem bl.a. fredninger og påvirkning af lovgivningen arbejder foreningen for at bevare, pleje og genoprette levesteder for dyr og planter og for at sikre landskaber, geologiske dannelser, kulturhistoriske spor samt områder, der på grund af deres beliggenhed kan have rekreativ interesse. Miljøbeskyttelse Foreningen arbejder for, at produktion, forbrug, transport, affaldshåndtering og andre menneskelige aktiviteter foregår på en måde, der skader naturen og miljøet så lidt som muligt. Foreningen arbejder for at sikre naturen og befolkningen mod forurening af vand, jord og luft, herunder lys- og støjforurening. Planlægning Foreningen arbejder for, at planlægningen på det lokale, regionale og nationale plan i videst muligt omfang tager hensyn til natur og landskabsværdier og integrerer hensynet til en bæredygtig udvikling. Foreningen arbejder for en skarp adskillelse mellem by og land, og for at udformning og placering af nye anlæg i det åbne land sker under størst mulig hensyntagen til de landskabelige og kulturhistoriske værdier. Adgang til naturen Foreningen arbejder for at sikre og forbedre befolkningens adgang til at færdes og opholde sig i naturen under hensyntagen til dens sårbarhed. Lovgivning Foreningen arbejder for, at den natur- og miljørelaterede lovgivning har et højt beskyttelsesniveau, og at reglerne håndhæves og administreres konsekvent. Oplysning Foreningen arbejder for, at befolkningen får en generel viden om naturen og sammenhænge i naturen, og at befolkningen gennem oplevelser og viden bliver bevidste om værdien af natur- og miljøhensynet i deres dagligdag.

12 Vedtægter § 4. Organisation
Stk. 1. Foreningen virker gennem afdelingsbestyrelser, samråd, studenterafdelinger, netværk, repræsentantskab, forretningsudvalg, præsident/vice-præsident, faglige udvalg og sekretariat. § 5. Afdelinger Stk. 1. Danmarks Naturfredningsforenings medlemmer i en kommune udgør en afdeling. Afdelingen ledes af en bestyrelse, som vælges af afdelingens medlemmer. Bestyrelsen skal inden for alle geografiske dele af kommunen virke for at fremme foreningens formål. Stk. 2. Medlemmer med bopæl inden for afdelingens område har stemmeret og er valgbare til bestyrelsen. Et medlem kan dog overflytte sin tilknytning til en anden afdeling ved at meddele sit ønske herom til sekretariatet. Overflytning gælder fra 1. januar og indtil anden meddelelse gives, dog mindst 1 år. Stk. 3. Årsmøde med valg af medlemmer til bestyrelsen finder sted hvert år i september, oktober eller november. Dato og sted fastsættes af bestyrelsen. Bestyrelsen indkalder medlemmerne til årsmødet med et varsel på mindst 14 dage gennem foreningens hjemmeside eller ved anden skriftlig meddelelse eller annoncering.

13 Forretningsorden § 1. Bestyrelsen skal organisere afdelingen på måder, som fremmer arbejdsdelingen mellem bestyrelsens medlemmer, og som engagerer medlemmer uden for bestyrelsen. Organiseringen skal overholde de i vedtægternes § 5 stk. 6 beskrevne rammer for beslutningskompetence. § 3. Når bestyrelsen eller en arbejdsgruppe under denne klager over en myndigheds afgørelse, skal bestyrelsen/arbejdsgruppen samtidig orientere sekretariatet med kopi af klagen. § 6. På et bestyrelsesmøde er bestyrelsen beslutningsdygtig uanset fremmøde, jævnfør dog stk. 2. Stk. 2. På et bestyrelsesmøde kan beslutning kun træffes om emner, som har været anført på dagsordenen for det pågældende møde. Dog kan der træffes beslutning om emner uden for dagsordenen, hvis der er enighed blandt de tilstedeværende medlemmer herom, og hvis de tilstedeværende udgør mindst 2/3 af bestyrelsens medlemmer. Stk. 3. Alle emner på dagsordenen afgøres ved simpel stemmeflerhed blandt de fremmødte.

14 Spørgsmål …… Skal alle i afdelingen kunne ytre sig i DN-afdelingens navn?

15 Vedtægter fortsat… Stk. 6. Senest 4 uger efter årsmødet konstituerer bestyrelsen sig med en formand og en næstformand frem til konstitueringen efter næste årsmøde. Resultatet af konstitueringen meddeles umiddelbart til sekretariatet. Formanden tegner afdelingen over for myndigheder og andre eksterne parter, jævnfør dog § 10, stk. 2, punkt 3 og 4. Næstformanden er formandens stedfortræder. Bestyrelsen kan bemyndige et andet medlem af bestyrelsen til at tegne afdelingen i bestemte sagstyper. Formanden kan i en konkret sag, bemyndige et andet medlem af bestyrelsen til at tegne afdelingen. Vedtægter §10 (om HB) 3. Beslutter DN’s holdning i sager, som efter hovedbestyrelsens skøn har væsentlig national interesse. 4. Hjemkalde lokale sager til behandling, hvis sagerne efter hovedbestyrelsens skøn ikke håndteres lokalt i overensstemmelse med DN’s formål eller politikker.

16 Forretningsorden forts..
Bestyrelsens habilitet § 19. Et medlem af bestyrelsen er inhabil i forhold til en bestemt sag, hvis vedkommende selv, vedkommendes ægtefælle/samlever eller vedkommendes nært beslægtede har en økonomisk interesse i sagens udfald, eller hvis der i øvrigt foreligger forhold, som er egnede til at vække mistanke om, at vedkommende vil påvirke sagen for personlig vindings skyld eller på anden måde til egen fordel.

17 Sådan træffes beslutninger
DN er en åben, demokratisk forening med stor gennemsigtighed - simpelt flertal Politikker – bestemmes nationalt HB siger vi skal have en politik… Indskrives i Aktivitetsplan, AP Sekretariat udarbejder forslag Forslag i høring i afdelinger, udvalg etc. HB vedtager/godkender Se HBs dagsordner og beslutninger: Se Aktivitetsplan: Hvad med de lokale sager? – håndteres i afdelingen – læs forretningsorden - skal være på dagsorden - formand kan i hastesager træffe beslutning alene Husk til jeres møder: Hvert dagsordenspunkt bør indeholde en sagsfremstilling, som beskriver indholdet og som angiver, om emnet er til drøftelse eller til beslutning.

18 Varetage DNs klagerettigheder
Høringsret DN er skrevet ind i en række love og kan give høringssvar. Det er HB (Sekretariatet), der udarbejder høringssvar ved f.eks. lovforslag. Lokalt er det afdelingerne der afgiver høringssvar i forbindelse med f.eks. lokalplaner. Klageadgang Afdelingen kan på egen hånd påklage afgørelser efter Planloven, Naturbeskyttelsesloven, Skovloven, Råstofloven og Husdyrbrugsloven. Afdelingen kan ikke på egen hånd klage over afgørelser efter Miljøbeskyttelsesloven, Havmiljøloven, Vandløbsloven, Okkerloven, Vandforsyningsloven og Genteknologiloven. Hvis afdelingen ønsker at klage over en afgørelse på disse lovområder, skal det ske via/i samarbejde med Sekretariatet. Ret til at rejse fredninger De fleste fredningssager der rejses af DN, rejses på initiativ af foreningens lokale afdelinger. Formelt er det kun HB, der kan rejse sagerne, men ideerne til nye sager undfanges oftest af DN lokalt og sagerne laves i samarbejde med Sekretariatet.

19

20 Samarbejde i bestyrelsen Det gode møde Den ”gode” afdeling
Formandens rolle II Samarbejde i bestyrelsen Det gode møde Den ”gode” afdeling

21 Deltagermangfoldigheden
Typer Det talende vandfald – siger ofte meget uden at tilføre noget nyt Den stille – lyttende eller har han/hun meldt sig ud af fællesskabet? Kopisten – gentager det, der lige er sagt Kritikeren – får øje på ulemperne ved et hvilket som helst emne

22 Vi er en blandet flok af almindelige mennesker
Engagement /Tid Færdigheder Vi kan ikke nå alt det, vi gerne vil Men vi kan mere end vi tror, hvis vi samarbejder

23 Hvor er bestyrelsesmedlemmerne

24 Bestyrelsesmedlemmerne + ad hoc’ere

25 Derfor skal vi dele arbejdet
Det er frivilligt at være aktiv i DN Derfor skal det være personligt givende - og ikke stressende Det bliver lettere at rekruttere nye aktive Flere aktive skaber flere/bedre resultater Afdelingen bliver mere robust – mindre afhængig af enkeltpersoner, f.eks. en stresset formand Hvorfor er det så en god idé at dele arbejdet i afdelingen? Helt grundlæggende – og måske lidt banalt – må vi gøre os klart, at [SKIFT] det er frivilligt at være aktiv i DN. [SKIFT] Derfor skal man have noget ud af at være aktiv – f.eks. at det er sjovt. [SKIFT] Og man skal bestemt ikke blive stresset af sine aktiviteter i DN. Det kan kun opnås, hvis man deler arbejdet. Så langt så godt. Hvis en afdeling så har en god arbejdsdeling, [SKIFT] bliver det lettere at rekruttere nye aktive – de får nemlig noget at lave, uden at blive stressede. Så er vi inde i en god cirkel, hvor der kommer flere aktive – [SKIFT] og det skaber flere eller bedre resultater for naturen. En sidste god grund til arbejdsdeling er, [SKIFT] at afdelingen bliver meget mere robust overfor at enkeltmedlemmer falder fra i en periode eller permanent. Vi skal nu se på fem gode råd til at få gang i arbejdsdelingen. [SKIFT TIL NYT DIAS ]

26 Skab gode sociale rammer
Formandens vigtigste lederopgave Forudsætningen for, at der er nogen at dele arbejdet med (!) Det første gode råd tager udgangspunkt i det, vi var inde på før – at det er frivilligt at være aktiv i DN. Man kan ikke tvinge medlemmer til at være aktive. Men man kan lokke dem. Noget af den bedste lokkemad er et godt socialt samvær – et sjovt, hyggeligt og inspirerende fællesskab som ramme om en ideel indsats for den lokale natur. [SKIFT] Det er formandens vigtigste lederopgave at sørge for, at alle føler sig godt tilpas i bestyrelsen og i arbejdsgrupperne under bestyrelsen. [SKIFT] Sat på spidsen er det nærmest en forudsætning for, at der overhovedet er et tilstrækkeligt antal aktive til, at det giver mening at tale om arbejdsdeling. [SKIFT TIL NYT DIAS]

27 Opbyg faglige kompetencer
Rekruttér nye aktive med specifikke faglige kompetencer. Brug DN’s tilbud om efteruddannelse. Brug DN’s redskaber. Deltag i DN’s faglige netværk. Lav en ”føl-ordning” for nye aktive. Det er et temmelig udbredt fænomen i DN, at formanden ordner alle sagerne – ja, nærmest er alene om alt arbejdet. Og den mest almindelige begrundelse er, at formanden mener, at de øvrige bestyrelsesmedlemmer ikke har tilstrækkelig faglig kompetence. Det er muligvis rigtigt. Men det er ingen naturlov, at det er sådan. Det er sandsynligvis fordi, man ikke har arbejdet systematisk med at opbygge de faglige kompetencer blandt afdelingens aktive. Det kan ske på flere måder: [SKIFT] Man kan aktivt rekruttere medlemmer med de faglige kompetencer, som bestyrelsen mangler. F.eks. sådan: [SKIFT] ……. Eller ved at spørge i bestyrelsens netværk. Eller ved at annoncere efter nye bestyrelsesmedlemmer med specifikke kompetencer til at løse specifikke opgaver. Eller ved at gå på fisketur i medlemsdatabasen. [SKIFT] Man kan gå på Naturens Universitet – det vil sige bruge DN’s tilbud om efteruddannelse. [SKIFT] Man kan bruge DN’s redskaber på DN Nettet og i DN Håndbogen. [SKIFT] Man kan blive inspireret ved at deltage i DN’s faglige netværk. [SKIFT] Og hvad med en ”føl-ordning” for nye bestyrelsesmedlemmer? [SKIFT TIL NYT DIAS]

28 Delegér både ansvar og beslutningskompetence (hvis muligt)
Den største motivation til at gøre et stykke arbejde er visheden for at have afgørende indflydelse på resultatet. Her er det tredje gode råd fra Organisationsudvalget til at fremme arbejdsdelingen. Vi kender det alle fra vores arbejdsliv, og det er ikke anderledes i det frivillige arbejde: [SKIFT] Den største motivation til at gøre et stykke arbejde er visheden for at have afgørende indflydelse på resultatet. Så enkelt er det. Derfor er muligheden for at delegere beslutningskompetence også betonet i vores nye vedtægter – det vender jeg tilbage til om lidt. Og det har stor betydning for en enkel og handlekraftig organisering af arbejdsgrupper. Formanden for en arbejdsgruppe kan nemlig på én gang være ansvarlig for aktiviteterne i gruppen og beslutningskompetent i gruppens sager. [SKIFT TIL NYT DIAS]

29 Konflikthåndtering

30 Det gode møde

31 Møder skal være mere end effektive
Brug møder til det, de er gode til: Træffe beslutninger Generere ideer Orientere om komplekse emner Skabe energi og engagement Lad være med at bruge mødetid til ren information! Status om et projekt, kan deltagerne læse sig til før mødet. Brug mødet til at tale om, hvordan der skal handles på informationen.

32 Møder – skal give mening
Altafgørende at møder opleves som meningsfyldte Mødets MetaMål Hvad vil du med selve mødet? Hvad er MetaMålet for hvert mødepunkt? Synliggør mødemål i dagsordenen Punktets varighed Sagsfremstilling Ansvarlig Beslutning

33 Gør mødemål krystalklare
Plumrede mødemål Krystalklare mødemål Vi skal drøfte sagen på Rønnebærvej Vi skal beslutte om vi klager eller ej over byggeprocenten Diskussion om hvad vi skal lave i 2015 Brainstorm og prioritering af 10 ideer, vi skal arbejde med i 2015

34

35 Fordel kasketterne til mødet
Forskellige opgaver før, under og efter mødet Mødeansvarlig, -koordinator, -leder, -referent, -deltagere Mødets organisering Hvem deltager, hvor holdes mødet, hvornår, forplejning Indsamling af dagsordenspunkter Udsendelse af mødeindkaldelse (senest 3 dage før mødet) Selve mødet Hvem leder mødet Hvem er ordstyrer Hvem refererer (overvej om kasketterne skal gå på omgang) Efter mødet Udsendelse af referat senest 2 uger efter mødet

36 Prøv at variere jeres møder
Ens mødestruktur giver tryghed, men forudsigelighed kan blive dræbende for energien og kreativiteten Overvej Skal hvert punkt på dagsordenen behandles på samme måde? Skal bestyrelsesmødet holdes samme sted hver gang? Skal vi invitere en gæst, der kan belyse et mødepunkt? Kan et eller to bestyrelsesmøder lægges sammen med en tur?

37 Øvelser til bedre møder
Bidrag – velegnet til at fokusere på eget bidrag til mødet Overvej i 1 min.: Hvad har jeg selv bidraget med på afdelingsmødet/punktet i dag? Modtag – velegnet til at fokusere på det du har fået af de andre på mødet Overvej i 1 min.: Nævn en konkret ting, som du har fået med hjem af en af de andre på din sag/opgave/som helhed i dag? Forandring – velegnet til at fokusere på det, der skal gøres anderledes fremover Overvej i 1 min.: Ud fra det du har hørt, tænkt og lært på afdelingsmødet – hvad vil du forsøge at gøre anderledes? Det gode – og det der kunne være bedre – velegnet til at fokusere på det positive ved mødet og få ideer til hvordan møderne kan blive bedre Skriv på tavle: På mødet har jeg været glad for… og Jeg har følgende forslag til forbedring… Tag en runde og skriv de gode pointer ned.

38 Afdelingsundersøgelse

39 Eksempler på grundregler
Tag mødeindkaldelser og referater seriøst: Udsend mødeindkaldelser en uge før. Rettelser godkendes på mødet Præciser hvad man forventer af et punkt.. “Til orientering” eller “beslutning”… Sørg for at medsende bilag eller henvisninger til det man skal diskutere Fordel / Deleger forberedelse og fremlæggelse af de forskellige punkter Sørg for at der altid udpeges ansvarlige for alt videre arbejde Sørg for referat snarligt efter mødet af hensyn til opfølgning Mødekultur Start til tiden Hils ordentligt på hinanden.. Vis respekt. Tag ordstyrer-rollen seriøst Undgå at bruge tid på at “forberede ting under mødet” Hold særskilte møder til dybere diskussioner Hjælp hinanden med at se om alle kommer til orde hvis de vil det Appellér til “dumme spørgsmål” Hold pauser Delegering og samarbejde Aftal forretningsorden for formelle sager Brug en „Anerkendende dialog“ Lad de aktive komme direkte til det de gerne vil uden at hænge i „dybe ting“ Frem en „lærende organisation“ Må man godt blande sig i hinandens arbejde? 39

40 Kommunikation

41 Kommunikation Intern kommunikation
Hvordan kommunikerer du som formand? På jeres møder Mellem jeres møder Ekstern kommunikation Hvordan kommunikerer du/afdelingen Overfor pressen Overfor kommunen Overfor DN-medlemmer i kommunen Hjemmeside Nyhedsbrev

42 Intern kommunikation Hvordan kommunikerer du som formand? Verbalt
Skriftligt Verbalt: holder du enetaler, udlægger teksten for dine ”undersåtter” eller giver du plads til synspunkter? Hvordan er din attitude (bister, inddragende)? Skriftligt: sætter du cc på alle mails, skriver du lange og forklarende mails eller er du kortfattet: Hvad synes du? Vær bevidst om brug af rette kanal til dit budskab

43 Samarbejde med pressen
Journalistens navn? Medie? Anledning/vinkel? Hvorfor dig? Er du den rette? Journalistens dokumentation? Andre kilder? Bed om at få citater til godkendelse Har du brug for fem minutters betænkningstid? Vær parat til at synliggør afdelingen!

44 Presseklip fra måned til måned
Juni 2014 Juni 2013 Maj 2014 DN, totalt antal klip 1141 1169 1155 Ella Maria 122 199 140 Affaldsindsamling 20 6 125 Naturens dag 13 15 Klimakommune 73 61 36 Fredninger 35 21 Bruttodækning 81,4 mio 89,7 mio 77,6 mio Noter til sammenligningen: Omtrent samme antal medieklip som i maj, men en lidt højrere i bruttodækning, hvilket blandt andet skyldes Ella Marias citater om de giftige legepladser og kritikken af Lars Løkkes forslag om en million flere svin. Begge historier fik nemlig mange klip i ret store medier. Også Bente Villumsens optræden i DR1 s Pengemagasinet var medvirkende til, at DN i juni nåede ud til så mange seere og læsere.

45

46 Kommunikation/samarbejde med kommunen
Vær konkret om hvad I vil opnå Hvis I bestemmer problemet – så bestemmer I også løsningen Brug alliancer og tænk i krydspres Husk timingen – hvornår besluttes ting på rådhuset Brug både politikere og embedsmænd Få et møde Brug pressen Tænk i konkrete historier og i bevidst retorik Politikeres reaktion 1. Kan de få en positiv profil (f.eks. i jeres nyhedsbrev, pressearbejde mv.)? 2. Kan de få problemer? Jeres forhandlingskapital afhænger af disse to faktorer. Vi er stærkest på nr. 2, men husk 1’eren (politikere elsker ros, men får det sjældent).

47 Afdelingsbestyrelsens samarbejdspartnere
DNs administration DNs organisationskonsulent i dit område DNs samråd i dit område DNs netværk Kommunen: politikere + embedsmænd Kommunens Grønne Råd Andre netværk Frivillige centre Pressen Andre grønne foreninger Andre foreninger. (turist, landbrug, fiskeri) Naturstyrelsen Miljøcenteret, det lokale

48 Den gode hjemmeside Informerer Engagerer læseren i vores sag
Aktiverer – f.eks. til indmeldelse eller til at tage med på tur Stil spørgsmålet: Hvad vil vi med - brugeren af hjemmesiden eller læseren af nyhedsbrevet? Hvad er den gode hjemmeside? Det er der nok rigtig mange rigtige svar på. Så hvis vi nu tager den helt oppefra, så kan vi besvare det spørgsmål ved at sige, at den gode hjemmeside er den hjemmeside, der giver brugeren det, som han eller hun kom for at finde – og som ikke mindst opfylder det mål vi som afsender har med dem. Hvorfor er det egentlig vi laver en hjemmeside – udover at man jo nu om dage nærmest bliver betragtet som ikke-eksisterende, hvis ikke man findes på nettet. Hvad er det vi vil med dem, der kommer forbi hjemmesiden. Vil vi bare informere dem? Vil vi også have at de skal blive engagerede i sagen? Vil vi måske ovenkøbet gerne have at de skal gøre et eller andet – melde sig under fanerne og blive aktive eller bare komme med på vores ture? Det kan virke helt banalt overhovedet at stille de spørgsmål, men det er ikke desto mindre rigtig godt at gøre sig det klart. Åben snak I hovedtræk informere, engagere og aktivere. Og uanset hvad man vil, og hvem man vil det med, så er der nogen karakteristiske træk ved sådan en typisk netbruger. Han – eller hun er overfladisk og utålmodig, Springer rundt fra sted til sted.

49 Lokale nyhedsbreve Fordele og muligheder
Kontakt til medlemmer og andre interesserede Annoncering af ture og arrangementer Informere om aktuelle sager – søge opbakning Annoncere efter nye aktive, projektdeltagere oa. Rent praktisk Alle i afdelingen bidrager til indhold af nyhedsbrevet Beslutning om at ville udsende regelmæssigt Indsamle mailadresser Opsætning på hjemmesiden (skriv til Lave nyhedsbrevet og giv besked om udsendelse Man skal allerførst beslutte sig for om man vil eller ej, og hvis man vil, så kontakte os – så sætter vi det op, det vil sige, at vi opretter en skabelon (lidt i stil med artikel-skabelonen nederst i navigationen), og så opretter vi en tilmeldingsboks et sted på hjemmesiden og en afmeldingsboks. Hvis man har en lang række mailadresser – enten få os til at importere dem eller selv taste. Opmærksom på, at man ikke må sende ud til folk, der ikke har ytret interesse for det. Ikast-brande, Fredericia og Mariagerfjord har allerede – erfaringer?

50 Dilemmaer Vi slutter med nogle dilemmaer – der har givet knas kommunikationsmæssigt og ofte også internt i afdelingen Høringssvar – uenig i DNs politik på vindmølleområdet Klage – anbefales ikke at klage, klager alligevel, ”kupforsøg”, smadret bil Læserbrev – om DNs politik, men det er en upopulær holdning ”generelt i samfundet” – bliver spurgt til legitimitet Læserbrev – enig i DNs politik, men i mindretal i bestyrelsen Chikane mod formand

51 Hvad ville du have gjort?
Høringssvar Middelfart Kommune udpeger to områder til vindmøller. Det ene området ved Tybrind er udlagt som følsomt område i kommuneplan. DN Middelfart er positiv. Det er de bedst egnede områder i kommunen. DN Sekretariat afgiver supplerende høringssvar, hvor vi imødegår udpegningen i det følsomme område. I overensstemmelse med vores vindmøllepolitik. DN Middelfart sure og klager til DN direktør og præsident over sagsbehandler. Hvad ville du have gjort?

52 Klage DN afdeling klager over tilladelse til bebyggelse i fredet område. Til årsmødet dukker den påklagede op sammen med venner og vil ”kuppe” bestyrelsen. DN formand går i pressen. Ugen efter udsættes DN formands bil for hærværk. Sagen tabes i NMKN. Hvad ville du gøre?

53 Læserbrev Fra DN-debatten
DN afdeling har et læserbrev om trængselsringen. Bliver spurgt til legitimiteten. Har du spurgt alle medlemmer i kommunen? Ville du skrive et læserbrev om et upopulært emne? Fra DN-debatten

54 Læserbrev Et menigt bestyrelsesmedlem vil skrive et læserbrev, men ved at han formentlig er i mindretal i afdelingsbestyrelsen. Han er i overensstemmelse med DNs politik. Hvordan vil du som formand håndterer sådan en henvendelse fra et menigt bestyrelsesmedlem?

55 Utilfredshed med at en afdeling har fået sat en bom op