GIS - kort og dog mere end kort

Præsentationer af emnet: "GIS - kort og dog mere end kort"— Præsentationens transcript:

1 GIS - kort og dog mere end kort
Opsummere, hvad ved vi om ”gamle” (analoge) kort? GIS: ”dynamiske kort, der ligger i lag på computeren” Nye tider; nye indsamlingsmetoder Hvad er geodata? Hvad er GIS, hvad kan GIS og hvorfor er det et vigtigt værktøj?

2 ”Gamle” analoge kort Gængse forståelse: afbildning af virkeligheden, hvortil der er valgt forskellige symboler til at repræsentere forskellige forhold. Mere præcist: et fastfrosset billede, formet af en kartograf. Hvilke nødvendige spørgsmål må en kartograf stille sig selv, når hun udarbejder et kort (hv-spørgsmålene)?

3 Eksempel Analog kort Hvor er vi? Hvad fortæller kortet? Et godt kort?
Randers 1:15.000 Færselskort byggende på Data fra Miljøministeriet og Kor og Matrikelstyrelsen Udgivere:. Aschehoug Egmont og Legind, 2008! Her et indskannet analog kort!!!!!!!!!! ((Eller måske endda et indskannet digital kort, kortudgiveren skriver ikke hvordan data er indsamlede og behandlede))

4 OM kort Modellen af virkeligheden, dvs. kortet er mulig fordi:
Projektion Målinger ud fra fælles koordinatsystem og datum Nogle vedtagne ”regler” for kortsignaturer At orientere sig på et kort kræver forståelse for: Sted Retning Afstand Kortets forskellige signaturer

5 Geografiske Informations Systemer
GIS Geografiske Informations Systemer Hvil lidt ved de forskellige tematiske GIS-lag. Disse lag kan vælges og fravælges, tændes og slukkes Kortet bliver levende, og kan bearbejdes af brugeren. ALTSÅ AT SKABE ET KORT, SOM VISER DEN INFORMATION, MAN SELV HAR UDVALGT

6 GIS Kært barn har mange navne/forklaringer:
”Dynamiske kort, der ligger i lag på computeren” ”Fællesbetegnelse for flere forskellige informationsteknologier, som er indrettet til at håndtere data, som er knyttet til en bestemt lokalitet på et kort” Første def. ”Geografiske Verdensbilleder”, s. 31 (2000) Anden def. ”Naturgeografi , -Jorden og mennesket”, s. 21 (2006) Udvikling af begrebet over tid

7 Geografiske Informations Systemer
Fra geografisk data til geografisk information Eksempler Hvor ligger min skole i Randers? > Alle skoler i Randers, i Midtjylland, i Danmark eller Europa? Hvor kommer eleverne fra på min skole? (f.eks. Opgjort i forhold til Randers C’s forstæder) > Hvor kommer eleverne fra på Randers skoler? (f.eks. Opgjort i forhold til familiens indtægtsmæssige baggrund) Hvordan er kønssammensætningen i min klasse i forhold til andre lignede klasser rundt om i verden? Andre parametre kan være karakterer, antal modtaget undervisningstimer, antal timer anvendt på lektielæsning

8 Geografiske Informations Systemer
Eksempler forsat Hvordan er Randers grundvandets tilstand, set i forhold til de øvrige danske kommuner? Hvordan planlægger Randers kommune at anvende kommunes arealer? Minder denne prioritering om andre kommuners? Hvordan ser arealdækket i forstæderne Helsted, Dronningborg og Romalt ud? Randers bydele er af meget forskellig alder. Hvor ligger hhv. det ældste og yngste Randers? Er Randers en del af Danmarks rådne banan???? Spørgsmålene her bliver langsomt mere åbne end på den foregående side. Tanken er at demonstrere, at data kun om Randers er uinteressante, vi må sætte dem i forhold til noget, og derved gå vi fra blot at se isoleret på geografisk data (om Randers) til geografisk information om forholdene internt forskellige steder i Randers og Randers set i forholdet til resten af landet. Obs. Den rådne banan refererer til et uheldigt fremtidsscenarium for det befolkningsmæssigt skæve Danmark. Obs.

9 Den rådne banan Fremtidsscenarium for Danmark
Befolkningsprognose for Den gennemsnitlige befolkningsvækst for hele landet er vurderet til 2,7%. Bananen er i udkantsområderne blevet kaldt ”den rådne banan” Hvad viser den rådne banan? Har I hørt om dette fænomen før? EVT. PROBLEMATISERE DENNE VISUELLE PRÆSENTATION: MAN KAN IKKE SE HVAD DER ER UNDER DEN GULE BANAN!!! Dertil kommer at rådne bananer ikke er gule!

10 Fra virkelighed til informationssystem
I GIS benyttes data (rå eller afledte). Data er fakta (rå kendsgerninger) Information er organiserede data Information kan blive til ny viden I GIS benyttes: Geografiske data og geografisk information (relateret til jordoverfladen) Spatiale data – spatial information (relateret til rummet) Temporære data – temporær information (relateret til tiden) Ide lånt fra BHJs forelæsning den 19. november 2007, Aalborg Universitet OBS: giv et par eksempler på spatial og temporær data/information

11 Hvad gør GIS? GIS kombinerer:
Databaser (-s evne til at sortere, udvælge og bearbejde store datamængder) Grafiske systemer (-s mulighed for at visualisere data i et landkort)

12 GIS HVAD kan man så få ud af sådan en kombination?
Et hav af muligheder. Kender vi konkrete eksempler? Udgangspunkt i ”Kortrevolutionen er over os?” Det sidste er et spørgsmål ud i klassen, som eleverne skal svare på (lærernoter: tekstens omdrejningspunkter: cases om digitale geodataer køres sammen med andre oplysninger. Cases: Brøndby kommune kunne derved finde de svage ældre i strømsvigtssituation. Fremtid optimeringspotentionaler af forskellig slags. MEN der er ikke uden problemer: kommuner, amter og stat forskellige kortbehov, men fremtiden med regionerne er løsningen!!

13 Teknikken bag kortrevolution
Nye teknologier gør det muligt at skabe nye former for kort: >>>> Digitale kort De første digitale kort var blot indskannede analoge kort. I dag fremstilles digitale kort på computer udfra f.eks.data fra flyfoto eller observationer i felten

14 Opgave Beskriv sammen med din sidemand, hvad der kendetegner:
Flybilleder Ortofotos Satellitfotos GPS Denne opdeling svarer til det kursisterne har læst om derhjemme

15 GIS Brugeren i centrum: Ved GIS kan brugeren skal skabe sine egne kort
Ved GIS udvælger brugeren de informationer, som det visuelle kort skal vises. GIS brugeren bør være opmærksom på samme hv-spørgsmål som en kartograf

16 GIS En GIS brugers udgangspunkt kan være Internettet , - alm. browser
Mange nye kort opstår her, anvend dog med forsigtighed Her findes også geoinformation som kan anvendes i tilknytning til de temalag, som lægges ind på den visuelle præsentation, som brugeren ønsker.

17 GIS Hvad kan GIS være – et eksempel:
Statistiske oplysninger (i den organiseret database) visualiseres på et kort (grafiske visning). Geografiske/stedbundne data forvandles til synlig geografisk information Database og kort forbindes med en geografisk nøgle --> (kort: polygon landenavn, samme landenavn i databasen). Databaseoplysningerne med reference til kortets geografi bliver georefererede. Den geografiske nøgle….

18 Eksempel på georeference mellem kort og database
Dette er blot et eksempel. Jeg vil i det endelige forløb nok anvende et lokalt eksempel for at ”holde stilen” i PP præsentationen, og forfølge det nære – og for eleverne det måske umiddelbare relevante.

19 Digitale kort og geodata
2 typer af geodata: Vektor og raster data Vektor: udgangspunkt i en forenkling af information ved at omsætte verden til punkter. (et eller flere punkter > punkt, linie eller polygon). Punkt(erne) er lokaliseret på kortet med geografiske koordinater TEGN MATEMATIKKEN PÅ TAVLEN, evt. kvik kursist

20 Digitale kort og geodata
Raster: udgangspunkt i en forenkling af information ved at omsætte verden (et geografisk område) til et systemkvadratisk enhed, med en lang række systematiserede celler. Mao. digitale billeder, inddelt i felter, som er organiseret i rækker og søjler, der udgør en korologisk matrice (hvert felt sin talværdi. Visuelt vises denne som en pixelværdi)

21 Raster data

22 Vektor og rasterdata

23 Hvorfor er GIS vigtig? Forholde os til hvad der vises os i vores dagligdag Forvente mere og mere af det Mange muligheder for gode visuelle fremstillinger af lette såvel som komplekse problemstillinger …… GIS De-ligth udgaven i de øvelser I skal i gang med, evt. mere af det senere