Vejen Kommune Det er besluttet, at alle skoler i Vejen Kommune arbejder med Vurdering for Læring. Alle skoler arbejder efter en fælles procesplan. Arbejdsgrupper.

Præsentationer af emnet: "Vejen Kommune Det er besluttet, at alle skoler i Vejen Kommune arbejder med Vurdering for Læring. Alle skoler arbejder efter en fælles procesplan. Arbejdsgrupper."— Præsentationens transcript:

1 Vejen Kommune Det er besluttet, at alle skoler i Vejen Kommune arbejder med Vurdering for Læring. Alle skoler arbejder efter en fælles procesplan. Arbejdsgrupper på tværs af skolerne Uddannelse af VLF-agenter Pædagogiske oplæg for ansatte i løbet af skoleåret.

2 Plan for Brørupskolen: Uddannelse af 2 VLF-agenter
Plan for Brørupskolen: Uddannelse af 2 VLF-agenter. Plan for gennemførelse af processen udarbejdes inden sommerferien. I første periode vil fokus ligge på matematik og den sociale del.

3 Hvorfor Vurdering for Læring?
"Hvis eleverne lærte alt det, de blev undervist i, ville vi ikke have behov for at vurdere dem. Vi kunne bare udfærdige en liste over det, vi havde undervist i og være sikre på, at de havde lært det. I dag ved vi, at børn ikke lærer alt det, vi underviser dem i. Der er derfor behov for at tjekke, hvad de har lært undervejs." (Professor Dylan William)

4 Afklaring af læringsbegrebet
Når vi i Vejen Kommune taler om læring, mener vi, at: Læring sker, når eleverne alene og sammen med andre tilegner sig viden, færdigheder og kompetencer. Den enkelte er aktiv i egne og andres læreprocesser og er naturligt en del af et læringsmiljø præget af kreativitet, innovation, fordybelse og fagligt engagement. Vi fremmer læringen, når eleverne møder tydelige og høje forventninger. Vi tager afsæt i den enkeltes forudsætninger, og opstiller progressive synlige mål for læringens proces og resultater. Dette gør det muligt for elever at vælge og forfølge egne mål og udføre nødvendige handlinger Elever lærer, når de er motiverede. De får lyst til at lære mere, når der er trivsel, passende udfordringer, dialog og relevant feedback.

5 Vurdering for eller af læring
Vurdering kan både være læring og kontrol. Formålet med vurdering er at indhente information om elevernes kompetencer. Hvordan denne information bruges, afgør formålet: Vurdering for læring eller af læring

6 Vurderingsinformation har 2 formål: Vurdering for læring:
Vurderingsinformation har 2 formål: Vurdering for læring: Formativ vurdering – Fremadrettet læring i fokus Vurdering af læring: Summativ vurdering – bagudrettet vurdering (kontrol – f.eks. tests, karakter)

7 Forskning har vist, at: Eleverne lærer bedre, når de forstår, hvad de skal lære, og hvad der forventes af dem. Det er derfor vigtigt, at lærerne udvikler og kommunikerer tydelige mål for undervisningen (KD , 13)

8 Vurdering for læring Kokken kan tilføje ingredienser med det formål at forbedre kvaliteten af produktet Vurdering kan både være læring og kontrol. Formålet med vurdering er at indhente information om elevernes kompetencer. Hvordan denne information bruges, afgør formålet: Vurdering for læring eller af læring

9 Vurdering af læring Når gæsten smager på suppen er det en summativ vurdering. Slutproduktet er vurderet og en konklusion taget. Kokken bliver vurderet, men kan ikke forandre produktet. (masterchef- undervisning) Når kokken smager på suppen mens den laves, er det formativ vurdering.

10 Fire overordnede principper for Vurdering for Læring
Eleverne forstår, hvad de skal lære, og hvad der forventes af dem. Eleverne får tilbagemeldinger, som fortæller dem om kvaliteten af deres arbejde. 3. Eleverne får råd om, hvordan de kan forbedre sig. 4. Eleverne er involveret i deres egen læring ved blandt andet at vurdere deres eget arbejde og udvikling.

11 Arbejdet med mål, kriterier og evaluering bliver en integreret del af undervisningen
Ligger tæt på vores kultur – men mere synligt og struktureret

12 For målene vil der samtidig være opstillet kriterier.
Mål og kriterier kan kommunikeres ud til eleverne på forskellige måder: - de kan skrives på tavlen eller stå på ugeplanen. Timen startes med at læreren tydeliggør, hvilke mål, der er, og hvad eleverne skal lave. For målene vil der samtidig være opstillet kriterier. Kriterierne er lige så vigtige som målene – hvad vurderes og hvordan vurderes det. Man løser opgaverne på forskellige niveauer og med forskellig kvalitet = undervisningsdifferentiering Differentiering ligger i hvor mange kriterier, der er ramt og med hvilken kvalitet

13 Når der sættes et mål for eleverne, redegøres samtidig for kriterierne for opfyldelse af målet.
Kriterierne er lige så vigtige som målene – hvad vurderes og hvordan vurderes det. I VFL-terminologi anvendes kriteriebegrebet både om det, eleverne må gøre for at nå et læringsmål, og om hvad eleverne bliver vurderet ud fra. Mål og kriterier

14 Løren Skole Synlige mål og kriterier hjælper elever med særlige behov og giver ro i klassen

15 De overordnede mål (Fælles Mål) nedbrydes til læringsmål:
Ud fra de overordnede fælles mål, periodens mål og delmål samt elevernes nærmeste udviklingszone fastsættes relevante læringsmål. Læringsmål for den enkelte lektion er resultatet af lærerens overvejelser i forberedelsen. Først når læringsmålene er nedbrudt, begynder planlægningen af undervisningens aktiviteter.

16 Konkrete kriterier

17 Det er en vigtig pointe, at det altid er læringsmålene, der er udgangspunktet for aktiviteterne.

18 Elevinvolvering Eleverne lærer selv at se efter spor af læring. Kriterierne fortæller eleverne, hvad der lægges vægt på i vurderingen.

19

20 Løren Skole Egen elevvurdering for indsats og niveau for opgaven, fx angivet med farver - hvad har du klaret - hvad har du brug for

21 IKT: Mål: Jeg kan finne informasjon på nett og formidle denne med bruk av egne ord Kriterier: Jeg skriver ikke avskrift fra nett. Jeg oppgir kildene jeg benytter når jeg skriver en oppgave.

22 Mål: Kunne ta hensyn og vise omsorg for andre
Sosial kompetanse: Mål: Kunne ta hensyn og vise omsorg for andre Kriterier: Jeg ser meg om i friminuttene. Om noen er alene inviterer jeg dem til lek. Jeg viser hensyn til andre i gangene og i garderoben. Kan umiddelbart også bruges i SFO’en

23 Læringspartner, der skal findes bevis for læring
Løren Skole Læringspartner blev brugt på mange måder – fx korte seancer, hvor man lige snakker sammen Læringspartner, der skal findes bevis for læring

24 Bevis for læring Bevis for læring – læringspartneren finder beviser – styrker egen læring at finde bevis hos andre

25 Bevis for læring

26 Fælles mål for klassen: Jeg kan lave en god fremlæggelse.
Kriterier: 1. Jeg har et nuanceret sprog og anvende de rigtige begreber 2. Jeg kan fremlægge og anvende den rigtige form og de rigtige hjælpemidler 3. Jeg har en tydelig plan 4. Jeg taler højt og tydeligt 5. Jeg har øjenkontakt og bruger bevidst mit kropssprog 6. Jeg kan lytte aktivt til andres fremlæggelser 7. Jeg kan give en saglig vurdering af andres fremlæggelser Individuelle mål for: xxx - jeg har en tydelig plan - jeg taler højt og tydeligt - jeg har øjenkontakt og bruger bevidst mit kropssprog

27 Vurdering

28 Læringspartner: En læringspartner, er en der hjælper en til at se, at man har lært det man var i gang med..

29 Læringspartnere Benyttes aktivt i alle timer på alle trin
Besvare spørgsmål og problemstillinger Diskussion, refleksion, læringsstøtte, vurdering af målopnåelse - Vurderer hinanden efter fastsatte mål og kriterier - Faste rutiner for skift af læringspartner

30 Faste rutiner: Vurderinger/evalueringer:
Daglig tilbagemeldinger fra lærer eller kammerater Eleven får råd om, hvordan de kan forbedre sig. Hvilke strategier har du brugt for at blive god til det? Alle timer skal have refleksionsøvelser/opgaver, hvor målet er at finde bevis for læringen. Udstrakt brug af hurtige vurderingsformer.

31 Synlige mål og kriterier overalt: