Præsentation er lastning. Vent venligst

Præsentation er lastning. Vent venligst

Smerter og medicin mod smerter

Lignende præsentationer


Præsentationer af emnet: "Smerter og medicin mod smerter"— Præsentationens transcript:

1 Smerter og medicin mod smerter

2 Læringsmål Dette modul skal give dig: viden om smerter
viden om virkningen af medicin til behandling af smerter viden om medicinens bivirkninger, og hvad man kan gøre for at forebygge og lindre bivirkninger December 2014

3 Hvad skal vi tale om? Hvad er smerte? Kroppens reaktion på smerte
Den smertestillende medicin, jeres beboere bruger Virkninger og bivirkninger af smertestillende medicin Godt at vide om brug af smertestillende medicin De vigtigste pointer December 2014

4 Forventninger Hvilke forventninger har du til undervisningen i dag?
På en skala fra 1 til 10: Hvor meget viden og erfaring har du indenfor emnet? Hvad er særlig vigtigt for dig at lære noget om? Hvordan skal du fremover bruge det, du lærer i dag? Hvis du har konkrete spørgsmål til dagens emne, kan du skrive dem ned. Så tager vi det op undervejs December 2014

5 Overvej ... Hvad ved I om smerter og medicin mod smerter?
Jeres hverdag: Hvor mange beboere har kroniske smerter? Hvordan påvirkes beboerne af smerter? Hvilke problemer oplever I i forhold til håndtering af smerter? Hvor tit oplever I, at beboerne har akutte smerter, fx hovedpine? Hvad gør I? December 2014

6 Hvad er smerte? fysisk og følelsesmæssig oplevelse,
Smerte er en ubehagelig fysisk og følelsesmæssig oplevelse, som fortæller dig, at din krop trues af eller udsættes for skade December 2014

7 Inddeling af smerter Ofte hensigtsmæssige
Akutte smerter: Ofte hensigtsmæssige Opstår fx ved slag, stik, ekstrem varme Refleks: Man flytter hånden fra den varme kogeplade Smerten ophører, når skaden er helet Kroniske smerter: Uhensigtsmæssige Ofte følge af sygdom, fx gigt eller cancer Strækker sig over længere tid December 2014

8 December 2014

9 Faktorer, der spiller ind på smerteoplevelsen
Forværrer smerteoplevelsen Mindsker smerteoplevelsen Angst Utryghed Ensomhed Manglende information Krise Træthed Bekymring Over- eller understimulation Skarpt lys Høje lyde Fysiske symptomer (fx kvalme og forstoppelse) Tryghed Tillid Information Medfølelse Berøring Socialt fællesskab Varme/kulde God søvn God lejring At tage medansvar December 2014

10 Medicin mod smerter December 2014

11 Hvilke lægemidler mod smerter får jeres beboere?
Tænk på de beboere, hvis medicin du er med til at håndtere Skriv navnet på det eller de lægemidler mod smerter, som de får December 2014

12 Virkning af medicin mod smerter
Dæmpe smerteopfattelse Fx opioider (morfin o.l.) og lattergas Nedsætte dannelsen af stoffer i kroppens reaktion på smerte Fx NSAID (ibuprofen o.l.) og paracetamol Blokere nerveledning Lokalanalgetika (lidokain o.l.) Lindre nervesmerter Antidepressiva (fx amitriptylin) og antiepileptika (fx gabapentin) Påvirke smerteopfattelse Psykofarmaka; anxiolytika (fx diazepam) og antipsykotika (fx levomepromazin) December 2014

13 Inddeling af de smertestillende midler
Svag smertestillende medicin Bl.a. paracetamol (fx Panodil), ibuprofen (fx Ipren) og acetylsalisylsyre (fx Treo og Kodimagnyl) Morfinlignende medicin til svage eller moderate smerter Kodein og tramadol (fx Dolol og Tradolan) Stærk smertestillende medicin Fx morfin December 2014

14 Svag smertestillende medicin
December 2014

15 Svag smertestillende medicin – brug og virkning
Bruges til lette smerter, fx hovedpine Bruges typisk som basisbehandling ved al smertebehandling (med paracetamol som førstevalg) Lindrer smerter og nedsætter feber Indeholder fx paracetamol, acetylsalicylsyre eller ibuprofen og fås også i kombination med andre virksomme midler December 2014

16 Paracetamol – praktisk og bivirkninger
Kendes som fx Pinex, Pamol eller Panodil Almindelige tabletter virker efter ca. ½ time og virkningen varer i 4-6 timer 2 tabletter højst 4 gange i døgnet Mange forskellige formuleringer, fx: almindelige tabletter tabletter til at opløse depottabletter stikpiller flydende (til at tage gennem munden) Stort set ingen bivirkninger i anbefalede doser Overskrides den anbefalede dosis, kan der opstå livstruende forgiftning December 2014

17 NSAID – praktisk og bivirkninger
”Non-steroid anti-inflammatory drugs” – medicin, der hjælper mod inflammation (irritation) og dermed smerte Forskellige aktive indholdsstoffer, bl.a.: ibuprofen (fx Ipren, Ibumetin, Brufen) diclofenac (fx Arthrotec, Diclon) naproxen (fx Bonyl) Forskellige virkningsvarigheder (se Anbefales generelt ikke pga. risiko for bivirkninger, fx: gener i maven risiko for mavesår virker blodfortyndende allergi svimmelhed og tinnitus øget risiko for blodpropper i hjerte og hjerne ”Lavest mulig dosis i kortest mulig tid” December 2014

18 Acetylsalicylsyre – praktisk og bivirkninger
Er også et NSAID Kendes som fx Kodimagnyl, Aspirin eller Treo Almindelige tabletter virker efter ca. ½ time Virkningen varer i 3-6 timer Findes som almindelige tabletter og tabletter til at opløse Anbefales generelt ikke pga. risiko for bivirkninger, fx: gener i maven risiko for mavesår virker blodfortyndende allergi svimmelhed og tinnitus December 2014

19 Svag smertestillende medicin – hvad kan du gøre ved bivirkninger?
Tjek: hvilken, hvordan og hvor meget medicin beboeren tager om beboeren får flere slags medicin mod gigt og smerter samtidig om beboeren får smertestillende medicin både på recept og i håndkøb Tal med lægen om de gener, beboeren oplever Tal med lægen om at skifte til paracetamol, hvis beboeren har gener af NSAID-medicin December 2014

20 Godt at vide om svag smertestillende medicin
Behandling af smerter starter som regel med paracetamol Medicinen kan fås både i håndkøb og på recept. Det kan øge risikoen for, at beboeren får for meget medicin Paracetamol: risiko for påvirkning af leveren ved brug af for høj dosis NSAID: risiko for mavesår mm. Overforbrug kan medføre hovedpine December 2014

21 Vær opmærksom på om beboeren har smerter trods behandling med smertestillende medicin om beboeren får ondt i maven eller andre bivirkninger om beboeren får flere forskellige slags af den samme type smertestillende medicin og dermed måske for meget medicin om beboeren får p.n.-medicin og håndkøbsmedicin udover receptmedicin, og om det registreres om medicinformen (fx tablet eller stikpiller) bruges rigtigt December 2014

22 Morfinlignende medicin til svage eller moderate smerter
December 2014

23 Morfinlignende medicin – praktisk og bivirkninger
Indeholder tramadol (fx Dolol, Mandolgin, Tramadol) eller kodein Receptpligtigt Bruges, hvor svag smertestillende medicin ikke har tilstrækkelig effekt Har bivirkninger som fx træthed, svimmelhed, kvalme, forstoppelse, diaré og mundtørhed December 2014

24 Morfinlignende medicin – hvad kan du gøre ved bivirkninger?
Tjek: hvilken, hvordan og hvor meget medicin beboeren tager om beboeren får flere slags medicin mod gigt og smerter samtidig om beboeren får smertestillende medicin både på recept og som håndkøb Mange mennesker får forstoppelse af denne medicin. Det kan lindres eller forebygges med almindelige midler mod forstoppelse, fx Magnesia eller Movicol Mundtørhed kan lindres, fx med midler til at øge mængden af spyt, samt rigelig væske at drikke Tal med lægen om de gener, beboeren oplever, og hvad der kan gøres ved dem December 2014

25 Godt at vide om morfinlignende medicin
Hos 7-10 % af befolkningen virker medicinen dårligere i anbefalet dosis Ringe risiko for tilvænning Virkningen forstærkes af fx alkohol og sovemedicin December 2014

26 Vær opmærksom på om beboeren har smerter trods behandling med smertestillende medicin om beboeren har forstoppelse, mundtørhed eller andre bivirkninger om medicinen bruges rigtigt (fx tablet eller stikpiller) December 2014

27 Stærk smertestillende medicin
December 2014

28 Stærk smertestillende medicin – praktisk
Kaldes ”opioider” Indeholder fx morfin, fentanyl (fx Durogesic) og buprenorfin (fx Norspan) Bruges til stærke smerter og fx cancersmerter Bruges, hvor anden smertestillende medicin ikke har tilstrækkelig virkning Findes fx som tabletter, depottabletter og -plastre Varierende virkningsvarighed December 2014

29 Stærk smertestillende medicin – bivirkninger
Forbigående: kvalme og opkastninger (> 10 %) døsighed (> 10 %) svimmelhed (> 10 %) forvirring (1-10 %) svækkelse af vejrtrækning (1-10 %) eufori vandladningsbesvær Vedvarende: forstoppelse (> 10 %) hudkløe (> 10 %) mundtørhed (> 10 %) svedtendens toleranceudvikling afhængighed December 2014 29

30 Stærk smertestillende medicin
Toleranceudvikling Gør, at kroppen vænner sig til medicinen Der skal efterhånden en større dosis til, for at give den samme smerte- stillende effekt Det kan hjælpe at skifte til et andet indholdsstof Afhængighed Psykisk afhængighed er sjældent forekommende ved hensigtsmæssigt brug Fysisk afhængighed er almindelig efter nogle ugers brug Abstinenssymptomer ved pludseligt ophør af medicinen Beboeren bør trappes ud af medicinen December 2014 30

31 Stærk smertestillende medicin – hvad kan du gøre ved bivirkninger?
Tjek: hvilken, hvordan og hvor meget medicin beboeren tager om beboeren får flere slags medicin mod gigt og smerter samtidig om beboeren får smertestillende medicin både på recept og i håndkøb Mange mennesker får forstoppelse af denne medicin. Det kan lindres eller forebygges med almindelige midler mod forstoppelse, fx Magnesia eller Movicol Mundtørhed kan lindres, fx med midler til at øge mængden af spyt, samt rigelig væske at drikke Tjek, om beboeren evt. har glemt at fjerne et plaster Tal med lægen om de gener, beboeren oplever, og hvad der kan gøres ved dem December 2014

32 Godt at vide om stærk smertestillende medicin
Virker ikke så godt på nervesmerter (såkaldte neuropatiske smerter, hvor selve nerven er skadet) Bør altid kombineres med afføringsmiddel Pludseligt ophør med medicinen kan give abstinenssymptomer, fx utilpashed, svedudbrud og rysten Risiko for afhængighed, specielt morfin og lignende stoffer Kan gives i en kombination af fast og p.n.-dosering Sammen med fx alkohol eller psykofarmaka forstærkes virkningen af begge dele December 2014

33 Vær opmærksom på om beboeren har smerter trods behandling med den ordinerede dosis medicin om beboeren har forstoppelse, mundtørhed eller andre bivirkninger om medicinen bruges rigtigt (fx depottablet eller plaster) December 2014

34 Øvelse Tal med din sidemand:
Hvilke typer af smertestillende medicin er gennemgået? Hvornår bruges de forskellige typer? Hvad skal man være særligt opmærksom på ved medicinen? December 2014

35 Opsamling December 2014

36 Laminerede ark Hvem skal bruge dem?
De næste to dias er beregnet til, at I kan skrive dem ud – evt. som for- og bagside – og bruge dem til at huske de vigtige ting om medicin mod smerter Diskuter, hvordan I kan forestille jer at bruge dem i hverdagen: Hvem skal bruge dem? Hvor skal de placeres, og hvorfor lige der? Hvilken gavn skal de gøre? December 2014

37 Laminerede ark Hvem skal bruge dem?
De næste to dias er beregnet til, at I kan skrive dem ud – evt. som for- og bagside – og bruge dem til at huske de vigtige ting om medicin mod smerter Diskuter, hvordan I kan forestille jer at bruge dem i hverdagen: Hvem skal bruge dem? Hvor skal de placeres, og hvorfor lige der? Hvilken gavn skal de gøre? December 2014

38 Laminerede ark Hvem skal bruge dem?
De næste to dias er beregnet til, at I kan skrive dem ud – evt. som for- og bagside – og bruge dem til at huske de vigtige ting om medicin mod smerter Diskuter, hvordan I kan forestille jer at bruge dem i hverdagen: Hvem skal bruge dem? Hvor skal de placeres, og hvorfor lige der? Hvilken gavn skal de gøre? December 2014

39 Laminerede ark Hvem skal bruge dem?
De næste to dias er beregnet til, at I kan skrive dem ud – evt. som for- og bagside – og bruge dem til at huske de vigtige ting om medicin mod smerter Diskuter, hvordan I kan forestille jer at bruge dem i hverdagen: Hvem skal bruge dem? Hvor skal de placeres, og hvorfor lige der? Hvilken gavn skal de gøre? December 2014

40 Laminerede ark Hvem skal bruge dem?
De næste to dias er beregnet til, at I kan skrive dem ud – evt. som for- og bagside – og bruge dem til at huske de vigtige ting om medicin mod smerter Diskuter, hvordan I kan forestille jer at bruge dem i hverdagen: Hvem skal bruge dem? Hvor skal de placeres, og hvorfor lige der? Hvilken gavn skal de gøre? December 2014

41 Smertestillende medicin Særlige forhold og gode råd
Svag smertestillende medicin Behandling af smerter starter som regel med paracetamol Paracetamol: risiko for påvirkning af leveren ved brug af for høj dosis NSAID (fx ibuprofen, acetylsalicylsyre): risiko for mavesår Overforbrug kan medføre hovedpine Medicinen kan fås både i håndkøb og på recept. Vær opmærksom på risikoen for, at beboeren får for meget medicin Vær opmærksom på, om beboeren har smerter trods behandling med smertestillende medicin Vær opmærksom på, at medicinen (fx tablet eller stikpiller) bruges rigtigt Morfinlignende medicin til svage eller moderate smerter Hos 7-10 % af befolkningen virker medicinen dårligere i normal dosis Lille risiko for tilvænning Virkningen forstærkes af bl.a. alkohol og sovemedicin Vær opmærksom på, om beboeren har forstoppelse, mundtørhed eller andre bivirkninger December 2014

42 Smertestillende medicin Særlige forhold og gode råd
Stærk smertestillende medicin Virker ikke godt på nervesmerter Bør kombineres med afføringsmiddel Pludseligt ophør med medicinen kan give abstinenssymptomer, fx utilpashed, svedudbrud, rysten Risiko for afhængighed, specielt morfin og lignende stoffer Kan gives i en kombination af fast og p.n.-dosering Sammen med fx alkohol eller psykofarmaka forstærkes virkningen af begge dele Vær opmærksom på, om beboeren har forstoppelse, mundtørhed eller andre bivirkninger Vær opmærksom på, om beboeren har smerter trods behandling med smertestillende medicin Vær opmærksom på, at medicinformen (fx tablet eller stikpiller) bruges rigtigt December 2014

43 Case – Sofie Sofie er 52 år og har varig fysisk og psykisk funktionsnedsættelse. Hun har i en længere periode givet udtryk for, at hun er plaget af smerter, især i venstre hofte Sofie har på det seneste lidt af søvnløshed, pludselige vredesudbrud og isolation Lægen konstaterer, at Sofie lider af slidgigt i venstre hofte. Han ordinerer medicin til behandling af smerter: Pinex 4 gange dagligt December 2014

44 Case – spørgsmål at diskutere
Hvordan skal vi observere effekten af medicinen hos beboeren – hvad skal vi konkret se efter? Hvad skal vi registrere? Hvor ofte og i hvor lang tid skal vi registrere? Hvad skal der til, for at vi igen kontakter lægen – og hvornår? December 2014

45 Case – Sofie På trods af behandling med Pinex udviser Sofie stadig tegn på smerter Hun har især i den sidste uges tid haft svært ved at sove I dagtimerne foretrækker hun at sidde, og hun har hyppige vredesudbrud Hun spiser og drikker normalt, hun har ikke feber, og der er ikke umiddelbart noget, der er ændret i Sofies hverdag Lægen skal kontaktes igen December 2014

46 ISBAR Identifikation Situation Baggrund Analyse Råd
ISBAR er et værktøj til at sikre, at man har alle de nødvendige oplysninger, inden man kontakter behandleren Brug af ISBAR er med til at sikre god mundtlig kommunikation mellem botilbud og læge ISBAR står for: Identifikation Situation Baggrund Analyse Råd December 2014

47 ISBAR Tjekliste Vurder beboerens situation
Forbered dig, inden du ringer: Vurder beboerens situation Overvej, hvem det er relevant at kontakte Læs de nyeste notater i journalen/omsorgssystemet Hav relevante oplysninger klar som fx: temperatur, vejrtrækning, puls, blodtryk bevidsthedsniveau medicinliste nuværende pleje og bistand December 2014

48 ISBAR-tjekliste (blok)
Identifikation: Dit navn, funktion, institution/afdeling Situation: Jeg ringer, fordi – beskriv. Jeg har observeret følgende ændringer i funktionsniveau eller helbredstilstand (temperatur, vejrtrækning, puls osv.) Baggrund: Kort præsentation af beboerens situation (tiltag indtil nu, sygdomshistorie) Analyse: Giv din vurdering af problemet. (evt. usikkerhed om, hvad problemet er. Beboerens situation er ændret, vi må gøre noget) Råd: Giv eller bed om råd. Hvad skal vi gøre? Hvad vil du foreslå? Hvad skal jeg observere og vurdere? Hvem gør hvad? Hvornår tales vi ved igen? December 2014

49 ISBAR – eksempel på udfyldelse/brug
I: Mit navn er Jette. Jeg er pædagog på Solfryd. Jeg ringer angående Sofie, Hun bor her på Solfryd, 2. etage S: Jeg ringer, fordi det virker, som om Sofie har smerter. Hun har vredesudbrud og vil ellers helst bare sidde stille. Hun har ikke feber og spiser og drikker normalt B: For 14 dage siden konstaterede du, at hun har slidgigt i hoften, og ordinerede Pinex 2 tabletter 4 gange daglig A: Det er, som om det ikke virker, eller i hvert fald ikke virker godt nok, så hun har stadig smerter R: Hvad kan der gøres? December 2014

50 Tjek på beboernes medicin – formål og brug i hverdagen
At få overblik over, hvad beboeren bruger af medicin At få indarbejdet en systematik i overvejelserne om beboernes medicin At inddrage beboernes forhold til deres medicin At sætte fokus på de vigtigste mulige problemstillinger ved medicinen At støtte til at reflektere over og reagere hensigtsmæssigt på eventuelle problemer opstået ved behandlingen December 2014

51 Tjek på beboernes medicin – indsamling af informationer
Udvælg en af jeres beboere, som får medicin mod smerter Udskriv beboerens medicinliste, og udpeg de lægemidler, som du mener, er smertestillende Udfyld ud fra en snak med beboeren, gennemgang af jeres optegnelser om beboeren, og/eller ud fra dit kendskab til beboeren redskabets side 2 om beboerens erfaringer, brug af og forhold til sin medicin samt afsnittet på side 3 om Tjek på medicin mod smerter. Du skal kun udfylde dette afsnit – også selvom beboeren får andre slags medicin December 2014

52 Tjek på beboernes medicin – brug af informationerne
Hvad bliver du opmærksom på ved denne beboers medicin? Hvilke problemer kan beboerens brug af medicin medføre? Hvad kan du gøre ved de problemer, du er blevet opmærksom på? December 2014

53 Observation og dokumentation
Udvælg de 3 vigtigste observationspunkter for beboere, der får smertestillende medicin Hvordan sikrer I, at alle medarbejdere er opmærksomme på disse observationspunkter? Hvad og hvordan vil I dokumentere observationerne? December 2014

54 Refleksion Skriv refleksioner om håndtering af medicin hos beboere med smerter: Hvad kan du selv gøre? Hvilken betydning har det for beboerens helbred? Hvilken betydning har det for beboerens livskvalitet? Hvilken betydning har det for dig selv som medarbejder? December 2014

55 Det vigtigste Skriv de to ting ned, du har hørt i dag, som du synes er vigtigst Fortæl det til din sidemand, og begrund, hvorfor det er vigtigt Vi samler jeres tanker på en liste December 2014

56 Forslag til aktivitet efter undervisningen
Find de beboere, der anvender stærk smertestillende medicin Undersøg, om beboerne også får afførende medicin Undersøg, om beboeren har forstoppelse, og hvordan virkningen af evt. afførende medicin er December 2014

57 Tak for i dag!

58 Referencer Ved udarbejdelsen af materialet er fortrinsvis anvendt:
Pro.medicin.dk Min.medicin.dk Sundhed.dk Produktresuméer Referencer folkesundhed.dk/Ugens%20tal%20for%20folkesundhed/Ugens%20tal/Uge_ 17_2005.aspx Eriksen J, Jensen MK, Sjøgren P, Ekholm O, Rasmussen NK. Epidemiology of chronic non-malignant pain in Denmark. Pain 2003;106: https://www.sundhed.dk/borger/sygdomme-a- aa/undersoegelser/kirurgi/bedoevelse-og-smerter/smerte-hvad-er-det/ Materialet er udarbejdet for I sikre hænder af Pharmakon December 2014


Download ppt "Smerter og medicin mod smerter"

Lignende præsentationer


Annoncer fra Google