Tværhierarkisk ledelse Ann Westenholz Professor Institut for Organisation og Arbejdssociologi Copenhagen Business School.

Præsentationer af emnet: "Tværhierarkisk ledelse Ann Westenholz Professor Institut for Organisation og Arbejdssociologi Copenhagen Business School."— Præsentationens transcript:

1 Tværhierarkisk ledelse Ann Westenholz Professor Institut for Organisation og Arbejdssociologi Copenhagen Business School

2 Ledelse Ledelse er en social praksis, hvor der skabes mening med et systems virke og grænse Ledelse består i usikkerhedsreduktion, og er en social konstruktion af virkeligheden

3 Ledelse er således ikke nødvendigvis det samme som lederens sociale praksis Ledelse er heller ikke nødvendigvis det samme som den sociale praksis, der foregår i diverse ledelsesorganer Mit fokus i forbindelse med studier af ledelse er rettet mod social praksis, hvori meningsskabelse foregår om systemets virke og grænse

4 I hierarkiske ledelse er der et klart skel mellem ’ledere’ og ’ledede’, hvilket betyder, at man kan skelne mellem to former for social praksis: 1.én praksis hvor virkelighedsbilleder skabes, og 2. én anden praksis, som overtager disse virkelighedsbilleder og lever med dem Hierarkisk ledelse

5 Ledelsesmæssig succes afhænger ikke så meget af lederens evner til at tilpasse sig situationen, men derimod af, at de, der ledes, tildeler ledelsesmæssig kompetence til lederne. Lederen er derfor kun en indirekte kilde til sin ’egen succes’, idet ledelse er som at ’blive smittet med en virus’

6 Ledelse er et relationelt fænomen, og uden at der er konsensus blandt ’ledere’ og ’ledede’ om, at arbejdsdeling imellem dem er naturlig, vil ledelsen ikke komme til at fungere

7 Tværhierarkisk ledelse I tværhierarkisk ledelse er skellet mellem ’ledere’ og ledede’ i opløsning, hvilket betyder, at man ikke kan opretholde et skel mellem: en praksis hvor virkelighedsbilleder skabes, og en anden praksis, som overtager disse virkelighedsbilleder og lever efter dem

8 TRE BUD PÅ TVÆRHIERARKISK LEDELSE Arbejderkollektiver og faglige forhandlinger Faglærte arbejdere som strategiske aktører Borgere i virksomheden Selvstyrende grupper og selvledelse Samarbejdsudvalg og medarbejdere i a/s bestyrelserne

9 Hvorfor opstår/overlever tværhierarkisk ledelse? Rationelle instrumentelle forklaringer: de er mere effektive end andre ledelsesformer Institutionelle forklaringer: de opleves som bedre end andre styreformer

10 Udfordringer til tværhierarkisk ledelse Globalisering - hvor stærke aktører opfatter hierarkisk ledelse som det normale/bedste og tværhierarkisk ledelse som en afvigelse fra det normale Opløsning af virksomhedsgrænser

11 Spørgsmål og kommentarer

12 Refleksioner over tværorganisatorisk ledelse

13 Livstidsansættelser Korte ansættelser, kontrakter, freelanceliv Bundne karriereveje Grænseløse karriereveje Formaliserede og Fleksibilitet, networking bureaukratiske og selvledelse arbejdsorganiseringer STEROTYPER OM Industrisamfundet Videnssamfundet (det gamle) (det nye) Kollektive Individualitet og organisationsformer svækkelse af fagforeninger

14 MYTER OM DET NYE VIDENSSAMFUNDS KONSEKVENSER FOR DEN ENKELTES ARBEJDSLIV De frie agenter De marginaliserede De tabte identiteter

15 Identity in the Age of the New Economy – Life in Temporary and Scattered Work Practice Torben Elgaard Jensen & Ann Westenholz (eds.) 2004

16 FIRE STORE FORTÆLLINGER OM IT-MEDARBEJDEREN Borgeren i virksomheden Den frie fugl Projektmageren Open source græsroden De fremmede: De midlertidigt ansatte Dem uden for projektteamet Bureaukraterne i virksomheden Dem der arbejder med lukkede kilder

17 IDENTITETER OG ARBEJDSPRAKSIS Borger i virksomheden Projektmager En fri fugl Open source græsrod

18 HVORDAN MØDER MAN ’DEN FREMMEDE’ I ARBEJDSPRAKSISEN som fjenden/konkurrenten som én der overses som turist på gennemrejse (rygsækturisten -----1. klasse turisten )

19 MENINGSARENAER HVOR BRUDFLADER I PRAKSIS BEARBEJDES IT- medarbejderen Medarbejdere i virksomheden, hvor arbejdet udføres Familie og venner Medarbejdere fra andre virksomheder og faglige foreninger

20 KONKLUSSION Begreber som ’videnssamfundet’, ’netværkssamfundet’ og ’den ny økonomi’ bør tages MINDRE alvorligt som beskrivelser af nutiden – og MERE alvorligt som sociale tankemønstre, som mennesker kæmper om at iscenesætte i arbejdslivets konkrete praksis