Billedromaner og litteratursamtalen

Præsentationer af emnet: "Billedromaner og litteratursamtalen"— Præsentationens transcript:

1 Billedromaner og litteratursamtalen
Mellemtrinnet læser November 2009 Kurt Thybo

2

3 Litteraturundervisningens ’grundsstruktur’
Før du læser Mens du læser - oplevelse gennem læsning (oplæsning af lærer/elever) Ind i værkets verden Samtale i klassen – med strukturerede spørgsmål Respons i form af dramatisering, formning, skrivning..) Ud af værkets verden (Thomas Illum Hansen: Procesorienteret litteraturpædagogik, Dansklf, 2004) (Anne Kari Skarđhamar: Litteraturundervisning – teori og praksis, Gyldendal, 2001)

4 Struktureret litteratursamtale
Var der noget du kunne lide ved romanen? Var der noget du ikke kunne lide ved romanen? Var der noget der undrede dig? Var der noget du lagde mærke til, fx i sproget, illustrationerne. Kom du til at tænke på andre bøger og film?

5 Litteraturundervisning i praksis
Førlæsning: Hvad tænker du på, når du ser titlen og forsiden? Hvad tror du bogen handler om, når du læser bagsiden? Hvilken stemning synes du bogen viser gennem illustrationerne? Hurtigskrivning om forventninger Lav et billede af dine første indtryk Alle tekster/billeder hænges på tavlen

6 Litteraturundervisning i praksis
Læsning Oplæsning af bogen – evt. suppeleret med billeder på fremviseren. I nogle tilfælde (fx På jagt) fortælles ganske kort nogle få holdepunkter og ellers ’læses’ bogen ordløst gennem billedserien individuel læsning med forskellige ’spor’-opgaver Ind i værkets verden: hver billedroman har sin måde at fortælle sin historie på. Hver billedroman tilbyder forskellige litteraturundervisningsvinkler genre komposition fortæller sted tid personer

7 Litteraturundervisning – Anne Kari Skarđhamar
Litteratursamtalen: Struktureret samtale med basis i nærlæsning. Det handler om at læse ’mellem linjerne’. Litteraturlæsningskompetence: det indebærer opmærksom læsning, lydhørhed over for den tekst, man læser og kendskab til digtningens byggesten. Samtalen skal være grundigt planlagt og en klar strategi er de bedste garanter for læringsmæssig succes. Tre typer spørgsmål: Engagere eleverne i problemstillingerne i teksten Ræsonnere, reflektere og analysere tekstens indhold og formsprog Drøfte tekstens almengyldighed eller dens overførselsværdi til læserens virkelighed

8 Litteraturundervisning – Anne Kari Skarđhamar
Det er vigtigt, at eleverne lytter til teksten, før de svarer med en ny tekst Når klassen gennem litteratursamtalen har fundet ud af, hvad teksten siger, og hvordan teksten er lavet, kan eleverne frit udfolde sig med dramatisering, formning og skrivning Slugelæsning er elevernes personlige Nydelseslæsning – oplevelsen kan beriges med kundskab og forståelse Læreren har nøglen til teksten, men eleverne er med til at åbne den (gennem interaktion)

9

10 Hanne Kvist og Cato Thau-Jensen: Jeg er Frede (men det er ikke altid det de andre kalder mig
Hvordan kan læreren starte undervisning? - at skabe forventninger - et godt sted Oversigter – genskabende arbejde Skift synsvinkel Citater – sproglig analyse . Nærlæsning Illustrationerne Skriv brev hjem Frede i din klasse

11 Hanne Kvist og Cato Thau-Jensen: Jeg er Frede (men det er ikke altid det de andre kalder mig
Om fortællerrollen i Frede Frede er den eksplicitte fortæller. Hvad fortæller han? Hvad fortæller han ikke? Hvilken type fortæller er han? Den implicitte fortæller er bagvedliggende; det er hende, der fortæller , hvor svært Frede har det. Hvad får at vide om Frede, som han ikke fortæller os? Hvilken fortælling ligger i billederne? – den åbne eller den vi skal ’grave’ ud af billederne?

12 Hanne Kvist og Cato Thau-Jensen: Jeg er Frede (men det er ikke altid det de andre kalder mig
Den underbestemte historie rummer to udgaver – den der står på linjerne og den der står mellem linjerne. Fra 3. klasse

13 Hanne Kvist og Cato Thau-Jensen: Jeg er Frede (men det er ikke altid det de andre kalder mig
.

14 Jeff Mathews og Ulrik Shot: Shawarmarama
Jeff Matthews skriver i et streetsprog, læseren først skal ind i. Det kræver en vis tilvænning, men når man først kommer ind i det, er det egentlig ret enkelt. Undervisning: Var der noget du lagde mærke til, fx i sproget, illustrationerne. Kom du til at tænke på andre bøger og film? Gå på sporjagt i sproget 1780-sprog 7400 – sprog Oplæsning Slang .. Gendigtning i eget postnummersprog Opfør respekt-sangen Billederne Tegn jeres egen street-fortælling i 6 billeder Fra 5. klasse

15 Kim Fupz Aakeson og Per Dybvig: Engelbert H – og den sidste chance, 2006
Umiskendelig Fupz. Snakkende og humoristisk, så læseren sidder tilbage med en kluklatter. Det er ikke fordi emnet lægger op til smil. Det er selve jordens eksistens der er på spil. Gud er træt af krig, ufred og forurening. Nu skal der sættes en stopper for det. En uge – 7 dage – får Engelbert H til at få omvendt jordens befolkning til en ny og bedre måde at leve på, ellers… Fokuspunkter: Sproget Intertekstuelle referencer Gude- og englebilleder - skabelsesberetninger Kontraster mellem det jordiske og det himmelske Fortællinger med pointer eller moraler .. Fra 4. klasse

16 Pia Juul og Rasmus Bregnhøi: På jagt, 2005
Titel og forsiden Bagsideteksten Billederne – vis hele billeserien uden ord (giv evt. et par stikord om naboen..) lad eleverne fortælle historien ud fra billederne Læs bogen sporjagt under læsningen familien geværet og jagten naboen forsvindingen Nedslag: det ubestemte i teksten (og i billederne) det uhyggelige Fra 5. klasse

17

18 Pia Juul og Rasmus Bregnhøi: På jagt

19 Dorte Karrebæk og Otto Dickmeiss: Emmely M

20 Dorte Karrebæk og Otto Dickmeiss: Emmely M
Forvandlingen – den fantastiske fortælling Ønsket om et artigt barn kan blive til virkeliggørelsen af et barn, der er totalt viljeløst – dukkeagtigt, men… Fokuspunkter: Synsvinkelskift – hvem er hvem? Illustrationerne.. Teksten versus illustrationerne Hvad sker der nu for Emmely M.? Hævn? Dukke for evigt? Fra 4. klasse

21 Dorte Karrebæk og Otto Dickmeiss: Emmely M

22 Lars Bukdahl og Morten Voigt: Mars er for tabere
En rigtig drengerøvsroman og hvor er det faktisk dejligt at vi kan være helt derude, hvor det virkelig er de vanvittige forestillinger og fantasier, der styrer og syrer. Jeg kan genkende en del af de fantasier jeg havde som en dreng i 10 års alderen. Der var for så vidt intet, der ikke kunne lade sig gøre. Her er det så skrevet i et fantastisk urealistisk drengerøvssprog, der passer fucking godt til fantasien. Historien er fantasifuldt og det er sproget og billederne sandelig også. Fx Zoom, der er den hviskende stumtjener, siger alting tre gange; det er ret sjovt. Hvordan mon det er at læse op? Fokus: Ordene og de sjove henvisninger til rum-historien mm. Billederne Skriv og tegn en endnu mere syret rum-historie, hvis det kan lade sig gøre. (her er det tilladt at skrive, så det kan komme i avisen) Fra 4. klasse Fra 4. klasse

23 Martin Glaz Serup og Morten Voigt: Virus
Vi er da forhåbentlig ude i fremtiden et sted. Alle har fået at vide, at der er virusudbrud, der vil lægge kloden øde. Så det eneste der er at gøre er at blive evakueret op i rummet. Men er det nu så sikkert, at det er en virus? Kan det ikke være noget, nogen prøver at bilede befolkningen ind, så magthaverne kan få frit spil. Sådanne kætterske tanker hører fortælleren Malte, da familien ret håndfast bliver evakueret. Han kommer fri af soldaterne og på flugten møder han en af de underjordiske, pigen Katrin, som han slår følge med. De finder mad i forladte butikker. De må dog flygte fra husene, fordi de skal forsegles med noget meget stærkt plastic, som lukker alt ude, også ilten. Fokuspunkter: Sproget: habitaterne??, Katrins gentagelser: Jeg kan ikke lide det Hvilken virus og hvad skal soldaterne egentlig? hvad er på spil? Fra 5. klasse

24 Jesper Wung-Sung og Rasmus Breghnhøi: Alamo

25 Jesper Wung-Sung og Rasmus Breghnhøi: Alamo

26 Jesper Wung-Sung og Rasmus Breghnhøi: Alamo
Slaget ved Alamo i 1836 Parallelle forløb mellem hvad der sker de 13 dage slaget varer, og brudstykker af fortællinger fra Jakobs fortid. Mange underbestemtheder, der må medføre åbne spørgsmål

27 Jesper Wung-Sung og Rasmus Breghnhøi: Alamo
Alamo er et langt brev til dem derhjemme. Det er skrevet af en dreng, der ikke har gået så meget i skole, men han ved godt, at der er nogle ord der skrives med stort. Kommer Jacob hjem? Fokuspunkter: Fortællingens konstruktion Sproget Tid og sted Fortælleren – hvem er han? .. Fra 6. klasse

28 Oscar K. og Dorte Karrebæk: Benni Båt
En historie om forvandling. Ikke den meste enkle fortælling. Fokuspunkter: Personer Handlingsforløb Virkelighed og forestilling Fra 5. klasse

29 Katrine Marie Guldager og Claus Rye Schierbeck: Kevins hus
En underlig, dragende fortælling, der mere handler om indre psykiske bindinger og uhygge end ydre spænding og ulækker gru. Der er måske tale om en roman, der mere handler om Alexanders udvikling fra lille dreng til stor dreng (ja en præ-pubetær dreng). Hvis det er tilfældet skal den læse fra slut 5. klasse. Fokuspunkter: Hvem er Kevin? – beskriv ham ud fra billeder og tekst. hvordan er Kevins hus? Beskriv Hvad handler fortællingen om – og hvad drejer den sig om Drøm og virkelighed Det uhyggelige – hvordan beskrives det? – hvilke ord og vendinger

30 Trine Andersen og Mads Themberg: Sprint
Trine Andersens billedroman er en fortælling om en pige, der er ved at blive stor. Hun får modet til selv at tage stilling og handle i situationer, hvor hun før har ladet de voksne bestemme. Anna finder også ud af undervejs, at man ikke altid kan vide, hvad der foregår inde i andre mennesker. Heller ikke selv om det er ens klassekammerater som man omgås til daglig. Sprint er hverdagsrealisme fra første til sidste side. Fokuspunkter: Led efter spor efter den efterlyste Hvem er Oskar Balder Petersen Voksen-barn Mod? Fra 4. Klasse

31 Christina Hesselholdt og Mads Themberg: Værelse uden nøgle

32 Christina Hesselholdt og Mads Themberg: Værelse uden nøgle

33 Christina Hesselholdt og Mads Themberg: Værelse uden nøgle

34 Christina Hesselholdt og Mads Themberg: Værelse uden nøgle
Fra 5. klasse Førlæsning: Titel – associationer på titlen. Hvad kommer du til at tænk på ved at se titlen Forsideillustrationen: associationer på billedet Hvad betyder: Vært, Kviksand, atomkraftværk, tidevand, krostuen Billedsiden: Første opslag: dobbelt – grøn landsby uden synlige omgivelser – en vej ind til byen, ingen ud. Se også byen fra Google Earth og fold billedet ud mod fjorden og over mod Skotland. Lokaliteten - billedsiden arbejder med ret nøjagtige gengivelser af en reel lokalitet. Realisme? Flere af billederne: lys og skyggevirkninger, farvesætning, detaljer, midteropslaget om bedstemorens fortælling (for 25 år siden) Personer Fortællingen – hvad fortælles/hvordan fortælles? Sproget

35 Jesper Nicolaj Christiansen og Peter Snejbjerg: Æblet
Hvad springer i øjnene ved denne tekst og hvad kan man bruge i undervisningen? Titel, forsidebillede og bagsideteksten Sommeren De grimme drenge Plankeværket ind til Paradis – Henvisninger til Superman-universet: Fra 4. klasse

36 Kenneth Bøgh Andersen og Mårdøn Smet: Sisdæ sjangsæ
En bagatel, en sjov en af slagsen. Det er faktisk en fantastisk grum og morsom parodi på en tidens meget benyttede lærer- eller undervisningstricks. Den der handler om test og prøver. Parodien og sarkasmen går på, om hvordan læreren ser på prøven som en prøve i, hvordan han kan dressere sine elever som hunde, ja hunde er de. Og læreren sætter reglerne. Johansen hedder han og han staver på sin måde. Tilfældigt og inkonsekvent. Eleverne er rædselsslagne. Det er der god grund til. Pistolens løb er ganske tæt ved deres små tindinger mens de skal stave til F-O-R-S-T-Å-E-L-S-E, eller til M-A-R-E-R-I-D-T, eller måske endda chance eller endda sidste chance C-H-A-N-C-E. Lige meget hvad de prøver, staver de forkert. Og det er hemmeligheden. Død og ulykke præger klassen i Johansens hoved. Og det hele foregår i den dårligste stavers hoved, så det er også en overlevelsesbog for en mobbet dreng. En dreng, der bliver mobbet med sine manglende kunnen, men som har en livlig fantasi, godt gødet af tv, film og spil. Fokuspunkter: Oplæsning!! Fra 5. klasse