Finn Kamper-Jørgensen

Præsentationer af emnet: "Finn Kamper-Jørgensen"— Præsentationens transcript:

1 Finn Kamper-Jørgensen
Demografisk udvikling og udvikling i sygdomsforekomst på det medicinske område Finn Kamper-Jørgensen Konference om Det medicinske patientforløb 18. Januar 2006

2

3 Hvad sker der i en befolkning i løbet af 2 uger?
Kilde: SUSY 2000

4 Føler sig frisk nok til at gøre hvad man har lyst til
Sammen-hængen mellem oplevet livskvalitet og langvarig sygdom Føler sig frisk nok til at gøre hvad man har lyst til 26 % (syg med godt liv) 54 % (rask med godt liv) Har langvarig sygdom Har ikke lang- varig sygdom 15 % (syg med dårligt liv) 5 % (ikke syg med dårligt liv) Føler sig aldrig – eller kun af og til – frisk nok til at gøre hvad man har lyst til Kilde: Sundheds- og sygelighedsundersøgelsen 2000, Statens Institut for Folkesundhed

5 Sundheds- og sygelighedsundersøgelserne 1987 – 2000 (2005 data repræsentative for regioner på vej)
Langvarig sygdom i voksenbefolkningen 1987: % 1994: % 2000: % (børn: 16 %)

6 Langvarig sygdom % – køn og alder
Mænd Kvinder Børn 18 15 16 – 24 år 29 31 25 – 44 år 34 33 45 – 66 år 44 45 67 – 79 år 59 80 + 60 64

7 Langvarig sygdom % - socioøkonomisk gruppe
Selvstændig uden ansatte 38 Funktionær, høj 29 Funktionær, lav 33 Faglært arbejder 30 Arbejdsløs 45 Ufaglært arbejder Efterlønsmodtager 48 Alderspensionist 60 Førtidspensionist 88

8 Antal i befolkningen med langvarig sygdom og diagnosegrupper
Muskel- skeletsygdomme Hjerte-kar sygdomme Sygdom i nervesystem og sanseorganer Sygdom i åndedrætsorganer Skader Stofskiftesygdomme Sygdomme i fordøjelsesorganer 96.000 Hudsygdomme 75.000 Psykiske lidelser 74.000 Svulster 58.000 Sygdomme i urinveje- og kønsorganer 44.000 Infektionssygdomme 34.000 Blodsygdomme 9.000 Andre sygdomme I alt

9 Befolkningsprognose Danmark År 2000 = indeks 100

10 baseret på udviklingen 1987-2000. Indeks: 2000=100
Epidemiologisk fremskrivning af langvarige sygdomme i voksenbefolkningen: , baseret på udviklingen Indeks: 2000=100 : Infektionssgd : Stofskiftesgd : Hudsygdom : Hjertekarsgd. i alt med langvarige sygdomme

11 baseret på udviklingen 1987-2000. Indeks: 2000=100
Epidemiologisk fremskrivning af specifikke sygdomme i voksenbefolkningen baseret på udviklingen Indeks: 2000=100 : Astma : Diabetes : Eksem

12 Befolkningens reaktion på géner og symptomer
Procent Gjorde ikke noget selv 27 Gjorde noget selv 30 Tog håndkøbsmedicin Tog receptmedicin 22 Talte med læge 8 Talte med familie og venner 7 Fulgte lægeordineret behandling 4 Tog naturlægemidler Talte med alternativ behandler 3 Gjorde andet 10 Havde géner og symptomer (2 uger) 72

13

14 Antal konsultationer Årligt i DK ugl./læge De otte folkesygdomme
42 Hjerte- karsygdomme 14 Muskel-skeletsygdomme 11 Psykiske problemer/sygdomme 7 Type-2 diabetes 4 Kræft 3 Rygerlunger 2 Astma og allergi Knogleskørhed 74.170 <1

15 Patienten interesseret i forebyggelse (blå) Rådgivning i dag (grå)

16 Aktiviteten på sygehuse 2004
Udskrivninger Sengedage Ambulante besøg Skadestuebesøg

17 Indlæggelser 2004 fordelt på alder

18 Sengedage 2004 fordelt på alder

19 Ambulante besøg 2004 fordelt på alder

20 Skadestuebesøg 2004 fordelt på alder

21 Indlæggelser 2002 eksklusive kønsspecifikke sygdomme og fødsler

22 Indlæggelser 2002 fordelt på hovedgrupper

23 Diabetes indlæggelser

24 Diabetes ambulante besøg

25 Indlæggelser med AMI

26 Patienter med blodprop i hjertet
I 2004 var der patienter, der var indlagt på danske sygehuse pga AMI. De havde i alt indlæggelser, heraf hvor AMI var blandt diagnoserne. Det gennemsnitlige antal indlæggelser var 3,1. Patienten med flest indlæggelser var indlagt 52 gange. Det samlede antal sengedage var , og den gennemsnitlige liggetid var 5,2 dage. AMI-patienterne havde i alt ambulante besøg (gennemsnitlig 2,6) og skadestuebesøg (gennemsnitligt 1,7).

27 Småt er godt – eller? Kilde:
Kilde: Rasmussen S, Zwisler AD, Abildstrom SZ, Madsen JK, Madsen M. Hospital variation in mortality after first acute myocardial infarction in Denmark from 1995 to 2002: lower short-term and 1-year mortality in high-volume and specialized hospitals. Medical Care Oct;43(10):

28

29 KOL-patienter I 2004 var der patienter, der var indlagt på danske sygehuse pga KOL. De havde i alt indlæggelser, heraf hvor KOL var blandt diagnoserne. Det gennemsnitlige antal indlæggelser var 2,8. Patienten med flest indlæggelser var indlagt 37 gange, og den gennemsnitlige liggetid var 6,5 dage.  KOL-patienterne havde i alt ambulante besøg (gennemsnitlig 2,8) og skadestuebesøg (gennemsnitligt 1,8). Ikke alle KOL-patienter havde ambulante eller skadestuebesøg. 

30 Den intern medicinske patient
Blandt de hyppigste diagnoser på intern medicinske afdelinger er: DJ189: Lungebetændelse, uden specifikation DJ441 og DJ449: KOL DZ039: Obs pro, sygdom ikke specificeret DD649: Anæmi uden specifikation DK509: Morbus Crohn DK912: Sygdomme i fordøjelsessystem efter operation DI509: Hjertesvigt DZ038: Obs pro, anden specificeret sygdom DI109: Forhøjet blodtryk Af disse ti ekskluderes KOL, som indgår ovenfor, og obs pro-diagnoserne. For de resterende seks diagnoser fås:

31 Den intern medicinske patient
I 2004 var der patienter, der var indlagt med en af disse seks diagnoser. Disse patienter var indlagt gange (gennemsnitligt 2,6 gang per patient), heraf gange, hvor disse seks diagnoser indgik. Patienterne tegner sig for mere end 1,5 mio. sengedage, dermed er liggetiden på de indlæggelser 6,4 dage i gennemsnit. De intern medicinske patienter tegner sig for ambulante besøg, eller 2,8 per patient. Ikke alle patienter var på skadestuen, der var skadestuebesøg i 2004, 1,6 i snit per de patienter der var på skadestuen (ca. 40% af patienterne)

32

33 Fremskrivning. Udskrivninger i 1.000
1998 2008 2012 Medicinske specialer. Hele Danmark 485 508 523 Kirurgiske specialer. 595 598 604

34

35 Folkesygdomme og risikofaktorer

36 Konklusioner om den fremtidige sygelighedsudvikling
·       langvarig sygdom, som i dag ses hos mere end hver 3. voksne dansker, forventes at øges med en årlig vækstrate på mellem 0,7 % og 1,8 %   ·       nogle specifikke sygdomme vokser meget, andre falder i samlet forekomst i samfundet ·       der må påregnes årlige vækstrater for nye kræfttilfælde mellem 1,0 % og 1,3 % ·       Nye tilfælde af blodprop i hjertet og blodprop i hjernen udviser faldende tendens med en årlig faldprocent på 2,5 % – 4 %, afhængigt af sygdommen. Nye undersøgelser af sygehusforbrug tyder på, at den ressoucemæssige gevinst ved faldende sygelighed stor set neutraliseres af den demografiske udvikling, der tenderer mod øget sygdomsforekomst. ·       Der forventes op mod en fordobling af antallet af personer med sukkersyge, først og fremmest på grund af en voldsom stigning blandt ældre. Med en relevant forebyggende indsats kan omkostningsudviklingen reduceres en del ·       Antallet af demente vil forøges betydeligt og de direkte omkostninger forventes at blive øget med ca. 0,5 % om året

37 Sygelighed og sundhedsvæsen
Sygeligheden i befolkningen er den drivende kraft bag befolkningens brug af sundhedsvæsenets ydelser såsom alment praktiserende læge og sygehusvæsenet samt lægemidler. Den demografiske udvikling fører til øget sygelighed

38

39 Vend planlægningspyramiden på hovedet
Fremtid: Fra befolkning og sundhed til institutionsplanlægning Hidtil:Top–down institutions planlægning Befolkningens sundhedstilstand, livsstil og levevilkår Sygehusvæsenet Sundhedscentre Almen lægepraksis Nye indsatser Aftaler Befolkningens sundhedstilstand, livsstil og levevilkår Sygehusvæsenet