forår Identitet og selvfremstilling

Præsentationer af emnet: "forår Identitet og selvfremstilling"— Præsentationens transcript:

1 forår 2010 4. Identitet og selvfremstilling
Digital mediekultur forår Identitet og selvfremstilling

2 idag Kort opsamling sidst
identitetsforståelser & social identitetsteori subkultur og smagskultur selvfremstilling på nettet (historie, tematik, diskussion)

3 sidste gang digital kultur: det utopiske vs det dystopiske perspektiv
Anonymitet, hastighed, rækkevidde, ”fluid” tekst, archive, code det utopiske vs det dystopiske perspektiv internettet/de digitale medier som henholdsvis frigørende, ”mere demokratiske” osv eller ødelæggende, undertrykkende, ”farligt” identitet, fællesskaber, politik

4 ”new media literacy” Participatory culture:
”Interactivity is a property of technology, while participation is a property of culture” (Jenkins) Kært barn har mange navne: Marc Prensky: ”digital natives vs immigrants” (2001, 2010) Beck & Wade : ”gamers and boomers” (2004)

5 perspektiver på identitet
biologisk/psykologisk (krop, indre, individuel) social, gruppeorienteret (interaktionel) samfundsmæssigt defineret (institutionel, fx juridisk, politisk, historisk)

6 et socialt procesuelt identitetsbegreb: R. Jenkins
”..identity is the human capacity – rooted in language – to know ’who’s who’ (and hence ’what’s what’). This involves knowing who we are, knowing who others are, them knowing who we are, us knowing who they think we are, and so on: a multi-dimensional classification or mapping of the human world our places in it, as individuals and as members of collectivities... It is a process – identification – not a thing. It is not something that one can have, or not; it is something that one does.” (Richard Jenkins, Social Identity, 1996/2008, p. 5)

7 et performativt identitetsbegreb: Goffman m.fl
Erving Goffman ( ) ”social psykolog”, ”mikrosociolog”, ”symbolsk interaktionisme” Hovedværker: 1959: The Presentation of Self in Everyday Life 1961: Asylums: Essays on the Social Situation of Mental Patients and Other Inmates 1963: Stigma: Notes on the Management of Spoiled Identity 1974: Frame Analysis: An Essay on the Organization of Experience

8 et performativt identitetsbegreb: Goffman m.fl
social situation og identitet som performance ”stage”: front, back facework impression management (udtryk vi giver og afgiver) ”frameanalysis”

9 front/back/frame ”breaking frame”:

10 Goffman og Meyrowitz

11 Middle region

12 15 min!

13 flere perspektive på social identitet
Ehn og Løfgren (dagens tekst): identitet set i forhold til ”stærke” felter eller kategorier som klasse, køn og ”etnicitet” (gruppe, institutionelt) subkultur smagskultur (taste culture)

14 Subkultur Gruppe som afviger fra det voksne el. dominerende samfunds normer temporær, aktiv, kreativ, egen ”stil og smag” = ofte ungdomskultur Cf Dick Hebdige: Subculture: The Meaning of Style (1979) karakteriseret ved en bestemt stil, ønske om autonomi i forhold til omgivende samfund og herskende kultur ” style as coded responses to changes”: udtrykker holdning og reaktion på en specifik samtid (medier, andre grupper, forældre, dominerende kultur osv) Målet er: ”to construct an alternative identity which communicates a perceived difference : an Otherness”

15 subkulturer på nettet

16 Modkultur på nettet

17 Smagskultur Smagskultur i bred forstand som alternativ til traditionelle kulturelle identitetsmarkører (som klasse, geografisk tilhørsforhold, køn osv) Herbert J. Gans: Popular Culture and High Culture – an Analysis and Evaluation of Taste (1974/1999): taste culture kendetegnet ved ”similar values and aesthetic standards” i forhold til forbrug og skabelse af kultur Særligt kendetegnet ved indkomst og uddannelse (han: high culture, upper-middle culture, lower-middle culture, low culture and quasi-folk low culture) analyseparametre: hvordan ”kultur” opfattes inden for smagskulturen, vægt på form-indhold, foretrukkent indhold ”because every major taste public has somewhat distinctive standards, every major taste culture has its own art, music, fiction, nonfiction, poetry, films, television programs, architecture, favored food and so forth; and each culture has its own writers, artists, performers, critics, and so forth” (p. 93) ved at ”performe” en bestemt smag markerer man også tilhørsforhold til en bestemt gruppe: "inside secrets…whose possession marks an individual as being a member of a group and helps the group feel separate and different from those individuals not 'in the know'" (Goffman, 1959, p. 142).

18 SNS’er som smagskulturer
Hugh Liu: Kvantitativ analyse af 127,477 MySpace profiler 2006/2007 ”The aesthetics of MySpace are ironic rather than straightforward, dystopian rather than utopian, sexy and humorous, sincere and satirical” taste statements: “prestige, differentiation, authenticity, and theatrical personas” “Social Network Profiles as Taste Performance”

19 SNS’er som smagskulturer

20 SNS og smag - øvelse To og to: - hvordan ”performer” I selv jeres smag på de sociale netværkssites hvor I er mest aktive? - kan I komme i tanke om nogle (niche)SNS’er, der for jer repræsenterer en bestemt ”smag” eller stil? Hvis, hvorfor? (behøver ikke være nogen, I selv bruger)

21 perspektiver på identitet
biologisk/psykologisk (krop, indre, individuel) social, gruppeorienteret (interaktionel) samfundsmæssigt defineret (institutionel, fx juridisk, politisk, historisk)

22 identitet, fortælling og det postmoderne samfund
modernisme - modernitet: troen på fremskridtet og udvikling, "det nye", kunsten som objekt i sig selv & avantgarde; subjekt som sammenhængende enhed hvorfra verden forstås og erkendes; skel mlm massekultur og finkultur; Sandheden; de skjulte strukturer, der "forklarer" alting; de klare diktomier (natur/kultur, finkultur/massekultur, mand/kvinde) postmodernisme - postmodernitet: de store fortællingers sammenbrud (der er ingen overordnede forklaringer på verden, fremskridt etc, der holder - også de er kun bekvemme fortællinger), "her og nu", "anything goes" - eclecticisme, mangfoldighed (kunsten bruger alle stilarter, orienterer sig også mod fortiden), massekultur og finkultur blandes, kunst bliver performance (også: generobre nærvær), der stilles spørgsmålstegn ved subjektets enhed, "vi er mange", overflade, lokale sandheder, anti-fortællinger, teori som historieskrivning > identitet er en diskursiv konstruktion eller er naturligt “fragmentarisk”, “distribueret”

23 Giddens og identitet som refleksivt projekt
Identitet som konstant selvfortælling: “Modernity, it might be said, breaks down the protective framework of the small community and of tradition, replacing these with much larger, impersonal organisations. The individual feels bereft and alone in a world in which she or he lacks the psychological supports and the sense of security provided by more traditional settings” (s. 33) “The self becomes a reflexive project” (s. 32) hvor selv-udvikling, vedvarende narrativ selvfremstilling er nødvendige “greb” for at (re) orientere sig cf. også Cheung (s ) Anthony Giddens Modernity and Self-Identity. Self and Society in the Late Modern Age 1991 “It is made clear that self-identity, as a coherent phenomenon, presumes a narrative: the narrative of the self is made explicit. …. Autobiography – particular in the broad sense of an interpretative self-history produced by the individual concerned, whether written down or not – is actually at the core of self-identity in modern social life. Like any other formalised narrative, is is something that has to be worked at, and calls for creative input as a matter of course” (Giddens, Modernity and Self-Identity, p. 76)

24 et refleksivt projekt...

25 Selvfremstilling og identitet på nettet

26 the circuit of culture ”system” muligheder & eget input
systemregler og social konventioner for identitetsudtryk hvad vi ”ser”, social/kulturel kategorisering cultural studies: hvad er det for diskurser og kulturelle hegemonier, der påvirker selvopfattelse og identitet, og repræsentationen af identitet id som noget der konstant (re)produceres gennem interaktion og kommunikation brug: online identiteter som kulturprodukter vi ”konsumerer”, vores id. som udtrykt gennem det vi konsumerer 26

27 web: det ideale selvfremstillingsrum?
Wood, Andrew F. & Smith, Matthew “Forming Online Identities” in Online Communication – Linking Technology, Identity & Culture (2001) Darin Barney: ”Network identity” i bogen The Network Society (2004) nettet giver os mulighed for at styre præsentationen af os selv på en mere kontrolleret måde?!: Barney: ”Online, the potential is there for people to construct identities as they choose rather than having their ’self’ determined for them based on prejudicial attributes like location, body or physical attributes...” (p. 152) “Computer-mediated communication contexts, like no other person-to-person media before them, offer communicators the ability to manipulate their personal identities in ways that call into question assumptions about what is possible and what is appropriate in the presentation of self” (Wood & Smith, 2001, p. 47)

28 Alter Ego: Avatars and Their Creators
Tracy Spaight & Robbie Cooper 2007

29 Cheung om identitet på www
2 typer hjemmesider: introvert selv-udforskning (reorientering) extrovert strategisk selvfremstilling (affirmativ) Hjemmesiden som frigørende i forhold til selvrepræsentation: større kontrol med hvilke sider af osselv vi præsenter (kontrol over situation) større kontrol med hvilke signaler vi ”afgiver” de ”misforståede”, ”handicappede” osv ”the personal homepage is a form of media which facilitiates the reflexive project of the self” (s. 278)

30 Amanda Ballads: “in my language”
3:14

31 det kontrollerede ukontrollerede
blogs og status updates: det ukontrollerede kontrollerede?

32 det kontrollerede ukontrollerede

33 ”situationsforvirring”

34 DKBN

35 www-selvfremstilling historisk
personlig hjemmeside (midt & slut 90’ere) personlige blogs, livejournals ( ) SNS-profil (2006 ->)

36 early days

37 selvfremstilling: repertoire af elementer
adresse foto ”bio” (demografisk info, cv) hobbyer og interesser ”følelsestilstand” – hvad laver jeg nu-funktion venne-netværk (personligt) interesse-netværk (grupper, ”webring” etc) links til andre medier (”smag”, fx musik, videoer) besøgstatistik (fx counter, applikation) ”læser”-interaktion (f.i wall, guestbook, kommentarfunktion) I Referencer: fx Hering 2002 m.fl...

38 selvfremstilling: repertoire af elementer
Afhænger også af muligheder for tilpasning af visuelt udtryk ikke-modificbart standardtemplate (f.i. institutionel blog) let modificerbart standardtemplate (farver, baggrund organisering af tabs, boxes etc – fx Twitter, FB) programmerbart template (f.i. wordpress-template, myspace-hjemmesider) helt eget design (f.i. flash-hjemmesider)

39 15 min!

40

41 last updated august 2006

42

43

44

45 member of the madonna addicts fan club

46

47

48 Facebook uniformen

49 social media identitet

50 fra falsk til “sand” identitet?
Kaycee Nicole, Blog: Living Colours LonelyGirl15 aka Bree Youtube,

51

52 kaycee nicole swenson – bloggede om kamp mod sin kræftsygdom, moderen ligeledes døde i 2001 af anereuisme, men folk kunne ikke få data om begravelsen. metafilter community på sagen. viste sig at være fake, opfundet af en debbie swenson der brugte erfaringer fra kendskab til kræftpatienter generelt. kaycee billeder den lokale cheerleader.

53

54 ”she doesn’t belong here”
“Look, Youtube is only for people like me, that film in good lighting and in bad lighting, and in my house but in my yard, and you know, I say uh all the time. Uh, and uh. And I don’t edit my videos and I don’t put really cool music to my videos, like Lonelygirl did. No wonder, cos she had a whole freaking production team! No wonder she’s like the second most subscribed! And no wonder she gets millions and millions of video views, it’s cos she’s cheating! And it makes me sick! (..) YouTube’s not for fake stuff! It’s for real stuff! (..) Kick her off of YouTube, she doesn’t belong here. “ Renetto’s videoresponse to lonelygirl15, transcriberet på jill/txt, 11/

55 autencitetspagt?? Susanne Vega i Second Life
Second Life Avatar, wheelies nightclub

56 at analysere selvfremstilling
NB! som proces, ikke ”statisk” billed Hvilke elementer inden for ”www-selvfremstillingskonventioner” trækkes der på? (inkl. visuel identitet) Autencitet?! Hvordan iscenesættes og fremstilles ”smag” og livsstil? Hvilken gruppe(r) / kategorier identificerer afsender sig med? (fx. autister, skilte, feminister, Nørre G. osv)?

57 næste gang Sociale fællesskaber og online netværkssites Litteratur: Wellman (K) Dean (K, kort) Linaa Jensen (web) + genbesøg boyd og baym fra bjarki’s kursus

58 Dagens øvelser NB! Starter kl I mødes her i auditoriet (medmindre I har aftalt andet) Gruppepræsentationer af tekster samt arbejde med selvfremstilling online