Præsentation er lastning. Vent venligst

Præsentation er lastning. Vent venligst

A A R H U S U N I V E R S I T E T 1 Nordisk Institut Ole Togeby, Tekstarter SFN: Basis-2 Tekxtlingvistik Tekstarter Ole Togeby.

Lignende præsentationer


Præsentationer af emnet: "A A R H U S U N I V E R S I T E T 1 Nordisk Institut Ole Togeby, Tekstarter SFN: Basis-2 Tekxtlingvistik Tekstarter Ole Togeby."— Præsentationens transcript:

1 A A R H U S U N I V E R S I T E T 1 Nordisk Institut Ole Togeby, Tekstarter SFN: Basis-2 Tekxtlingvistik Tekstarter Ole Togeby

2 A A R H U S U N I V E R S I T E T 2 Nordisk Institut Ole Togeby, Tekstarter SFN: Basis-2 Tekxtlingvistik Tekst  Tekster bør ikke opfattes som ting eller genstande  Tekster bør opfattes som begivenheder der forløber i tid hver gang en tekst pro- duceres (skrives eller siges) og forstås (høres eller læses) i kommunikations- situationer.

3 A A R H U S U N I V E R S I T E T 3 Nordisk Institut Ole Togeby, Tekstarter SFN: Basis-2 Tekxtlingvistik Tekst  Her og i det følgende bruges ordet tekst således både om skriftlige og mundtlige kommunikative henvendelser, som har det fælles at de forløber i tid; den skriftlige tekst fungerer nemlig kun som kommunikation hvis der er nogen der læser den, og det at læse forløber i tid, lige som opfattelsen af den mundtlige ytring gør.

4 A A R H U S U N I V E R S I T E T 4 Nordisk Institut Ole Togeby, Tekstarter SFN: Basis-2 Tekxtlingvistik Billeder Billeder kan ikke opfattes som begivenheder, Billeder må opfattes som genstande.

5 A A R H U S U N I V E R S I T E T 5 Nordisk Institut Ole Togeby, Tekstarter SFN: Basis-2 Tekxtlingvistik Billeder og tekst Billedet af Tordenskjold er en genstand Mens skiltet på vejen altså er en begivenhed

6 A A R H U S U N I V E R S I T E T 6 Nordisk Institut Ole Togeby, Tekstarter SFN: Basis-2 Tekxtlingvistik Kommunikationssituation og omtalt situation  Opfattes tekster som en begivenhed, dvs. som udførelsen af en kommunikativ henvendelse, kan man skelne mellem kommunikationssituationen med dens tidsforløb og teksteksterne faktorer: afsender, modtager, kanal, og sprog og situation, institution og samfund, og  den omtalte situation, som er det som teksten handler om, og som er fremstillet på en bestemt måde i teksten, i lovtekster som normsituationen, i videnskabelige tekster som evigheden, og i berettende tekster også som et tidsforløb.

7 A A R H U S U N I V E R S I T E T 7 Nordisk Institut Ole Togeby, Tekstarter SFN: Basis-2 Tekxtlingvistik Nedefra og oppefra  Når tekster kommunikeres (ytres og forstås), sker det for de personer der deltager i kommunikationen, i processer der både går nedefra og op (dvs. fra del til helhed) og oppefra og ned (dvs. fra helhed til del).

8 A A R H U S U N I V E R S I T E T 8 Nordisk Institut Ole Togeby, Tekstarter SFN: Basis-2 Tekxtlingvistik Den hermeneutiske cirkel  Når processen går nedefra og op, kompositionelt, forstås delene før helheden, og helheden opfattes som en komposition af delene: man læser teksten fra venstre til højre, ord for ord, sætning for sætning, og akkumulerer meningen med hvad man har læst indtil slutningen, hvor man skal prøve at forstå helheden.  Men samtidig foregår der en proces oppefra og ned: man kan kun forstå meningen med en del, hvis man forstår hvilken funktion delen har i den helhed som den indgår i.  Dette paradoksale forhold kaldes  den hermeneutiske cirkel.

9 A A R H U S U N I V E R S I T E T 9 Nordisk Institut Ole Togeby, Tekstarter SFN: Basis-2 Tekxtlingvistik Kompositionalitet og funktionalitet  Kompositionalitet er det forhold at me- ningen med en enhed afhænger af sum- men af meningen af delene i den og me- ningen med måden de er kombineret på. Funktionalitet er det forhold at meningen med en enhed afhænger af meningen med den helhed som den indgår i, og af dens funktion i denne.

10 A A R H U S U N I V E R S I T E T 10 Nordisk Institut Ole Togeby, Tekstarter SFN: Basis-2 Tekxtlingvistik Kompositionalitet og funktionalitet Dette kan kategoriseres som to streger. Men når helheden er tydelig, er det to øjne

11 A A R H U S U N I V E R S I T E T 11 Nordisk Institut Ole Togeby, Tekstarter SFN: Basis-2 Tekxtlingvistik Forholdet mellem helhed og del Og hvis helheden bliver en anden, bliver de to streger pludselig to sure øjne i stedet for to glade øjne.

12 A A R H U S U N I V E R S I T E T 12 Nordisk Institut Ole Togeby, Tekstarter SFN: Basis-2 Tekxtlingvistik Kompositionalitet og funktionalitet i tekster  Meningen med teksten ”PAS PÅ – BØRN” er bestemt ved kompo- sitionalitet (summen af meningen med delene og måden de er kombineret på): passe på betyder ’være forsigtig med’ eller ’være vagtsom over for’, bydeformen betyder ’at det er noget du’et skal gøre’, og barn betyder ’person under 13 år’. Sætningen kan derfor be-tyde ’vær vagtsom over for personer under 13’. Meningen med teksten er også bestemt ved funktionalitet; når det er et vejskilt, er betydningen nok snarere ’vær forsigtig med’, og børn er nok snarere en nominalsætning end et objekt, og betyder: ’der leger måske børn på vejen’.

13 A A R H U S U N I V E R S I T E T 13 Nordisk Institut Ole Togeby, Tekstarter SFN: Basis-2 Tekxtlingvistik Forholdet mellem helhed og del I tekster er forholdet mellem helhed og del altså både kompositio- nelt og funktionelt. I billeder er forholdet mellem helhed og del helt overvejende funktionelt, eftersom der ikke er nogen diskrete dele:

14 A A R H U S U N I V E R S I T E T 14 Nordisk Institut Ole Togeby, Tekstarter SFN: Basis-2 Tekxtlingvistik Helhed og del og helhed  Dræbt ved påkørsel af ko  En 49-årig kvinde fra Thyborøn døde tidligt søndag aften af de kvæstelser, hun pådrog sig natten forinden, da hun påkørte en ko. Ulykken skete på Fabjergvej i Gudum tæt ved Lemvig, hvor personer fra området, der var i gang med at indfange koen, forgæves forsøgte at advare kvinden. Den 600 kilo tunge ko løb ud foran bilen og blev slynget op på kølerhjelmen, så frontruden blev knust. Med livsfarlige kvæstelser i hovedet blev kvinden kørt til Holstebro Sygehus, hvor hun ikke stod til at redde, oplyser den vagthavende hos Holstebro Politi. Af hensyn til de pårørende tilbageholder politiet kvindens navn. (Ritzau)  Politiken tirsdag 1. juni 2004. 1. sektion side 2

15 A A R H U S U N I V E R S I T E T 15 Nordisk Institut Ole Togeby, Tekstarter SFN: Basis-2 Tekxtlingvistik Helhed og del og ??  Ko dræbt ved sammenstød med bil  En ko blev i går på hovedvej 10 dræbt ved sammenstød med en motorvogn af mærket Opel Rekord, model 1968, ført af en rødhåret kvinde af normal legemsbygning, iført en blå spadseredragt, hvid bluse med flæser og sorte sko med en rem op om hælen. Hun har et ar på højre kind og er hjemmehørende i Skanderborg. Da hun vaklede ud af vognen, kastede solen sine sidste svage stråler over ulykkesstedet. Natten faldt på.  (Konstrueret tekst, citeret efter Andersson & Furberg 1969)

16 A A R H U S U N I V E R S I T E T 16 Nordisk Institut Ole Togeby, Tekstarter SFN: Basis-2 Tekxtlingvistik Kommunikationssituationen

17 A A R H U S U N I V E R S I T E T 17 Nordisk Institut Ole Togeby, Tekstarter SFN: Basis-2 Tekxtlingvistik Kommunikationssituationen

18 A A R H U S U N I V E R S I T E T 18 Nordisk Institut Ole Togeby, Tekstarter SFN: Basis-2 Tekxtlingvistik Prosaformer tekstinterne leksikalske, grammatiske, kompositionelle og informationsstrukturelle kriterier  a. Narrativ (ordnet i tid) beretning:  i. virkelighedsforankret: historisk eller journalistisk beretning  ii. ikke forankret til kommunikationssituationen: litterær, fiktionsfortælling, historie, novelle  b. Deskriptiv (ordnet i rum) beskrivelse:  c. Expositorisk (ordnet begrebsmæssigt): teoretisk redegørelse  d. Agumentativ (ordnet efter for eller imod): debatindlæg  e. Instruktiv (ordnet efter handling og hensigt): brugsanvisning

19 A A R H U S U N I V E R S I T E T 19 Nordisk Institut Ole Togeby, Tekstarter SFN: Basis-2 Tekxtlingvistik Prosaformer

20 A A R H U S U N I V E R S I T E T 20 Nordisk Institut Ole Togeby, Tekstarter SFN: Basis-2 Tekxtlingvistik Fremstillingsform  fremstillingsform (tekstelement, tekstart, teksttype)  type af tekstelement, defineret ved *afsenderintentionen og *modtagerinteressen, ved *afsenderinstansen, *adressaten, *perspektivet, *fortælletempoet, *synsvinklen, og ved emnets art.

21 A A R H U S U N I V E R S I T E T 21 Nordisk Institut Ole Togeby, Tekstarter SFN: Basis-2 Tekxtlingvistik Fremstillingsform  Fremstillingsformer med konstativ *afsenderintention og *modtagerinteresse i at blive oplyst og belært om noget man ikke kender, kaldes *orienterende fremstillingsformer. Det er *beretning og *forklaring (struktureret i *scenisk og *panoramisk tid), *beskrivelse (struktureret i *kommentartid efter rum), *tolkning, *referat, *resume (af andre tekster) og *analyse, (struktureret i *generisk tid efter begreber). Fremstillingsformer med konstativ afsenderintention og modtagerinteresse i at blive bevæget og få ændret opfattelse, er *argumentation, oftest i kommentartid.

22 A A R H U S U N I V E R S I T E T 22 Nordisk Institut Ole Togeby, Tekstarter SFN: Basis-2 Tekxtlingvistik Fremstillingsform  Fremstillingsformer med ekspressiv afsenderintention er, når modtagerinteressen er at blive belært om noget man ikke kender, *redegørelse, *karakteristik og *sammenligning i kommentartid; og når modtagerinteressen er at blive bevæget og ændre opfattelse på områder som man allerede kender til, *vurdering og *propaganda ofte i scenisk og panoramisk tid.

23 A A R H U S U N I V E R S I T E T 23 Nordisk Institut Ole Togeby, Tekstarter SFN: Basis-2 Tekxtlingvistik  Fremstillingsformer med regulativ afsenderintention er, når modtagerinteressen er at blive orienteret, *instruktion og *definition, og når modtagerinteresse er at blive bevæget og ændre opfattelse, *opfordring og *reklame.  Fremstillingsformer hvor modtagerinteressen retter sig mod underholdning og livstydning er ved ekspressiv afsenderintention: *skildring, og ved konstativ afsenderintention *fiktiv *fortælling og causeri.

24 A A R H U S U N I V E R S I T E T 24 Nordisk Institut Ole Togeby, Tekstarter SFN: Basis-2 Tekxtlingvistik Fremstillingsformer

25 A A R H U S U N I V E R S I T E T 25 Nordisk Institut Ole Togeby, Tekstarter SFN: Basis-2 Tekxtlingvistik Historiske beretninger og fiktionsfortællinger  Sommer var det; midt paa Dagen; i et Hjørne af Hegnet. Lige for stod der et gammelt Egetræ...  J.P.Jacobsens novelle Mogens

26 A A R H U S U N I V E R S I T E T 26 Nordisk Institut Ole Togeby, Tekstarter SFN: Basis-2 Tekxtlingvistik Argumenterende tekster  Bekymringen for at løbe tør for råstoffer gælder ikke blot energi, men også den store mængde af øvrige, ikke-fornybare ressourcer, vi bruger i dag. Og diskussionen minder meget om bekymringerne fra afsnittet om energi.  Faktisk har vi altid bekymret os om råstoffer. I oldtiden frygtede man at løbe tør for både kobber og tin. Og bestselleren Grænser for Vækst fra 1972 fremførte, at vi ville løbe tør for de fleste ressourcer. Guld ville slippe op i 1981, sølv og kviksølv i 1985 og zink i 1990.(574) Det er endnu ikke sket.

27 A A R H U S U N I V E R S I T E T 27 Nordisk Institut Ole Togeby, Tekstarter SFN: Basis-2 Tekxtlingvistik Fiktion som præsuppositionsfejl  I historiske beretninger vil tider, steder, personer og ting blive forankret til kommunikationssitua- tionens tid, og personer. Individuelle størrelser i den omtalte situation introduceres på en måde der passer til den intenderede læsers kendskab til det der skal omtales;  I fiktionstekster vil tider, steder, personer og ting kunne introduceres i bestemt form som om de var kendte, selv om de ikke er kendte for mod- tagerne i kommunikationssituationen.

28 A A R H U S U N I V E R S I T E T 28 Nordisk Institut Ole Togeby, Tekstarter SFN: Basis-2 Tekxtlingvistik Metaforisk og metonymisk  Beskrivelsen af den omtalte verden i fiktionsteksten står som en metafor for den virkelige verden, som kommunika- tionssituationen er en del af.  Emnet for ikke-fiktionsteksten står i et metonymisk forhold til kommunikations- situationens virkelige verden; den omtalte verden er her en del af kommunikations- situationens verden.

29 A A R H U S U N I V E R S I T E T 29 Nordisk Institut Ole Togeby, Tekstarter SFN: Basis-2 Tekxtlingvistik Aristoteles  Aristoteles:  historieskrivningen fremstiller de enkelte begivenheder sådan som de er sket  tragedien (og dermed fiktive tekster) er efterligning (mimesis) af handling og liv, som fremstiller hvad der er sådan at det kan ske og er muligt med hensyn til rimelighed og nødvendighed, således at det fremkalder glæde og frygt hos tilskuerne.

30 A A R H U S U N I V E R S I T E T 30 Nordisk Institut Ole Togeby, Tekstarter SFN: Basis-2 Tekxtlingvistik Forskydning fra sagen til tolkningen  Både afsender og modtager af praktiske tekster følger Grices maksimer og de underforståelser de medfører.  Forfattere til og læseren af fiktion skal derimod ikke følge maksimerne; muligheden for mange tolkninger af den samme tekst er netop det tekstens afsender søger at skabe, og læserne søger at finde. Det er kvalitet ved fiktionstekster, at de giver anledning til flere forskellige tolkninger.  Fiktionsteksten forskyder dermed vægten fra sagen som teksten handler om, til tolkningen som foretages af teksten.

31 A A R H U S U N I V E R S I T E T 31 Nordisk Institut Ole Togeby, Tekstarter SFN: Basis-2 Tekxtlingvistik Grices maksimer  Samarbejdsprincippet:  Kvantitet: Gør dit indlæg så informativt som krævet, og ikke mere informativt som krævet for det givne formål med samtalen  Kvalitet: Prøv at gøre dit indlæg til et der er sandt  Sig ikke hvad du tror er usandt  Sig ikke hvad du mangler passende evidens for  Relation: Vær relevant  Måde: Vær gennemskuelig  Undgå dunkelhed i udtrykket  Undgå tvetydighed  Vær kortfattet  Vær ordentlig

32 A A R H U S U N I V E R S I T E T 32 Nordisk Institut Ole Togeby, Tekstarter SFN: Basis-2 Tekxtlingvistik Efterligning af en kommunikationssituation  Fiktion er efterligning (mimesis) af en kommunikationssituation, i modsætning til praktiske tekster, som er handling i en situation.  En fiktionsberetning beskriver hvordan man kunne fortælle hvordan forholdene var, den historiske beretning beskriver hvordan de var.

33 A A R H U S U N I V E R S I T E T 33 Nordisk Institut Ole Togeby, Tekstarter SFN: Basis-2 Tekxtlingvistik Fiktivitet er ikke en prosaform  Man kan godt kombinere narrative og ekspositoriske elementer i samme tekst, fx Dræbt ved påkørsel af ko,  Man ikke uformidlet kombinere ikke-fiktive og fiktive træk i samme tekst, fx Ko dræbt ved sammenstød med bil; det opleves som et brud der definitivt diskvalificerer den sproglige sekvens som en rigtig tekst

34 A A R H U S U N I V E R S I T E T 34 Nordisk Institut Ole Togeby, Tekstarter SFN: Basis-2 Tekxtlingvistik Narrative og ekspositoriske elementer  Dræbt ved påkørsel af ko  En 49-årig kvinde fra Thyborøn døde tidligt søndag aften af de kvæstelser, hun pådrog sig natten forinden, da hun påkørte en ko. Ulykken skete på Fabjergvej i Gudum tæt ved Lemvig, hvor personer fra området, der var i gang med at indfange koen, forgæves forsøgte at advare kvinden. Den 600 kilo tunge ko løb ud foran bilen og blev slynget op på kølerhjelmen, så frontruden blev knust. Med livsfarlige kvæstelser i hovedet blev kvinden kørt til Holstebro Sygehus, hvor hun ikke stod til at redde, oplyser den vagthavende hos Holstebro Politi. Af hensyn til de pårørende tilbageholder politiet kvindens navn. (Ritzau)  Politiken tirsdag 1. juni 2004. 1. sektion side 2

35 A A R H U S U N I V E R S I T E T 35 Nordisk Institut Ole Togeby, Tekstarter SFN: Basis-2 Tekxtlingvistik Ikke-fiktive og fiktive elementer  Ko dræbt ved sammenstød med bil  En ko blev i går på hovedvej 10 dræbt ved sammenstød med en motorvogn af mærket Opel Rekord, model 1968, ført af en rødhåret kvinde af normal legemsbygning, iført en blå spadseredragt, hvid bluse med flæser og sorte sko med en rem op om hælen. Hun har et ar på højre kind og er hjemmehørende i Skanderborg. Da hun vaklede ud af vognen, kastede solen sine sidste svage stråler over ulykkesstedet. Natten faldt på.  (Konstrueret tekst, citeret efter Andersson & Furberg 1969)

36 A A R H U S U N I V E R S I T E T 36 Nordisk Institut Ole Togeby, Tekstarter SFN: Basis-2 Tekxtlingvistik Typer af sproghandlinger tilpasning ml. tekst og verden  I. Konstative eller kognitive: tekstens udsagn skal passe til verden  II. Evaluative: udsagn og verden skal ikke passe sammen (udsagnet forudsætter andre udsagn som de er reaktioner på og omsagn om)  III. Normative: verden skal passe til udsagnet

37 A A R H U S U N I V E R S I T E T 37 Nordisk Institut Ole Togeby, Tekstarter SFN: Basis-2 Tekxtlingvistik Konstative sproghandlinger  I. Konstative eller kognitive: tekstens udsagn skal passe til verden  a/ argumentative påstande; afsenderen forpligter sig på sandhed, fx vide, påstå, antage, forklare, sværge på, bevise, benægte, bekræfte,  b/ informerende oplysninger; afsenderen forpligter sig på relevans, fx fortælle, beskrive, informere, generalisere, gengive,

38 A A R H U S U N I V E R S I T E T 38 Nordisk Institut Ole Togeby, Tekstarter SFN: Basis-2 Tekxtlingvistik Evaluative sproghandlinger  II. Evaluative: udsagn og verden skal ikke passe sammen (udsagnet forudsætter andre udsagn som de er reaktioner på og omsagn om)  c/ bedømmelser (vurderende, meningstilkende-givende, emotive, ekspressive) afsenderen forpligter sig på vederhæftighed (ærlighed), fx mene, ønske, hade, foretrække, tilkendegive, synes,  d/ kommunikativer (tydeliggørelser, definitioner, identificeringer) afsenderen forpligter sig på sammenhæng, fx spørge, svare, citere, tydeliggøre, præsentere, eksemplificere, kommentere

39 A A R H U S U N I V E R S I T E T 39 Nordisk Institut Ole Togeby, Tekstarter SFN: Basis-2 Tekxtlingvistik Normative sproghandlinger  III. Normative: verden skal passe til udsagnet  e/ reguleringer (direktive: påbud eller kommissive: løfter) afsenderen forpligter sig på retfærdighed, fx påbyde, tillade, love, aftale,  f/ deklarationer (institutionelle performative handlinger) afsenderen forpligter sig på autoritet, fx døbe, hilse, udnævne, beslutte, vedtage.

40 A A R H U S U N I V E R S I T E T 40 Nordisk Institut Ole Togeby, Tekstarter SFN: Basis-2 Tekxtlingvistik Sproghandlinger

41 A A R H U S U N I V E R S I T E T 41 Nordisk Institut Ole Togeby, Tekstarter SFN: Basis-2 Tekxtlingvistik Fiktionshandling  Hele fiktionsteksten er en sproghandling defineret ved en fiktiv kommunikationssituation.  Fiktionstekster kan som sproghandlinger defineres som som-om-handlinger eller sproghandlinger på skrømt; det er ikke nødvendigvis den omtalte sag der er uvirkelig - det er kommunikationssituationen der er efterlignet eller på skrømt.

42 A A R H U S U N I V E R S I T E T 42 Nordisk Institut Ole Togeby, Tekstarter SFN: Basis-2 Tekxtlingvistik Tekstart  Tekster, som efter definitionen ikke er genstande, men begivenheder, opfattes altid i kommunikationssituationen som hørende til en særlig tekstart bestemt af det formål hos afsenderen som styrer valget af interne sproglige træk så de passer som handsken om hånden til de allerede eksisterende eksterne sociale vilkår.

43 A A R H U S U N I V E R S I T E T 43 Nordisk Institut Ole Togeby, Tekstarter SFN: Basis-2 Tekxtlingvistik Som handske om hånd  Signaler om tekstens formål og helhedens art forekommer altid i begyndelsen af teksten så den danner rammen om en oppefra og ned-forståelse af hver af tekstens sætninger efterhånden som de læses fra venstre til højre. Læserne må antage at de indre træk som kan iagttages i tekstens begyndelse, passer som handsken om hånden til de ydre vilkår.

44 A A R H U S U N I V E R S I T E T 44 Nordisk Institut Ole Togeby, Tekstarter SFN: Basis-2 Tekxtlingvistik Grammatisk-semantisk mening  Den grammatisk-semantiske mening med  Natten faldt på  er bestemt kompositionelt af summen af meningen med delene, morfemerne: ‘natt’ + ‘en’ + ‘fald’ + ‘t’ + ‘på’  og meningen med måden de er kombineret på: ‘natt + en’ er subjekt for verbalfrasen ‘fald + t + på’  og det giver meningen ‘det begyndte at blive den mørke del af døgnet’.  NB: der kan findes normalt flere mulige grammatisk semantiske meninger, fx af  PAS PÅ  BØRN

45 A A R H U S U N I V E R S I T E T 45 Nordisk Institut Ole Togeby, Tekstarter SFN: Basis-2 Tekxtlingvistik Den pragmatiske mening  Den forståelse en intenderet modtager i den kommunikationssituation som teksten er skrevet i, får af en given tekst, kan kaldes  den pragmatiske mening  Der er dobbelt bestemt;  dels kompositionelt, dvs. grammatisk-semantisk af tekstens dele og prosaformen,  dels funktionelt i forhold til både udsagnenes ko-tekst og kontekst og sproghandlingstype.

46 A A R H U S U N I V E R S I T E T 46 Nordisk Institut Ole Togeby, Tekstarter SFN: Basis-2 Tekxtlingvistik Fundamentalistisk mening  Fundamentalistiske læsninger af tekster kan bestemmes som læsninger der ignorerer at al læsning er bestemt både kompositionelt og funktionelt. Den grammatisk-semantiske mening som læserne får med lige deres særlige forudsætninger, interesser og baggrund, anser de som den eneste mulige.  Fx: Can you pass the salt!

47 A A R H U S U N I V E R S I T E T 47 Nordisk Institut Ole Togeby, Tekstarter SFN: Basis-2 Tekxtlingvistik Uafhængighedserklæringen  We hold these truths to be self-evident, that all men are created equal, that they are endowed by their Creator with certain unalienable Rights, that among these are Life, Liberty and the pursuit of Happiness  The American Declaration of Independence, 1776.

48 A A R H U S U N I V E R S I T E T 48 Nordisk Institut Ole Togeby, Tekstarter SFN: Basis-2 Tekxtlingvistik Loyal læsning  Man kalde det loyale læsning, når læseren har fuld tillid til afsenderen og spontant falder ind i den diskursive rolle som den type adressat som signaleres af afsenderne gennem prosaformen og sproghandlingstypen. Denne læsning er defineret af tekstarten.

49 A A R H U S U N I V E R S I T E T 49 Nordisk Institut Ole Togeby, Tekstarter SFN: Basis-2 Tekxtlingvistik Loyale læseformer  Læsning  for underholdning og tidsfordriv  for livstydning (bekræftelse eller udfordring)  for at orientere sig om noget  for indlæring af stof  for stillingtagen til et synspunkt  tilslutning  afstandtagen  for at følge en opfordring  for at pakke de matematiske former ud

50 A A R H U S U N I V E R S I T E T 50 Nordisk Institut Ole Togeby, Tekstarter SFN: Basis-2 Tekxtlingvistik En anden dagsorden end afsenderens  Men læsere kan jo også have en  - skjult eller åbenlys –  anden dagsorden for læsningen end afsenderne har intenderet, og  som er signaleret ved tekstartmarkørerne i teksten (prosaformerne) og ved forhold i situationen

51 A A R H U S U N I V E R S I T E T 51 Nordisk Institut Ole Togeby, Tekstarter SFN: Basis-2 Tekxtlingvistik Refleksiv læsning  Med refleksiv læsning er læserne ikke interesserede i at indgå som deltager i interaktion med afsenderne, har ikke tillid til dem og ønsker ikke at følge deres intentioner, men i - som udenforstående observatører - at reflektere over hvorfor afsenderne gør hvad de gør, hvilken ideologi de var hildet i, hvilke midler de bruger i deres kommunikation og den slags ting

52 A A R H U S U N I V E R S I T E T 52 Nordisk Institut Ole Togeby, Tekstarter SFN: Basis-2 Tekxtlingvistik Refleksiv læsning  Teksten som genstand for refleksionen  Litterær analyse  Grammatisk analyse  Kritisk diskursanalyse  Indeologikritik  argumentationsanalyse  Teksten som kilde til viden om noget andet end emnet for teksten (som betragtes som et levn efter en situation). Kildekritisk læsning.

53 A A R H U S U N I V E R S I T E T 53 Nordisk Institut Ole Togeby, Tekstarter SFN: Basis-2 Tekxtlingvistik Symptomallæsning  En særlig form for refleksiv læsning er symptomallæsning; teksten ses ikke som udtryk for afsenderens hensigt og formål, men som resultat af og symptom på afsenderens egenskaber og de samfunds-mæssige vilkår teksten er blevet til under. Formålet er ikke at forstå, men at forklare teksten.

54 A A R H U S U N I V E R S I T E T 54 Nordisk Institut Ole Togeby, Tekstarter SFN: Basis-2 Tekxtlingvistik Forklare og forstå  I naturvidenskaberne prøver man personuafhængigt og universelt at forklare fænomener i verden  I de humanistiske videnskaber søger man at forstå individuelt frembragte bevidsthedsfænomener.  En positivistisk orienteret sociologi hævder at tilvejebringe viden om samfundsmæssige fænomener på principielt set samme måde som naturvidenskaberne.  En forstående, hermeneutisk orienteret sociologi fastholder heroverfor, at sociale og samfundsmæssige forhold som menneskeskabte fænomener netop kun kan begribes gennem en særlig form for indlevelse i og fortolkning af meningssammen-hænge knyttet til disse fænomener.


Download ppt "A A R H U S U N I V E R S I T E T 1 Nordisk Institut Ole Togeby, Tekstarter SFN: Basis-2 Tekxtlingvistik Tekstarter Ole Togeby."

Lignende præsentationer


Annoncer fra Google