Tid.

Præsentationer af emnet: "Tid."— Præsentationens transcript:

1 Tid

2 Hvad er tid egentlig for noget. Vi kan jo ikke som sådan måle tid
Hvad er tid egentlig for noget?  Vi kan jo ikke som sådan måle tid.  Vi kan ikke tage en prøve af tiden, og så undersøge den under mikroskop, men alligevel, baserer vi hele vores liv på det.  -Så hvad er tid egentlig?  -Er tid nødvendig?  -Hvorfor opfattes tid forskelligt fra børn til voksne?  -Går tiden rent faktisk langsommere for nogle, end den gør for andre?  -Hvorfor har vi både for-, nu- og da- af noget vi ikke kan måle?  -Hvordan kan man forklare hvad tid er, til en 5-årig? Så barnet rent faktisk forstår det.  -Hvor lang tid er "et øjeblik"?  Så er det jeres tur til at tænke over hvad tid er …..

3 Tilbage til fremtiden

4

5

6

7

8

9 Filmen 2012 Klip fra 2012 FILM

10

11 Hvorfor er uret rundt og delt i 12?
Hvorfor er der lige 360 grader på en cirkel? Det kunne hænge sammen med stjernehimlen, der præcis drejer 361 grader på et døgn. Den drejer 360 grader, som er en hel omgang, men for hvert døgn rykkes mønstret af stjerner ca. en hel grad mod vest, så set i forhold til solen og dermed døgnet, bliver det til 361 grader. Det kunne hænge sammen med de ca. 365 døgn, vi har om året.

12 Sekundet At sekundet har fået netop den længde, som det har, er astronomisk bestemt. Men at man har sluttet med et sekund, som passer med pulsen i musik, og som igen passer med hjerterytmen, må skyldes evolutionen, hvormed der også er en kobling til den biologiske side af vores krop! Menstruationscyklus Pels på pattedyr Parringsmønstre hos dyr, de etårige planters livsforløb og de fleråriges cykler.

13 Jordens rotation Den geografiske kobling har vi i kraft af Jordens rotation omkring sig selv på netop ét døgn, og den årlige rotation omkring Solen på netop et år. Det giver en naturlig kobling til temperaturmålinger, vejrstationer og inddeling af kloden i klimabælter, længde og bredde­grader, og fra dette til at se på klimaet med det globale vindsystem og med de tilhørende daglige og årlige variationer

14 Kalender Diskussionen af vores tidsenheder fører naturligt over i de forskellige kalendere, der eksisterer i de forskellige religioner med tilhørende højtider indlagt med jævne mellemrum på ca. et år, men som ofte er koblet til månen. Særlig opmærksomhed kan man give fænomenet skudår og skuddag, der normalt er indlagt hvert fjerde år. Der er imidlertid undtagelser, som man først har fundet på i renæssancen samt andre moderne justeringer i form af skudsekunder etc. Den romerske kalender Den julianske kalender Den gregorianske kalender

15 Ugen Hvorfor er der 7 dage i en uge?
Babylonerne inddelte Deres kalender ud fra månens tiltagen og aftagen. De besluttede at gøre en uge til en 7 dages periode, fordi hver af månefaserne varede 7 dage: Fra nymåne til halvmåne Fra halvmåne til fuldmåne Fra fuldmåne til halvmåne Fra halvmåne til nymåne Hver enkelt af disse faser varede 7 dage. Franskmændene og russerne har forsøgt med 10 dages ugen og 6 dags ugen.

16 De 4 årstider Musik – Vivaldi De 4 årstider.

17 Fluesvamp Plante

18 Alder

19 Jeres opgaver er nu: At lave et produkt der kan måle tid Her er nogle eksempler

20

21

22

23

24

25

26

27

28 Krav til opgaven Du skal lave noget der kan måle tid
Det må ikke ligne noget vi har set før Du skal vælge anderledes materialer