Neurologiske lidelser I Multipel sklerose, epilepsi og spasticitet

Præsentationer af emnet: "Neurologiske lidelser I Multipel sklerose, epilepsi og spasticitet"— Præsentationens transcript:

1 Neurologiske lidelser I Multipel sklerose, epilepsi og spasticitet

2 Læringsmål for hele modulet
Viden om de neurologiske lidelser sklerose, epilepsi og spasticitet Viden om virkningen af medicin til behandling af disse neurologiske lidelser Viden om medicinens bivirkninger, og hvad man kan gøre for at forebygge og lindre bivirkninger Kunne bistå borgeren eller borgerens pårørende til at tage hånd om egen behandling Kunne motivere den enkelte borger til at tage hånd om egen behandling, eller bistå borgere, der ikke kan tage hånd om egen behandling i at få den bedst mulige behandling Kunne indsamle relevante oplysninger ift. borgerens brug af medicin for neurologiske lidelser og formidle disse til borgerens læger Kunne observere for relevante problemstillinger indenfor brug af medicin for neurologiske lidelser Kunne deltage i en dialog med sundhedsprofessionelle om borgerens lidelser og brug af medicin herfor Være bevidst om medicinens indflydelse på beboerens livskvalitet Kunne anvende viden om borgerens lidelser og medicinbrug i arbejdet med den enkelte borger for at medvirke til at optimere livskvalitet og medicinanvendelse December 2014

3 Hvad skal vi tale om? Hvad er neurologiske lidelser?
Hvad er multipel sklerose, epilepsi og spasticitet? Den medicin, som jeres beboere bruger mod neurologiske lidelser Virkninger og bivirkninger af medicin mod neurologiske lidelser Godt at vide om brug af medicinen De vigtigste pointer December 2014

4 Forventninger Hvilke forventninger har du til undervisningen i dag?
På en skala fra 1 til 10: Hvor meget viden og erfaring har du indenfor emnet? Hvad er særlig vigtigt for dig at lære noget om? Hvordan skal du bruge det, du lærer i dag, fremover? Hvis du har konkrete spørgsmål til dagens emne, kan du skrive dem ned. Så tager vi det op undervejs December 2014

5 Overvej… Hvad ved I om neurologiske lidelser og medicinen?
Multipel sklerose Epilepsi Spasticitet Jeres hverdag: Hvor mange beboere har multipel sklerose, epilepsi eller spasticitet? Hvilke udfordringer oplever I i forhold til medicinen mod disse lidelser? Hvad gør I? December 2014

6 Fakta om neurologiske lidelser
Samlet betegnelse for en lang række lidelser i hjernen og nervesystemet Sygdomme, der rammer nervesystemet, er den hyppigste årsag til invaliditet hos yngre og ældre Personer med udviklingshæmning har en hyppig forekomst af visse neurologiske lidelser, som fx epilepsi, i forhold til danskere generelt December 2014

7 December 2014

8 December 2014

9 Overblik over neurologiske lidelser og symptomer
Lidelser, hvor medicin indgår i behandlingen Multipel sklerose Epilepsi Spasticitet Parkinson Demens Andre neurologiske lidelser, som kan give sig udtryk ved symptomer/lidelserne i første kolonne Apopleksi og hjerneblødninger Følge efter hovedtraume eller iltmangel Hjernesvulster Hjernebetændelse /meningitis Medfødte hjernemisdannelser Udviklingshæmning Lammelser Smerter December 2014 9

10 Multipel sklerose, epilepsi og spasticitet
December 2014 10

11 Multipel sklerose En kronisk sygdom med gentagne episoder (atakker) af: træthed nedsat syn/blindhed på det ene øje halvsidig lammelse/føleforstyrrelser (prikken og stikken i arme, ben og evt. ansigt) dobbeltsyn besvær med at styre arme og ben vandladningsbesvær talebesvær hukommelsesbesvær December 2014

12 Hvad sker der i nervesystemet ved multipel sklerose?
Centralnervesystemet (hjerne og rygmarv) angribes Betændelsesreaktion i fedtskeder, som ligger omkring nerverne og virker isolerende på nerverne Fedtskederne ødelægges, og nerveimpulserne nedsættes Med tiden dannes ar, så meddelelser fra hjernen til forskellige dele af kroppen nedsættes eller stoppes helt December 2014 Kvalitet og sikkerhed i medicineringen på botilbud • okt 2013

13 Årsager til multipel sklerose
Ukendt Formodentlig både arvelige og miljømæssige faktorer Autoimmun sygdom December 2014

14 Behandling af multipel sklerose
Medicin til behandling af akutte attakker: Behandling i 3-5 dage + aftrapning med fx Medrol Medicin, der har indflydelse på sygdomsaktivitet og forløb: Fx injektion med Avonex, Rebif, Betaferon, Extavia, Copaxone Anden medicin til at afhjælpe symptomer: spasticitet/smertefulde kramper: Baclofen, Tizanidin, Diazepam forbedring af gangbesvær: Fampyra evt. Sativex (cannabinoider) Anden behandling og generel støtte, fx fysioterapi December 2014

15 Godt at vide om medicinen til multipel sklerose
Medicin kan ikke kurere multipel sklerose Medicinen kan lindre symptomer, mindske attakker, forhindre udvikling af sygdom Medicinen, der anvendes til påvirkning af sygdommens forløb, vil oftest være som injektion Influenzalignende symptomer er almindelige bivirkninger Depression og selvmordstanker kan være bivirkninger ved behandlingen December 2014

16 Vær opmærksom på Om beboeren oplever bivirkninger som fx depression og selvmordstanker Om beboeren oplever bivirkninger som influenzalignende symptomer December 2014 16

17 Epilepsi December 2014 17

18 Epilepsi 0,8 % af den danske befolkning har epilepsi
25-30 % af alle danskere med udviklingshæmning og mere end 70 % af personer med svær udviklingshæmning har epilepsi Udviklingshæmning er en følge af en sygdom eller skade på hjernen. Denne sygdom/skade kan også i nogle tilfælde være årsag til epilepsi December 2014

19 Årsager til epilepsi Epilepsi er en lidelse/et symptom, der kan skyldes mange forskellige tilstande fx: medfødte misdannelser hjerneskade efter traume, infektion, svulst, blodprop i hjernen eller hjerneblødning følger af iltmangel, fx fødselsskade, hjertestop, drukneulykker alkohol- eller narkomisbrug familiær forekomst: hvis den ene forælder har epilepsi  5 % risiko hos børnene hvis begge forældre har epilepsi  % risiko hos børnene December 2014 Kvalitet og sikkerhed i medicineringen på botilbud • okt 2013

20 Hvad sker der i hjernen ved epilepsi?
Epilepsianfald opstår altid, uanset hvilken slags epilepsi man har, pga. “for livlig” udsendelse af impulser i hjernen Status epilepticus defineres som anfald, der kommer så tæt på hinanden, at personen ikke når til bevidsthed mellem anfaldene, og hvor den samlede varighed overstiger en halv time December 2014

21 Hvad kan man observere hos en person med et epileptisk anfald?
Bevidsthedsniveau Nogle gange er personen helt vågen under anfald; ved nogle typer anfald er personen bevidsthedspåvirket og kan ikke reagere normalt, og endelig er der anfald, hvor personen helt mister bevidstheden Syn, lugt og hørelse Her kan forekomme subjektive oplevelser af sanserne Farve Let blåfarvning af læber og hud omkring munden kan forekomme Vejrtrækning Vejrtrækningen kan ophøre midlertidigt under voldsomme anfald Muskelspænding, trækninger Ved nogle anfald ses der fx trækninger kun i den ene arm. De mest voldsomme anfald er kendetegnet ved, at de starter med, at personen bliver stiv i hele kroppen og mister bevidstheden. Efter nogle sekunder udvikler det sig til en fase med rytmiske trækninger i hele kroppen Fumlende, automatiske bevægelser Fumlende, automatiske bevægelser med hænder og arme ses specielt ved anfald, der starter i tindingen Vandladning eller afføring På grund af krampe omkring blære og endetarm kan der eventuelt komme vandladning eller afføring under anfaldet December 2014 Kvalitet og sikkerhed i medicineringen på botilbud • okt 2013

22 Udløsende faktorer til anfald
Langvarig søvnmangel Lægemidler, rusmidler Fysisk eller psykisk stress Kraftige lysglimt Disse faktorer kan i princippet give kramper hos alle, hvis belastningen er kraftig og langvarig nok. Men hos personer med epilepsi kan disse faktorer lettere udløse anfald December 2014

23 Behandlingsmuligheder
Fjerne årsag, fx hjernesvulst Undgå udløsende faktorer, fx kraftige lysglimt Medicin (antiepileptika) Operation December 2014

24 Behandling af epilepsi
Medicinsk behandling er førstevalg Hvis personen er anfaldsfri i 3-5 år med medicinsk behandling, overvejes det at trappe ud 90 % behøver livslang behandling Hvis ikke personen er anfaldsfri efter behandling med 1, 2, 3 lægemidler over 2 år, overvejes operation December 2014

25 Medicinsk behandling af epilepsi
Eksempler på forebyggende medicin: Tegretol, Lamictal, Gabapentin, Topimax og Trileptal Eksempler på medicin til akut behandling af anfald: Diazepam, Stesolid og Epistatus Allerede efter 5 minutters epileptisk aktivitet (gerne efter blot 2 minutter) bør man sætte ind, fx med Stesolid rektalt for at undgå, at anfaldet bliver et status epilepticus Næsten alle lægemidler mod epilepsi kan bruges ved alle de forskellige typer af epilepsi December 2014

26 Godt at vide om epilepsimedicin
Det er vigtigt, at beboeren får samme dosis medicin hver dag, og helst på nogenlunde samme tidspunkt (indenfor 2-3 timer) Glemte doser skal typisk altid tages (aftale med lægen) Ved ophør med medicinen bør man trappe langsomt ud for at undgå anfald Virkningen af mange typer epilepsimedicin kan påvirkes af anden medicin Det skal gives tilskud af D-vitamin ved Fenemal, Fenytoin, Primidon og Carbamazepin pga. risiko for knogleskørhed Noget epilepsimedicin giver manglende effekt af p-piller Vær opmærksom på, om antallet af anfald stiger December 2014

27 Vær opmærksom på om medicinen er taget på rigtige tidspunkter
om antallet af anfald stiger bivirkninger, fx allergi, træthed/sløvhed, bevæge- forstyrrelser, kognitiv påvirkning om der tages anden medicin – også medicin i håndkøb om medicinformen bruges rigtigt (klysma, tabletter, flydende medicin) December 2014 27

28 Øvelse Overvej følgende dilemma:
Peter er en ung fyr med epilepsi, som ikke helt er under kontrol. Han har jævnligt absencer, og han har haft anfald indenfor den sidste måned. Peter har en computer på sit værelse, og en nattevagt har bemærket, at han har siddet og spillet på computeren om natten. Hvad gør du? December 2014

29 Spasticitet December 2014 29

30 Spasticitet Unormal høj spænding i musklerne – stive muskler, især om morgenen Skyldes en skade (medfødt eller pådraget) i forbindelsen mellem muskel og hjerne Sygdommen inddeles i forskellige undergrupper efter, hvor den er lokaliseret. Det kan være fra en enkelt arm til begge arme og begge ben Personer med spasticitet i begge arme og ben er med stor sandsynlighed også mentalt udviklingshæmmede Behandlingen består af medicin, der lindrer gener som muskel- spænding og spasticitetsbetingede smerter samt fysioterapi December 2014 Kvalitet og sikkerhed i medicineringen på botilbud • okt 2013

31 Medicin mod spasticitet
Virker muskelafslappende, fx Baklofen, Lioresal, Sirdalud Benzodiazepiner kan anvendes, fx Diazepam, Stesolid, Rivotril Medicin som Botox kan bruges ved spasticitet i fx arm eller håndled som følge af slagtilfælde Bivirkninger kan give anledning til at stoppe medicinen. De hyppigste er sedation, svimmelhed, kvalme, tab af muskelkraft og forringelse af funktionsniveauet Benzodiazepiner medfører afhængighed December 2014

32 Godt at vide om medicinen mod spasticitet
Muskelafslappende Hvis medicinen er almindelige tabletter (fx Baklofen), skal de gives ca. hver 6. time. Depotmedicin gives sjældnere (fx Sirdalud) Optrapning i starten af behandlingen, og udtrapning ved stop af behandling Den afslappende effekt, der vil forekomme i benene, kan medføre, at personen ikke længere kan gå Benzodiazepiner Medicinen bør ikke tages, mens man ligger ned Samme virkning kræver større doser over tid pga. tilvænning Afhængighed opstår efter få ugers behandling Flunitrazepam og Diazepam giver eufori/”sus” Stop af medicinen kræver lægens hjælp og langsom nedtrapning – kan tage 1 år Botox Virkningen aftager over tid December 2014

33 Vær opmærksom på om beboeren oplever en forværring af sygelighed efter behandling med medicin om beboeren har bivirkninger af medicinen langvarig brug af benzodiazepiner December 2014 33

34 Øvelse Overvej følgende dilemma: Rune får muskelafslappende medicin mod spasticitet. Siden han startede på medicinen, har han haft problemer med at gå. Hvad gør du? December 2014

35 Opsamling December 2014 35

36 Laminerede ark De næste to dias er beregnet til, at I kan skrive dem ud – evt. som for- og bagside – og bruge dem til at huske de vigtige ting om medicin mod multipel sklerose, epilepsi og spasticitet Diskuter, hvordan I kan forestille jer at bruge dem i hverdagen: Hvem skal bruge dem? Hvor skal de placeres, og hvorfor lige der? Hvilken gavn skal de gøre? December 2014

37 Særlige forhold og gode råd
Medicin mod: Særlige forhold og gode råd Multipel sklerose Medicin kan ikke kurere multipel sklerose Medicinen kan lindre symptomer, mindske attakker, forhindre udvikling af sygdom Medicinen, der anvendes til påvirkning af sygdommens forløb, vil oftest være som injektion Influenzalignende symptomer er almindelige bivirkninger Depression og selvmordstanker kan være bivirkninger ved behandlingen Epilepsi Det er vigtigt, at beboeren får samme dosis medicin hver dag, og helst på nogenlunde samme tidspunkt (indenfor 2-3 timer) Glemte doser skal typisk altid tages (aftale med lægen) Ved ophør med medicinen bør man trappe langsomt ud for at undgå anfald Virkningen af mange typer epilepsimedicin kan påvirkes af anden medicin Det skal gives tilskud af D-vitamin ved Fenemal, Fenytoin, Primidon og Carbamazepin pga. risiko for knogleskørhed Noget epilepsimedicin giver manglende effekt af p-piller Vær opmærksom på, om antallet af anfald stiger December 2014 Kvalitet og sikkerhed i medicineringen på botilbud • okt 2013

38 Særlige forhold og gode råd
Medicin mod: Særlige forhold og gode råd Spasticitet Hvis den muskelafslappende medicin er almindelige tabletter (fx Baklofen), skal de gives ca. hver 6. time. Depotmedicin gives sjældnere (fx Sirdalud) Optrapning af den muskelafslappende medicin i starten af behandlingen, og udtrapning ved stop af behandling Benzodiazepiner bør ikke tages, mens man ligger ned Samme virkning af benzodiazepiner kræver større doser over tid Afhængighed opstår efter få ugers behandling med benzodiazepiner Flunitrazepam og Diazepam giver eufori/”sus” Stop af benzodiazepiner kræver lægens hjælp og langsom nedtrapning – kan tage 1 år Virkningen af Botox aftager over tid Vær opmærksom på, om beboeren oplever en forværring af sygelighed efter behandling med medicin December 2014 Kvalitet og sikkerhed i medicineringen på botilbud • okt 2013

39 Case – Bruno 70 år Bruno har boet på Ringgården i 20 år. Han er udviklingshæmmet og lider bl.a. af epilepsi Bruno får Tegretol 200 mg og 400 mg for epilepsi Bruno får anden medicin for bl.a. søvnløshed og angst og uro Bruno er normalt længe oppe og har problemer med at sove. De sidste 14 dage er han blevet tiltagende træt og klager over kvalme Kontaktpersonen opdager, at styrken af Brunos Tegretol er skiftet Hvad gør du som kontaktperson? Hvordan kommunikerer du med lægen om Brunos situation? Brug ISBAR som redskab December 2014 39 Kvalitet og sikkerhed i medicineringen på botilbud • okt 2013

40 Brunos medicinskema (uddrag)
Indikation Præparat Kl 8 Kl 12 Kl 17 Kl 22 Mod nerver Olanzapin 2,5 mg 2 3 Mod søvnløshed Mirtazapin 15 mg Mod savl Imipramin 10 mg Mod forhøjet kolesterol Simvastatin 40 mg 1 Mod epilepsi Tegretol 200 mg Tegretol 400 mg Circadin 2 mg December 2014 40 Kvalitet og sikkerhed i medicineringen på botilbud • okt 2013

41 ISBAR Identifikation Situation Baggrund Analyse Råd
ISBAR er et værktøj til at sikre, at man har alle de nødvendige oplysninger, inden man kontakter behandleren Brug af ISBAR er med til at sikre god mundtlig kommunikation mellem botilbud og læge ISBAR står for: Identifikation Situation Baggrund Analyse Råd December 2014 41

42 ISBAR-Tjekliste Forbered dig, inden du ringer:
Vurder beboerens situation Overvej, hvem det er relevant at kontakte Læs de nyeste notater i journalen/omsorgssystemet Hav relevante oplysninger klare som fx: temperatur, vejrtrækning, puls, blodtryk bevidsthedsniveau medicinliste nuværende pleje og bistand December 2014 42

43 ISBAR-Tjekliste (blok)
Identifikation: Dit navn, funktion, institution/afdeling Situation: Jeg ringer, fordi – beskriv. Jeg har observeret følgende ændringer i funktionsniveau eller helbredstilstand (temperatur, vejrtrækning, puls osv.) Baggrund: Kort præsentation af beboerens situation (tiltag indtil nu, sygdomshistorie) Analyse: Giv din vurdering af problemet. (evt. usikkerhed om, hvad problemet er. Beboerens situation er ændret, vi må gøre noget) Råd: Giv eller bed om råd. Hvad skal vi gøre? Hvad vil du foreslå? Hvad skal jeg observere og vurdere? Hvem gør hvad? Hvornår tales vi ved igen? December 2014 43 Kvalitet og sikkerhed i medicineringen på botilbud • okt 2013

44 ISBAR Eksempel på udfyldelse/brug
I: Mit navn er Jens. Jeg er pædagog på Ringgården. Jeg ringer angående Bruno, Han har boet her på Ringgården i mange år. Han får medicin for bl.a. psykisk lidelse, epilepsi S: Jeg ringer, fordi vi oplever, at Bruno er træt. Bruno plejer at have problemer med at sove, og tit er han oppe til langt ud på natten B: Bruno får Tegretol for sin epilepsi, og jeg har opdaget, at han får en anden styrke, end han plejer. Normalt får han 200 mg om morgenen og 400 mg til natten. Nu står der på hans medicinskema, at han skal have 400 mg om morgenen og 600 mg om aftenen. Han har ikke haft anfald i meget lang tid A: Jeg er i tvivl om, hvorvidt hans træthed kan skyldes ændringen i Tegretol, og jeg undrer mig over, at dosis er ændret R: Vil du kigge på det og give mig en tilbagemelding. Hvis jeg ikke hører fra dig, så ringer jeg igen på torsdag December 2014 44 Kvalitet og sikkerhed i medicineringen på botilbud • okt 2013

45 Case – spørgsmål at diskutere
Hvordan skal vi observere effekten af evt. ændringer i beboerens medicin – hvad skal vi konkret se efter? Hvad skal vi registrere? Hvor ofte og i hvor lang tid skal vi registrere? Hvad skal der til, for at vi igen kontakter lægen – og hvornår? December 2014 45

46 Tjek på beboernes medicin Formål og brug i hverdagen
At få overblik over, hvad beboeren bruger af medicin Få indarbejdet en systematik i overvejelserne om beboernes medicin Inddrage beboernes forhold til deres medicin Sætte fokus på de vigtigste mulige problemstillinger ved medicinen Støtte til at reflektere over og reagere hensigtsmæssigt på eventuelle problemer opstået ved behandlingen December 2014

47 Tjek på beboernes medicin Indsamling af informationer
Udvælg en af jeres beboere, som får medicin mod epilepsi Udskriv beboerens medicinliste, og udpeg den medicin, som du mener, er mod epilepsi Udfyld ud fra en snak med beboeren, gennemgang af jeres optegnelser om beboeren og/eller ud fra dit kendskab til beboeren redskabets side 2 om beboerens erfaringer, brug af og forhold til sin medicin samt afsnittet på side 4 om Tjek på medicin mod epilepsi. Du skal kun udfylde dette afsnit – også selvom beboeren får andre slags medicin December 2014 Kvalitet og sikkerhed i medicineringen på botilbud • okt 2013

48 Tjek på beboernes medicin Brug af informationerne
Hvad bliver du opmærksom på ved denne beboers medicin? Hvilke problemer kan beboerens brug af medicin medføre? Hvad kan du gøre ved de problemer, du er blevet opmærksom på? December 2014

49 Observation og dokumentation
Udvælg de 3 vigtigste observationspunkter for beboere, der får medicin mod multipel sklerose, epilepsi og spasticitet Hvordan sikrer I, at alle medarbejdere er opmærksomme på disse observationspunkter? Hvad og hvordan vil I dokumentere observationerne? December 2014

50 Refleksion Skriv refleksioner om en eller flere af de tre neurologiske lidelser og håndtering af medicin hos beboere med en af disse lidelser Hvordan kan I som botilbud bidrage til kvalitet og sikkerhed i medicineringen? Hvad kan du selv gøre? Hvilken betydning har det for beboerens helbred? Hvilken betydning har det for beboerens livskvalitet? Hvilken betydning har det for dig selv som medarbejder? December 2014

51 Forslag til aktivitet efter undervisningen
I kan tage følgende problemstillinger op: Hvordan kan vi sikre os, at der bliver observeret og dokumenteret tilstrækkeligt i forhold til epileptiske anfald eller multipel sklerose-attakker? Hvad skal vi gøre, hvis der er ændringer i antal anfald/attakker – eller hvis de enkelte anfald/attakker bliver kraftigere eller længerevarende? December 2014 Kvalitet og sikkerhed i medicineringen på botilbud • okt 2013

52 Tak for i dag!

53 Referencer Ved udarbejdelsen af materialet er fortrinsvis anvendt:
Pro.medicin.dk Min.medicin.dk Sundhed.dk Produktresumeer Referencer Sygdomsmodificerende behandling af multipel sklerose, RF nr. 4, 2010. Dissemineret sklerose – patientvejledning Medi-box Multipel (dissemineret) sklerose af Per Soelberg Sørensen, spec. læge i neuromedicin , Med.Komp, 17.udgave, 2009 Sclerosis disseminatus, Lægenote Niels Nørrelund, Medi-box Inge Olsen: Farmakologi, 3. udgave, 1. oplag 2007 Spastikerforeningen, Servicestyrelsen: Epilepsi hos personer med udviklingshæmning – anfald og behandling, 2011 Materialet er udarbejdet for I sikre hænder af Pharmakon December 2014 Kvalitet og sikkerhed i medicineringen på botilbud • okt 2013