Session 3 - Skovnetværk i DN?

Præsentationer af emnet: "Session 3 - Skovnetværk i DN?"— Præsentationens transcript:

1 Session 3 - Skovnetværk i DN?

2 Netværk i DN Hvad er et DN-netværk? Fordele ved netværk
Hvad siger vedtægterne? Styrkelse af DN’s netværk - netværksmodellen Netværk på hjemmeside og DN-nettet

3 I et netværk mødes aktive foreningsmedlemmer om en fælles interesse
I et netværk mødes aktive foreningsmedlemmer om en fælles interesse. For det meste mødes man nok via mail og hjemmeside, men det er også givende at mødes i virkeligheden!

4 Mindst tre typer af DN-netværk
Interesse netværk Eksempelvis Lys-, Agenda 21-, Landbrugsfagligt-, Formidlings-, Klimanetværket Repræsentantnetværk Eksempelvis Jordbrugskommissions- og skovbrugerrådsrepræsentantnetværk Regionale temanetvæk Eksempelvis Svinebanden på Fyn, Gudernes Stræde på Sjælland, Limfjord og Vadehavsnetværket. Interessenetværk Foreningen har følgende interessenetværk, der er åbne for alle interesserede: Habitatnetværk Jagtnetværk Landbrugsfagligt netværk Agenda 21 netværket Naturplejenetværket Repræsentantnetværk Foreningen har følgende repræsentantnetværk, der kun er for medlemmerne af de konkrete råd og nævn: Skovbrugerråd Jordbrugskommissionsnetværk Krondyrnetværk Regionale temanetværk Foreningen har i dag kun ganske få regionale temanetværk. For eksempel ”Svinebanderne”, der findes i 3-4 amter. På Fyn har Svinebanden varetaget lokalkomiteernes sagsbehandling af husdyrbrugsområdet i amtet. Og desuden opdyrket et godt samarbejde med sagsbehandlerne i amtet og koordineret presseindsatsen på området.

5 DN’s vedtægter Netværk arbejder med inspiration og idéudvikling på tværs af de øvrige organisatoriske enheder i Danmarks Naturfredningsforening Netværk skal virke for at fremme foreningens formål Netværk kan ikke tegne DN over for eksterne parter VEDTÆGTER § 8. Netværk Stk. 1. Medlemmer af Danmarks Naturfredningsforening med interesse for et bestemt emne kan slutte sig sammen i et netværk. Netværk arbejder med inspiration og idéudvikling på tværs af de øvrige organisatoriske enheder i Danmarks Naturfredningsforening. Netværk skal virke for at fremme foreningens formål. Stk. 2. I forbindelse med godkendelse af årets aktivitetsplan og budget, kan repræsentantskabet give netværk, som opfylder nedenstående betingelser, ret til at sende en repræsentant med stemmeret til det følgende års repræsentantskabsmøder. Netværket skal: 1) være landsdækkende 2) være åbent for alle foreningens medlemmer 3) have mindst 15 medlemmer 4) have en formand og en næstformand, valgt af netværkets medlemmer, jf. stk. 3. Stk. 3. Hvis et netværk ønsker at have en formand og en næstformand, jf. stk. 2, punkt 4, skal valget: 1) gælde for et år ad gangen 2) annonceres i foreningens medlemsblad 3) gennemføres i september, oktober eller november på et netværkstræf eller efter en åben elektronisk procedure

6 Fordele ved netværk Videndeling og opbakning Styrkelse af fagligheden
Koordinering af aktiviteter Kraftsamling om fokusområder Styrkelse af samarbejdet på tværs af DN’s struktur Rekruttering af nye aktive Videndeling Netværk er et medie, hvor det er muligt at udveksle erfaringer og dele viden. Personer med fælles interesser har mulighed for fysisk eller virtuelt at mødes og debattere konkrete emner. I DN, hvor afdelingerne til dagligt lever et selvstændigt og adskilt liv, har videndeling afgørende betydning for succes med foreningens forskellige aktiviteter. Det drejer sig om alt fra klagesager til projektarbejde. Hvad der har været succesfyldt et sted, kan meget let tænkes at virke andre steder. I en frivillig organisation må vi lære af hinanden og bruge hinandens viden. Uanset om det er blandt de frivillige aktive eller foreningens ansatte. Det er netværk et af medierne til. Styrkelse af fagligheden I et netværk kan man styrke fagligheden inden for et konkret område. Netop høj faglighed har afgørende betydning for foreningens succes, både i forhold til konkrete sager og politiske sager på nationalt eller internationalt niveau. Landbrugsfagligt netværk er et godt eksempel på, at styrkelse af fagligheden kan have afgørende betydning for foreningens gennemslagskraft. Arbejdet i netværket har bidraget afgørende til, at vi er kommet et skridt i den rigtige retning i forhold til at regulere udviklingen af dansk landbrug, især i internationale naturbeskyttelsesområder. På samme måde kan styrkelse af fagligheden give større gennemslagskraft på andre områder. Koordinering af aktiviteter Miljøproblemer er stadig grænseoverskridende. Det gælder både kommune- og landegrænser. End ikke den ihærdigste indsats kan afdelingerne sikre kommunens natur og miljø, da beslutninger og handlinger på den anden side af grænsen kan ændre alt. Et regionalt netværk kan være rammen hvor lokale, men grænseoverskridende problemstillinger håndteres. Tilsvarende kan et landsdækkende interessenetværk koordinere aktiviteter på nationalt plan. Det vil styrke foreningen og sikre, at vi taler med én tunge i de mange lokale sager. Fokusområder I de kommende år bliver der behov for større fokus på kommunernes håndtering af de sagsområder, de overtager fra amterne. Blandt andet naturbeskyttelse og planlægning. Kommunernes faglighed bliver sandsynligvis svagere end amternes, især på naturbeskyttelsesområdet. Amternes relativt få specialister er spredt for alle vinde, og nogle kommuner vil helt mangle fagligt kompetente medarbejdere. Det lægger op til, at DN bruger sin høje faglige kompetence, blandt andet til at klage når kommunerne ikke håndterer sagerne rigtigt. Tilsvarende er kommuneplanen fremover det plandokument, som regulerer byudvikling, trafik, det åbne land osv. Den første generation af kommuneplaner er derfor meget vigtig. Gennem nye netværk kan DN i en periode sætte særlig fokus på udvalgte problemstillinger – som eksempelvis kommuneplanen eller naturbeskyttelseslovens §3. Styrkelse af samarbejdet på tværs af DN’s struktur Netop problematikken omkring kommuneplanerne tydeliggør behovet for samarbejde på tværs af afdelingerne. Hidtil sikrede regionplanen sammenhængen på tværs af kommunegrænsen. Et godt samarbejde kræver et godt kendskab til ens ”kolleger”, i resten af organisationen. Gennem netværk kan studenterkomite-medlemmer møde afdelingernes bestyrelses- eller arbejdsgruppe-medlemmer, og de faglige udvalgs medlemmer kan møde de lokale. Det vil styrke videndeling og samarbejde i foreningen. Rekruttering af nye aktive Erfaringer fra DN’s organisationsudviklingsprojekt ”Græsrødder med gennemslagskraft” viser, at der er meget forskellige ønsker til det at være ”aktiv”. Nogle vil gerne arbejde lokalt, andre i kortere intensive perioder og andre igen er interesseret i et ganske bestemt emne. DN’s netværk kan indgå som et af flere tilbud i DN's brede vifte af muligheder for at være DN aktiv. Og dermed også styrke rekrutteringen af nye aktive.

7 Hvordan laver vi nye DN netværk?
Top-down modellen Forretningsudvalget beslutter at et område kræver særlig fokus og opretter med bistand fra administrationen et netværk Bottom-up modellen Græsrødderne finder sammen – eksempelvis via DN-Nettet og laver et netværk, som har deres interesse og/eller kræver særlig fokus

8

9 Forventnings-afstemning er alfa og omega
Netværksmodellen Deltagerne Ressourcer og service Formål Ledelse og koordinering Temaer og aktiviteter Forventnings-afstemning er alfa og omega Gennemgå figuren og slut af med FORVENTNINGSAFSTEMNING Fra Holst-Grych, Dansk læringscenter for netværk

10 Hvilke type netværk er DN’s interessenetværk?

11 Styrkelse af DN’s netværk
Stjernenetværkstræf Netværk på DN’s hjemmeside Frivillige netværkskoordinatorer Kogebog i netværksledelse Netværkshjælp fra DN’s administration Men netværket er primært til for deltagerne, ikke for sekretariatet

12 Skal skovnetværket styrkes og udvides?
Nu: Formelt set et netværk af DN’s repræsentanter i skovbrugerrådene netværket er hvilende Fremover: Et skovnetværk for alle interesserede DN-aktive? med brugerrådsrep. som vigtige deltagere sætte skovnatur højere på dagsordenen lokalt og centralt ved at inspirere og motivere virker kun hvis deltagerne nyder og yder Netværk, teori og praksis (skal helst spørge MLJ og SBRRne først om ok at udvide netværket, gerne få nogle i koordinationsgruppe, ikke nødvendigvis formand, mailingliste, side og forum på hjemmeside, men det virker kun, hvis I ser en idé i det, altså hvis I har lyst at fortælle hvad der sker lokalt og i skovbrugerrådene og give feedback til hinanden, eksempler). Informations- og erfaringsudveksling og hjælpe hinanden.

13 Samarbejdsformer i netværket
Hvad kan vi hver især bidrage med? Hvad forventer vi hver især at kunne bruge netværket til? Mails, hjemmeside, træf, ekskursioner??? Hvad skal der allerførst gøres? Hvem gør hvad? Diskussion!! Beslutninger!

14 Et netværk bliver stærkt, hvis alle spinder en tråd