Statsdannelser - nationsprocesser

Præsentationer af emnet: "Statsdannelser - nationsprocesser"— Præsentationens transcript:

1 Statsdannelser - nationsprocesser
Historie i Grundforløb Udviklingsprojekt i de gymnasiale uddannelser 2004 8. april 2017 Statsdannelser - nationsprocesser Seminarielektor Søren Thorlacius-Ussing (Thomas Harder) Seminarielektor Søren Thorlacius-Ussing. N. Zahles Seminarium

2 Disposition 20 min. varighed
Historie i Grundforløb Udviklingsprojekt i de gymnasiale uddannelser 2004 8. april 2017 Disposition 20 min. varighed Italiens samling et eksempel på en nationsproces Overordnede mål og begrundelse for temaet Bud på undervisningsstrategi – én blandt flere Historie i Grundforløb Udviklingsprojekt i de gymnasiale uddannelser 2004 Seminarielektor Søren Thorlacius-Ussing N. Zahles Seminarium Seminarielektor Søren Thorlacius-Ussing. N. Zahles Seminarium

3 Kort historik: Restaurationstidens Italien efter Wienerkongressen
Historie i Grundforløb Udviklingsprojekt i de gymnasiale uddannelser 2004 8. april 2017 Kort historik: Restaurationstidens Italien efter Wienerkongressen Lombardisk-venetisk kongedømme (Habsburgsk dominans ) Mellemitaliens småstater (Parma, Modena, Lucca, Toscana -Habsburgske allierede ) Kongedømmet Sardinien (Pietmonte ) Pavestaten ( ) Kongeriget Begge Sicilier (fransk -bourdonerne ) Historie i Grundforløb Udviklingsprojekt i de gymnasiale uddannelser 2004 Seminarielektor Søren Thorlacius-Ussing N. Zahles Seminarium Seminarielektor Søren Thorlacius-Ussing. N. Zahles Seminarium

4 Kort historik: Italiens samling 1870
Risorgimento-bevægelse (1830’erne – 1860) Liberale revolutioner (1820, 1830, 1848) Frigørelseskrig 1859 Lombardisk-venetisk kongedømme fra Habsbrug Begge Sicilier fra bourbonerne 1860 Nationalstaten Italien dannelse Historie i Grundforløb Udviklingsprojekt i de gymnasiale uddannelser 2004 Seminarielektor Søren Thorlacius-Ussing N. Zahles Seminarium

5 l’idea dell’Italia (1830’erne – 1860’erne)
Historie i Grundforløb Udviklingsprojekt i de gymnasiale uddannelser 2004 8. april 2017 l’idea dell’Italia (1830’erne – 1860’erne) Giuseppe Mazzini Patriotisk-revolutionær Patriotisk- national Republikansk enhedsstat Sproget Historien Territorium Troen på fædrelandet (viljen) Internationalist – Europæisme Oplysningsarbejde Folkelig bevægelse Eksil Effektivt undertrykt National-patriotisk retorik Dante Petrarca (Santa Croce-Firenze) Machiavelli (Santa Croce-Firenze) Historie i Grundforløb Udviklingsprojekt i de gymnasiale uddannelser 2004 Seminarielektor Søren Thorlacius-Ussing N. Zahles Seminarium Seminarielektor Søren Thorlacius-Ussing. N. Zahles Seminarium

6 Seminarielektor Søren Thorlacius-Ussing. N. Zahles Seminarium
Historie i Grundforløb Udviklingsprojekt i de gymnasiale uddannelser 2004 8. april 2017 Nationsprocessen Kong Vittorio Emanuele II af Sardinien/pietmonte Pietmontesisk diplomatisk ekspansion Camillo Cavour –premierminister i kongedømmet Pietmonte Indlemmelser af Lombardiet, Parma, Modena, Toscana og Romagne -1860 Historie i Grundforløb Udviklingsprojekt i de gymnasiale uddannelser 2004 Seminarielektor Søren Thorlacius-Ussing N. Zahles Seminarium Seminarielektor Søren Thorlacius-Ussing. N. Zahles Seminarium

7 Nationalstaten dannelse
Historie i Grundforløb Udviklingsprojekt i de gymnasiale uddannelser 2004 8. april 2017 Nationalstaten dannelse Giueseppe Garibaldi 1089 frivilliges erobring af Sicilien 1860 Vittorio Emanuele udråbes som konge af italien Rom hovedstad i Italien 1870 Pavestaten indlemmelse 1870 Den nye italienske stat tilstræbte allerede i 1871 en formalisering af kirkens nye, reducerede status med den såkaldte Legge delle Guarentigie 'Garantiloven', der anerkendte pavens ukrænkelighed og råderet over Peterskirken med tilstødende paladser, Lateranet og sommerresidensen i Castel Gandolfo. Pius 9. afviste at skrive under, hvilket dog ikke forhindrede den italienske stat i at føre en ensidig anerkendelse ud i livet, indtil forholdet blev normaliseret med indgåelsen af Lateranforliget i 1929 og Vatikanstatens formelle oprettelse. Historie i Grundforløb Udviklingsprojekt i de gymnasiale uddannelser 2004 Seminarielektor Søren Thorlacius-Ussing N. Zahles Seminarium Seminarielektor Søren Thorlacius-Ussing. N. Zahles Seminarium

8 Nationsprocessen -nationalstatsdannelse og nutidens Italien
Hvorledes bevares erindringen (den kollektive erindring) om denne nationsproces også i dag? Hvilke betydning har denne proces haft for det meget regionaliserede Italien i dag? Hvilken betydning har national-patriotisme i dagens Italien? Er Italien anno 2004 en homogen nationalstat – lykkedes nationsprocessen? Historie i Grundforløb Udviklingsprojekt i de gymnasiale uddannelser 2004 Seminarielektor Søren Thorlacius-Ussing N. Zahles Seminarium

9 Overordnede mål og begrundelse
Historie i Grundforløb Udviklingsprojekt i de gymnasiale uddannelser 2004 8. april 2017 Overordnede mål og begrundelse Viden om udviklingslinjer (opbygning af stater fra 1800-tallet til vor tid) Viden om samfundsstrukturer i Europa Analysere samspil: materielle forhold og mentalitet (ideologier, filosofiske retninger) Forklare samfundsmæssige forandringer (national-patriotiske retninger) Indsigt i styring af samfund (ændring af styreformer, fordeling af magt) Arbejde med forskelligartede materialer (taler, billeder, symboler, fremstillinger) Historie i Grundforløb Udviklingsprojekt i de gymnasiale uddannelser 2004 Seminarielektor Søren Thorlacius-Ussing N. Zahles Seminarium Seminarielektor Søren Thorlacius-Ussing. N. Zahles Seminarium

10 Bud på undervisningsstrategi
Historie i Grundforløb Udviklingsprojekt i de gymnasiale uddannelser 2004 8. april 2017 Bud på undervisningsstrategi Vinkel vise at nationsprocesser er et produkt af menneskelig handling – ikke naturgivne Italien Danmark Nutidige nationsprocesser/statsdannelser Tidsramme: 10-15 lektioner Historie i Grundforløb Udviklingsprojekt i de gymnasiale uddannelser 2004 Seminarielektor Søren Thorlacius-Ussing N. Zahles Seminarium Seminarielektor Søren Thorlacius-Ussing. N. Zahles Seminarium

11 Forløbets struktur Brainstorming Italiens samling 1870
Historie i Grundforløb Udviklingsprojekt i de gymnasiale uddannelser 2004 8. april 2017 Forløbets struktur Brainstorming Italiens samling 1870 Danmark nationsproces medio 1800-tallet Nutidige nationsprocesser og statsdannelser Opsamling/perspektivering Historie i Grundforløb Udviklingsprojekt i de gymnasiale uddannelser 2004 Seminarielektor Søren Thorlacius-Ussing N. Zahles Seminarium Seminarielektor Søren Thorlacius-Ussing. N. Zahles Seminarium

12 Brainstorming Centrale faglige begreber
Historie i Grundforløb Udviklingsprojekt i de gymnasiale uddannelser 2004 8. april 2017 Brainstorming Centrale faglige begreber Stat Nation Territorium Legitimitet Suverænitet Identitet Kultur Nationale fællesskaber Nationalitet Patriotisme Patria Paese Historie i Grundforløb Udviklingsprojekt i de gymnasiale uddannelser 2004 Seminarielektor Søren Thorlacius-Ussing N. Zahles Seminarium Seminarielektor Søren Thorlacius-Ussing. N. Zahles Seminarium

13 Patria (”fædreland”) (jf. Thomas Harder)
Historie i Grundforløb Udviklingsprojekt i de gymnasiale uddannelser 2004 8. april 2017 Patria (”fædreland”) (jf. Thomas Harder) Følelser, idealer og patos (højtidelighed) Abstraktioner Bevidste værdiladede del Nationale værdier Ideologier Patriotisme/nationalisme/fascismen/antifascisme Delvist: juridisk - politiske fællesskab Territorium Myter Historien Historie i Grundforløb Udviklingsprojekt i de gymnasiale uddannelser 2004 Seminarielektor Søren Thorlacius-Ussing N. Zahles Seminarium Seminarielektor Søren Thorlacius-Ussing. N. Zahles Seminarium

14 Paese (”land”) (jf. Thomas Harder)
Historie i Grundforløb Udviklingsprojekt i de gymnasiale uddannelser 2004 8. april 2017 Paese (”land”) (jf. Thomas Harder) Bredere, spændende fra det neutrale til det følelsesladede den konkrete hverdag mere ubevidste værdineutrale Summen af fælles vilkår, erfaringer, vaner og kulturtræk, der binder nationen sammen Sproget Religion/overtro Familiemønstre Massemedier Populærkultur Traditioner (hverdagens) Historie i Grundforløb Udviklingsprojekt i de gymnasiale uddannelser 2004 Seminarielektor Søren Thorlacius-Ussing N. Zahles Seminarium Seminarielektor Søren Thorlacius-Ussing. N. Zahles Seminarium

15 Seminarielektor Søren Thorlacius-Ussing. N. Zahles Seminarium
Historie i Grundforløb Udviklingsprojekt i de gymnasiale uddannelser 2004 8. april 2017 Italiens samling Hvad var den historiske kontekst – udgangspunkter efter Wienerkongressen? Hvem ønskede Italien samlet – folket eller eliten? Hvilke mål havde de grupper, der pressede på for en samling – hvad var ideen? Hvorledes forstod de nationsbegrebet? Hvilke midler anvendtes disse grupper? Hvad blev nationsprocessen på kort og lang sigt? Historie i Grundforløb Udviklingsprojekt i de gymnasiale uddannelser 2004 Seminarielektor Søren Thorlacius-Ussing N. Zahles Seminarium Seminarielektor Søren Thorlacius-Ussing. N. Zahles Seminarium

16 Seminarielektor Søren Thorlacius-Ussing. N. Zahles Seminarium
Historie i Grundforløb Udviklingsprojekt i de gymnasiale uddannelser 2004 8. april 2017 Karikatur (punch, 17, XI, 1860) Historie i Grundforløb Udviklingsprojekt i de gymnasiale uddannelser 2004 Seminarielektor Søren Thorlacius-Ussing N. Zahles Seminarium Seminarielektor Søren Thorlacius-Ussing. N. Zahles Seminarium

17 Seminarielektor Søren Thorlacius-Ussing. N. Zahles Seminarium
Historie i Grundforløb Udviklingsprojekt i de gymnasiale uddannelser 2004 8. april 2017 Kobling! Hvilke paralleller og forskelle er der mellem Italiens og Danmarks nationsproces? Paralleller Sproget Enhedsstat Historien Elitære - folkelige bevægelser Krige - diplomati Skolen som instrument Forskelle Eksisterende/nyoprettet stat samlende/ekskluderende proces Uhomogen/homogen nation Territoriel afgivelse/indlemmelse Historie i Grundforløb Udviklingsprojekt i de gymnasiale uddannelser 2004 Seminarielektor Søren Thorlacius-Ussing N. Zahles Seminarium Seminarielektor Søren Thorlacius-Ussing. N. Zahles Seminarium

18 Danmarks nationsproces
Historie i Grundforløb Udviklingsprojekt i de gymnasiale uddannelser 2004 8. april 2017 Danmarks nationsproces Hvad var den historiske kontekst – hertugdømmerne og kongeriget? Hvilke grupper tog det nationale spørgsmål op? Hvilke mål havde de grupper, som havde den nationale sag på dagsorden? Hvilke midler blev taget i anvendelse? Hvad blev nationsprocessen betydning på kort og lang sigt? Historie i Grundforløb Udviklingsprojekt i de gymnasiale uddannelser 2004 Seminarielektor Søren Thorlacius-Ussing N. Zahles Seminarium Seminarielektor Søren Thorlacius-Ussing. N. Zahles Seminarium

19 Nutidige nationsprocesser og statsdannelser
Historie i Grundforløb Udviklingsprojekt i de gymnasiale uddannelser 2004 8. april 2017 Nutidige nationsprocesser og statsdannelser Det tidligere Østeuropa efter 1990 Tjekkiet / Slovakiet De baltiske stater Tysklands samling De tidligere Sovjetiske republikker Balkan De tidligere Jugoslaviske republikker Mellemøsten Irak Afghanistan Vinkler Kontekst Involverede grupper Mål Midler Betydning nu og her Forventet betydning Historie i Grundforløb Udviklingsprojekt i de gymnasiale uddannelser 2004 Seminarielektor Søren Thorlacius-Ussing N. Zahles Seminarium Seminarielektor Søren Thorlacius-Ussing. N. Zahles Seminarium

20 Opsamling/perspektivering
Historie i Grundforløb Udviklingsprojekt i de gymnasiale uddannelser 2004 8. april 2017 Opsamling/perspektivering Oplever eleven, at en historisk tilgang kvalificerer den måde, som de forholder sig til aktuelle problemstillinger på? Får eleven en mere nuanceret forståelse af nationale problemstillinger? Historie i Grundforløb Udviklingsprojekt i de gymnasiale uddannelser 2004 Seminarielektor Søren Thorlacius-Ussing N. Zahles Seminarium Seminarielektor Søren Thorlacius-Ussing. N. Zahles Seminarium

21 Tak for lån af jeres opmærksomhed
Historie i Grundforløb Udviklingsprojekt i de gymnasiale uddannelser 2004 8. april 2017 Tak for lån af jeres opmærksomhed Søren Seminarielektor Søren Thorlacius-Ussing. N. Zahles Seminarium