Randers Kommune - Miljø og Teknik - Natur og Miljø

Randers Kommune - Miljø og Teknik - Natur og Miljø
21. marts 2007 Husdyrgodkendelse.dk Indledning: spm. undervejs ok Randers Kommune - Miljø og Teknik - Natur og Miljø

ansøgningssystemets beregninger ?
21. marts 2007 Hvorfor tjekker vi ansøgningssystemets beregninger ? Ansøgningen skal leve op til Husdyrlovens krav/væsentlighedskriterier (godk.bek. bilag 3). Kommunen skal træffe afgørelser, der hviler på bedst muligt oplyste og faktiske grundlag (med visse undtagelser). Ansøgninger lever næsten altid op til lovens afskæringskriterier. Udfordringen ligger i om grundlaget for efterlevelse af lovens afskæringskriterier er i orden. Sjældent at vi modtager en ansøgning hvor vi ikke kan finde fejl og mangler. Skyldes sjældent kreativ bogføring, men snarere ansøgningssystemets kompleksitet. Det er meget let at lave fejl. Og man skal huske på, at konsulenter også har forskellig erfaringsgrader, og at oprettelse af en ansøgning sker i en dialog/kommunikation med landmanden, hvor det let kan gå galt. (Med visse undtagelser menes at ansøger fx kan henholde sig til normtal og ikke faktiske værdier el. ikke må oplyse faktisk praksis for afgræsning, hvis det afviger fra ansøgt drift.) Randers Kommune - Miljø og Teknik - Natur og Miljø

ansøgningssystemets beregninger ?
21. marts 2007 Hvornår tjekker vi ansøgningssystemets beregninger ? Vi laver en detaljeret gennemgang af grundlaget for beregningerne allerede i forbindelse med visiteringen af ansøgningen – dvs. senest 3 uger efter modtagelsen. Hvorfor? Pga. effektivitet (konklusion fra proces med MST’s Rejsehold). Pga. service overfor landmand/konsulent. Pga. offentlighedens inddragelse tidligt i processen (§12). Men først lidt om processen i Randers Kommune. LEAN-proces: mange start/stop => ineffektivitet. Servicemål: få ansøgningsversioner inden afgørelse. Vi synes der er tale om god service overfor landmand/konsulent. Det at ansøgningen skal tilrettes i flere omgange er ikke god service. Én tilpasning kan slå igennem flere steder. Vigtigt at offentligheden kan se en ansøgning, som er luset af for fejl og mangler. Randers Kommune - Miljø og Teknik - Natur og Miljø

21. marts 2007 Tjek af nudrift Hvorfor interessere sig for nudrift? Pga. krav til merdeposition på visse naturarealer (1 kg N/ha). Pga. krav til ingen merudvaskning til grundvand i NFI (v. >50 mg NO3-/l). Pga. krav til ingen meremission af lugt (v. 50 % regelen). Pga. krav til meroverskud af fosfor i fosforklasse 1 (4 kg N/ha). Noget af det første vi starter med er at kigge på nudriften. Det gør vi fordi, der i loven er krav til, hvor stor en merpåvirkning der må være i visse situationer. Og derfor er nudriftens ”rigtighed” selvfølgelig afgørende. Dette er forsøgt illustreret i grafen nedenfor. Randers Kommune - Miljø og Teknik - Natur og Miljø

Hvad skal medregnes i nudrift?
21. marts 2007 Hvad skal medregnes i nudrift? Den tilladte produktion (antal dyr) Husk oprindeligt dyrehold ved flere udvidelser indenfor 8 år siden 1. januar 2007, jf. §26 stk. 2. Noget af det første vi kigger på er selvfølgelig om det dyrehold, der er indtastet i nudrift også stemmer overens med det dyrehold, som der er produktionstilladelse til på ejendommen. Jeg vil her lige indskyde, at gennemgående for mit oplæg vil være en kvægbedrift. Dog med afstikkere over til svinebedrifter, hvor det er formålstjeneligt. Oprindeligt var tanken at jeg skulle tage udgangspunkt i de samme cases som Ejler har fremlagt. Men dels har tiden ikke været til det og der vil givet vis også være nogle problemstillinger, som jeg ikke ville kunne illustrere med Ejlers cases. Tegn og fortæl om projektet (flipover). Udfordringen er mange gange at finde ud af hvad der egentlig er produktionstilladelse til (konsulenterne er flinke til at spørge inden ansøgningen indsendes). Det der dog bl.a. er vigtig at kontrollere, er om der indenfor de sidste 8 år er meddelt en godkendelse efter husdyrloven – i så fald skal oprindeligt dyrehold indtastes således, at den samlede påvirkning af flere af hinanden følgende udvidelser bliver vurderet. Randers Kommune - Miljø og Teknik - Natur og Miljø

21. marts 2007 Hvad skal medregnes i nudrift? Den tilladte produktion (alder/vægt) En produktionstilladelse bør jo også indeholde noget om vægtklasser/aldersklasser, så det har vi også som et kontrolpunkt. Randers Kommune - Miljø og Teknik - Natur og Miljø

21. marts 2007 Hvad skal medregnes i nudrift? De faktiske staldtyper Endvidere kontrollerer vi om staldtyperne stemmer overens med vores viden om staldtyperne – sammenholdes evt. med de staldtyper som er oplyst i gødningsregnskabet (dog ofte fejlbehæftet). Det gør vi fordi næringsstofudskillelse, ammoniakfordampning mv. er staldtypeafhængig. Fx vil indtastning af en sengestald med fast gulv kunne give anledning til en noget højere ammoniakfordampning end sengestald med fast gulv og ajledræn. Randers Kommune - Miljø og Teknik - Natur og Miljø

21. marts 2007 Hvad skal medregnes i nudrift? Korrekt korrektion – mælkeydelse/foder Dernæst kontrollerer vi, om der er lavet korrektion i forhold til mælkeydelse og foder. Her er det sådan at tal i kursiv er normtal, mens tal i ikke kursiv er aktivt ændret af ansøger/konsulent. I det her tilfælde er mælkeydelsen ændret til EKM. Randers Kommune - Miljø og Teknik - Natur og Miljø

21. marts 2007 Hvad skal medregnes i nudrift? Korrekt korrektion – mælkeydelse/foder Kontrolleres i en scenarieberegning (grunddata => produktioner => ) I denne situation skal én af 2 forhold være opfyldt. Enten skal mælkeydelsen være sat til kun at influere på DE-beregningen. Det kan man kun se ved at oprette en scenarieberegning af ansøgningen og gå ind under grunddata -> produktioner og se, om der er sat flueben. Er der sat flueben er alt ok – systemet regner med normtal (det kan ansøger altid henholde sig til - også hvis mælkeydelsen skulle være lavere end normen). Randers Kommune - Miljø og Teknik - Natur og Miljø

21. marts 2007 Hvad skal medregnes i nudrift? Korrekt korrektion – mælkeydelse/foder Hvis der derimod ikke er sat flueben vil jeg mene, at øvrige parametre skal justeres i henhold til de faktiske forhold på bedriften (dvs. foderforbrug, råprotein, pct.). Det kommer sig af at der så bliver lavet en type 2-korrektion, hvor alle øvrige parametre fastholdes på normværdi, mens mælkeydelsen er ændret. En højere mælkeydelse vil fx altid medføre et større foderforbrug. Randers Kommune - Miljø og Teknik - Natur og Miljø

21. marts 2007 Hvad skal medregnes i nudrift? Udegående dyr Næste tjekpunkt er, om der er udegående dyr. Hvis praksis er, at der skal være udegående dyr i ansøgt drift, så skal det samme antal måneder være angivet under nudrift – uanset hidtidig praksis. Årsagen er at der sker fradrag i ammoniakemission for udegående dyr og øget afgræsning ikke må bruges som virkemiddel. Randers Kommune - Miljø og Teknik - Natur og Miljø

21. marts 2007 Hvad skal medregnes i nudrift? Andel af dybstrøelse udbragt direkte og nedpløjet Standardforudsætninger: NB: ”0”-indtastning (default) ≠ standardforudsætning ! Kvæg 65% Søer 50% Slagtesvin 25% Slagtekyllinger 15% Høner 5% Øvrige dyretyper 0% Mindre andel end standardforudsætning => højere emission! Så kommer vi til et lidt tricky tjekpunkt – ansøgningssystemet er så viseligt indrettet, at indtastningsfelter default er sat til ”0”. Et ”0” medfører normalt, at der regnes med normtal. Det gælder bare ikke lige når vi snakker ”dybstrøelse direkte udbragt og nedpløjet”. Her er et ”0” = 0. men standardforudsætningen er at der for kvæg udbringes 65%, for søer 50% etc……….. Her synes jeg meget ofte, at vi ser at der står et blankt ”0”. Det kan måske også være rigtigt (fx ved lille staldkapacitet, hvor der ofte møges ud til et lager), men så synes jeg, at der skal en redegørelse til. Hvis der i dette tilfælde køres mindre ud end 65% vil ammoniakemissionen jo øges. Er der tale om en ansøgningen med meget dybstrøelse i kan det have stor betydning. Jeg håber I forstår det her, for ellers forstår i heller ikke næste slide, hvor vi tjekker lagerandelen af fast møg. Men hvis det kan være en trøst så kan jeg sige, at jeg heller ikke selv helt forstår logikken. (Mindre andel kørt direkte ud => højere emission (fx ved lille kapacitet i stald) Højere andel kørt direkte ud => lavere emission (fx ved stor kapacitet i stald) NB: Hvis man skriver en mindre andel vil det indgå i beregningerne som en højere ammoniakemssion!) Randers Kommune - Miljø og Teknik - Natur og Miljø

21. marts 2007 Hvad skal medregnes i nudrift? Lagerandel af fast gødning Sum af lagerandel < 100% => højere emission! (Hvad er logikken?) Sagen er den at lagerandelene af fast lagre gerne skulle give 100 %. Hvis ikke opbevarer man på anden ejendom. Det IT-ansøgningssystemet gør er at den forhøjer ammoniakemissionen hvis man opbevarer på anden ejendom. Jeg kan ikke se logikken, men tror at det der sker er at, den rabat man får for at køre direkte ud og nedpløje bliver taget fra én hvis man opbevarer alt husdyrgødning på anden ejendom. Hvis man opbevarer halvdelen bliver rabatten halveret osv. Men logikken har jeg svært ved at se. Jeg konstaterer blot at det er et faktum. Randers Kommune - Miljø og Teknik - Natur og Miljø

21. marts 2007 Hvad skal medregnes i nudrift? Andel af dybstrøelse udbragt direkte og nedpløjet / lagerandel af fast gødning Vær opmærksom hvis minusværdier forekommer under staldtyper med fast husdyrgødning i pkt Ammoniaktab! En let måde at kontrollere om der er afvigelser fra standardværdier for direkte udbragt og nedpløjet og lagerfordeling er at kigge efter minusværdier under ammoniaktab! Randers Kommune - Miljø og Teknik - Natur og Miljø

21. marts 2007 Hvad skal medregnes i nudrift? Miljøteknologi stillet som krav i eksisterende miljøgodkendelser/VVM-tilladelser eller som forudsætninger for VVM-screeninger. Fx krav om anvendelse af ammoniakreducerende teknologi. Hvis husdyrbruget allerede har en miljøgodkendelse, VVM-tilladelse, hvor der er krav om miljøteknologi – fx luftrensning for at fjerne ammoniak – skal det indtastes i nudrift. Det samme gælder hvis teknologien har indgået som en forudsætning i en VVM-screening. (Ved spm. til arealkrav: spørg til eksempel - brug evt. fosforbalance som eksempel: Krav på arealniveau kan vi dårligt indtaste i nudrift, da nudriftsarealerne ikke indgår, men vi må jo gå ud fra at de er overholdt, hvis kommunen ellers har ført tilsyn hermed). (Eksempler på arealkrav: fosforbalance, fodringskrav (her vil vi nok vurdere, om kravet fortsat er nødvendigt, fordi normerne har ændret sig så meget og landmanden evt. har fået ekstra udbringningsareal)). Randers Kommune - Miljø og Teknik - Natur og Miljø

21. marts 2007 Hvad skal medregnes i nudrift? Korrekt antal stipladser – vigtigt hvor der ansøges efter 50 % regelen (lugt). Et andet sted, hvor man skal være opmærksom på nudriften er de specialtilfælde, hvor der søges om udvidelser og ændringer efter 50 % regelen for lugt. Altså denne her regel med at kommunen kan godkende ændringer selvom lugtgeneafstanden ikke er overholdt, hvis beboelsen ligger længere væk end 50 % af geneafstanden (tegn) og der vel og mærke ikke sker en forøgelse i lugtemission. I det her tilfælde hvor geneafstanden er 135 meter x 50% = 67,5 meter og en enkelt bolig ligger i afstanden 71 meter. Her skal man være opmærksom på indtastningen af stipladser og om de er reelle. I det her tilfælde sker der faktisk en udvidelse, men ingen forøgelse i lugt fordi antal stipladser er det samme i nudrift og ansøgt drift. Måske er der tale om en reel angivelse – fx hvor der som i dette tilfælde sker et skift i staldtype fra dybstrøelse til delvis spaltegulv, og argumentet er effektivitetsforbedring, således at der kan køres flere hold grise igennem. Men jeg vil alligevel anbefale det som et kontrolpunkt og nok bede om en nærmere redegørelse. vt. lugt som eksempel. Hvordan influerer nudrift på fosfor? § 26 stk. 2 bliver mere og mere aktuel. Hvad med 8. års regel i forhold til eksisterende miljøteknologi Randers Kommune - Miljø og Teknik - Natur og Miljø

21. marts 2007 Hvad skal medregnes i nudrift? Tilført kvælstof med husdyrgødning fra andre skal være reel. Godt – husdyrgødning. Ligesom stipladsangivelsen skal være reel skal tilført kvælstof med husdyrgødning også være det, fordi det har betydning for afskæringskriteriet i forhold til grundvand. Det har jeg forsøgt at illustrere med det her regneeksempel, hvor der ikke er tilførthusdyrgødning fra andre i nudrift. Randers Kommune - Miljø og Teknik - Natur og Miljø

21. marts 2007 Hvad skal medregnes i nudrift? Tilført kvælstof med husdyrgødning fra andre skal være reel. Tilfører man så husdyrgødning i nudrift kan man komme til at leve op til afskæringskriteriet. Det kan igen være, at det er helt efter bogen, men bør undersøges. Hvis gødningsregnskabet siger, at der ikke er udbragt noget er det skidt  og hvis gødningsregnskabet siger at der er udbragt – hvor meget skal så medregnes? Hvis nu fx den udbragte mængde har baseret sig på et andet og større udbringningsareal. Husk at nye arealer betragtes som jomfruelige (ikke tilført husdyrgødning), medmindre der er tale om en hel bedrift, hvor tilførslen kan dokumenteres (FAQ 30). Randers Kommune - Miljø og Teknik - Natur og Miljø

21. marts 2007 Hvad skal medregnes i nudrift? Tjek evt. også harmonital ifht. udbragt DE/ha Harmonital: (381,83 DE DE)/((381,83 DE/1,7 DE/ha) + (180 DE/1,4 DE/HA)) = 1,59 DE/ha Oplyst udbragt i nudrift med arealer i ansøgt drift: (381,83 DE DE)/ 332,61 ha= 1,69 DE/ha flere arealer må have været i spil i nudrift (381,83 DE DE)/1,59 DE/ha = 353,4 ha Man kan evt. også tjekke harmonitallet. Det er jo sådan at egenproduceret kvæggylle kan udbringes med harmonikravet 1,7 DE/ha (hvis man da ikke kører under 2,3 DE/ha-regelen), hvorimod modtaget husdyrgødning kan udbringes med 1,4 DE/ha. Ved simpel forholdsregning bliver harmonikravet i dette tilfælde 1,59 DE/ha. Kigger vi så på den udbragte mængde i nudrift i forhold til de arealer, der indgår i ansøgt drift, så får vi 1,69 DE/ha. Det betyder, at der må have været flere arealer i spil i nudrift, hvis man har levet op til harmonikravet. Jeg vil derfor mene, at der ikke bør indgå mere tilført gødning end svarende til det areal der har været udbragt husdyrgødning på og som fortsat indgår i ansøgningen. Randers Kommune - Miljø og Teknik - Natur og Miljø

21. marts 2007 Hvad skal medregnes i nudrift? Udnyttelsesprocenter skal være reelle. Udnyttelsesprocenter skal også være reelle. Normalt vælger ansøgningssystemet selv udnyttelsesprocenter – nemlig 75% for svinegylle, 70 % for kvæggylle og 45% for dybstrøelse. Men ved afgasset og forarbejdet husdyrgødning er det noget ansøger aktivt går ind og angiver. I det her tilfælde er vist et eksempel hvor der tilføres kg N i nudrift (skift slide). Hvor vi bemærker at hele den producerede mængde er afsat til et biogasanlæg og tages retur igen efter afgasning (her er kvælstofmængderne for nemheds skyld sat til det samme – det ville de jo nok ikke være i virkeligheden). For at se hvad der sker, skal man oprette en scenarieberegning (skift slide). Randers Kommune - Miljø og Teknik - Natur og Miljø

21. marts 2007 Hvad skal medregnes i nudrift? Udnyttelsesprocenter skal være reelle. I ansøgt drift er der tilført kg N Randers Kommune - Miljø og Teknik - Natur og Miljø

21. marts 2007 Hvad skal medregnes i nudrift? Udnyttelsesprocenter skal være reelle. Og selvom der er tilført mere kvælstof i ansøgt drift end i nudrift falder merbelastningen. Forklaringen skal findes under nudrift (skift slide). Randers Kommune - Miljø og Teknik - Natur og Miljø

21. marts 2007 Hvad skal medregnes i nudrift? Udnyttelsesprocenter skal være reelle. Kontrolleres i en scenarieberegning (grunddata => gødning=> tilført husdyrgødning => )) I et sådant tilfælde ville vi nok også vælge at bede om en nærmere redegørelse for den valgte udnyttelsesprocent og som minimum stille vilkår til at udnyttelsesprocenten på bedriften skulle være 75% eller højere. Randers Kommune - Miljø og Teknik - Natur og Miljø

21. marts 2007 Hvad skal medregnes i nudrift? Tilført fosfor med husdyrgødning fra andre skal være reel. Fosfortilførslen fra andre i nudrift skal også være reel (P i slamslam undtaget). En betydning får det dog kun i de tilfælde, hvor der er arealer i fosforklasse 1. Det skyldes, at kravet her er at fosforoverskuddet maksimalt må øges med 4 kg P/ha/år. For at illustrere det har jeg lavet et eksempel med en bedrift på ca. 100 ha, hvor alle arealer ligger i fosforklasse 1. Bedriften bliver i nudrift tilført 2487 kg P el. 24,9 kg P/ha. Med det sædskifte der er valgt bliver fjernet 24,2 kg P med afgrøder. Ergo et P-overskud på 0,7 kg P/ha i nudrift. Da fosforoverskuddet kun må øges med +4 bliver kravet 4,7 kg P/ha år. Randers Kommune - Miljø og Teknik - Natur og Miljø

21. marts 2007 Hvad skal medregnes i nudrift? Tilført fosfor med husdyrgødning fra andre skal være reel. Hvis vi så leger, at vi tilfører yderligere 560 kg P i nudrift fra svinevej 1, således at der er tilført i alt 3047 kg P, så får vi i nudrift et P-overskud på 6,3 kg P/ha. +4 =10,3. Men da vi rammer det fosforoverskud der ville være hvis der blev kørt ud til harmonigrænsen bliver kravet det overskud der vil være ved udbringning op til harmonigrænsen – altså 7,1 kg P/ha år. På den måde har vi pludselig fået øget det fosforoverskud vi må ha’ på bedriften og lever op til Husdyrlovens krav – derfor er det selvfølgelig vigtigt at nudriften er reel. Randers Kommune - Miljø og Teknik - Natur og Miljø

21. marts 2007 Tjek af nudrift Hvad skal ikke medregnes i nudrift? Frivillig indført miljøteknologi fx en spalteskraber. (NB – anderledes ifht. BAT-krav). Tilført fosfor med affald (slam). Handelsgødning. Og så er der jo lige nogle ting som ikke skal medregnes/indtastes i nudrift. Der er jo bl.a. hvis landmanden har indført miljøteknologi af egen fri vilje. Typiske eksempler på det kunne være en spalteskraber eller fast overdækning af en gylletank. Det er ligeledes besluttet at slamtilførsler ikke må bruges til at efterleve krav og derfor kun må indgå i ansøgt drift. Endelig skal næringstoftilførsler med handelsgødning på ingen måde indgå (FarmN supplerer selv op til gødningsnormen for kvælstof). Og man forudsætter at der ikke tilføres fosfor med handelsgødning hvis der er fosforbalance på arealerne (startgødning til majs dog undtaget) Randers Kommune - Miljø og Teknik - Natur og Miljø

21. marts 2007 Tjek af ansøgt drift Anlæg – ammoniakkrav til natur (§ 7 stk. 1) Ansøgt drift. Her vil jeg starte ud med et kontrolpunkt, hvor vi meget ofte oplever fejl. Ansøgningssystemet er indrettet således at det går ud og ”fanger” nærmeste hede over 10 ha eller overdrev over 2,5 ha, medmindre det får besked om andet. I det her tilfælde har den fanget et overdrevsareal som ligger inde i et habitatområde. Randers Kommune - Miljø og Teknik - Natur og Miljø

21. marts 2007 Tjek af ansøgt drift Anlæg – ammoniakkrav til natur (§ 7 stk. 1) Skovbevokset tørvemose - tættere på! Rigkær - med kumulation! 75 DE Men kigger vi nærmere på de faktiske forhold – vi kan se førnævnte overdrevsareal her – ja så kan vi se at der faktisk ligger et kvælstoffølsomt naturareal endnu tættere på – nemlig en skovbevokset tørvemose (91D0). Det er heller ikke let for konsulenterne, da naturtyperne ikke ligger inde i husdyrgodkendelse.dk – det kræver noget benarbejde. Men faktisk er det ikke sikkert at det nærmeste areal er mest relevant at kigge på. I det her tilfælde ligger nemlig et rigkær øst for ejendommen, hvor der er kumulation fra andre husdyrbrug. Det betyder et lavere afskæringskriterium på 0,2 kg N/ha år i stedet for 0,7 kg N/ha år og dermed kunne det være mere relevant at lave en bregning i et punkt på rigkæret. Jeg håber, at konsulenterne har taget stilling til det, idet det i værste fald kunne betyde at et projekt slet ikke kunne realiseres. Og har det taget stilling hvorfor så ikke indsende ansøgningen med beregningerne. Det her med at beregne i flere naturpunkter har jeg tænkt mig lige at illustrere. 202 DE Randers Kommune - Miljø og Teknik - Natur og Miljø

21. marts 2007 Tjek af ansøgt drift Anlæg – ammoniakkrav til natur (§ 7 stk. 1-2) Det kan man gøre ved at oprette fx fiktive opbevaringslagre uden indhold af husdyrgødning og så hæfte sig ved og beskrive, hvad det er for nogen. Jeg har her oprettet 4 tomme gylletanke, som vi hæfter os ved hedder 74,75,76,77. Som I kan se har jeg beskrevet dem som henholdsvis kategori 1,2 og 3-natur. Randers Kommune - Miljø og Teknik - Natur og Miljø

21. marts 2007 Tjek af ansøgt drift Anlæg – ammoniakkrav til natur (§ 7 stk. 1-2) Kategori 1 Kategori 1 Kategori 3 Kategori 2 Hvis vi fokuserer på rigkæret er der afsat punkt til depositionsberegning (større end tegn) og placeret den relevante tomme gylletank i umiddelbar nærhed. Det samme er gjort for den skovbevoksede tørvemose og for nærmeste kategori 2 og kategori 3-natur. Randers Kommune - Miljø og Teknik - Natur og Miljø

21. marts 2007 Tjek af ansøgt drift Anlæg – ammoniakkrav til natur (§ 7 stk. 1-2) Kategori 1_skovbevokset tørvemose Afskæringskriterium totalbelastning 0,7 kg N/ha Kategori 2_overdrev Afskæringskriterium totalbelastning 1,0 kg N/ha Kategori 1_rigkær Afskæringskriterium totalbelastning 0,2 kg N/ha Kategori 3_pot. ammoniakfølsom skov Afskæringskriterium merbelastning 1,0 kg N/ha Herefter kan man i beregningen af ammoniakdeposition identificere den relevante gylletank og aflæse både merdeposition og totaldepsoition. Her kan vi i forhold til kategori 1-natur se at den skovbevoksede tørvemose får 0,6 kg N/ha (afskæring 0,7), nærmeste kat. 2-natur får 0 kg N/ha år og nærmeste kat. 3 får en merdeposition på 0,2 kg N/ha år. Men der er problemer i forhold til rigkæret. Lige netop på det her punkt oplever jeg at nogle konsulenter sjofler lidt mhp. at sikre at husdyrlovens kriterier er overholdt. Der er plads til forbedring. Randers Kommune - Miljø og Teknik - Natur og Miljø

21. marts 2007 Tjek af ansøgt drift Anlæg – ammoniakkrav til natur (§ 7 stk. 1-2) En anden ting, der er vigtig at kontrollere, når vi snakker natur er bla. Om kilehøjde og ruhed for henholdsvis naturarealet og oplandet mellem naturarealet og kilden er korrekt. Retning og afstand er noget systemet selv finder ud af. Randers Kommune - Miljø og Teknik - Natur og Miljø

21. marts 2007 Tjek af ansøgt drift Anlæg – generelt ammoniakkrav Med hensyn til det generelle ammoniakkrav synes jeg det er relevant at kontrollere om græsmarksafgrøder er angivet til at overstige 25% af totalrationen for malkekøer/opdræt. Grunden til det er kravet til ammoniakreduktion er forskelligt. I fald der står ”ja”, synes jeg det er en god ide at gøre opmærksom på, at der vil blive sat vilkår om at der så er den praksis, der skal være. Det kunne jo være, at der var tale om en fejl. Ammoniakreduktionskrav: ”Nej” => 30% ”Ja” => 15% Randers Kommune - Miljø og Teknik - Natur og Miljø

21. marts 2007 Tjek af ansøgt drift Anlæg – korrekt foderkorrektion Så til noget af det mere langhårede – nemlig foderkorrektioner. Jeg var inde på det under nudriften, men det kan jo også angives og bruges som virkemiddel under ansøgt drift. Som sagt betyder et flueben at mælkeydelse kun indgår i DE-beregningen. Hvis der nu står en højere mælkeydelse og fluebenet ikke er der, så bliver beregningerne forkerte medmindre der også er korrigeret på de andre parametre i type 2-korrektionsformlen. Normalt vil det kun være relevant, hvis ansøger har behov for at bruge foderkorrektioner som virkemiddel. Hvordan det skal gøres har MST forsøgt nærmere at forklare i Helpdesksvar af Randers Kommune - Miljø og Teknik - Natur og Miljø

21. marts 2007 Tjek af ansøgt drift Anlæg – korrekt foderkorrektion Foderkorrektion for malkekøer skal ske i overensstemmelse med Helpdesksvar af Når jeg siger forsøgt, så er det fordi jeg ikke ved helt hvor godt det er lykkedes. Der kan ligesom være 3 situationer. Hvor der alene er behov for at foretage korrektion i forhold til fosforudskillelse, alene i forhold til kvælstofudskillelse/ammoniakfordampning eller både/og. Hvis vi alene ser på en korrektion i forhold til fosforudskillelse skal alle værdier i type 2-korrektionen indtastes, dvs. faktisk mælkeydelse, foderforbrug og g P/FE. Efter min opfattelse bør det ske i en fiktiv ansøgning, da det samtidig påvirker kvælstofudskillelsen, og dermed også ammoniakfordampningen, hvor ansøger måske kan henholde sig til en beregning ud fra normværdier. Randers Kommune - Miljø og Teknik - Natur og Miljø

21. marts 2007 Tjek af ansøgt drift Anlæg – korrekt foderkorrektion Eksempel - Korrektion i forhold til ammoniakfordampning: Trin 1: ammoniakfordampning uden højere ydelse og foderkorrektioner noteres [fx kg N/år] (=> N-indhold i gødning = norm). Trin 2: højere ydelse indtastes [fx kg/år] og FE pr. årsko justeres [ fx FE], indtil noterede ammoniakfordampning nås (=> N-indhold i gødning = norm). Trin 3: proteinniveau reguleres, indtil ammoniakfordampningen/depositionen lever op til kravet [fx 165 g råprot/FE] (=> sænket ammoniakfordampning/N-indhold i gødning). Hvis vi ser på foderkorrektion i forhold til ammoniakfordampning anviser MST følgende workaround. Først undlades indtastning af højere mælkeydelse………… Randers Kommune - Miljø og Teknik - Natur og Miljø

21. marts 2007 Tjek af ansøgt drift Anlæg – korrekt foderkorrektion Vigtigt af foderkorrektionen indsendes som en supplerende fiktiv ansøgning, da fosforindholdet i gødningen påvirkes: Eksempel: Ammoniak (kg N/år) N –gødning (kg N/år) P-gødning (kg P/år) Trin 1 4.709 51.047 7.409 Trin 2 7.299 Trin 3 4.319 48.155 Min pointe eller holdning er igen at en sådan korrektion bør indsendes som en supplerende fiktiv ansøgning. Hvorfor har jeg forsøgt at lave et beregningseksempel på. Først trin er at beregne ammoniakemsssion uden højere mælkeydelse og andre foderkorrektioner (4709 kg N). Næste trin er at indtaste højere ydelse og justere FE til noterede ammoniakfordampning (4709). Vi ser, at N-i gødning herved bliver = norm, men bemærker at fosforindholdet i gødningen samtidig ændres. I trin 3, hvor vi skruer på g råprotein pr. FE falder ammoniak og N i gødning, men den nedjusterede P-værdi fastholdes. Efter min vurdering vil det være forkert, idet den nedjusterede P-værdi baserer sig på en beregningsteknisk ændring. Jeg vil mene, at ansøger her skal henholde sig til værdien beregnet på baggrund af normer. Jeg ved ikke hvad I mener – det er op til fri debat. Randers Kommune - Miljø og Teknik - Natur og Miljø

21. marts 2007 Tjek af ansøgt drift Anlæg – ammoniakkrav Husk også at tjekke ansøgt drift for: Korrekt andel fastgødning direkte udbragt og nedpløjet. Malkekøers tid på græs (ikke på græs 6 mdr. – måske ca. 1,5 mdr.). Lagerfordeling. Gyllebeholdere med krav om anvendelse af miljøteknologi: <300 m til nabo (svin/kødædende pelsdyr) => fast overdækning. <300 m til §7-natur (alle) => fast overdækning el. alternativ m. samme effekt. Randers Kommune - Miljø og Teknik - Natur og Miljø

21. marts 2007 Tjek af ansøgt drift Anlæg – virkemidler (effekt) Er der anvendt anerkendt miljøteknologi og er effekten korrekt? Randers Kommune - Miljø og Teknik - Natur og Miljø

21. marts 2007 Tjek af ansøgt drift Anlæg – lugt Korrekt angivelse af boliger/beboelsesområder? Randers Kommune - Miljø og Teknik - Natur og Miljø

21. marts 2007 Tjek af ansøgt drift Anlæg – lugt Beboelse i samlet bebyggelse: > 6 andre beboelser på hver sin samlede faste ejendom. Beboelser på ejendomme med landbrugspligt tæller ikke med. Beboelser som ejes af driftsherren tæller ikke med. Randers Kommune - Miljø og Teknik - Natur og Miljø

21. marts 2007 Tjek af ansøgt drift Anlæg – lugt Korrekt angivelse af antal stipladser? Vær opmærksom på produktionsformen – særligt produktioner efter alt ind/alt ud - princippet! Randers Kommune - Miljø og Teknik - Natur og Miljø

21. marts 2007 Tjek af ansøgt drift Anlæg – lugt Slagtekyllingeproduktion er et eksempel på ”alt ind/alt ud”. Geneafstande øges gennem produktionsperioden for hvert hold kyllinger. Randers Kommune - Miljø og Teknik - Natur og Miljø

21. marts 2007 Tjek af ansøgt drift Anlæg – lugt Afgangsvægt ved ”alt ind/alt ud” = 2,3 kg. Randers Kommune - Miljø og Teknik - Natur og Miljø

21. marts 2007 Tjek af ansøgt drift Anlæg – lugt Korrekt angivelse af kumulation (lugt)? Randers Kommune - Miljø og Teknik - Natur og Miljø

21. marts 2007 Tjek af ansøgt drift Anlæg – lugt Geneafstand øges med 10 % ved 1 anlæg ud over ansøgte og 20 % ved 2 el. flere anlæg ud over ansøgte. Randers Kommune - Miljø og Teknik - Natur og Miljø

21. marts 2007 Tjek af ansøgt drift Arealer – rigtig referencesædskifte 765 DE/332,61 ha > 2,0 DE/ha Randers Kommune - Miljø og Teknik - Natur og Miljø

21. marts 2007 Tjek af ansøgt drift Arealer – forkert referencesædskifte Randers Kommune - Miljø og Teknik - Natur og Miljø

21. marts 2007 Tjek af ansøgt drift Arealer – forkert referencesædskifte 0 DE/332,61 ha < 1,4 DE/ha Randers Kommune - Miljø og Teknik - Natur og Miljø

21. marts 2007 Tjek af ansøgt drift Arealer – detailafvanding Randers Kommune - Miljø og Teknik - Natur og Miljø

21. marts 2007 Tjek af ansøgt drift Arealer – jordtyper Randers Kommune - Miljø og Teknik - Natur og Miljø

21. marts 2007 Tjek af ansøgt drift Arealer – vanding Vanding har betydning for fosforfraførslen, således at et vandet areal har større fosforfraførsel end et uvandet areal. Så jeg synes det er værd at tjekke om der foreligger en vandingstilladelse, hvis arealerne er angivet som vandet. Randers Kommune - Miljø og Teknik - Natur og Miljø

21. marts 2007 Tjek af ansøgt drift Arealer – NFI NFI-kort fra Husdyrgodkendelse.dk: NFI-kort (seneste viden) fra DAI : Ansøger glemmer tit at tjekke om arealer er omfattet af NFI-seneste viden. Se Miljøstyrelsens nyhedsbrev nr. 12 af 13. september 2010 Randers Kommune - Miljø og Teknik - Natur og Miljø

21. marts 2007 Tjek af ansøgt drift Arealer – NFI Randers Kommune - Miljø og Teknik - Natur og Miljø

21. marts 2007 Tjek af ansøgt drift Arealer – Stjerne-markering Randers Kommune - Miljø og Teknik - Natur og Miljø

21. marts 2007 Tjek af ansøgt drift Arealer – havelåge-markering Randers Kommune - Miljø og Teknik - Natur og Miljø

21. marts 2007 Tjek af ansøgt drift Arealer – afsat husdyrgødning Ca. 90 kg N/DE , 13 kg P/DE Ca. 90 kg N/DE , 13 kg P/DE Randers Kommune - Miljø og Teknik - Natur og Miljø

21. marts 2007 Tjek af ansøgt drift Arealer – afsat husdyrgødning Tjek! (+ påvirkning af natur, Natura 2000 etc.) 200 DE /143,51 ha = 1,39 DE/ha Randers Kommune - Miljø og Teknik - Natur og Miljø

21. marts 2007 Tjek af ansøgt drift Arealer – virkemidler (effekt) Decimaltal kræver interpolering mellem resultatet fra 2 skemaer ! Randers Kommune - Miljø og Teknik - Natur og Miljø

21. marts 2007 Tjek af ansøgt drift Arealer – konfliktsøgning i eget GIS-system - er alle arealer egnet som harmoniareal? Randers Kommune - Miljø og Teknik - Natur og Miljø

Tak for opmærksomheden!
21. marts 2007 Tak for opmærksomheden! Randers Kommune - Miljø og Teknik - Natur og Miljø

Randers Kommune - Miljø og Teknik - Natur og Miljø

Lignende præsentationer

Præsentationer af emnet: "Randers Kommune - Miljø og Teknik - Natur og Miljø"— Præsentationens transcript:

Lignende præsentationer

Om projektet

Feedback

Log ind

Logge ind via sociale netværk:

Randers Kommune - Miljø og Teknik - Natur og Miljø

Lignende præsentationer

Præsentationer af emnet: "Randers Kommune - Miljø og Teknik - Natur og Miljø"— Præsentationens transcript:

Lignende præsentationer

Om projektet

Feedback