Den vidunderlige Gud Lektion 1: Den vidunderlige treenige Gud

Præsentationer af emnet: "Den vidunderlige Gud Lektion 1: Den vidunderlige treenige Gud"— Præsentationens transcript:

1 Den vidunderlige Gud Lektion 1: Den vidunderlige treenige Gud
Lektion 2: Fællesskabet med den vidunderlige Gud Indlednings-slide

2 Fællesskabet med den vidunderlige Gud
Lektion 2: Fællesskabet med den vidunderlige Gud Én Gud - kærlighedens fællesskab mellem Far, Søn og Ånd. 2. Herlighed, Hellighed, Vrede. 3. Den treenige Gud frelser og velsigner. 4. Salvet med Ånden. Indlednings-slide, denne lektion, de fem afsnit (1) opsamling fra lektion 1: 1. Én Gud - kærlighedens fællesskab mellem Far, Søn og Ånd. (2) 2. Herlighed, Hellighed, Vrede. (3) 3. Den treenige Gud frelser og velsigner. (4) 4. Salvet med Ånden. (5) 5. Evangeliet – fortalt [hvis man vurderer, at man ikke kan nå det, kan 5 udelades] 5. Evangeliet – fortalt

3 Én Gud - kærlighedens fællesskab mellem Far, Søn og Ånd.
Indlednings-slide, denne lektion, de fddddddddddddem afsnit (1) opsamling fra lektion 1: 1. Én Gud - kærlighedens fællesskab mellem Far, Søn og Ånd. (2) 2. Mysteriet åbenbares: kærlighedens fællesskab (3) 3. Gud vil udbrede fællesskabet (4) 4. Den vidunderlige Gud

4 Kærlighedens fællesskab
[ Opsummering af 1. lektion ]: Guds dybeste væsen er kærlighed (1 Joh 4,8). Vore menneske-tanker er begrænsede. Vi kan ikke gribe om og rumme hele Guds væsen. Men alligevel kan vi vel prøve at gribe om Guds sandhed på denne måde: Gud er én Gud. Og denne Gud er et kærlighedens fællesskab mellem tre personer: Faderen, Sønnen og Ånden.

5 Gud er ikke solist! Gud er ikke som sådan en solist-gud, der bare skabte verden for sin egen fornøjelses skyld. Guds væsen er kærlighed. Kærlighed er at elske, at stå i en kærlighedsrelation til andre. Gud har altid været i en sådan relation, for Gud har altid været tre personer, der elskede hinanden. Så Gud behøvede ikke skabe verden for at få nogen at stå i kærligheds-relation til. Men kærlighedens væsen er at dele, at række ud – derfor skabte Gud verden: for at udbrede sin kærlighed, så endnu flere kom med i kærlighedens fuldkomne fællesskab.

6 Den smukke Gud Michael Reeves
Denne bog handler om treenigheden og beskriver på en dyb og pædagogisk måde Bibelens tale om Guds væsen. Reeves understreger, at Guds læse om treenigheden er en lære om kærlighed, glæde og skønhed.

7 Hvis Gud ikke besad en godhed, der måtte formidles og spredes, ville han aldrig have skabt verden. far, søn og Helligånd var lykkelige i sig selv og frydede sig i hinandens selskab, før verden var til. Hvis ikke det var, fordi Gud nyder at formidle og sprede sin godhed, ville der aldrig have været nogen skabelse eller nogen frelse. Reeves har et billede på, at Guds væsen er kærlighed, og at det er en kærlighed, der vil udbredes til flere og flere: Ligesom solen skinner alene i kraft af sit væsen, således stråler Guds kærlighed ud til verden alene i kraft af, at den er kærlighed. Reeves citerer en teolog ved navn Sibbes: (1) Hvis Gud ikke besad en godhed, der måtte formidles og spredes, ville han aldrig have skabt verden. Far, Søn og Helligånd var lykkelige i sig selv og frydede sig i hinandens selskab, før verden var til. Hvis ikke det var, fordi Gud nyder at formidle og sprede sin godhed, ville der aldrig have været nogen skabelse eller nogen frelse.

8 Ingen kommer til Faderen uden ved mig
Talsmanden Jesus siger i Joh 14,6: Jeg er vejen og sandheden og livet, ingen kommer til Faderen uden ved mig. Jesus er den eneste måde at komme til Gud Fader på. For at et menneske skal kunne komme til Faderen gennem Jesus, er det nødvendigt, at Helligånden hjælper: (1) Jesus kalder Helligånden for ”Talsmanden” i Joh 14,26 og 16,7. Han beskriver, at Talsmanden skal give mennesker troens overbevisning om, at Jesus er den Frelser, Gud har sendt til at frelse os syndige mennesker fra dommen ved at give os Guds retfærdighed. Dette skal vi udfolde mere i denne lektion.

9 ”Arbejdsfordeling” På den ene side er Gud én, og de tre personer og deres aktiviteter hænger uløseligt sammen. På den anden side er der tydeligvis nogle aktiviteter, der i Bibelen først og fremmest tilskrives den enkelte person. Når der tales om skabelsen, er det først og fremmest Faderen, der tillægges denne aktivitet. Når der tales om frelsen, er det først og fremmest Jesus, der tales om. Og når der tales om at give liv, er det mest Helligånden der nævnes – både når det drejer sig om at opretholde det fysiske liv i denne verden og om at skabe og opretholde troens liv i mennesker. [Fysisk liv: 1 Mos 1,2&7; Job 33,4; Ez 37,1ff; 1 Mos 6,17; 7,22; Sl 104,29f; ApG 17,25ff. Åndeligt liv: Joh 16,8f; Rom 8,15f; 1 Kor 12,3. I den Nikænske trosbekendelse siger vi: Vi tror på Helligånden, som er Herre, og som levendegør, ...].

10 Noget forenklet kan vi stille det op således: Gud ønsker at frelse verden

11 Han gør det ved at sende sin Søn, der udrustes med Ånden, der derved er forbindelsen mellem Far og Søn.

12 Efter at Sønnen har fuldført sin opgave på jorden ved at dø og opstå for vores frelse, tager Sønnen hjem til Faderen, men sender os samtidig Talsmanden (Joh 16,5ff). Talsmanden er Ånden, der giver os mennesker troen på Sønnen og Faderen og dermed lukker os ind i Guds Rige på jord.

13 2. Herlighed, Hellighed, Vrede.
Afsnit 2: Vi skal se lidt på Guds herlighed, Guds hellighed og Guds vrede.

14 Guds treenige væsen Herlighed Hellighed Vrede
Gud har tydeligt fortalt os, at hans dybeste væsen er kærlighed og det at ville udbrede kærlighedens fællesskab til flere. Denne viden om Gud skal vi have med, når vi ser på alt andet af det, Gud fortæller os. Således også, når han fortæller os om sin (1) Herlighed, sin (2) Hellighed og sin (3) Vrede. Vores forståelse af disse tre ting skal være præget af, at vi ved, at Gud er et kærlighedens fællesskab.

15 Guds herlighed: så at vi kan blive til lov og pris for hans herlighed … ”Herlighed” = ”Tyngde” Kærlighedens Gud vil ikke have slaver men vil dele sin herlighed med os! Først Guds herlighed. I Efeserbrevets første kapitel beskriver Paulus Guds frelsesplan og siger bl.a., at Gud Fader har velsignet os gennem Kristus, (1) så at vi kan blive til lov og pris for hans herlighed … Det bibelske ord betyder egentlig (2) ”tyngde”. Man kunne umiddelbart læse det således, at Gud frelser os, fordi han har brug for nogen, der kan give ham mere tyngde ved at lovprise ham. Men når vi så husker, at Gud er kærlighed og kærlighedens fællesskab, forstår vi, at han slet ikke har hverken lyst til eller brug for, (3) at vi skal være slaver, der øger hans tyngde. Derimod (4) vil han så gerne dele sin herlighed med os, fordi han elsker os! Derfor opfordrer han os til at dele hans herlighed med ham ved at lovprise ham!

16 Guds hellighed: ”Hellighed” = ”Skilt ud” Ikke en fornærmet isolation
men en kærlighed, der skiller sig ud fra alt andet ved sin fantastiske skønhed! Det er en hellighed, Gud vil dele med os! Så Guds hellighed. Det bibelske ord betyder egentlig (1) ”Skilt ud”. Det kunne læses således, at Gud i fornærmethed og selvhævdelse følte sig højt hævet over os og isolerede sig fra os for ikke at blive belemret med os. (2) Men nej: Guds hellighed skal forstås i lyset af hans væsen som fuldkommen kærlighed: (3) Gud skiller sig ud simpelthen ved at være kærlighed på en måde, der i sin fantastiske skønhed langt overgår alt andet! Gud vil netop ikke isolere sig (4) – men dele denne hellige kærlighed med os!

17 Kærlighedens Gud skabte mennesket til kærlighed
Elske Gud & mennesker Det at dele denne hellighed og kærlighed med os er ikke så enkelt og ligetil. Gud skabte os i sit billede, hørte vi på Bibelens første blad. Da Gud er kærlighed, er det helt naturligt, at han skabte os til kærlighed. I Matt 22,37-40 sammenfatter Jesus, hvad der er Guds vilje med os mennesker: at vi skal elske Gud af hele vort hjerte og elske vore næste som os selv.

18 Synden: Indkroget i os selv
Problemet er, at vi siden syndefaldet hverken har kunnet eller villet elske sådan som Gud skabte os til. I stedet har vi isoleret os i egoisme. Vi har, som Luther beskrev det, kroget os ind i os selv.

19 Guds vrede åbenbares fra himlen over al ugudelighed og uretfærdighed hos mennesker, der undertrykker sandheden med uretfærdighed. Rom 1,18 VREDE Denne isolation gør os ugudelige: vi vil dybest set ikke have med Gud at gøre. Den gør os uretfærdige: vi stræber ikke efter, at retfærdigheden og kærligheden skal sejre i verden, men at vi skal mele vores egen kage. Og derfor vil vi ikke høre sandheden om os selv og om Gud. (1) Gud reagerer på alt dette med vrede.

20 Guds vrede: I modstrid med kærligheden? Nej, tværtimod:
Vreden er kærlighedens svar på ondskab. Dette fører os til den tredje egenskab ved Gud, vi skal se på i lyset af hans kærlige væsen: Guds vrede. Er vreden ikke (1) i modstrid med kærligheden? Sådan oplever mange det naturligt at tænke. Men (2) det forholder sig lige modsat. Det er jo ikke en tyrannisk egoistisk gud, vi taler om. Det er ham, der er kærlighed og vil udbrede denne kærlighed. (3) Vreden kommer, når Guds fuldkomne kærlighed oplever, at den bliver forhindret i at udbrede sig! Vreden kommer, når den kærlige Gud oplever, at nogen og noget vil ødelægge kærligheden. Vreden er et forsvar for kærligheden.

21 - Miroslav Volf, citeret i ”Den smukke Gud”, side 170.
”Før tænkte jeg, at vrede var en uværdig følelse for Gud. Gud er da kærlighed? Burde guddommelig kærlighed ikke kunne sætte sig ud over vreden? Gud er kærlighed, og Gud elsker enhver person og enhver skabning. Det er netop derfor, Gud bliver vred på nogle af dem. Min sidste modstand mod ideen om Guds vrede blev skudt ned af krigen i det forhenværende Jugoslavien, den egn jeg kommer fra. Ifølge nogle vurderinger blev dræbt og tre millioner gjort hjemløse. Mine landsbyer og byer blev ødelagt, mine landsmænd blev bombarderet dag efter dag, nogle af dem blev udsat for unævnelig brutalitet, og pludselig havde jeg meget svært ved at tro andet, end at Gud var vred. Eller tænk på Rwanda i det sidste årti af sidste århundrede, hvor mennesker blev hakket til døde på 100 dage! Hvordan reagerede Gud på slagteriet? Ved at trøste misdæderne på bedstefaderlig manér? Ved at nægte at fordømme blodbadet og fremhæve forbrydernes grundlæggende godhed? Var Gud ikke rasende på dem? Selv om jeg før havde klaget over det upassende ved, at Gud skulle være vred, så kom jeg nu til at tænke, at hvis Gud ikke blev vred ved synet af verdens ondskab, så måtte jeg gøre oprør mod ham. Gud er ikke vred på trods af, at han er kærlighed. Gud er vred, fordi Gud er kærlighed.” - Miroslav Volf, citeret i ”Den smukke Gud”, side 170. Reeves har et meget tankevækkende citat. Godt nok drejer det sig om noget på det menneskelige plan, men måske kan det hjælpe os til at ane lidt af grunden til at Gud bliver vred på syndens ukærlighed.

22 3. Den treenige Gud frelser og velsigner.
Den kærlige Guds dybeste vilje og væsen er at han vil dele kærligheden med os. Derfor er Gud også den, der først og fremmest frelser og velsigner.

23 Jesus er Guds selfie Som vi så i lektion 1, er Jesus Guds billede. Vi kunne måske med et moderne billede sige, at Jesus er Guds selfie, Guds selvportræt. I hvert fald er det Bibelens tydelige budskab, at det er ved at se på Jesus, at vi først og fremmest lærer noget om Guds væsen.

24 På grund af syndens isolation vil alle vi mennesker på dommens dag stå med en gigantisk regning, vi aldrig vil kunne betale. (1) Vi har desperat brug for at den, vi skylder vores liv, vil skrive betalt på regningen.

25 Han slettede vort gældsbevis med alle dets bestemmelser imod os; han fjernede det ved at nagle det til korset. Kol 2,14 Og netop dette gjorde Jesus! (1): Han tog Guds vrede for os, da han frivilligt døde på korset!

26 Reeves side 98: Uden korset ville vi aldrig have kunnet forestille os dybden og alvoren i ordene om, at Gud er kærlighed.

27 Far Søn Ånd Hvis ikke Gud havde været treenig, havde han ikke kunnet udføre sin fantastiske frelsesplan: at han straffer sig selv i stedet for at straffe os! Havde Gud kun været én person, havde han jo udslettet sig selv, hvis han havde taget straffen – men nu kunne det lade sig gøre at Gud dræber Gud – og alligevel er Gud der stadig! (1) Faderen lægger straffen på (2) Sønnen og senere er det (3) Ånden, der giver os mulighed for at tro dette og tage imod det! Mere om Ånden lige om lidt.

28 RIGDOM !!! Vi mennesker drømmer om at blive rige – og meget af vort liv kan gå med at stræbe efter det.

29 RIGDOM !!! Gud tilbyder os en langt større rigdom: Al himlens åndelige velsignelse! Lad os se på det:

30 RIGDOM !!! – fås ved ARV Lovet være Gud, vor Herre Jesu Kristi fader, som i Kristus har velsignet os med al himlens åndelige velsignelse. … I ham har vi også fået del i arven. Ef 1,3+11 Vi sætter fokus på Gud Fader og Gud Søn. Dybest set er det Faderen, der har velsignelsen, men han (1) giver den videre til Sønnen, for at Sønnen (2) kan give den videre til os. Som det beskrives i Efeserbrevet kapitel 1: (3) Faderen har velsignet os med al himlens åndelige velsignelse – og han gør det ”i Kristus”, altså ved, at vi har forbindelse med Kristus, Guds Søn. I Kristus har vi nemlig fået del i arven …

31 BARNEKÅR !!! Men da tidens fylde kom, sendte Gud sin søn, født af en kvinde, født under loven, for at han skulle løskøbe dem, der var under loven, for at vi skulle få barnekår. Og fordi I er børn, har Gud sendt sin søns ånd i vore hjerter, og den råber: Abba, fader! Så er du da ikke længere træl, men barn. Og er du barn, har Gud også gjort dig til arving Gal 4,4-7 Far og søn og arve-ret hører jo sammen: sønnen arver faderen. Sønnen har naturligvis barnekår: han er barn af Gud (1). Dette barnekår vil han dele med os (2)! Det intime ord for ”far” eller ”Farmand” på Jesu tid var ”Abba”. (3) Guds Ånd vil gerne skabe troen på, at Gud er vores Abba. Faderen og Sønnen sender så – via Sønnen – Ånden videre til os (4), så den kan skabe Abba-troen i os (5): Gal 4,4-7.

32 Tænk på, hvem Sønnen egentlig er: Han er den, som for altid fuldstændig elskes af sin Far. Faderen vil aldrig moderere eller tilbageholde sin kærlighed til Sønnen – og det er det, Sønnen efter Faderens vilje er kommet for at dele med os. Reeves siger (side 109): Tænk på, hvem Sønnen egentlig er: Han er den, som for altid fuldstændig elskes af sin Far. Faderen vil aldrig moderere eller tilbageholde sin kærlighed til Sønnen – og det er det, Sønnen efter Faderens vilje er kommet for at dele med os. Netop det at Jesus vil dele sit barnekår med os, fortæller os, hvor stort og trygt det er!

33 Vi får direkte adgang til GUDs faderhjerte gennem troen på Jesus
Som vi også så i lektion 1: Jesus siger i Joh 14,6: Jeg er vejen og sandheden og livet, ingen kommer til Faderen uden ved mig. Jesus er den eneste måde at komme til Gud Fader på. For at et menneske skal kunne komme til Faderen gennem Jesus, er det nødvendigt, at Helligånden hjælper, og det gør han netop ved at skabe troen i os. Troen på Jesus som Guds Søn og på Faderen som Abba.

34 Gud er vidunderlig! Gud er i sin frelsende kærlighed så vidunderlig smuk!

35 4. Salvet med Ånden. Helligånden er Abba-troens Ånd. Vi skal nu kort ser lidt mere på Ånden.

36 Salvet med Ånden Aron – præsterne: Du skal iføre Aron de hellige klæder og salve ham og hellige ham, så han kan gøre præstetjeneste for mig. Så skal du lade hans sønner træde frem …og du skal salve dem, sådan som du salvede deres far, så de kan gøre præstetjeneste for mig Mos 40,13-15 Olivenolie er et af Bibelens symboler på Helligånden. Da Gud indstifter gudstjenesteordningen for sit folk, er ypperstepræsten Aron en meget central skikkelse. Han skal salves som et symbol på at Helligånden kommer over ham, ligesom olien kommer ud over ham. Helligånden, der udruster ham – og alle de senere præster - til tjenesten. I det Nye Testamente ophæves denne præsteordning og i stedet siges det om hele menigheden, at den er Kristi legeme med Kristus selv som hoved. Vi kan fremstille det således, at fra Kristi hoved flyder Helligånden ned over alle os kristne i menigheden, så vi også udrustes til tjenesten. Menigheden - Kristi legeme

37 Helligånden i os Omvend jer og lad jer alle døbe i Jesu Kristi navn til jeres synders forladelse, så skal I få Helligånden som gave ApG 2,38 I hvert fald er det tydeligt, at Guds Ånd er i enhver kristen. Peter siger det tydeligt på pinsedag: (1). Ved dåben får vi Helligånden som gave i os.

38 Helligånden i os: hele den treenige Gud bor i os!
og jeg vil bede Faderen, og han vil give jer en anden talsmand, som skal være hos jer til evig tid: sandhedens ånd … Jeg vil ikke efterlade jer faderløse; jeg kommer til jer … vi skal komme til ham og tage bolig hos ham ... Talsmanden, Helligånden, som Faderen vil sende i mit navn, han skal lære jer alt og minde jer om alt, hvad jeg har sagt til jer. Uddrag fra Joh 14,15-31. Og da Gud er et ubrydeligt fællesskab af de tre personer, betyder det, at vi får Helligånden i os, at vi dybest set får alle tre personer i os! Det er det, Jesus siger i Joh 14, hvor han fortæller, at netop ved at Helligånden kommer til os, er vi ikke fader-løse og Jesus kommer også til os. Jesus siger, at ”vi” skal komme og tage bolig hos ham. Dette ”vi” betyder Jesus og Faderen. De vil komme og tage bolig hos den, der holder fast ved Jesu ord. Og det er netop Talsmanden, Helligånden, der giver et menneske at lære og huske det, Jesus har sagt til os.

39 Åndens personlige tilstedeværelse i vores indre betyder, at vi får del i hans nære fællesskab med Faderen og Sønnen. Hvis Ånden ikke var Gud, kunne han ikke give os denne gave. Det er netop, fordi Gud er tre personer – Far, Søn og Ånd – at vi kan opleve dette fællesskab. Hvis Gud sad i Himlen, og hans ånd bare var en kraft, så ville han være endnu mere fjern end månen. Reeves siger (side 128) det på denne måde.

40 Bøn Jesus lærer os at bede til Far. Fadervor. Bøn til Jesus.
Bøn til Helligånden er også ok. Hvad betyder alt dette for vores bønsliv? Hvis vi kort skal samle hele Bibelens undervisning om dette sammen, kan vi sige: (1) Jesus lærer os at bede til Far. Tænk bare på (2) Fadervor. Så det naturlige er, at vi beder til Gud Fader. Samtidig er der i Det Nye Testamente mange eksempler på, at mennesker også ber til Jesus (3), der bønhører dem. Så det er også naturligt at bede til Sønnen. Vi har ikke (4) i Bibelen eksempler på, at man beder direkte til Helligånden. Men da de tre personer jo dybest set er én Gud, kan man naturligvis bede til Ånden også. Og i det hele taget behøver vi ikke være bekymrede for, om vi beder til den forkerte person, for det kan ikke lade sig gøre: (5) det er altid kærlighedens fællesskab af de tre personer, vi beder til. Det er altid bøn til den treenige Gud.

41 Mission: Vandet fra kærlighedens kilde skal videre til endnu flere!
Som vi så i lektion 1, ønsker kærlighedens Gud at udbrede dette fælleskab til flere og flere: Faderens kærlighed flyder via Ånden til Sønnen og fra Sønnen via Ånden til Guds folk og fra Guds folk via Ånden ud til endnu flere mennesker. Til sidst skal vi se lidt på, hvordan vi kan være med til, at kærligheden flyder videre til andre.

42 5. Evangeliet – fortalt 3 - 2 - 1.
Afsnit 5. Når vi skal prøve at dele Guds kærlighed med andre, kan det være svært at få de store ting sagt på en enkel måde. Her er en model, der går ud fra Gud som treenig.

43 3 2 1 må jeg lige prøve at fortælle dig kristendommen på 3 minutter!?
Glen Scrivener explains the Good News in 3 2 1 1 På tre minutter kan du fortælle en anden om Guds frelsesplan! Du kan se det på video ved at søge på Glen Scrivener Du tager et stykke papir og skriver 3 2 og 1 Det følgende: brug absolut helst dine egne ord og varier dem efter, hvem du sidder og tegner og fortæller for!!

44 3 Under 3-tallet: Gud fortæller om sig selv, at hans dybeste væsen er kærlighed. Der er kun én Gud – men denne Gud er tre personer, forenet i kærlighed, så vi tegner 1 vinkel (2) en vinkel mere (3) og den tredje vinkel. Nu har vi antydet en trekant som symbol på Gud

45 3 Du tegner videre på tegningen:
Den af de tre personer, de fleste kender mest til, er (1) Jesus. Han blev født julenat og voksede op i Israel. Da han var 30 år gammel, begyndte han på sin mission ved at blive døbt i Jordanfloden. Da han blev døbt, hørte folk, der stod der, en stemme fra oven (2) der sagde: Dette er min elskede Søn! Det var Gud Fader, der talte. Og den tredje person i Gud var der også: Helligånden (3) svævede over ham i skikkelse af en due.

46 3 Vi ser altså her kærlighedens fællesskab mellem de tre.
Den gode nyhed: ved at tage Jesus i hånden, kan vi komme med ind i dette kærlighedens fællesskab!

47 2 Så tegner vi ved det to-tal, vi har skrevet på papiret:
Dette er historien om to mænd. Den ene (1) hed Adam og blev skabt, da Gud skabte verden (2). Han blev skabt for at leve i kærlighed til Gud og mennesker og for at passe godt på verden. Desværre skete der det for Adam og alle hans efterkommere (3), at det gik den gale vej. Vi mennesker mistede viljen og evnen til at elske Gud og leve i total kærlighed. Derfor måtte Gud sende en anden mand, (4) nemlig Jesus, der både er Gud og menneske. Han kom til verden (5) for at frelse os. Han ville nemlig skabe forbindelse til os mennesker (6). Nu ligner det et kors – for på korset døde Jesus for at betale for al vores mangel på kærlighed. (7) Gud ske lov stod han op fra døden igen og kan derfor give tilgivelse og evigt liv til os!

48 1 Nu tegner du ved det et-tal. du skrev:
Vi har altså Adam (1), der repræsenterer alle os mennesker i vores håbløshed. Og Jesus (2) med tilgivelse, guddommelig kærlighed og evigt liv. Her (3) er du. Hvem vil du helst være ét med ? (4) Adam i håbløsheden? Eller (5) Jesus i Livet og evigheden ?

49 3 2 1 1 Nogenlunde sådan ser det færdige papir ud. Man kan så lige sige, mens man tegner et hjerte udenom hvert tal: Dette var historien om den ene Gud, der er tre personer, der elsker hinanden Og historien om de to mænd, hvor den ene ikke elsker, mens den anden gør Og historien om, at hvis du bliver ét med den rigtige, får du del i hans uendelige kærlighed!

50 3 2 1 De 3 inviterer dig ind! De 2 deler verden i to
Hvem vil du være ét med? Du kan samle op således: (1): De 3 inviterer dig ind! (2) De 2 deler verden! (3) Hvem vil du være 1 med?

51 Øvelse: Prøv hver især at øve jer lidt i at tegne og fortælle evangeliet gennem Sæt jer så sammen to og to og fortæl evangeliet for hinanden. I må gerne hjælpe hinanden undervejs. Som underviser må du i samråd med mødelederen finde ud af, hvordan tilhørerne bedst bliver medinddraget. Herunder er et forslag, der forudsætter at du har gennemgået afsnit 5 og givet dem det dertilhørende kopiark. Du udstyrer dem med A4-papir og kuglepen og introducerer øvelsen. Du kan også lægge op til at man generelt i salen kan komme med kommentarer og spørgsmål til dig. Prøv hver især at øve jer lidt i at tegne og fortælle evangeliet gennem Sæt jer så sammen to og to og fortæl evangeliet for hinanden. I må gerne hjælpe hinanden undervejs.

52