Strategi og samfundsdiagnostik

Præsentationer af emnet: "Strategi og samfundsdiagnostik"— Præsentationens transcript:

1 Strategi og samfundsdiagnostik
Strategi og samtidens kontingens – institutionel historie

2 Forandring som ideologi
Forandring er i dag selv et ideal. Vi skal omstille os til omstilling. Vi skal være forandringsparate. Diagnosticeringer af forandring er blevet et styringsredskab. Der styres gennem strategisk valgte fremtidsbilleder. - Forandring har erstattet kommunisme/liberalisme - Det at forandre sig er idealet (organisationer, arbejdspladser skal konstant være i en tilstand af udvikling) - Forandring opfattes tit som variation mellem to tilstande. Det er dog sværere at forklare hvorfor/hvordan man går fra en tilstand til en anden - Samfund, organisation, individer efterstræber forandring  omstillingsparate - Idealet om forandring kan bruges til at styre samfundsudviklingen  tænk fx. På hvordan poltikere taler I forandringskategorien - Forandring handler ikke kun om at beskrive hvad der er sket, men også hvad der vil ske (fremtidsbilleder) - Institutionel historie: en særlig måde at iagtage forandring på

3 ’Institutionel historie’
Metode (’blik’) til at iagttage forandring Hvordan bliver nye diskurser til og hvordan ændrer deres institutionalisering mulighedsbetingelserne? Hvordan forandrer de diskursive og institutionelle nydannelser samfundets enheder (del-systemer)? Fx iagttagelser af ’samfund’, ’organisation’ og ’individ’ - Institutionel historie er en særlig måde at iagtage forandring - Det er en analyse strategi der tager udgangspunkt i kompetencen “Kommunikation”  en hver iagtagelse er kommunikation - Det eneste der analyseres på er kommunikation. Hvordan kommunikation definere den måde at der skabes mening ifb. M. vores samtid - En hver forandring vil derfor indebære en ny måde at tale på. Forandring er forandring I vores måde at kommunikere på. - Verden har ingen mening. Den tilskrives dog mening igennem et iagtagelsespespektiv der anlægges. Fx: et vulkanudbrud har som sådan ikke en mening. Igennem en speciel iagtagelse gives vulkanudbrudet mening (fx. hvis man er øboer og ens ø begraves I aske  man tilføjer mening til vulkanudbrudet fx. Som guds straf. I dag giver vulkanudbrudet fx. Mening ifht en risikoanalyse af samfundet som vi lever i) - Den måde vi tilskriver mening til verden afføder forskellige handlinger - Institutionel historie: hvordan diskurser ændrer dele af samfundet - Pointe: hvordan kommunikation og den måde vi kommunikerer er med til at forandre

4 To i én Institutionel historie har to analytiske trin:
Den diakrone, der studerer institutionsdannelse. Den synkrone, der studerer enhedsdannelse. - Diakron analyse (bevæger sig I tid): undersøger hvordan samtidens institutioner (institutioner hviler på bestemte normer) bliver til over tid. - Institutioner har ikke altid eksisteret. Fx. Hvordan ser familien ud I dag Ifht for 200 år siden - Synkrone analyse: Hvad er det på et bestemt tidspunkt I tid, holder sammen på institutionen (fx. Familien som insititution)

5 Det diskursanalytiske blik
Sandhed og viden som regime Diskurs som produktiv magt Acceptabilitet og acceptregler Man spørger til hvordan fænomener er opstået og har udviklet sig (NOTE: det diskursanalytiske blik spøger ikke, som i naturvidenskaben, men hvordan. Diskursanalytiske blik: hvordan er demokrati blevet til  hvordan er det opstået, hvordan man har talt det frem) - Et hver regime er afgrænset I tid og rum  der er en udløbsdato (ifht slide: hvad der er sandhed og viden det ændrer sig!) - Diskurser som produktiv magt: det gør det muligt at tale om forskellige ting og definere forskellige ting (diskursanalytiske blik siger: kamp om at definere vores verden). Mening produceres igennem kamp. Dem der vinder kampen, vinder diskursen og dermed også definerer sandheden/magten (magt: etablerer normer for hvad der er acceptabelt) - Diskurser bygger på acceptabilitet. - Diskursanalytiske blik kaldes også det postmodernistiske blik.

6 Eksempel: Galskabens historie
1. fase: Middelalderen De gale blev agtet for deres umiddelbarhed (de var tættere på Gud) – man kunne lære af dem; de var særligt indviede 2. fase: Klassikken ( årh.) De gale er ikke længere indviede, men syge; de frygtes og spærres inde på linie med kriminelle og fattige – de repræsenterer lediggang fordi de ikke tager del i produktionen - Eksempel på hvad et diskursanalytisk blik kan bruges til - man taler om “de gale” på forskellige måder: samfundet indrettes efter måden at tale på

7 Galskabens historie…fortsat
3. fase: 19. årh. De gale sondres fra kriminelle og fattige; de spærres inde på hospitaler mhp. behandling – kolde styrtebade og blodtransfusioner skal hjælpe dem til at kvikke livsånden op og (gen-)danne afhængigheds- og skyldfølelse, ydmyghed og taknemmelighed 4. fase: 20. årh. Der sondres mellem det fysiske og psykologiske; man søger at begribe sindssygen ud fra de gales forvredne erfaringer af virkeligheden – målet er at genetablere kommunikationen mellem den sindssyge og raske, og mellem gale og raske aspekter i personligheden

8 Forandring som de-konstruktion
DEN DIAKRONE ANALYSESTRATEGI institution diskurs ideal - De tre begrebet er forbundet: - Vi er I en institutionaliseret samtid. Institutionerne fortæller os fx. hvilken adfærd der er acceptabel - Institutionerne hviler logisk set på diskurser - Alle diskurser hviler på et bestemt sæt idealer

9 1. Ideal Et ideal er en forestilling med indbygget tragik
Det er i sig selv tomt og kan derfor kun realiseres ved at blive foldet ud, men udfoldelsen kan aldrig være identisk med idealet. Der indsniger sig altid en tragisk forskel. Denne er diskursiveringens motor (NOTE: en hver diskurs bygger på at realiserer en bedre tilstand – ud fra et ideal) - Et ideal kan aldrig realiseres. Et ideal ligger altid udover det man kan nå - Det sekund man tror at man har realiseret sit ideal, så opdager man et nyt ideal -

10 2. Diskurs Deskriptiv orden: Hvordan konstrueres og ordnes objekter, deres egenskaber og relationer? (NOTE: hvordan kan man beskrive fx fodbold.) Narrativ orden: Hvordan konstrueres og ordnes subjekter (talepositioner), deres egenskaber og relationer i tid og rum? (NOTE: Hvem har ret til at tale, på hvilken måde inden for rammerne af fx fodbold) Argumentativ orden: Hvordan konstrueres og sammenkædes argumenter? (NOTE: hvordan kan man skabe mening inden for rammerne af fodbold. FX: at træneren, ud fra en subjektivposition, kan hive en spiller ud fordi spilleren er dårlig) Tilsammen skaber de tre ordner diskursen som en verdens symbolske facts

11 Diskursens arkeforskelle
Objekt/objekt Indenfor/udenfor Oppe/nede Fortid/fremtid Subjekt/objekt Fornuft/ufornuft +accept/accept Deskriptiv orden Narrativ orden Argumentativ orden

12 3. Institution En institution er et diskursivt elements ophævelse fra symbolsk til socialt faktum. Institutioner muliggør autoriserede talepositioner, hvor man ikke blot kan tale fra en bestemt subjektposition, men også låne autoritet til at tale med vægt på vegne af en institution.

13 Kontingens At de-konstruere mening er det samme som at vise, hvordan idealer, diskurser og institutioner er kontingente, dvs. hvordan de hverken er nødvendige eller umulige hvordan de kunne være blevet anderledes hvordan deres dannelse er et resultat af kamp og magt hvordan de er knyttet til tid/rum

14 Forandring som konstruktion
DEN SYNKRONE ANALYSESTRATEGI Diakron analyse Snit 1 Enheds-dannelse t1 Snit 2 Enheds-dannelse t2 Snit 3 Enheds-dannelse t3 forandring?

15 Morale De følgende gange præsenterer vi et antal samtidsdiagnoser
Samfund: Forhandling, funktionel differentiering og risiko, legitimitetskrise Organisation: Polyfon virksomhed, politisk virksomhed, selvstyrende og selvevaluerende organisation, partnerskabende organisation Individ: Fleksible menneske, medarbejderens pædagogisering, borgerledelse De spørger altid: Hvorfra iagttages forandringen? Hvad gør diagnosen iagttagelig og hvad blænder den af for?

16 Diagnoserne Alle diagnoserne er kontingente; dvs. de har alle deres egen historie fokus horisont Alle diagnoserne tilbyder en ’fortælling’ om/i vores samtid

17 Første diagnose næste onsdag
Fra markeds- til forhandlingsøkonomi – forhandlingssamfundet, om hvordan samfundets styring sker gennem sprog- og forhandlingsspil på tværs af grænsen mellem offentlig og privat