S:\OH\PowerPoint skabelon farvet baggrund.ppt 1 Forskelle i foderværdien af danskdyrkede vinterhvedesorter v. Else Vils cand. agro. Landsudvalget for Svin.

Præsentationer af emnet: "S:\OH\PowerPoint skabelon farvet baggrund.ppt 1 Forskelle i foderværdien af danskdyrkede vinterhvedesorter v. Else Vils cand. agro. Landsudvalget for Svin."— Præsentationens transcript:

1 S:\OH\PowerPoint skabelon farvet baggrund.ppt 1 Forskelle i foderværdien af danskdyrkede vinterhvedesorter v. Else Vils cand. agro. Landsudvalget for Svin Landscentret

2 S:\OH\PowerPoint skabelon farvet baggrund.ppt 2 Forskelle i foderværdien af danskdyrkede vinterhvedesorter Emner: Indikationer på sortsforskelle –Fodringsforsøg –Laboratorie-analyser Analyse for FEsv Resultater af FEsv-analyser af vinterhvede fra Landsforsøgene®

3 S:\OH\PowerPoint skabelon farvet baggrund.ppt 3 Fodringsforsøg Der findes kun få (og små) forsøg til belysning af sortsforskelle i hvedes foderværdi Forsøg på Danmarks JordbrugsForskning (DJF) antyder, at der er forskel i hvedesorters foderværdi. Et australsk og et engelsk forsøg tyder også på sortsforskelle.

4 S:\OH\PowerPoint skabelon farvet baggrund.ppt 4 DJF Fodringsforsøg - smågrise Seks forskellige hvedesorter - Ritmo, Ure, Yacht, Solist, Dirigent og Kris - dyrket i Danmark i 2001 Pelleteret foder som bestod af 72.5 % hvede; samt sojaskrå, essentielle aminosyrer og vitaminer og mineraler Designet var et balanceret blok design med 8 enkeltopstaldede smågrise (4 sogrise og 4 galtgrise) per behandling Grisene blev indsat ved en vægt af ca. 10 kg Ad. lib. fodring Kilde: Knud Erik Bach Knudsen, Danmarks JordbrugsForskning

5 S:\OH\PowerPoint skabelon farvet baggrund.ppt 5 DJF fodringsforsøg - smågrise Tilvækst (g/d) Forskel: 111 g/d Kilde: Knud Erik Bach Knudsen, Danmarks JordbrugsForskning

6 S:\OH\PowerPoint skabelon farvet baggrund.ppt 6 Analyse af foderværdi Fodringsforsøg FordeleUlemper ”Sande” svar opnåsDyrt Tidskrævende FordeleUlemper Billigere (forsøg) Hurtigere For dyre og tidskrævende til drift (f.eks. afregning efter foderværdi) Laboratorieanalyser, EFOS

7 S:\OH\PowerPoint skabelon farvet baggrund.ppt 7 Analyse af foderværdi, in vitro Kemisk analyse: tørstof, råprotein, råfedt, råaske In vitro analyse af fordøjelighed : Reagensglas: Pepsin Mave Pancreatin TyndtarmTyktarm Viscozym Mål: Tyndtarmsfordøjelig Protein, fedt, kulhydrat Tungtfordøjelige kulhydrater EFOSi EFOS Anvendes til : Beregning af FEsv

8 S:\OH\PowerPoint skabelon farvet baggrund.ppt 8 Sortsforskelle i EFOS/EFOSi Monsanto, 2003 HvedeSort med mindste værdier Sort med største værdier EFOSi86,489,4 EFOS9193,5 FEsv pr. kg1,151,20 21 hvedesorter, 9 prøver pr sort

9 S:\OH\PowerPoint skabelon farvet baggrund.ppt 9 Analyser af hvedesorter fra Landsforsøgene® Samarbejde mellem Svin og Planteavl 2003: Analyser af 7 mest udbredte sorter fra 4 lokaliteter 2004: Trin 1: –analyser af samme 7 sorter, 7 lokaliteter –Formål: forbedre datagrundlaget til test af sortsforskelle og rangering mellem år –Grundlag for kalibrering af NIT til FEsv Trin 2: –Analysere mange sorter på 5 lokaliteter –Formål: at vurdere potentiale i at implementere foderværdi i kornforædling og landsforsøg

10 S:\OH\PowerPoint skabelon farvet baggrund.ppt 10 Hvede, fra sortsforsøg 2003. Resultater (foreløbig) balancerede data fra 4 lokaliteter, FEsv pr 100 kg (15 % vand) for få gentagelser, men tendens til forskel mellem sorter 3 sorter rangerer i samme rækkefølge som i tidligere undersøgelse

11 S:\OH\PowerPoint skabelon farvet baggrund.ppt 11 Hvede sortsforsøg 2003 og 2004, trin1. Resultater (foreløbig) Statistisk sikker sortseffekt Mindste sikre forskel var 1,1 FEsv pr 100 kg 4 lokaliteter 2003, 7 lokaliteter 2004, FEsv pr 100 kg (15 % vand)

12 S:\OH\PowerPoint skabelon farvet baggrund.ppt 12 Hvede sortsforsøg 2003 og 2004, trin1. Resultater (foreløbig) Statistisk sikker sortseffekt på FEsv/100kg Største forskel: 2,2 FEsv/100 kg Mindste sikre forskel: 1,1 FEsv/100 kg Samme sorter ligger i top og bund de to år (samme rangering) 3 sorter rangerer i samme rækkefølge som i Monsantos undersøgelse

13 S:\OH\PowerPoint skabelon farvet baggrund.ppt 13 Hvede sortsforsøg 2004, trin 2 Plan 5 lokaliteter 14 sorter pr lokalitet udvalgt efter NIT-resultater på protein, stivelse og hl-vægt Forsøg på at udvælge sorter med stor forskel i foderværdi

14 S:\OH\PowerPoint skabelon farvet baggrund.ppt 14 Hvede sortsforsøg 2004, trin 2 Resultater (foreløbig) 5 lokaliteter 2004, FEsv pr 100 kg (15 % vand)

15 S:\OH\PowerPoint skabelon farvet baggrund.ppt 15 Hvede sortsforsøg 2004, trin 2 Resultater (foreløbig) Statistisk sikker sortseffekt på FEsv/100kg Største forskel: 3,5 FEsv/100 kg Mindste sikre forskel: 1,7 FEsv/100 kg Dårlig sammenhæng mellem foderværdi og udvælgelseskriterierne: NIT-resultater på protein, stivelse og hl-vægt Potentiale: minimum 3,5 FEsv/100 kg

16 S:\OH\PowerPoint skabelon farvet baggrund.ppt 16 Perspektiv: FEsv pr ha hvede ??? (data fra sortsforsøg 2004, foreløbig)

17 S:\OH\PowerPoint skabelon farvet baggrund.ppt 17 Forskelle i foderværdien af danskdyrkede vinterhvedesorter Konklusion Resultaterne viser, at der er statistisk sikre forskelle i den analyserede foderværdi af danskdyrkede vinterhvedesorter Data anvendes nu til at undersøge om NIT kan kalibreres til måling af foderenheder i hvede og byg (hurtiganalyser til brug i praksis)