Største uddannelsespolitiske udfordring Uddannelsessamfundet hægter potentielt ca. 20 % af i overgangen til ung.udd. 28 % får ikke en erhvervskompetencegivende.

Præsentationer af emnet: "Største uddannelsespolitiske udfordring Uddannelsessamfundet hægter potentielt ca. 20 % af i overgangen til ung.udd. 28 % får ikke en erhvervskompetencegivende."— Præsentationens transcript:

1 Største uddannelsespolitiske udfordring Uddannelsessamfundet hægter potentielt ca. 20 % af i overgangen til ung.udd. 28 % får ikke en erhvervskompetencegivende udd. I grundskolen (bl.a.) grundlægges de unges skoleglæde – eller det modsatte – derfor er jeres indsats vigtig Noemi Katznelson, nka@dpu.dk

2 Skrækscenarier og uløste dilemmaer Det stadigt større boglige pres på de unge fører til yderligere skoletræthed og ulyst til skole og læring Elevdiffrentiering bliver et begreb i den pædagogiske debat og ikke en praksis i hverdagen pga for store klasser og for ringe økonomi Inklusionen af specialklasseeleverne i normalklasserne bliver i hverdagen og i praksis til en yderligere eksklusion af specialklasseeleverne pga mgl ressourcer og redskaber Klassefællesskabet falder fra hinanden på grund af for stor elevspredning og manglende ressourcer til at håndtere det Udbrændte lærere der går ned med stres (netop som vi skulle til at øge rekrutteringen af dygtige unge til faget) Resultat: Færre elever rustet til vidensamfundet Noemi Katznelson, nka@dpu.dk

3 Samfundets problem – skolens ansvar Arbejdsmarkedet kræver stadig flere unge med en uddannelse Opdragelseskulturen er under forandring – fra forældre til coach/supporter Ændret ungdomskultur – og forventningseksplosion blandt de unge – alt skal være godt Skolen skal kompensere for at vi ikke har en ungdomspolitik der integrerer bolig, social og integrationspolitikken

4 Noemi Katznelson, nka@dpu.dk Uddannelsesforløb der udfordrer Charterturisten Rygsæksrejsende Blinde passager Vagabonden

5 60% ændrer deres uddannelsesvalg fra 8. – 9 kl. UDDANNEL- SESØNSKER I 8. KLASSE: HAR TAGET 10. KL., OG HAR SAMME UDD.ØNSKE SOM I 8. KL. HAR VALGT DEN ØNSKEDE UDD. EFTER 9. KLASSE HAR ÆNDRET UDD.ØNSKE SIDEN 8. KLASSE STX24 %40 %36 % HTX11 %14 %75 % HHX14 %21 %65 % Sosu10 %7 %83 % EUD28 %15 %57 %

6 Hvordan oplever de unge at skulle vælge uddannelse efter grundskolen? Figur 13. Hvordan har du oplevet det at skulle finde ud af, hvad du skal efter sommerferien? N= 1664.

7 Generelle valgtendenser Det store fokus på uddannelsesvalget virker polariserende: Valgstres >< For tidlig målretning Risikofornemmelsen og utrygheden blandt mange unge er blevet større Noemi Katznelson, nka@dpu.dk

8 Hvad kan gøres i grundskolen? Fokus på skole- og læringsglæde – færre skal ’vaccineres’ mod videre uddannelse Udvikling af pædagogiske redskaber til at fremme læring hos alle unge Styrke ungdomspædagogik og ungefaglighed i udskolingen (og i kommunerne generelt) Introducere et pædagogisk og læringsmæssigt brud i overgangen til udskolingen Ikke skabe flere valg - tværtom behov for afdramatisering af valg og indførelse af pædagogisk ledelse Vigtigt med samarbejde ml kommune, UU, andre udd. etc. særligt ift udsatte unge Skolen alene kan ikke løfte opgaven – behov for en sammenhængende ungdomspolitik