Misbrug.

Præsentationer af emnet: "Misbrug."— Præsentationens transcript:

1 Misbrug

2 Læringsmål Viden om virkningen af de forskellige slags medicin, der anvendes til misbrug Viden om årsager til misbrug Kunne indsamle relevante oplysninger ift. borgerens misbrug og formidle disse til borgerens læger Kunne observere for relevante problemstillinger indenfor misbrug Kunne deltage i en dialog med sundhedsprofessionelle om borgerens misbrug Være bevidst om misbrugets betydning for livskvalitet Kunne anvende viden om misbrug og medicinmisbrug i arbejdet med den enkelte borger for at medvirke til at optimere livskvalitet og medicinanvendelse December 2014 2

3 Hvad skal vi tale om? Afhængighed Belønningssystemet Dobbeltdiagnoser
Medicin til behandling af: alkoholmisbrug misbrug af opioider misbrug af benzodiazepiner December 2014 3

4 Forventninger Hvilke forventninger har du til undervisningen i dag?
På en skala fra 1 til 10: Hvor meget viden og erfaring har du indenfor emnet? Hvad er særlig vigtigt for dig at lære noget om? Hvordan skal du bruge det, du lærer i dag, fremover? Hvis du har konkrete spørgsmål til dagens emne, kan du skrive dem ned. Så tager vi det op undervejs. December 2014 4

5 Definition og diagnose
En misbruger er en person, der indtager rusmiddel i et sådant omfang, at det fører til: mærkbare psykiske forstyrrelser nedsat fysiske sundhed ødelagte menneskelige relationer manglende evne til at fungere socialt og økonomisk For at diagnosen ”misbrug” kan stilles, kræves følgende kriterier opfyldt: fysisk og/eller psykisk skade (herunder skadet dømmekraft og adfærd) skaden klart påviselig mindst en måneds varighed eller gentagne gange indenfor et år December 2014 5

6 Hvad kalder vi det? Sundhedsstyrelsen anvender betegnelsen storforbrug, når der er tale om legale rusmidler – nikotin og alkohol Misbrug er ikke det samme som afhængighed: Man kan godt være misbruger/storforbruger uden at være afhængig (fx unge, der drikker meget i weekenden) Man kan være afhængig uden at være misbruger/storforbruger (fx tidligere alkoholikere) Man kan også være begge dele December 2014 6

7 Hvornår er der tale om afhængighed?
Mindst 3 af følgende i mindst 1 måned eller i flere kortere perioder indenfor 1 år: stærk trang til stoffet svækket evne til at styre indtagelsen, standse eller nedsætte brugen abstinenssymptomer eller stofindtagelse for at ophæve eller undgå disse toleransudvikling dominerende rolle med hensyn til prioritering eller tidsforbrug vedblivende brug trods erkendt skadevirkning December 2014 7

8 Definitioner af afhængighed
Psykisk afhængighed En stærk trang til at indtage et rusmiddel for at opnå tilfredsstillelse/lystfølelse og/eller for at undgå ubehag Subjektivt fænomen, en følelse eller en oplevelse Udløses af forandringer i belønningssystemet Fysisk afhængighed En tilstand, der ses som tolerans og som psykiske og fysiske forstyrrelser (abstinenssymptomer), når stofindtagelsen ophører December 2014 8

9 Definitioner Tolerans Sensibilisering
Virkningen af et rusmiddel aftager over tid, så der skal anvendes større mængder for at opnå den samme virkning Man bliver mindre følsom overfor stoffet Ses fx ved heroin- og kokainmisbrug Sensibilisering Modsat tolerans, idet man bliver mere følsom overfor stoffet, og abstinens-symptomerne bliver forværret Virkningen, som rusmidlet fremkalder, bliver kraftigere, for hver gang man bruger stoffet Ses fx ved kokainmisbrug December 2014 9

10 Hjernen – belønningssystemet
December 2014 10

11 Hjernen – belønningssystemet
Belønningscentret sidder midt i hjernen, tæt på hypothalamus Signalstoffet dopamin stimulerer systemet Er med til at sikre vores overlevelse fx ved at give os tilfredsstillelse, når vi spiser og drikker Spiller en vigtig rolle i den psykiske afhængighed pga. tilvænning i belønningssystemet er man tilvænnet belønning, mangler den, når den ikke tilføres December 2014 11

12 Hvad kan aktivere belønnings-systemet?
Alle former for stimulering, der udløser dopamin, fx: mad og drikke, inkl. sukker positive oplevelser sport at vinde i spil rygning rusmidler December 2014 12

13 Rusmidler Psykoaktive stoffer, både naturlige og syntetiske
Virker på forskellige måder i hjernen Omfatter bl.a.: alkohol benzodiazepiner (angstdæmpende og søvnfremkaldende medicin) hash centralstimulerende stoffer (amfetamin, kokain, ecstasy) opioider (heroin, morfin, ketogan) visse andre typer af medicin (fx antihistaminer) nikotin December 2014 13

14 Krydsafhængighed Når afhængighed af ét stof samtidig giver afhængighed af et andet: dette sker, selvom man aldrig har indtaget det andet stof Dette ses fx med: alkohol, benzodiazepiner og fantasy heroin og metadon Rent kemisk er stofferne forskellige, men de giver den samme effekt i hjernen December 2014 14

15 Dobbeltdiagnoser Misbrug optræder ofte sammen med psykiske lidelser
Dette kaldes ”dobbeltdiagnose” Den psykiske lidelse kan være til stede før misbruget, som så kan betragtes som en slags selvmedicinering Psykisk lidelse kan også udvikles under og som følge af misbruget Skizofreni ses særlig hyppigt sammen med misbrug Behandling af patienter med dobbeltdiagnose kræver særlig ekspertise December 2014 15

16 Medicin til alkoholafvænning
December 2014 16

17 Behandling af alkohol-afhængighed
Alkoholafvænning sker i trinvise tiltag: akut håndtering af alkoholforgiftning stabilisering ved behandling af abstinenser livsstilstilpasning Derudover behandles fysiske, psykiske og sociale problemer Medicin til alkoholafvænning: antabus midler, der nedsætter trangen til alkohol midler til behandling af abstinenser December 2014 17

18 Antabus – virkning Indholdsstof: Disulfiram
Hvis man indtager alkohol, når man har taget Antabus: svag reaktion: ansigtsrødme, hjertebanken, øget puls og hurtig vejrtrækning middel reaktion: kvalme, opkast, bleghed og blodtryksfald kraftig reaktion: besvimelse, stærkt blodtryksfald og kollaps. I sjældne tilfælde hjertestop Målet med behandlingen er afholdenhed: Effekten af Antabus ved indtagelse af alkohol skal gøre, at personen undgår alkohol December 2014 18

19 Antabus – bivirkninger
Kommer ofte efter længere tids brug og forsvinder med tiden Meget almindelige bivirkninger (ses hos over 10 %) omfatter træthed, søvnighed, mave-tarm-gener, manier og depression December 2014 19

20 Godt at vide om Antabus Brusetabletter
Gives enten dagligt eller 2 gange om ugen Antabus kan give hududslæt hos personalet, der udleverer medicinen Ved kraftig reaktion mellem alkohol og Antabus lejres personen med hovedet lavt Lette reaktioner kan afhjælpes med allergimedicin December 2014 20

21 Vær opmærksom på om medicinen tages korrekt
om der er tegn på, at der drikkes alkohol ved siden af December 2014 211

22 Anden medicin til alkohol-afvænning
Naltrexon (fx Adepend) og nalmefen (Selincro) Forringer nydelsen ved alkohol ved at hæmme dopamins virkning Hvis opioider indtages samtidigt, kan det resultere i akut, livstruende opioidforgiftning Acamprosat (Campral) Reducerer trangen til alkohol Anvendes i kombination med anden behandling, ofte Antabus. Desuden bør der være anden psykosocial behandling Enterotabletter (skal synkes hele) December 2014 22

23 Behandling af alkohol-abstinenser
Ved alkoholafvænning kan abstinenser omfatte: fysiske symptomer i form af rysten, sved, rastløshed, koncentrationsbesvær, uro og øget puls psykiske symptomer i form af tristhed, indre psykisk uro, skyldfølelse samt evt. delir Behandling tilpasses graden af abstinenser, der varierer meget Medicin til abstinensbehandling: benzodiazepinet chlordiazepoxid (Risolid) er førstevalg diazepam, Fenemal og carbamazepin anvendes også December 2014 233

24 Dilemma Peter er midt i et forløb med alkoholafvænning
Han får bl.a. Antabus En dag kommer han hjem, og du bemærker, at han lugter af alkohol og er rød i hovedet Hvad gør du? December 2014 24

25 Medicin til opioidafvænning
December 2014 26

26 Opioider – hvad er det? Opioider har mange effekter, bl.a.:
smertestillende (morfin, fentanyl, metadon, oxycodon, Ketogan osv.) hostestillende (kodein, Dexofan og Noskapin) angstdæmpende euforiserende dæmper vejrtrækningen Opioider har stort misbrugspotentiale Heroin er også et opioid December 2014 26

27 Misbrug af opioider Psykisk og fysisk afhængighed ses efter måneders til års brug Tolerans udvikles i løbet af få uger ved regelmæssig brug Abstinenssymptomer ved afvænning af opioider omfatter: uro, gaben, tåre- og næseflod, svedudbrud, gåsehud, mavekramper, diaré, kulderystelser, hjertebanken, dilaterede pupiller, temperatur- og blodtryksstigning samt smerter i muskler og led December 2014 277

28 Medicin til opioidafvænning – Buprenorphin
Modvirker normalt abstinenser Er ikke tilstrækkeligt ved misbrug af opioider i høje doser (her anvendes Metadon) Findes som resoribletter (til at lægge under tungen) Optrapning første dag med 1 resoriblet hver 2. time til ophør af abstinenser Meget almindelige bivirkninger (hos over 10 %) omfatter: kraftesløshed, kvalme, opkastning, forstoppelse, hovedpine, svimmelhed, søvnløshed, døsighed og øget svedtendens December 2014 28

29 Medicin til opioidafvænning – Metadon
Virker meget længere og er mindre sløvende end fx heroin Abstinens og rus undgås/mindskes Svært at trappe ud af behandlingen Meget almindelige bivirkninger (hos over 10 %) omfatter: kvalme, opkastning, forstoppelse, sløvhed, svimmelhed, ansigtsrødme, hudkløe, øget svedtendens, manglende vandladning, seksuelle forstyrrelser December 2014 299

30 Benzodiazepinafvænning
December 2014 32

31 Benzodiazepiner – hvad er det?
Medicin mod søvnløshed og angst Virker afslappende Forskellige indholdsstoffer, fx: chlordiazepoxid (Risolid m.fl) diazepam (Stesolid, Hexalid m.fl.) oxazepam (Oxabenz, Oxapax m.fl.) December 2014 31

32 Misbrug af benzodiazepiner
Medicinen medfører afhængighed allerede efter få uger: Mod søvnløshed anbefales højst 2 ugers brug Mod angst anbefales højst 4 ugers brug Abstinens ved afhængighed af benzodiazepiner: søvnløshed, rastløshed, rysten, hovedpine, appetitløshed og overfølsomhed for sanseindtryk sværere abstinenssymptomer er blodtryksfald, temperatur-stigning og forvirring Obs. på alkohol: Ved sideløbende alkoholmisbrug er der risiko for, at nedtrapningen mislykkes December 2014 32

33 Godt at vide om benzodiazepin-afvænning
Stop af medicinen kræver lægens hjælp og langsom nedtrapning Ved nedtrapning foretrækkes midler med lang halveringstid, fx Diazepam Som tommelfingerregel kan man i starten reducere forbruget med en tablet af mindste tabletstørrelse én gang ugentlig Blandingsmisbrug med alkohol bør starte med alkoholafvænning December 2014 33

34 Opsamling December 2014 37

35 Case – Jette 35 år Jette har boet på Strandmarken i 2 år. Hun har en svær alkoholskade med deraf følgende psykiske symptomer Jette får bl.a. Hexalid, Mirtazapin og Antabus Hun får desuden medicin for smerter efter et fald for 2 måneder siden Jette er velfungerende, når hun er ædru En aften kommer hun hjem efter 3 dages druktur, hvor hun ikke har fået medicin December 2014 35 Kvalitet og sikkerhed i medicineringen på botilbud • okt 2013

36 Case – spørgsmål at diskutere
Hvad gør du som kontaktperson? Hvordan kommunikerer du med lægen om Jettes situation? Brug ISBAR som redskab December 2014 36

37 ISBAR ISBAR er et værktøj til at sikre, at man har alle de nødvendige oplysninger, inden man kontakter behandleren Brug af ISBAR er med til at sikre god mundtlig kommunikation mellem botilbud og læge ISBAR står for: Identifikation Situation Baggrund Analyse Råd December 2014 37

38 ISBAR-tjekliste Forbered dig, inden du ringer:
Vurder beboerens situation Overvej, hvem det er relevant at kontakte Læs de nyeste notater i journalen/omsorgssystemet Hav relevante oplysninger klare som fx: temperatur, vejrtrækning, puls, blodtryk bevidsthedsniveau medicinliste nuværende pleje og bistand December 2014 38

39 ISBAR-tjekliste (blok)
Identifikation: Dit navn, funktion, institution/afdeling Situation: Jeg ringer, fordi – beskriv. Jeg har observeret følgende ændringer i funktionsniveau eller helbredstilstand (temperatur, vejrtrækning, puls osv.) Baggrund: Kort præsentation af beboerens situation (tiltag indtil nu, sygdomshistorie) Analyse: Giv din vurdering af problemet. (evt. usikkerhed om, hvad problemet er. Beboerens situation er ændret, vi må gøre noget) Råd: Giv eller bed om råd. Hvad skal vi gøre? Hvad vil du foreslå? Hvad skal jeg observere og vurdere? Hvem gør hvad? Hvornår tales vi ved igen? December 2014 39 Kvalitet og sikkerhed i medicineringen på botilbud • okt 2013

40 ISBAR – Eksempel på udfyldelse/brug
I: Mit navn er Sam. Jeg er pædagog på Strandparken. Jeg ringer angående Jette, Hun har boet her i et par år efterhånden. Hun er alkoholiker og får bl.a. Hexalid, Mirtazapin og Antabus S: Jeg ringer, fordi Jette netop er kommet hjem efter en tredages druktur, hvor hun os bekendt ikke har fået sin medicin. Hun er meget beruset og svært kontaktbar B: Jette er velfungerende, når hun er ædru A: Jeg er usikker på, hvordan vi skal håndtere, at vi ikke ved, om hun har fået medicin, eller hvilken medicin hun har fået, mens hun har været væk R: Kan du give mig et godt råd? December 2014 40 Kvalitet og sikkerhed i medicineringen på botilbud • okt 2013

41 Observation og dokumentation
Udvælg de 3 vigtigste observationspunkter for at opdage, om beboerne har et misbrug Hvordan sikrer I, at alle medarbejdere er opmærksomme på disse observationspunkter Hvad og hvordan vil I dokumentere observationerne December 2014 41

42 Refleksion Skriv refleksioner om beboere med misbrug
Hvad kan du selv gøre? Hvilken betydning har det for beboerens helbred? Hvilken betydning har det for beboerens livskvalitet? Hvilken betydning har det for dig selv som medarbejder? December 2014 42

43 Det vigtigste Skriv de to ting ned, du har hørt i dag, som du synes, er vigtigst Fortæl det til din sidemand, og begrund, hvorfor det er vigtigt Vi samler jeres tanker på en liste December 2014 43

44 Forslag til aktivitet efter undervisningen
I kan tage følgende problemstillinger op: Hvilke typer af misbrug ser vi hos vores beboere (alkohol/hash/medicin…)? Hvad er vores holdning eller politik i forhold til misbrug? Hvad siger vores instruktioner/vejledninger? Hvornår griber vi ind? Hvad gør vi? December 2014 44 Kvalitet og sikkerhed i medicineringen på botilbud • okt 2013

45 Tak for i dag!

46 Referencer www.pro.medicin.dk
Ege, Peter. Stofmisbrug + afhængighed. Hans Reitzels Forlag, København 2004 Rindom, Henrik. Rusmidlernes biologi. Sundhedsstyrelsens Publikationer c/o J.H. Schultz Grafisk A7S, København, 2000 Sundhedsstyrelsen. Vejledning om ordination af afhængighedsskabende lægemidler og om substitutionsbehandling af personer med opioidafhængighed, 2007 IRF: Benzodiazepiner i almen praksis, Ordination og nedtrapning – en praktisk vejledning, 2004 Gerlach, Jes. Psykofarmaka. Psykiatrifondens forlag, København, 2010 Materialet er udarbejdet for I sikre hænder af Pharmakon December 2014 46